1. Resumé
I et internationalt samfund med en øget kompleksitet og et stigende behov for læring, anbefaler afsnittet mere forskning inden for fremtidens læringsbehov, pædagogik og de enkelte fags didaktik.
Den vedvarende udvikling af nye informations- og videnformer og det stigende videnbehov fører til et øget fokus på, hvordan uddannelser kan blive mere effektive i forhold til at fremme læringsudbytte samt udvide omsætningen af læringsresultater i elevernes hverdag. Der er således sket en transformation til et mere læringsorienteret samfund.
Derfor anbefales forskning i folkeskolereformens elementer, undervisnings- og læringsstrategier samt specialundervisning og inklusion samt forskning i at mindske den negative betydning af social baggrund. Afsnittet støtter anbefalingerne fra Forum for Koordination af Uddannelsesforskning og kommer med nogle yderligere forslag til konkrete forskningsområder.
Det anbefales desuden, at forskning på 0-6 års området opprioriteres. Større internationale undersøgelser viser, at dagtilbud af høj kvalitet gør en stor forskel for børnenes liv både her og nu og langt ind i børnenes voksenliv. Særligt for udsatte børn kan dagtilbud af høj kvalitet have stor betydning og være et godt fundament for et senere selvstændigt liv med uddannelse og job til gavn for den enkelte og for samfundet.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Uddannelse, læring og kompetenceudvikling har en afgørende betydning for både den enkelte borgers muligheder og for samfundet som helhed. Uddannelse øger borgernes mulighed for at bidrage til og deltage i et stadigt mere komplekst samfund. I takt med, at antallet af ufaglærte jobs falder, en større del af produktionen bliver videnintensiv og der generelt er stigende efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere på alle niveauer, er det afgørende, at flest muligt får en kompetencegivende uddannelse (53).
Skal dette lykkes, kræves der et uddannelsessystem, der understøtter, at alle udnytter det potentiale, de har. Det gælder for de elever, der er udfordret, eksempelvis af sociale, sproglige eller læringsmæssige grunde, men lige såvel for elever med særlige forudsætninger. Uddannelse skal tænkes som en livslang proces, der vedbliver at udvikle borgere og medarbejdere. Der bør her være særlig opmærksomhed på grundskolen og daginstitutioner, da særligt tidlig indsats kan understøtte børns sociale, kognitive og emotionelle udvikling og på længere sigt mindske kriminalitet, forbedre barnets uddannelsesniveau og forbedre senere job- og indtjeningsmuligheder (54). Her er der gevinster at hente for både individ og samfund.
Forskningen peger på, at alle typer af højkvalitetsprogrammer har en positiv effekt på udsatte børn, og at indsatser skal ske fra barnets første leveår. Effekten er større for de udsatte børn end for andre børn, der kommer fra velfungerende familier og allerede oplever et fordrende læringsmiljø i hjemmet. De positive effekter på særligt de non-kognitive kompetencer varer ved hele livet (55).
Uddannelsessystemet skal kontinuerligt være rettet mod de kompetencer, der giver værdi i det samfund, dets elever lever og agerer i. Det betyder, at systemet som helhed og institutionerne hver især, løbende og til stadighed skal udvikle sig både fagligt og didaktisk. Frameworks for 21st Century Skills er et forsøg på en indkredsning af fremtidige kompetencebehov. Her peges der på tre hovedkategorier: (56)
- Grundlæggende kompetencer, herunder faglige og digitale kompetencer. Kernefag, dvs. naturvidenskab, sprogvidenskab, human- og kunstvidenskab og samfundsvidenskab samt global bevidsthed, finansiel, økonomisk, business – og entreprenørkompetencer, borger-skabskompetencer samt sundheds – og velværekompetencer.
- Meta kompetencer, herunder måder at tænke på, måder at arbejde på og redskaber til at arbejde. Udviklingen af lærings- og tænkefærdigheder, herunder kritisk tænkning og problemløsning, kommunikation, kreativitet og innovation, kontekstuel læring, informations- og mediekompetence, tværfaglig læring samt kompetencer til at tilegne sig viden (lære at lære).
- Human kompetence, også kaldet livsfærdigheder. Lederskab, ansvar, etik, pålidelighed, tilpasningsevne, personlig produktivitet, liv og karriere og selvregulering. Socialt ansvar, social og kulturel bevidsthed samt etisk og emotionel bevidsthed er ligeledes centrale livsfærdigheder.
De tre ovennævnte kategorier viser spændet af kompetencer, hvis læring uddannelsessystemet bør understøtte. Uddannelse skal således ikke blot sikre tilegnelse af faglige kompetencer, men også udvikling af non-kognitive kompetencer, meta- og humane kompetencer samt digitale kompetencer. Uddannelsesinstitutioner kan løfte borgere og samfundet som helhed, men det kræver, at de får den viden, der skal bruges til at undervise, lære, motivere alle til deres fulde potentiale.
For at kunne virkeliggøre en skole, der udfordrer alle børn, er det væsentligt, at uddannelsessystemet arbejder eksplicit med læring og trivsel, herunder pædagogik, didaktik og inklusion.(57) Det gælder for alle børn, men det gælder ikke mindst for de børn, som har brug for en særlig indsats, og hvor der er politiske ambitioner om at undgå eksklusion i specialtilbud. Samspil mellem pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre professionelle kan blandt andet understøtte dette.
3. Forskningsbehov
Uddannelsesområdet er afhængig af en stærk forskningsindsats for at kunne bidrage til et samfund med stadigt mere kompetente borgere samtidig med, at det kan adressere de udfordringer, elever konfronteres med. Det er således afgørende, at forskningen har et konkret handlingsanvisende sigte, der understøtter lærere og pædagoger direkte i at udvikle praksis (fx. igennem udvikling af nye metoder, redskaber mv.).
For at fremme forskning, der har såvel et lærings- som et trivselssigte, er det vigtigt, at børne- og elevperspektivet medtænkes under alle forskningstemaer i forbindelse med uddannelse, herunder hvordan børn og unges faglighed kan styrkes gennem trivsel, differentiering og inklusion.
Forum for koordination af uddannelsesforskning er kommet med en række anbefalinger, der fremhæver en række helt centrale forskningsbehov på skoleområdet:
- Fagdidaktik i alle skolens fag
- Specialundervisning og inklusion
- Undervisnings- og læringsstrategier
- Forskning i at mindske den negative betydning af social baggrund
- Folkeskolereformen og følgeforskning i relation til reformens elementer (58)
Det vurderes, at forskning inden for disse områder kan få stor betydning for den danske folkeskole.
Parallelt er der et tilsvarende behov for en forskning- og udviklingsindsats i relation til dagtilbudsområdet med fokus på udvikling af læringsmiljøer og trivsel, herunder forskning i, hvad der skaber høj kvalitet i dagtilbud. Forskning peger på, at uddannelse og videreuddannelse af personalet i dagtilbud gør personalet mere stimulerende og støttende og bedre til at lave alderssvarende aktiviteter samt til at omsætte viden til praksis, hvilket har vist sig at have en positiv effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.(59)
En væsentlig konklusion i den store engelske undersøgelse ”Effective Pre-School, Primary and Secondary Education Project” (EPPSE) er, at personalets kvalifikationer er den vigtigste faktor for højkvalitetsdagtilbud. Et kvalificeret og kompetent personale formår at udfordre børnene ud fra en fælles tankegang. De har stort kendskab til og viden om, hvordan børn udvikler sig. De forstår at håndtere børns adfærd, herunder konflikter, og de formår at etablere et godt samarbejde med forældrene (60).
Forskningsmæssigt vil det være vigtigt at fokusere på sammenhænge. Sammenhænge mellem hjem og dagtilbud, sammenhænge mellem dagtilbud og skole og sammenhænge mellem skole og ungdomsuddannelse. For at kunne styrke vejledningsindsatsen i udskolingen og i overgangen til ungdomsuddannelser er der fx behov for forskning i motivation og barrierer for unges valg eller fravalg af ungdomsuddannelse, herunder ud fra perspektiver som køn og etnicitet.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Det er for nyligt dokumenteret, at videnspredning på uddannelsesområdet ikke sker af sig selv, og der er derfor behov for at styrke indsatsen for omsætning af viden ved et samspil mellem forskning, praksis og uddannelse. (61) Forskningen vil med fordel kunne benyttes og spredes igennem lærer- og pædagoguddannelsen, ligesom den kan anvendes i efteruddannelse, for derigennem at styrke udviklingen af dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser.
Forskningsmiljøerne på uddannelsesområdet er spredt på en række institutioner. Behovet for forskning med et konkret handlingsanvisende sigte i praksis betyder, at det er afgørende, at forskningsindsatsen tilrettelægges i samarbejde med uddannelsessystemets interessenter, herunder kommuner og ledere og medarbejdere på skoler og i daginstitutioner. Hvis videnopbygningen ikke blot skal gøre en forskel i isolerede projekter, er det afgørende, at forskningen udføres på tværs af videninstitutioner og praksispartnere. Sandsynligheden for, at en forskningsindsats gør en forskel, vil øges, hvis den initieres gennem virkemidler, der fremmer samarbejde mellem forskningsmiljøerne på universiteter (og sektorforskningsinstitutioner), professionshøjskolerne og praksis.
5. Danske forudsætninger
De danske forudsætninger inden for forskning på det pædagogiske og didaktiske område er funderet i den stærke, danske forskningstradition, hvor Danmark traditionelt har været førende inden for udvikling af inddragende læringsmiljøer og undervisningsformer, der involverer den lærende.
Den danske forskningstradition inden for pædagogisk forskning har ligeledes været langt fremme i forhold til undervisningsmetoder, som fører til selvstændige og kritisk tænkende børn og unge, der er kreative, nysgerrige og handlekompetente.
Endeligt er den danske uddannelsesforskning kendetegnet ved at være kritisk nytænkende, udforskende og nyskabende. Det er væsentligt, at den nye forskning på uddannelsesområdet bygger videre på disse traditioner.
Danmark har stærke data for uddannelse, som går flere generationer tilbage. Disse data er blevet yderligere styrket i de seneste år med berigelsen af data fra nationale undersøgelser af børn og unges trivsel, udvikling og læring. Mulighederne for at anvende disse data i forskningssammenhæng – særligt i forskningsdesigns, der kombinerer disse kvantitative data med andre metoder – er ikke udnyttet til fulde og kan med fordel styrkes fremadrettet, hvilket også er fremhævet af Forum for koordination af uddannelsesforskning. (62)
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskning er afgørende for udviklingen af uddannelsessystemet og de enkelte uddannelsesinstitutioner. Uddannelse kan fremtidssikre det danske velfærdssamfund og den fortsatte økonomiske udvikling og minimere betydningen af social arv, men det kræver, at uddannelsessystemet er progressivt og formår at inkludere og stimulere alle.
Læring og undervisning vigtig for det enkelte barns senere valg af uddannelse, beskæftigelse samt generelle muligheder i livet og engagement i samfundet. Allerede i barnets første leveår er omsorgen og kontakten til voksne helt afgørende. De første leveår er også der, hvor barnet er mest sårbart. Udvikling af kvalitet i dagtilbud er således et helt centralt forhold for børns videre forløb i uddannelse og deres liv i almindelighed. Får barnet det rette møde med uddannelsessystemet, vil det have større mulighed for at videreuddanne sig og bryde med den sociale arv, og de danske virksomheder vil kunne rekruttere de rette medarbejdere. Kan fx. flere børns interesse for naturfag vækkes allerede i folkeskolen, vil den stigende mangel på tekniske kompetencer (63) kunne afhjælpes. Forskning i dagtilbud og skole må betragtes som en investering med betydelige afkast både for den enkelte og for samfundet.
7. Kontaktperson
Keld Thorgård, Forskningschef, UC Syd, tlf. +45 72 66 52 28, ktho@ucsyd.dk
Kilder
53 http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1452791/370000-ufaglaerte-job-er-forsvundet-paa-20-aar/ DI's 2025-plan samt Barro og Lee (2012); Produktivitetskommissionen (2014)
54 Højen-Sørensen & Laugesen (2014)
55 Heckman (2015)
56 Kereluik et al. (2013); What Knowledge Is of Most Worth: Teacher Knowledge for 21st Century Learning.
57 Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater (2016) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
58 Anbefalinger fra Forum for koordination af ud-dannelsesforskning om videnspredning (2016), Forum for Koordination af Uddannelses-forskning
59 Højen-Sørensen & Laugesen (2014)
60 Taggart m.fl.
61 ANALYSE AF VIDENSSPREDNING (2015), Forum for Koordination af Uddannelsesforskning m.fl.
62 Forum for Koordination af Uddannelsesforskning (2014) Anbefalinger fra Forum for koordination af uddannelsesforskning
63 DI's 2025-plan (2015)