1. Resumé
Hver 3 dansker mellem 18 og 59 år har en kronisk sygdom. Mange personer med kroniske sygdomme bevæger sig ud og ind af arbejdsmarkedet (såkaldte ”pendlere”), og er i stor risiko for permanent at havne i gruppen udenfor arbejdsmarkedet. Betydningen af faktorer på arbejdspladsen for den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet er sparsomt belyst. Der er behov for forskning der 1) afdækker i hvor høj grad personer med specifikke kroniske sygdomme er i risiko for nedsat arbejdsmarkedstilknytning 2)hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der har betydning for sygdomsprognose og arbejdsevne og 3); hvordan sygdomsopfattelsen er hos personer med specifikke kroniske sygdomme og hvilke mestrings-strategier kronisk syge mennesker anvender for at håndtere deres sygdom. På baggrund af den viden kan der iværksætte en evidensbaseret indsats, herunder i Sundhedsvæsenet, så kronisk syge kan have et meningsfuldt og produktivt arbejdsliv.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
I takt med at den danske arbejdsstyrke bliver ældre øges andelen af kronisk syge blandt personer på arbejdsmarkedet. Samtidig bliver der færre personer på arbejdsmarkedet til at forsørge resten af befolkningen, og Danmark kan forvente en betydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor de næste årtier (Danmarks Statistik 2008). Kommunernes Landsforening har dokumenteret, at en stor gruppe af personer med kronisk sygdomme som lungesygdom og leddegigt bevæger sig ud og ind af arbejdsmarkedet (såkaldte ”pendlere”), og dermed er i stor risiko for permanent at havne i gruppen udenfor arbejdsmarkedet (Kommunernes Landsforening 2013).
Det at have en kronisk sygdom behøver dog ikke nødvendigvis føre til arbejdsmæssige barrierer eller udstødelse af arbejdsmarkedet, men sammenlignet med andre lande i Europa har Danmark en lav beskæftigelsesfrekvens, for eksempel for handicappede med en kronisk sygdom (Larsen og Høgelund 2014), og for personer med leddegigt (Barrett et al 2000; de Croon et al 2005).
Regeringen udgav i 2014 rapporten: Jo før jo bedre – tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle (Regeringen 2014). Her fremhæves, at stadig flere borgere lever med en kronisk sygdom, og at kvaliteten af opsporing, behandling og rehabilitering på hele sundhedsområdet skal løftes. Trods det faktum at flere end 440.000 borgere i alderen 19- 60 år har en kronisk sygdom med øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet (Kommunernes Landsforening 2013), beskæftiger rapporten sig ikke med betydningen af faktorer på arbejdspladsen for den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er en betydeligt mangel på viden om hvad arbejdspladsen betyder for den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer med langvarigt sygefravær taber hurtigt tilknytningen til deres arbejdsplads, hvorfor en tidlig indsats er afgørende (Det store TTA-projekt 2012). Fysisk krævende arbejde og manglende indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet er risikofaktorer for udstødning fra arbejdsmarkedet for nogle grupper af kronisk syge (Hansen et al 2016), mens en høj grad af retfærdighed på arbejdet muligvis beskyttede mod langtidssygefravær (Hjarsbech et al 2014).
3. Forskningsbehov
Beskrivelse af de forskningsbehov, som udfordringerne/eller mulighederne skaber
Der er et åbenlyst behov for en systematisk generering af viden der kan munde ud i en evidensbaseret indsats, så kronisk syge fortsat kan have et meningsfuldt og produktivt arbejdsliv. For langt de fleste kroniske sygdomme har vi ikke viden om arbejdets betydning – og vi ved meget lidt om hvordan faktorer på arbejdspladsen og individuelle risikofaktorer spiller sammen, og hvordan dette samspil påvirker muligheden for at godt og produktivt arbejdsliv trods en kronisk sygdom.
Mere specifikt mangler der:
- viden om arbejdsvilkår og arbejds¬markedstilknytning for personer med kroniske sygdomme
- Viden om risikofaktorer og beskyttende faktorer for nedsat arbejdsevne, øget sygefravær, arbejdsløshed og førtidspensionering, herunder viden om hvordan det fysiske arbejdsmiljø som støv, røg og kemiske stoffer påvirker prognosen for kronisk syge personer.
- En belysning af sygdomsopfattelsen hos personer med kronisk sygdom samt analyser af hvilke mestrings-strategier kronisk syge anvender for at håndtere deres sygdom på arbejdspladsen
- Udvikling og evaluering af et tværfagligt tilbud om erhvervsrådgivning samt optimering af behandling som forventes at øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer med en kronisk sygdom.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
For at arbejde med de 4 skitserede forskningsbehov vil det være nødvendigt med en kombination af forskningstraditioner og datakilder. Forskningsbehov 1-2 udmøntes via en kvantitativ forskningsmetodik og brug af datakilder som spørgeskemaer og registerdata på populationsniveau. Forskningsbehov 3 udmøntes via en kvalitativ forskningsmetodik hvor det semistrukturerede interview har en central position. Udvikling og evaluering af et tværfagligt tilbud om erhvervsrådgivning samt optimering af behandling bygger på resultaterne fra 1-3. Forskningen vil tage afsæt i danske forhold men vil være af stor værdi for andre lande med en erhvervsstruktur der helt eller delvist ligner danske forhold.
5. Danske forudsætninger
På det videnskabelige område er Danmark blandt de førende internationalt i forskning i sygefravær og arbejdsmarkedstilknytning. Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er førende internationalt når det gælder udforskningen af arbejdspladsens betydning for kronisk syges arbejdsliv.
De nordiske lande, herunder Danmark, har unikke registre for sygdom, arbejde og arbejdsmarkedstilknytning som ikke findes i andre lande. Danmark er derfor et af de eneste steder i verden hvor det skitserede forskningsprogram kan gennemføres
6. Mål, effekt og perspektiver
Det at have et arbejde er en helt afgørende del af livet for de fleste mennesker – også for personer med en kronisk sygdom. Viden om arbejdsmiljøets og individuelle risikofaktorers betydning for kronisk syge er afgørende for at kunne iværksætte en evidensbaseret indsats så denne gruppe fortsat kan have et meningsfuldt og produktivt arbejdsliv. Som en central spiller er Sundhedsvæsenet afhængigt af evidensbaseret viden, så de kan vejlede kronisk syge personer om muligheder på arbejdsmarkedet
7. Kontaktperson
Kontaktperson angives med e-mail og telefonnummer
Vivi Schlünssen, Professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København. vis@nrcwe.dk. 39165200/28992499
Jakob Bjørner, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København. jbj@nrcwe.dk. 39165200
8. Forslagets prioritering
Førsteprioritet blandt NFA’s tre indspil.
9. Referencer:
Barrett EM, Scott DG, Wiles NJ, Symmons DP. The impact of rheumatoid arthritis on employment status in the early years of disease: a UK community-based study. Rheumatology (Oxford) 2000; 39(12):1403-1409;
Danmarks Statistik 2008. 60 år i tal- Danmark siden 2. verdenskrig. ISBN 978-87-501-1653-0 trykt udgave /ISBN 978-87-501-1654-7 internet-version
Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering, NFA 2013
de Croon EM, Sluiter JK, Nijssen TF, Kammeijer M, Dijkmans BA, Lankhorst GJ et al. Work ability of Dutch employees with rheumatoid arthritis. Scand J Rheumatol 2005; 34(4):277-283.
Hansen SM, Hetland ML, Pedersen J, Østergaard M, Rubak TS, Bjorner JB. Effect of Rheumatoid Arthritis on Longterm Sickness Absence in 1994-2011: A Danish Cohort Study. J Rheumatol. 2016 Apr;43(4):707-15.
Hjarsbech PU, Christensen KB, Bjorner JB, Madsen IE, Thorsen SV, Carneiro IG, Christensen U, Rugulies R. A multi-wave study of organizational justice at work and long-term sickness absence among employees with depressive symptoms. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health. 2014;40(2):176-857).
Kommunernes Landsforening 2013. Analyse af kronisk og psykisk syge borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Marlene Rode Larsen og Jan Høgelund. Litteraturstudie af handicap og beskæftigelse. SFI 14:11. 2014
Regeringen 2014. Jo før – jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle. ISBN internet-version 978-87-93214-24-8