FORSK2025: DEN LANGE ALDRING
1. Resumé
Hvis samfundsøkonomien skal være bæredygtig i lyset af den stigende levealder, er der behov for et længere arbejdsliv. Dette stiller krav til borgernes kompetencer og helbred, men også til virksomhedernes fleksibilitet og omstillingsparathed. Den lange aldring medfører også en stigende efterspørgsel efter offentlig service. Nye organiseringer af service og boformer, velfærdsteknologi samt deleøkonomi udgør potentielle løsninger.
2. Samfundsudfordringer og muligheder
Den forventede levealder stiger globalt, og andelen af borgere over 60 år i Danmark forventes at stige fra 24 pct. i 2015 til 30 pct. i 2050. Parallelt sker der en ændring i ældregruppens sammensætning (fx stiger det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt de ældre) samtidig med at forskellige politikforandringer gennemføres (fx i pensionssystemet). I lyset af den høje grad af kompleksitet, som karakteriserer den demografiske udvikling, er der behov for forskning, der undersøger betydningen af de relaterede udfordringer for samfundsøkonomien og velfærdssystemet.
I Danmark har reformer af bl.a. efterlønnen resulteret i en stigende tilbagetrækningsalder. I dag er imidlertid kun 18 pct. af kvinderne og 35 pct. af mændene på arbejdsmarkedet ved 64-årsalderen, hvilket er væsentligt lavere end i sammenlignelige lande som fx Sverige og Norge. Selvom pensionsalderen gennem de seneste reformer nu er koblet til forventningerne til den gennemsnitlige levealder, afhænger realiseringen af dette mål af, at de ældre i væsentligt højere grad end i dag har lyst til og mulighed for at udbyde deres arbejdskraft i fremtiden. Derudover er det en forudsætning, at arbejdsgiverne efterspørger de ældres arbejdskraft. Viden om, hvordan man kan skabe et match mellem udbud og efterspørgsel af ældres arbejdskraft, er dermed en central samfundsudfordring, hvis forsørgerbyrden ikke skal vokse i fremtiden.
For at skabe forudsætninger for, at så mange ældre som muligt deltager på arbejdsmarkedet så længe som muligt, er det centralt, at de ældre besidder de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.
Fremtidens ældre vil i gennemsnit være sundere end dagens ældre. De vil i ringere grad være fysisk og psykisk nedslidte og dermed i højere grad have helbredsmæssige forudsætninger for at blive længere på arbejdsmarkedet. Derudover vil fremtidens ældre i gennemsnit være bedre uddannede end dagens ældre. Dette giver dem bedre betingelser og muligheder for løbende at videreuddanne sig for at imødekomme arbejdsmarkedets vekslende og voksende krav. Samtidig giver væksten i arbejdsmarkedspensionerne flere ældre økonomiske muligheder for at trække sig tidligt tilbage – hvilket kan forventes at nedbringe udbuddet af ældres arbejdskraft.
For at skabe et match er det desuden centralt, at virksomheder og offentlige arbejdsgivere indretter og tilrettelægger arbejdet, så det bliver attraktivt for de ældre. Den teknologiske udvikling giver rigelige muligheder for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, både fysisk og tidsmæssigt (fx mulighed for at arbejde hjemmefra, ”work-sharing”, deltidsarbejde og indflydelse på, hvornår i døgnet man arbejder), som kan forventes at komme fremtidens ældre arbejdstagere til gavn. Dog er der risiko for, at produktiviteten falder med alderen, uden at lønnen falder tilsvarende. Det betyder, at der for ældre arbejdstagere kan være et misforhold mellem produktivitet og løn, hvilket kan forventes at have negative konsekvenser for efterspørgslen efter ældres arbejdskraft.
Samtidig med at fremtidens ældre i gennemsnit vil have flere kompetencer og være raskere end de nuværende ældre, vil gruppen også kendetegnes af en høj grad af heterogenitet. I takt med at ældrepopulationen vokser, vil der, i absolutte tal, være flere ældre med små helbreds- og uddannelsesmæssige ressourcer, og den tiltagende migration risikerer yderligere at bidrage hertil. Arbejdsmarkedets stigende krav til omstillingsparathed vil gøre det sværere for de ressourcesvage ældre at finde og beholde et arbejde. Ud over at sætte pres på de offentlige finanser risikerer heterogeniteten blandt de ældre også at øge polariseringen i samfundet. Det er – ud fra såvel samfundsøkonomiske som menneskelige hensyn – derfor centralt med mere viden om, hvordan man kan skabe rammer for, at også ældre med færre uddannelses- og helbredsmæssige ressourcer kan inkluderes på arbejdsmarkedet.
Viden om sundhedsmæssig forebyggelse, om hvordan flere borgere kan inspireres til en sund livsstil samt målrettet videreuddannelse kan bidrage til reduceret heterogenitet mellem borgere og en højere grad af arbejdsmarkedsdeltagelse blandt de ældre.
En anden central udfordring relateret til den lange aldring er ændringer i familiesammensætning. Flere og flere voksne – i alle aldersgrupper – bor alene, og især i forhold til de ældre risikerer dette at lede til voksende omkostninger for samfundet. Dels fordi de offentlige pensionsudbetalinger afhænger af samlet indkomst på familieniveau, så både grundbeløb og pensionstillæg i gennemsnit er højere for enlige end for sammenboende pensionister. Dels fordi ægtefæller ofte helt eller delvis tager sig af at udføre den hjemmehjælp, som deres partner har brug for. En højere andel af enlige ældre i fremtiden risikerer dermed at lede til et højere forbrug af offentlige hjemmehjælpsydelser.
Prognoser viser derudover, at den største vækst i befolkningen i fremtiden kommer til at ske blandt de allerældste (80+-årige). En konsekvens af denne stigning er en øget efterspørgsel på offentlig service og sundhedsydelser. I takt med at velstanden og uddannelsesniveauet blandt de ældre stiger, stiger også kravene på den service, som de ældre efterspørger. Den store vækst blandt de allerældste forventes også at lede til en stigning i andelen af ældre med neurologiske sygdomme, herunder demens. Dette stiller store krav til den offentlige sektor, både finansielt og organisatorisk. Ændringerne i forventet levetid og i pensionssystemet medfører også, at vi i fremtiden kommer til at have flere mennesker på arbejdsmarkedet med gamle og ofte plejekrævende forældre. Hvis samfundet ikke kan tilgodese disse ”forældres” behov risikerer dette at have negativ indflydelse på ”børnenes” arbejdsudbud.
Velfærdsteknologiske løsninger kan bidrage til at gøre de ældre mere selvhjulpne og kan dermed reducere behovet for privat og offentlig hjemmehjælp, hvilket kan lede til besparelser i velfærdssektoren. Det er derfor behov for mere viden om effekterne af velfærdsteknologi for samfundsøkonomien og for borgernes livskvalitet. Forskning viser, at forebyggende indsatser kan reducere demens, og det er dermed centralt at undersøge, hvordan befolkningen kan inspireres til et sundere liv med bedre kost, mindre rygning og alkohol og mere motion (KRAM-faktorer). Den teknologiske udvikling skaber også potentiale for, at opgaver, som i dag udføres af den offentlige sektor, i højere grad udføres privat – fx i den frivillige sektor. Fremtidens ældre vil i langt højere grad end dagens ældre være it-litterate, og der er dermed potentiale for, at deleøkonomiske løsninger kan bidrage til at reducere omkostninger forbundet med fremtidens ældrepleje.
3. Forskningsbehov
For at imødekomme de samfundsøkonomiske udfordringer, der relaterer sig til den lange aldring, er der behov for mere viden om, hvordan de offentlige og politiske systemer skal indrettes, så balancen i de offentlige udgifter bibeholdes, uden at man går på kompromis med borgernes livskvalitet.
Forskning, som undersøger, hvordan samspillet mellem individer, virksomheder, de offentlige systemer og arbejdsmarkedets parter påvirker udbud og efterspørgsel på ældres arbejdskraft, samt de kompetencemæssige krav, der er forbundne hermed, har dermed stort potentiale. Derudover er det centralt at opnå mere viden om, hvilke incitamenter, som indretningen af forskellige politikker skaber for borgerne for at sikre, at disse træffer valg, som på lang sigt kommer både dem selv og samfundet til gavn, fx i forhold til kost og motion, men også i forhold til uddannelse, familiesituation, arbejdsudbud og tilbagetrækning. Derved er det centralt at tage højde for forskelle i, hvilke konkrete tiltag og løsninger der har de ønskede effekter for forskellige målgrupper, og at anerkende, at disse ikke er identiske for alle grupper af borgere.
I kraft af sin størrelse har gruppen af ressourcestærke ældre potentiale til at udvirke fundamental indflydelse over fremtidens samfund. Et centralt forskningsbehov består dermed i at afdække, hvilke forbrugsmønstre, præferencer og artefakter der kendetegner det nye ”seniorliv” samt påvirkningen af denne nye livsfase på fremtidens produktion, teknologi og politik.
Et andet væsentligt forskningsbehov retter sig mod spørgsmålet om, hvordan fremtidens ældres servicebehov skal imødekommes samt behov for at udvikle nye løsninger og modeller inden for hjemmehjælps- og plejesektorerne. Der er behov for forskning, der afprøver og afdækker, hvordan teknologiske løsninger, fx velfærdsteknologi, kan anvendes for at skabe en mere effektiv ressourceudnyttelse, men også, hvilke konsekvenser teknologiske løsninger har for borgernes livskvalitet.
Der er også behov for mere viden om, hvilke organisatoriske- og ledelsesmæssige udfordringer der knytter sig til implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger samt de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Afslutningsvis er der behov for mere forskning om muligheder for at inddrage den frivillige sektor, herunder deleøkonomiske løsninger, på udfordringerne relateret til det voksende plejebehov.
Forskningen kan med fordel inddrage erfaringer fra andre lande, fx i Asien, som er foran Danmark i både den teknologiske og demografiske udvikling og derfor er kommet længere vedrørende brugen af teknologiske og digitale løsninger for at håndtere de demografiske udfordringer.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningsindsatsen om den lange aldring foregår på flere forskellige niveauer, og forskellige udfordringer til udmøntningen knytter sig derfor hertil. Politikker, love og regler kan forventes at have store konsekvenser for borgernes adfærd, og da disse i høj grad er politisk styret, kan de politiske systemer eventuelt udgøre barrierer i forhold til udmøntningen af forskningsindsatsen.
For at sikre en effektiv udmøntning af forskningsindsatsen vedrørende udbud og efterspørgsel af ældres arbejdskraft i fremtiden, samt kompetencebehovet for denne, er det centralt, at den opnåede viden spredes til private virksomheder samt den offentlige sektor, da disse udgør fremtidens arbejdsgivere. Dette sikres ved, at arbejdsgiversiden inddrages som en aktør i forskningen – fx i arbejdet med konkret at afprøve videreuddannelsesforløb eller fleksible løsninger til arbejdstidstilrettelæggelse.
Offentlige institutioner, som fx plejecentre og kommuner samt private virksomheder, udgør centrale aktører i forskning, der afprøver teknologiske løsninger i praksis. Store initiale omkostninger relateret til at installere teknologiske løsninger risikerer at udgøre barrierer i denne sammenhæng. At fremskaffe de fornødne investeringer vil i høj grad forenkles, hvis forskningsresultaterne samt internationale erfaringer viser, at de afprøvede løsninger har store samfundsøkonomiske potentialer.
5. Danske forudsætninger
Forskningsindsatsen inden for temaet kræver mobilisering af en bred kreds af forskningsmiljøer, både på universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, samt samarbejde med private virksomheder og offentlige aktører som fx kommuner og plejecentre. Stærke miljøer inden for social- og velfærdsforskning, økonomi, gerontologi samt implementeringsforskning kan bidrage til temaets udmøntning. De veludviklede offentlige registre giver rigelige muligheder for at undersøge fx økonomiske, uddannelses-, familie- og sundhedsmæssige forhold og ændringer heri over tid, og ved at udnytte det longitudinelle element i registrene, samt implementeringen af forskellige politikforandringer, er det muligt at gennemføre kausale mikro-økonometriske effektstudier. Panelundersøgelsen
Ældredatabasen, som er blevet indsamlet hvert femte år siden 1997 blandt borgere over 52- års-alderen, udgør en unik mulighed for at afdække både de nuværende og de fremtidige ældres præferencer vedrørende tilbagetrækning, arbejdsudbud, livskvalitet, bolig, sociale forhold og helbred, samt hvordan disse ændrer sig over tid.
6. Mål, effekt og perspektiver
Formålet med temaet er at igangsætte forskning, som bidrager til en bedre indretning af de offentlige politikker, systemer og indsatser, så disse styrker samfundsøkonomien, samtidig med at de fremmer borgernes livskvalitet. Forskningen skal bidrage til at skabe sundheds- og kompetencemæssige forudsætninger for længere arbejdsliv i fremtiden. Den skal også bidrage til en spredning af vidensbaserede teknologiske løsninger inden for plejeområdet samt undersøge potentialet hos alternative løsninger inden for fx frivilligsektoren og/eller deleøkonomiske løsninger.
7. Kontaktperson
Forskningskoordinator Camilla Riel, crl@sfi.dk, 33697716