1. Resume
Forandringer betinget af bl.a. demografisk, strukturel og teknologisk udvikling udfordrer sundhedsvæsenet. Der tegner sig stigende opmærksomhed på forebyggelse, rehabilitering og generelt sundhedsfremme. Begge tendenser medfører behov for ny viden, nye tilgange og ressourceoptimerede løsninger, hvis samfundet og sundhedsvæsenet inden for de tilgængelige midler skal opfylde sine målsætninger om bedre sundhed og livskvalitet for alle.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Som beskrevet i en række analyser(1) er sundhedsområdet både internationalt og i Danmark præget af en række udfordringer. Disse omfatter bl.a. en voksende ældre befolkningsandel. Det fremskrives således, at der i 2040 vil være 1,5 mio. danskere over 65 år svarende til 25% af befolkningen sammenlignet med godt 1 mio. (19% af befolkningen) i 2015(2) - en demografisk udvikling, der øger andelen af personer, der lever med kronisk sygdom og funktionsnedsættelser. Samtidig ses en stigning i antallet af personer, der overlever eller lever i længere tid med alvorlig sygdom som kræft, en stigning i antallet af kontakter med det psykiatriske system samt en markant social ulighed i sundhed.(3)
Videre forandres fordelingen af opgaver i et dansk sundhedsvæsen, hvor den ændrede sygehus-struktur samler specialiserede funktioner på såkaldte supersygehuse, hvor indlæggelsestider reduceres markant, og hvor der bliver længere afstande fra borgerne til sygehusenes funktioner. Samtidig flytter en hastig teknologisk udvikling grænserne for, hvor og hvordan behandling, monitorering, pleje og rehabilitering kan foregå. Mange opgaver kan således varetages i hjemmet og af borgerne selv. Og endeligt øges fokus på hjælp til selvhjælp, hverdagsrehabilitering og brede sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med aktører uden for det traditionelle sundhedsvæsen. Dermed bliver det i sundhedsvæsenet en vigtig prioritet at understøtte brugerne i selv at håndtere egen sygdom og livssituation mere generelt, og brugerne bliver samtidigt vigtige partnere for samskabelse af fremtidens sundhedsydelser. En udvikling, der fordrer nye samarbejds- og organiseringsformer, og som skubber til rollefordeling, kompetencebehov og relationer.
Det danske sundhedsvæsen er således i transition, og det nære sundhedsvæsen oprustes og spiller en stadig væsentligere rolle for flere grupper af patienter og borgere; både for varetagelse af komplekse pleje-, behandlings- og rehabiliteringsopgaver, hvoraf en del tidligere blev varetaget i sygehusvæsenet, og for brede sundhedsfremmende tiltag rettet mod raske mennesker. Der opbygges nye former for sundhedsfaglige tilbud i nærmiljøet, og sundhedsprofessionelle rykker tættere på borgerne og samarbejder med hinanden og andre aktører på nye måder – i hjemmene, i plejecentre, i daginstitutioner, på skoler, væresteder, bosteder, arbejdspladser og i lokale sundhedscentre, der samler forskellige funktioner. Udviklingen afspejler sig tydeligt i antallet af sundhedsfaglige medarbejdere i kommunalsektoren, der fra 2007 til 2015 er øget med 41 procent. Heraf udgør det autoriserede sundhedspersonale en stigende andel - fra 47 procent blandt medarbejderne i det nære sundhedsvæsen i 2007 til 56 procent i 2015. Særligt gruppen af fysio- og ergoterapeuter er vokset (med 59% siden 2007), men også antallet af syge- og sundhedsplejersker er stærkt stigende (knapt 20% flere i samme periode). En udvikling, der sættes i relief af det forhold, at det samlede antal medarbejdere i kommunerne i samme periode er faldet med ca. 4%.(4)
3. Forskningsbehov
Hvis den samfundsmæssige håndtering af disse udfordringer og forandringer skal lykkes, og målsætninger om øget sundhed og livskvalitet til alle skal kunne imødekommes for begrænsede ressourcer, tegner der sig et stort behov for at styrke forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for og ikke mindst på tværs af en række fagområder(5):
Der er et generelt behov for øget viden om hvilke pleje- og rehabiliteringsindsatser der virker for forskellige målgrupper og i generelt sundhedsfremme for raske borgere. I forhold til sidstnævnte er der behov for udvikling af ny viden og nye tilgange i praksis med et bredere fokus end alene på de klassiske risikofaktorer (KRAM – kost, rygning, alkohol, motion). Herunder tegner der sig et særligt behov for at reducere ulighed i sundhed og således bl.a. at adressere sammenhænge mellem social og sundhedsmæssig trivsel. Det kræver udvikling af tilgange, der forholder sig til komplekse sammenhænge mellem sundhedsdeterminanter og livssituation og livsbaner i øvrigt(6), og dermed øger viden om, hvordan sundhed og trivsel kan fremmes for forskellige målgrupper gennem prak-sistilgange, der går på tværs af sundhedsvæsen og bl.a. social-, pædagog- og lærerfaglige indsatser.
I pleje- og rehabiliteringssammenhæng giver bl.a. den teknologiske udvikling nye muligheder for at tilrettelægge ydelser og indsatser bl.a. således, at borgerne i større omfang selv kan varetage egen sygdom og generelle livssituation på trods af fx kronisk sygdom eller funktionsnedsættelser. Udviklingen medfører behov for ny viden og nye tilgange inden for en lang række områder, således at tilgange og teknologier kan udvikles og implementeres optimalt. Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger bæres af forhåbninger om værdiskabelse for borgerne og for optimering af de professionelles ressourcer, men hidtidige erfaringer med bl.a. telemedicinske løsninger viser, at der for at sikre værdiskabelsen i praksis, er behov for mere forskning i samspillet mellem teknologi, brugere og professionelle, således at nye løsninger implementeres hensigtsmæssigt og således, at der udvikles teknologi og tilgange, der matcher behovene i praksis.(7)
I kølvandet på udviklingen og omstruktureringen af sundhedsområdet, hvor samling af specialfunktioner på supersygehuse er koblet med flytningen af en lang række opgaver til primært sundhedsvæsen, følger et stort behov for mere viden om, hvordan sammenhæng og kvalitet i patientforløb og tværgående indsatser kan styrkes, herunder hvorledes sådanne handlingsindsatser kan designes i samspil mellem professioner og sektorer (primær/sekundær sundhedssektor; offentlig-privat-frivillig sektor) samt i samarbejde med slutbrugerne selv og med inddragelse af civilsamfund og utraditionelle sundhedsaktører. Fx arbejder kommuner og regioner med at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af primært og sekundært sundhedsvæsen og mellem forskellige fagprofessioner, sundhedsinstanser samt det social- og forvaltningsfaglige område. At skabe ny viden om hvilke tilgange, der kan medvirke til at skabe sammenhæng og ressourceoptimering er af stor betydning for sundhedsvæsenet og borgerne generelt, men i særdeleshed for patienter med multiple og/eller kroniske sygdomme eller handicaps, der ofte pendulerer mellem sektorer og instanser.
Parallelt skaber også den øgede opmærksomhed på behovet for inddragelse af civilsamfundet og for individuel differentiering af indsatser - med borgeren, dennes ressourcer og pårørende i fokus og som medskabende partnere - behov for ny viden om, hvilke indsatser, der virker, og for hvordan sådanne samskabende processer bedst kan understøttes. Således er der bl.a. også i udvidelsen af sundhedsfremmeindsatsen i og i samarbejde med skoler, daginstitutioner, arbejdspladser etc. behov for, at denne udvikling styrkes gennem forskning i, hvilke indsatser og handlingstilgange, der virker i forskellige sammenhænge og i forhold til forskellige målgrupper.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Ændrede opgaver, professionsroller og fokus på overgange og samarbejde på tværs af sektorer, professioner og forvaltningsområder, herunder samarbejde mellem sundhedsprofessionerne internt, mellem sundhedsfaglige og lærere, pædagoger og socialrådgivere såvel som mellem system og civilsamfund, er således væsentlige parametre i fremtidens sundhedsvæsen. Det betyder både radikale ændringer i opgaver og samarbejder i sundhedsvæsenet og en ændring i opfattelse af, hvordan forebyggelse, pleje og behandling foregår. I denne udvikling kan professionerne, deres videnudvikling såvel som videnomsætning i praksisudviklingen ses som både en barriere og en mulighed for, at sundhedsvæsenet og sundhedsindsatsen bredt udvikles og løftes, til gavn for den enkelte borger og samfundet samlet set.
Forskningsindsatsen på området må i sagens natur foregå i samarbejde mellem og på tværs af forskellige forsknings- og udviklingsaktører, således at genstandsfelternes tværfaglige og komplekse sammensætning adresseres. Forskningens praksisudviklende sigte fordrer en særlig optagethed af et tæt samspil med de brugere og professionelle aktører, der dels må inddrages i forsknings- og udviklingsarbejdet, dels står som bærere af at føre nye handlingstilgange ud i praksis.
Professionshøjskoleuddannede sundhedsprofessioner som sygeplejersker, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter, ergoterapeuter, diætister, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, radiografer og bioanalytikere spiller sammen med socialrådgivere, pædagoger og lærere hver for sig og sammen vigtige roller i forhold til den enkelte borgers sundhed og trivsel. Samtidig dækker professionshøjskolerne forvaltningsområdet, der skal understøtte en kvalificeret rammesætning af velfærdsarbejdet i kommuner og regioner, gennem bl.a. uddannelsen til professionsbachelor i of-fentlig administration.
Dermed kan professionshøjskolerne bidrage til, at der udvikles og implementeres forskningsviden og ny praksis i og på tværs af de professionsfelter, der er helt centrale for udviklingen af sundheds-indsatsen. De komplekse og mange-facetterede udfordringer, der tegner sig i sundhedsvæsenet, må adresseres i tværgående praksisnære samarbejder mellem forskellige typer af forsknings- og udviklingsaktører og med involvering af brugere og andre relevante interessenter som fx private teknologiproducerende virksomheder. Professionshøjskolerne har her en særlig position, der kan sikre, at forskningsindsatser ikke blot skaber ny akademisk viden om fx baggrundsfaktorer, men samtidigt faktisk og konkret adresserer og skaber handlingsrum i forhold til de her indkredsede praksisudfordringer. Samtidig understøtter professionshøjskolerne, at sådanne indsatser udfoldes i samarbejde med brugere og de professionelle, der skal bære omsætningen af den ny viden og implementeringen af nye tilgange i praksis.
For anskueliggørelse af dette potentiale er herunder medtaget konkrete eksemplificeringer af sundhedsorienterede forskningsområder, der allerede i dag adresseres af professionshøjskolerne i samspil med andre aktører, og som jf. ovenfor må styrkes for at kunne understøtte udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og sundhedsindsatsen i samfundet.
Den langsigtede, tværgående sundheds- og trivselsfremmende indsats
Et øget fokus på generelt fremme af sundhed og trivsel skaber et øget behov for viden om sundhedsdeter-minanter, sociale uligheder i sundhed og for udvikling af differentierede praksisindsatser og -tilgange, der virker, og som adresserer den enkeltes behov og meningsskabelse i hverdagslivet. Udviklingen på området skaber dermed også behov for udvikling af handlingsrum, tilgange og viden, der kan understøtte, at praksis udfoldes i en højere grad af samskabelse af ydelser med brugerne selv og i samspil med civilsamfundet mere generelt. Konkrete eksempler er det stigende samarbejde mellem social- og sundhedsvæsen og bl.a. frivilligsektor og kulturinstitutioner for styrkelse af sunde lokalmiljøer samt indsatser, der kan understøtte borgeren selv og pårørende i relation til sygdom og forebyggelse. Fx udvikler kommuner ”KOL-skoler” og ”pårørendeskoler” inden for bl.a. demensområdet, men der mangler viden om brugerbehov og om hvilke tilgange, der virker. Her indgår professionshøjskolerne på forskellig vis som forsknings- og udviklingspartnere.
Sundheds- og velfærdsteknologisk udvikling
Teknologi tilskrives et stort potentiale for at kunne fremme velfærd for flere borgere for færre ressourcer og ses således som en del af løsningen på den demografiske udfordring med en voksende, aldrende befolkning med behov for pleje og støtte. Den faktiske værdiskabelse af konkrete teknologiske udviklingsindsatser er dog blandet, og der er en stigende opmærksomhed på behovet for at fokusere forsknings- og udviklingsmæssigt på samspillet mellem teknologi og brugerkonteksten, herunder i triple og quadruple helix-samspil mellem videninstitutioner, teknologiproducenter, professions- og slutbrugere. Professionshøjskolerne har her en særlig forudsætning for at mediere samarbejde med fokus på udfordringerne i praksis og besidder allerede i dag en bred palette af aktiviteter inden for dette område.
Psykosociale indsatser til borgere med psykiske lidelser
Der eksisterer meget forskning i medicinsk behandling af psykiske lidelser, og hvad den medicinske behandling betyder for borgere med psykiske lidelser. Ud over denne type af viden opleves i praksis behov for forskning i de pædagogiske og sociale indsatser og ikke mindst koblingen mellem behandlende og social-psykiatrisk indsats, således at ressourcekrævende genindlæggelser kan forebygges, og således at borgerne i videst muligt omfang rehabiliteres til at varetage eget liv. Med sin brede professionsorientering dækkende både sundheds-, social- og pædagogfaglige områder har professionshøjskolerne en særlig position, der praksisnært kan sammenbinde de nødvendige tværgående og tværinstitutionelle forsknings- og udviklings-indsatser på området.
5. Danske forudsætninger
Der er i Danmark en mangeårig tradition for og erfaring med professionalisering af sundheds-, pleje- og omsorgsarbejde, således er bl.a. den danske ældrepleje genstand for opmærksomhed fra nye markeder og i et vist omfang egentlig systemeksport.(8) Styrkelse af den danske forskningsindsats på området således, at der udvikles ny viden og ikke mindst nye tilgange og løsninger, der virker, og som adresserer de globale udfordringer beskrevet indledningsvist, vil medvirke til at underbygge en fortsat dansk styrkeposition og muligheden for eksport af systemer, ny teknologi mv. Samtidig er der i Danmark en stærk tradition for tværgående samarbejde og for ligeværdig inddragelse af forsknings- og praksisaktører i udviklingen af ny viden og tilgange. Begge dele er nødvendige forudsætninger for at arbejde forskningsmæssigt med den type af udfordringer, der er beskrevet her. Og professionshøjskolesektoren har en unik position for at katalysere, at dette faktisk sker.
6. Mål, effekt og perspektiver
Overordnet er målsætningen for øget forskningsindsats på området at bidrage til at fremme sundhed og livskvalitet for befolkningen bredt. Iboende i denne overordnede målsætning er en dobbelthed, der dækker udviklingen af såvel tilgange, der virker bedst muligt, som tilgange, der kan sikre, at samfundsressourcerne udnyttes bedst muligt til gavn for flest muligt. Målet med en øget forsknings- og udviklingsindsats på området vil således være kombinationen af en styrkelse af den sundhedsmæssige indsats, således at befolkningens trivsel samlet øges, og en sikring af optimal udnyttelse af de samfundsmæssige ressourcer direkte og indirekte.
En målrettet indsats skal:
- Optimere udnyttelsen af de professionelles ressourcer gennem effektive indsatser og samspil på tværs af sektorer og professioner
- Understøtte at flest muligt bidrager aktivt til samfundet og på arbejdsmarkedet
- Øge livskvaliteten og reducere antallet af sygedage for den enkelte
- Øge livskvalitet og selvstændighed for borgere med kronisk sygdom og funktionsnedsættelse
- Optimere udnyttelsen af samfundsressourcerne og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse
Endvidere vil en styrket forsknings- og udviklingsindsats på området kunne understøtte udviklingen af nye systemer, løsninger og teknologi, der kan eksporteres, og således direkte bidrage til øget vækst i private virksomheder og OPI-konstruktioner.
7. Kontaktperson
Direktør for pædagogik og Ledelse, UCSJ, Sami Stephan Boutaiba, sabo@ucsj.dk
Kilder
- Se bl.a. Kommunernes Landsforening (2015): Sammen om Sundhed samt analyser, der danner baggrund for den igangværende revision af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser bl.a. New Insight (2014): Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne samt Uddannelsesfremsyn for de sundhedsfaglige professionsuddannelser Researchrapport (bestilt af Styrelsen for videregående Uddannelser).
- Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning (FRDK115 i Statistikbanken.dk som gengivet i Kommunernes Landsforening (2015): Sammen om Sundhed
- Kommunernes Landsforening (2015): Sammen om Sundhed
- Hejlesen/Kommunernes Landsforening (2015): Kommunerne opruster i det nære sundhedsvæsen – tilgængelig på www.kl.dk
- Se også Christiansen/KORA (2013): Forskning i kvalitet og patientsikkerhed i Danmark. Tendenser og behov for en styrket indsats, Kommunernes Landsforening (2014): Mere forskning i de kommunale sundhedsopgaver.
- Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011.
- Se bl.a. KL (2013): Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi - http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_65723/cf_202/Kortl-gning_af_udfordringer_i_forbindelse_med_impl.PDF Udfordringerne og behovet for udvikling af viden og praksis ses tydeligt i bl.a. debatten om telemedicinens værdiskabelse som realiseret eller ren ønsketænkning (bl.a. Pedersen, K. M. (2015) Uholdbare evalueringer af telemedicin. Altinget, 15.12.2015).
- Fx har Professionshøjskolen VIA medvirket i eksport af danske velfærdsløsninger på det sundhedsfaglige og det pædagogiske områ-de, bl.a. et plejehjem http://www.via.dk/om-via/international/ny-aftale-aabner-doere-for-eksport