KU - Det kompetente Samfund

Det kompetente Samfund - Undervisning og læring på videregående uddannelser

1.      Resumé 

De videregående uddannelser er vokset i betydning og omfang de seneste årtier. Det rejser nogle udfordringer for hele sektoren mht. hvordan undervisning og læreprocesser bedst tilrettelægges og understøttes. Der er brug for en ambitiøs forskningsindsats, som tager højde for de særlige forhold, der gælder i det danske uddannelsessystem. Forskningen skal bidrage med og koble grundforskningsmæssige indsigter og praksinær forskning.

2.     Samfundsudfordringer og/eller muligheder 

De mellemlange og lange videregående uddannelser i Danmark har de seneste årtier oplevet en stærk vækst i såvel antallet af studerende som samfundsmæssig betydning og opmærksomhed. En stigende andel af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse, og politisk har der været formuleret en målsætning om at 50 % eller 60 % af en årgang skulle have en videregående uddannelse. OECDs rapport om megatrends nævner tilsvarende, at der på globalt plan vil ske en stigning af andelen af unge med en videregående (tertiary) uddannelse.

I en dansk sammenhæng rejser det såvel samfundsmæssige udfordringer som muligheder. En række af disse udfordringer og muligheder blev berørt i rapporterne fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget), men omfatter også udfordringer og muligheder ift at styrke samspillet på tværs af uddannelsesinstitutioner, især på tværs af universitets- og professionshøjskoleniveauet ift. at styrke den praksisnære, fagdidatiske forskning og sikre fuldt udbytte af uddannelsesforskningen i hele uddannelsessystemet.

Blandt de væsentligste udfordringer og muligheder bør fremhæves:

Gennemførelse

På en række videregående uddannelser er det en betydelig andel af studerende, som påbegynder, men ikke gennemfører, en videregående uddannelse. Det gælder bl.a. nogle af de uddannelser, der samfundsmæssigt er en efterspørgsel på: de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og uddannelser inden for fremmedsprog. Det er ønskeligt, men også en stor udfordring, at øge andelen af studerende som gennemfører deres uddannelse.

Relevans

Med de mange samfundsmæssige ressourcer, som investeres i uddannelse, er det væsentligt, at uddannelserne er relevante for deltagerne og det omgivende samfund. Det gælder både uddannelserne som bliver udbudt, og det gælder de undervisnings- og læringsaktiviteter, de studerende deltager i på uddannelserne. Et aspekt af relevanstemaet er, hvordan man afgør relevansen så den svarer til de brede samfundsmæssige behov for bæredygtighed, demokratisk involvering, økonomisk betydning osv. – en række af de forhold, som bl.a. søges indfanget af princippet om RRI (Responsible Research and Innovation) i de seneste forskningsoplag fra EU. Relevanstemaet har altså to dimensioner: Er uddannelsernes indhold og aktiviteter relevante for deltagere og for uddannelsens mål? Hvordan kan man formulere relevans så det svarer til uddannelsers og institutioners brede samfundsmæssige ansvar, og ikke alene en snæver økonomisk nytte?

Læringsudbytte

Tilrettelæggelsen af de studerendes læringsaktiviteter og deres interaktion med undervisere har betydning for de læringsstrategier, de studerende anlægger og for deres læringsudbytte. Der er brug for en mere nuanceret forståelse af hvordan de studerendes opfattelse af læringsrummet og deres forvaltning af det hænger sammen med undervisernes forståelse af og tilrettelæggelse af læringsrummet, og hvordan det påvirker de studerendes læringsudbytte. Et aspekt af at få en viden om hvordan udviklingen af bestemte kompetencer hænger sammen med læringsrum og læringsaktiviteter.

Differentierede læringsrum

Udviklingen af de videregående uddannelser til masseuddannelser har betydet at studentergruppen er blevet mere heterogen. På samme måde betyder Bolognaprocessens 3+2 struktur, at studerende, som begynder på en kandidatuddannelse, kan komme fra forskellige bacheloruddannelser, og derfor med forskellige faglige forudsætninger og måske også forskellige interesser. Det øger behovet for at arbejde med differentierede læringsrum, som kan tilgodese studerende med forskellige forudsætninger og interesser. OECD’s rapport peger på udviklingen af digitale læringsmiljøer som et centralt felt, men der er også brug for at arbejde med, hvordan de læringsrum, hvor studerende og undervisere er til stede samtidigt, kan understøtte differentierede læreprocesser – med eller uden brug af it-redskaber (se også pkt. 8 ang. digitalisering).

Studerendes deltagerbaner

Det øgede antal studerende på de videregående uddannelser øger opmærksomheden på uddannelsernes allokerings- og kvalificeringsfunktioner: at få de studerende derhen, hvor der er brug for dem, og at lade dem udvikle de ønskede kompetencer. Samtidig forstår moderne læringsforskning læring og uddannelse som processer og forløb, der foregår over tid, og hvor de studerende følger forskellige baner for læring og deltagelse. Følgende fire aspekter af deltagerbaner er af betydning:

Rekruttering og søgning til relevante uddannelser

De seneste 15-20 år har især rekrutteringen til STEM haft opmærksomhed, men dels er knuden ikke helt blevet løst, dels er der andre områder med rekrutteringsproblemer, ikke mindst sprogfag.

Studiepraksisser

Herunder de studerendes brug af tid. Hvordan forvalter de studerende deres studieliv? Hvilke forhold påvirker de studerendes brug af tid på studierne?

Studerende, studieliv og det hele liv

Tidligere danske studier har fundet, at unge i ungdomsuddannelserne betragter uddannelse som én blandt flere relevante arenaer, hvor de lever deres liv. Hvilken betydning har udviklingen fra eliteuddannelser til masseuddannelser for de studerendes opfattelser af deres uddannelses rolle i deres hele liv, og på hvilken måde påvirker det deres studiepraksis?

Karriereperspektiver og employability

Hvilken rolle spiller udsigten til en kommende karriere for de studerendes studievalg og studiepraksis, og hvilken placering har karriere- og jobperspektiver i uddannelsernes indhold og arbejdsformer?

Internationalisering af videregående uddannelser

Både gennem en bredere deltagergruppe på danske institutioner og gennem dansk bidrag til udvikling af videregående uddannelsessystemer i andre lande, ikke mindst udviklingslande. Ikke mindst på nogle erhvervsakademiuddannelser og kandidatuddannelser er der ret store andele af udenlandske studerende. De studerende har derfor forskellige baggrunde på mange parametre: fagligt, sprogligt og kulturelt, men også mht. uddannelseserfaringer. De forskelligheder åbner muligheder for læring og er på den måde ressourcer. De giver også yderligere heterogenitet i læringsrummet, som udfordrer undervisere og studerende. Internationaliseringen kan også betyde, at danske uddannelsesinstitutioner involverer sig i opbygningen af uddannelsessystemer, -institutioner og underviserkompetencer i andre lande.

Forskningsbaseret undervisning – og forskere som undervisere

På universitetsuddannelserne er en del af underviserne også forskere. Det er en internationalt kendt udfordring at få undervisning til at blive prioriteret (næsten) lige så højt som forskning – både i incitamentstrukturer og i de ansattes bevidstheder. Der er en udfordring knyttet til udviklingen af forskeres identiteter til at omfatte både forskning og undervisning. Samtidig er det ikke trivielt, hvordan de videregående uddannelser kan blive reelt forskningsbaserede, både på universiteter og på professionsuddannelser. Det er et pædagogisk og didaktisk problem.

Digitalisering

Hvad betyder den digitale revolution for fremtidens uddannelser? Den digitale revolution vil medføre grundlæggende ændringer i den måde uddannelse organiseres og gennemføres på. Samtidig bibringer digitalisering helt nye muligheder for at undersøge læringsforløb og uddannelsesmønstre i stor skala, herunder f.eks. væsentlige spørgsmål om social arv og dets betydning for uddannelsesdeltagelse gennem hele uddannelsessystemet.

Social arv

Det er blevet fremført i en række forskellige analyser at de nyere reformer i uddannelsessektoren, inkl. folkeskolen, stiller stærke elever og studerende stærkere og svage svagere. Dog er evidens, årsagssammenhænge og forbedringsforslag kun delvist belyst. Med kommende bølger af digitalisering i uddannelsessektoren, bliver spørgsmål om social arv og uddannelse blot endnu mere akutte at forstå, jf. pkt. 8.

3.     Forskningsbehov 

Et væsentligt forskningsbehov er at skabe et langt tættere samspil mellem forskning og praksis. Således mangler der i dag indsatser indenfor praksisnær, fagdidaktisk forskning – en mangel, der bliver stadig mere akut givet reformerne på folkeskole- og gymnasieområdet samt forventede reformer på universitetsområdet. Forskningsindsatsen bør derfor vægte at skabe sammenhæng og samspil mellem forskningsmiljøer og praksis gennem f.eks. partnerskaber og andre typer koordinerings- og samarbejdsrammer. Dette bør omfatte - hvor relevant – en inddragelse af erhvervsskoleområdet, f.eks. i relation til studier af og indsatser for omvendt mønsterbrud og digitaliseringens muligheder og konsekvenser.

Derudover er der brug for forskning som

- Har grundforskningskarakter, men med en opmærksomhed på praktiske implikationer

- Kombinerer fagdidaktiske, pædagogiske, uddannelsessociologiske, psykologiske og andre tilgange

- Omfatter længdesnitsstudier, hvor studerende, undervisere og læringsmiljøer følges over tid

- Er overvejende kvalitativ (observationer, interview, workshops mm.), men som inddrager kvantitative metoder (surveys, registerdata)

- Bevæger sig på flere niveauer: den enkelte studerendes læreprocesser, konkrete undervisnings- og læringssituationer, uddannelsesforløb, studiemiljøer, institutioner

- Betragter uddannelse og studiepraksis på tværs af forskellige arenaer i hverdagslivet

- Analyserer konsekvenserne og mulighederne forbundet med digitalisering – både ift. at udvikle nytænkende læringsforløb og ift. at forstå konsekvenserne af digitalisering ift. eksempelvis social arv.

4.     Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen 

Status for den danske forskning i undervisning og læring på de videregående uddannelser (se pkt. 5) betyder, at det vil være relevant at

- Kombinere finansiering af ph.d.-stipendier med finansiering af etablerede forskere. De meget begrænsede forskningsmidler inden for området betyder, at en indsats, som alene fokuserer på uddannelse af ph.d.’ere, vil mangle det solide fundament, som tilstedeværelsen af etablerede forskere med tid og mulighed for at indgå i forskningen vil give.

- Sikre koordinering på tværs af eksisterende miljøer og hovedområder, herunder fremme af partnerskaber mellem universiteter og professionshøjskoler.

- Sikre at digitale data om uddannelses- og læringsforløb gøres tilgængelig for uddannelsesforskning.

- Sikre at uddannelsesforskningen kombinerer grundvidenskabelige og praksisnære forskningsformater.

5. Danske forudsætninger 

Der er en del international forskning inden for higher education, som har understøttet udviklingen på danske uddannelser. Det danske uddannelsessystem (f.eks. at det er gratis, der er SU, der er koordineret tilmelding, det er bygget op om beskrevne uddannelser) betyder, at en række forhold kan være ret anderledes i Danmark. Som Kvalitetsudvalget bemærkede, findes den danske forskning, men den er sparsom. På de fleste universiteter har man prioriteret pædagogisk udvikling og konsulenter frem for forskning og forskere. Hertil kommer at særbevillinger til uddannelsesforskning især har været rettet mod grundskolen og ungdomsuddannelserne. En undtagelse er Dansk Center for Naturfagsdidaktik, som omkring 2000 var et forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af universiteterne, som bl.a. omfattede 10+ ph.d.-stipendier. Erfaringerne fra DCN viser, at en sådan satsning kan få betydning for et område længe efter bevillingerne ophører.

6. Mål, effekt og perspektiver 

En stærkt forbedret forståelse af undervisning og læring på de videregående uddannelser i en dansk sammenhæng og med en stærk betoning af det tværgående, det komplekse og vekselvirkningerne mellem forskellige faktorer. Denne forståelse vil indgå i det videre udviklingsarbejde på de videregående uddannelser og på den måde kvalificere og styrke de danske videregående uddannelser.

7. Kontaktperson 

Professor Lars Ulriksen, ulriksen@ind.ku.dk, telefon: 3532 0338

Pro-dekan for uddannelse, Jens Erik Mogensen, jem@hum.ku.dk,

Lektor Janus Hansen, jh@soc.ku.dk,

Det kompetente Samfund - Matematik og fremmedsprog i hele uddannelsessystemet

1.      Resumé 

Der igangsættes en sammenhængende forsknings- og udviklingsindsats for at afdække og imødegå de udfordringer, som det danske uddannelsessystem har med fagområderne matematik og fremmedsprog. Fælles for disse fag er, at de kan udvikle kunnen hos eleverne som er af stor betydning for både videregående uddannelse og erhvervsliv men også at eleverne finder dem ”svære” og derfor enten fravælger dem (fx gælder det i gymnasiet alle andre fremmedsprog end engelsk), eller klarer sig for dårligt i dem (fx høje dumpeprocenter i gymnasial matematik).

2.     Samfundsudfordringer og/eller muligheder 

Danmark er som mange andre højt udviklede lande afhængig af et velfungerende uddannelsessystem, fra grundskole til forskeruddannelser. Man anskuer ofte de ”store” udfordringer strukturelt (finansiering af uddannelser, kvalitetssikringsmekanismer, adgangskrav mv.), og det er naturligvis også vigtigt. Men uddannelsernes kerne er indholdet, og her er der mange indicier for at der i det danske system knytter sig vitale interesser og samtidig store udfordringer til fagområderne matematik og fremmedsprog. Vi nævner i flæng nogle af de mest velkendte og veldokumenterede:

På trods af den danske skoles fremragende materielle forudsætninger (socialt, finansielt mv.) klarer danske skoleelever sig kun middelmådigt indenfor matematik, når der (som i PISA og TIMSS) sammenlignes med elever i andre lande; heller ikke indenfor fremmedsprog lever niveauet op til forudsætningerne. Ifølge den seneste Eurobarometer-undersøgelser fra 2012 (Europeans and their languages, Eurobarometer no. 386), er Danmark blandt de ni lande, hvor der konstateres et signifikant fald i andelen af respondenter, der siger, de er i stand til at tale mindst to fremmedsprog godt nok til at føre en samtale.

Disse problemer har betydelig social slagside, og blandt lavtuddannede voksne er utilstrækkelige basisfærdigheder i matematik en livslang udfordring, som sammen med læsevanskeligheder og ringe fremmedsprogskompetencer kan være en betydelig hæmsko på det danske arbejdsmarked;

Gennemsnit og dumpeprocent i matematik ved de gymnasiale uddannelser er vedvarende utilfredsstillende, selvom for få elever vælger B- og A-niveauerne, så der også bruges store ressourcer på suppleringskurser for kandidater til mellemlange og lange videregående uddannelser, der kræver disse niveauer. Læringsudbyttet i gymnasiernes fremmedsprogsfag er ikke tilfredsstillende og den status som Danmark har haft som et land med store kompetencer inden for fremmedsprog er faldende. Eurobarometerundersøgelsen 2012 viser et fald i andelen af respondenter fra Danmark, der nævner de store europæiske fremmedsprog som sprog, de kan føre en samtale på. Eksempelvis har tysk oplevet et fald på 19% fra 58 til 47. Der er strukturelle hindringer for at læse flere sprog på højt niveau i gymnasiet og andelen af elever med 3 fremmedsprog er faldet fra 41% til 2-3%. Danmark nævnes desuden blandt de lande, der ser en stigning i andelen af respondenter, der svarer, at de ikke er motiverede nok til lære et fremmedsprog, og DK ligger også i den nedre halvdel, når det kommer til andelen af ”helt enig”-svar på spørgsmålet, om hvorvidt respondenten mener enhver EU-borger bør være i stand til at tale mere end ét sprog ud over deres modersmål.

Ved stort set alle videregående uddannelser, som har høje krav til matematik, har vi gennem mange år set utilstrækkelig rekruttering ift. samfundets behov for færdige kandidater – f.eks. er de unges usikkerhed og mangel på motivation for matematik en veldokumenteret faktor i de studerendes fravalg af naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Der er også vigende søgning til  fremmedsprogstunge studier ved universiteterne. Erhvervslivets organisationer har gennem en årrække udtrykt bekymring for om fremtidigt behov kan dækkes.

Den utilfredsstillende produktion forstærkes ved mange af de berørte uddannelser af stort frafald, og i nyere aftagerundersøgelser peges der konsistent på utilstrækkelige færdigheder i matematik (særlig indenfor basal algebra og modellering) og sprog (særligt i forhold til læsekompetence) som en central årsag;

Produktivitetskommissionen har efter en gennemgribende analyse af det danske uddannelsessystem peget på, at en øgning af det formelle uddannelsesniveau i matematik på sekundært niveau (fx fra gymnasialt C-niveau til B-niveau) hører til blandt de mest udbytterige investeringer, både for den enkelte og for samfundet.

Ligeledes er investeringer i sprogfag afgørende for at sikre de nødvendige basale og specialiserede sproglige og interkulturelle kompetencer, som er afgørende for den enkeltes og samfundets evne til at agere kompetent i en globaliseret verden, hvor det langt fra blot er basale engelsksproglige kompetencer der er nøglen.  To undersøgelser af fremmedsprog på hhv. det private arbejdsmarked (Verstraete-Hansen 2008) og i den danske centralforvaltning (Andersen & Verstraete-Hansen 2012) viser, at andre fremmedsprog end engelsk er i brug og anses for nødvendige i fremtiden. I den private sektor betragtes tysk som det næstmest vigtige sprog efter engelsk, mens det i centralforvaltningen er fransk.

Man skal også lægge mærke til, at et lands uddannelsesniveau i matematik og sprog skal måles på faktiske matematiske og sproglige kompetencer hos indbyggerne, og ikke fx på hvor mange timer de undervises i fagene (selvom der i nogle undersøgelser er indikationer af en vis sammenhæng). Fx er det klart, at ”formelt B-niveau” kun vil have den målte effekt på livsindkomst og velstand i samfundet, hvis dets betydning i form af faktiske kompetencer fastholdes. Det er derfor ikke gjort med strukturelle ændringer, hvor flere får B-niveau, mens dette samtidig udvandes.

International forskning peger bl.a. på uddannelse og professionel udvikling af matematik- og sproglærere (på alle niveauer) som en afgørende faktor. Det er samtidig klart, at de særlige institutionelle og historiske forudsætninger, som både matematik- og fremmedsprogundervisning i Danmark er præget af, gør at de ovennævnte udfordringer ikke kan imødegås ved blot at overføre analyser og løsningsmodeller fra andre lande.

3.     Forskningsbehov 

Der er behov for forskning som:

- Afdækker årsager snarere end symptomer, gennem direkte udforskning af aktuelle, faktiske praksisformer i dansk matematik- og fremmedsprogundervisning fra grundskole til universitet, og effekten af disse praksisformer (her kan såvel TIMSS video studierne som nyere OECD studier til en vis grad inspirere)

- Systematisk udvikler og afprøver innovative metoder i matematik- og fremmedsprogundervisningen, som fokuserer på indhold som er særlig centralt og udfordrende for eleverne : fx algebra i grundskolen, infinitesimalregning i de gymnasie uddannelser, og autonom modellering i de videregående uddannelser, og for fremmedsprogsfagenes vedkommende fx grundlæggende grammatik og sprog- og tekstforståelse samt skriftlig sprogproduktion.

- Undersøger danske læreres faglige og didaktiske kompetencer i matematik og sprog, med metodologisk inspiration fra eksisterende internationale undersøgelser (fx TEDS-M, som Danmark ikke deltog i)

- Analyserer struktur, fagligt indhold og effekt af danske matematik- og sproglæreruddannelser (fra grundskole til universitet) med særlig henblik på at afdække mulige årsager til begrænsninger i lærernes praksisformer (jf. 1), fx ift. at anvende forskningsbaserede metoder i undervisningen, inddrage ny teknologi på en måde der fremmer elevernes matematiske og sproglige kompetencer, etc.;

- Udvikler, afprøver og dokumenterer effekten af innovative metoder i matematik- og sproglæreruddannelserne, både lokalt (fx i form af nyt fagligt indhold og nye undervisningsmetoder i læreruddannelserne) og strukturelt (i det omfang strukturelle rammer i 4. identificeres som forhindringer for faglige forbedringer, bedre sammenhænge etc.).

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen 

Det vil være afgørende for kvalitet og effekt af den her skitserede forskningsindsats at tage bestik af både international forskning og kapacitet (som er betydelig) og nationale ressourcer, som - givet at der ikke tidligere har været investeret målrettet i området - er mere spredte og beskedne. Det vil således være vigtigt at

Sikre en institutionel ramme for at koordinere de eksisterende forskningsmiljøer ved universiteter og professionshøjskoler, som kan løfte opgaven, hvis de samarbejder - fx ved en center- eller konsortiedannelse, som fremmer samarbejde og videndeling. Konkret findes der i Danmark under 20 personer med forskningskompetence i matematikdidaktik, og disse er spredt på universiteter (KU, AU, SDU, RUC, AAU) og professionshøjskoler (UCC, Metropol, VIA). Et lignende behov for koordinering af forskningsmiljøer og –kompetencer gør sig gældende inden for fremmedsprogsdidaktikken, hvor forskningskompetencerne er spredt på en 15-20 personer fordelt på flere forskellige institutioner (KU, AU, SDU, RUC, AAU) og professionshøjskoler (UCC, VIA). Fremmedsprogsfagene har desuden den udfordring at deres vidensbasis er spredt over flere felter og at et felt som kultur- og litteraturdidaktik inden for fremmedsprog er stort set ikke-eksisterende.

Der vil være et særligt behov for at sikre uddannelse og efteruddannelse af forskere med relevante kompetencer, herunder også personer med en relevant baggrund i matematik, anvendt matematik, naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske discipliner, samt personer fra de relevante fremmedsprogsfag med baggrund i sprog-, kultur- og litteraturforskning.

Udbud af forskningsprojekter skal formuleres af eksperter på området, gerne i samarbejde med internationale eksperter, samtidig med at der fokuseres på at imødegå reelle og dokumenterede udfordringer for fagområderne matematik og fremmedsprog på konkrete uddannelsestrin (som antydet i afsnit 3).

Der vil således være behov for en blanding af koordination, kompetenceopbygning og progression i projekterne, ligesom evaluering af indsatsen skal tilrettelægges så der fokuseres på såvel international forskningshøjde som på sammenhæng og kvalitet af resultaterne ift. Dansk, matematik og fremmedsprogfag.

5. Danske forudsætninger 

Som nævnt ovenfor er det danske forskningsmiljø indenfor matematikdidaktik relativt lille og spredt. Ikke desto mindre har de forskellige forskningsgrupper samlet set betydelig forskningsmæssig højde og bredde, og ledes af internationalt anerkendte forskere, hvoraf nogle har ledende roller og profiler på verdensplan. Det giver også mulighed for at rekruttere internationalt, både til forskeruddannelse og seniorstillinger. Matematikdidaktik er internationalt set et veletableret forskningsområde med tusinder af forskere, hvoraf mange har erfaringer fra lignende stor-skala programmer (ikke mindst i engelsk-, tysk- og fransktalende lande. Internationalt set er sprog- og kulturdidaktik et veletableret forskningsområde. En række centrale forskningsprojekter har været initieret af European Centre for Modern Languages (ECML), som Danmark først blev medlem af i 2012.

I dansk regi ligger hovedparten af forskningen ligger inden for sprogdidaktikken, mens kun en mindre del af forskningen fokuserer på interkulturel pædagogik/kulturdidaktikken, der internationalt nyder stor bevågenhed. Det er vigtigt at bemærke, at forskningstraditioner inden for fremmedsprogsdidaktik i et vist omfang interagerer med det nationale undervisningssystems opbygning (mere eller mindre tidlig sprogstart, placering i fagviften, skriftlighed versus mundtlighed, mv.), samtidig med at fremmedsprogsdidaktikken influeres af det pågældende modersmål (fx samme sprogfamilie eller ej).

6. Mål, effekt og perspektiver 

Forskningsindsatsens overordnede mål er at tilvejebringe viden, som varigt og effektivt kan styrke den danske befolknings matematik- og fremmedsprogskompetencer, og samtidig yde bidrag til den internationale viden om undervisningen i matematik og fremmedsprog, samt uddannelse af lærere i disse fag. En sådan indsats vil, som bl.a. dokumenteret af Produktivitetskommissionen og OECD og for fremmedsprogs vedkommende EU's ELAN-rapport, føre til betydelig øgning af samfundets velstand og samlede uddannelsesniveau, givet den centrale - og aktuelt udfordrede - funktion, som matematik- og fremmedsprogskompetencer har i uddannelse og samfund. Det er således tale om en indsats med markante systemiske effekter, der rækker langt ud over de rent fagspecifikke effekter indenfor matematik og fremmedsprog.

7. Kontaktperson 

Professor Carl Winsløw, winslow@ind.ku.dk, telefon: 3532 0433

Lektor Kirsten Kragh, kirstenkragh@hum.ku.dk, telefon: 3532 8591

Det kompetente Samfund - Kulturarv, religion og teologi

1. Resumé 

Kulturarv indebærer relationer til forskellige former for religioners indhold (teologi) og praksis (også gennem div. medier) som noget, der former identitet, kollektive erfaringer (og udfordringer). Forståelse heraf for både flertals- og mindretalskulturer er afgørende for social og politisk udvikling af normer og praksis. 

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

I et multikulturelt samfund, som Danmark gennem det seneste halve århundrede har udviklet sig til, er forholdet mellem forskellige (religiøse) kulturer kommet på dagsordenen som aldrig tidligere. Det gælder både de globale dagsordener om flygtninge og bistand til fattige lande og desuden problematikker baseret på interne sociale, politiske og religiøse spændinger, jf. radikaliseringsproblematikken. Det er afgørende, at en forståelse af disse forhold ikke kun foregår via eksterne perspektiver, men også gennem kendskab til de interne religiøse og kulturelle diskurser, herunder deres historiske baggrunde. Derfor er tværfaglig forskning inden for hele SSH-området af stor betydning, men herunder også en teologisk-kulturhistorisk viden om felterne, der kan hjælpe til dialog og opkvalificering af sociale og politiske foranstaltninger i sådanne sammenhænge. 

3. Forskningsbehov 

I en erklæring publiceret i februar 2016 af LERU med overskriften: Research on Religion crucial for Europe’s societies, gøres det gældende, at religionsforskning, efter i en periode at have været betragtet som mindre væsentlig og hovedsagelig af privat relevans, nu igen er kommet højt på dagsordenen i Europa. I erklæringen fremhæves det bl.a. at “[…] religion is now recognised as a major factor affecting all levels of society with important implications for policy making in many areas. This change in perception has been brought about by some troubling events including instances of religious extremism and terrorism, but these spectacular cases must not be allowed to overshadow the much more persistent ways in which religion impacts Europe’s social, political, and cultural life.”

Feltet vedrører ikke mindst den nyere udvikling af multikulturelle samfund med forskellige religioner side om side, ikke mindst kristendom og islam, men derudover også, at kristendommen gennem en lang historie for store grupper i samfundet – gennem hvad der normalt benævnes sekulariseringen – primært fremstår som en kulturreligion, der dog samtidig gennemsyrer store dele af befolkningens kulturelle værdier og praksis-former, herunder også markante dele af kunsten (historisk såvel som nutidigt). Ethvert menneske, uanset religion og kultur, møder f.eks. fremtrædende repræsentationer af kristendom i de fleste europæiske (herunder danske) byer og landsbyer, i arkitektoniske, billedkunstneriske og musikalske udtryk. Kristendom mødes af enhver der færdes rundt i (forskellige) dele af danske, europæiske og andre kulturlandskaber, afhængig af sted. Tilsvarende kan bemærkes også om mindretalsreligionerne i afgrænsede dele af de europæiske kulturlandskaber (i større eller mindre grad).

At religion derudover er en væsentlig politisk faktor i en globaliseret verden er velkendt. Alt dette har allerede ført til megen forskning både i en (humaniora-baseret) religionsvidenskabelig sammenhæng og i teologiske og kulturhistorisk relaterede forskningsgrene, foruden også social- og retsvidenskabelig forskning. Som det påpeges i den citerede LERU-erklæring, er tværfaglig religionsforskning, der til tider også kan indebære forskning uden for SSH-området, under stærk udvikling i adskillige forskningsmiljøer. Alt i alt indebærer det både kulturforskning og socialforskning samt decideret teologisk forskning for at forstå nutidige religiøse dagsordener og deres historiske baggrunde. LERU-erklæringen munder ud i opfordringer til at udvikle og støtte den igangværende – tilsammen – tværfaglige udforskning af feltet. Bl.a. ønskes der i erklæringen en “awareness of the potential for social and political impact inherent in this research. While this must not lead to the exclusion of research that is not immediately applicable to current issues, a willingness is needed to showcase research into religion as exemplary for the contribution SSH make to crucial and controversial social and political issues.”

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen 

Det er afgørende at sikre, at de forskellige former for religionsforskning kommer i dialog med hinanden, samt at der skabes grundlag for deling af ny viden til sociale styrelser og myndigheder, hvis politisk-sociale arbejde kan kvalitetssikres gennem videndeling for området (områderne). Både historisk viden og nutidige analyser af religiøse (og kulturelle) diskurser samt kvalitativ viden om, hvordan disse diskurser optages og formidles videre i miljøer, kan medføre langt større viden og fleksibilitet i administrative sammenhænge, der vil kunne medvirke til at forebygge samfundsproblemer på længere sigt og være med til at sikre udviklingen af handleplaner lokalt, nationalt og globalt. Det drejer sig netop ikke kun om mindretalskulturerne, men om det store samlede billede af en religiøs kultur – flere religiøse kulturer – under forvandling i disse år.

5 . Danske forudsætninger 

I Danmark foregår der teologisk, religionsvidenskabelig og kulturhistorisk forskning både på enkeltinstitutioner og i internationalt samarbejde i større projekter. Teologisk forskning, religionsvidenskab og tværfaglig religions- og kulturforskning foregår på flere institutioner, bl.a. (og i høj grad) på Københavns Universitet, hvor TEO bedriver kristendomsforskning i et perspektiv indefra, både vedr. de traditionelle teologiske, historiske og systematiske discipliner og i en udvidet kulturhistorisk sammenhæng. Der bedrives derudover forskning i teologiske traditioner for Islam samt forskning i religiøse og samfundsfaglige udviklinger i Afrika (Center for Afrikastudier). På HUM drives der religionsvidenskabelig forskning samt forskning i antropologiske og kulturhistoriske emner ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Gennem de senere år har tværfaglige samarbejder og internationale projekter ændret profilerne inden for religions- og kulturarvsforskning betragteligt og lagt grunden for de former for forskning, som LERU påpeger er af afgørende social og politisk betydning.

6. Mål, effekt og perspektiver 

Som fremhævet af LERU er betydningen af en (øget) forskningsindsats på området, ikke mindst vedrørende koordineringen og samarbejdet mellem forskningens forskellige grene, øget bevidsthed og kvalitetssikring i sociale og politiske sammenhænge fremover, der uden tvivl også har perspektiver for både velfærd og – hermed sammenhængende – økonomi. Sociale problemer og radikalisering samt konflikter mellem forskellige samfundsgrupperinger hører til, og kan i fremtiden i endnu højere grad risikere at høre til, de mest vanskelige (og dyre) problemer i samfundet. Trods den lokalt øgede indsats i forskningen, bl.a. i kraft af internationale bevillinger, udføres forskningen for tiden af relativt små og ofte separate forskningsindsatser, der i forhold til områdets enorme betydning nu og – som det synes – i lang tid fremover (i modsætning til forventningerne for blot et årti siden) må siges at udgøre en minimal satsning. Øget forståelse for de omtalte anliggender, ikke blot vedr. mindretalsgruppers religiøse forhold og historiske identitetsformation, men for hele det danske multikulturelle samfund og tilsvarende i den store globale sammenhæng, har store perspektiver, ligeså vel som manglen herpå rejser skræmmende fremtidsperspektiver: Et samfund, der ikke kan tænke på tværs af kulturer, religioner og deres (forskellige) forståelser af verden, og dermed også på tværs af “tider” (ikke bare tidszoner), mister både bevidsthed og handlingsevne.

7. Kontaktperson

Dekan, professor Kirsten Busch Nielsen, kbn@teol.ku.dk , tlf. 35 32 36 02