International sikkerhed og migration
1. Resumé
Internationale konflikter, fattigdom, kriser og den migration, der følger heraf, er blandt tidens allerstørste udfordringer. Ændringerne har betydning for vores samfund, vores virksomheder, for de offentlige budgetter og for almindelige borgere. Der er behov for forskning, viden og løsninger, der kan synliggøre de forhold som gør Danmark robust og påpege de områder, hvor vi kan ruste os bedre på at møde de kriser og risici, som hører den nye globale verdensorden til.
2. Samfundsudfordringer/muligheder
En stadigt mere globaliseret og uforudsigelig verden skaber stadigt mere komplekse betingelser for vores samfund. Internationale konflikter, terror, mennesker på flugt fra krig og fattigdom udgør en af dagens og morgendagens alvorligste og væsentligste kriser, men den globale transformation skaber også nye muligheder. De bagvedliggende drivkræfter er både geopolitiske konflikter, fattigdom og demografiske bevægelser.
De geopolitiske konflikter handler om adgang til landområder og ressourcer, men er også tæt forbundet med religiøse og kulturelle spændinger, særligt i Mellemøsten og Afrika. Det geopolitiske landskab er ændret betragteligt de senere år, og der tales om en international sikkerhedskrise. Både antallet og omfanget af væbnede konflikter har været faldende globalt siden midten af 1990’erne, men såvel de interstatslige som intra-statslige konflikter har ændret sig. I dag ser vi et mere fragmenteret billede af et stort antal indbyrdes stridende aktører og mange forskellige angrebstyper fra etnisk udrensning til selvmordsangreb mod civile. De regionale konflikter rækker langt ud over regionen selv, i et sådan omfang, at der både rekrutteres krigere og angribes over hele verden. De religiøse og etniske modsætningsforhold graver grøfter og danner fjendebilleder mellem befolkningsgrupper og landsmænd overalt på kloden. Danske eksportvirksomheder skal hver dag navigere i denne verden og professionelt håndtere en lang række risici. Og de internationale institutioner søger at opbygge nye kapaciteter til at håndtere det ændrede trussels- og risikobillede.
Verden står også overfor store problemer med fattigdom og der tales om en international fattigdomskrise. Andelen af mennesker i den globale middelklasse stiger, men det gør uligheden også, både indenfor og udenfor OECD, og store grupper marginaliseres. Alene indenfor EU ses i disse år generationer af unge sydeuropæere, der har ringe mulighed for beskæftigelse og en god levestandard – ringere end både andre europæere og deres egne forældre i sin tid.
Befolkningstilvæksten forsætter, og selvom tempoet aftager, finder næsten hele væksten sted i mindre udviklede regioner. Det eneste første verdensland, hvis befolkning vil vokse er USA’s. I Europa vil 34 procent af befolkningen være over 60 år i 2050. I Latinamerika, Caribien og Asien vil 25 procent være over 60 (mod 11-12 procent i dag.) Afrika alene forudsiges at tegne sig for halvdelen af befolkningstilvæksten frem mod 2050. Særligt i Mellemøsten og Afrika opbygges store årgange af unge mennesker, der hverken kan gives mulighed for at modtage tilstrækkelig undervisning eller beskæftigelse. Når befolkningspresset kombineres med fattigdom, knappe ressourcer og klimaeffekter som tørke og oversvømmelser, stiger det yderligere.
I OECD-landene er vi omvendt vidne til befolkningsaldring og stagnerende eller ligefrem aftagende befolkningstal. Det sætter virksomhederne og dermed samfundets indkomstgrundlag under pres, når arbejdsudbuddet er svindende og erhvervene ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Og det sætter pres på de offentlige finanser, når en stadigt mindre del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder skal forsørge den stadigt større andel ældre. Også flere lande udenfor OECD, som fx Kina, står på sigt overfor lignende problemstillinger. Den højere levealder skaber også muligheder for et sundt og aktivt ældreliv. Der er behov for både reformer, der sikrer arbejdsudbuddet og for effektive integrationsindsatser, der retter sig mod indvandret arbejdskraft.
Det voksende befolkningspres i verdens fattigste og mest usikre områder samt en ung befolkning uden attraktive fremtidsmuligheder øger mobiliteten i dag og i årtier fremover. Både lokalt i regionerne fra land til by, og på tværs af regioner fx fra Afrika til Kina eller Mellemøsten til Europa. Det skaber migrations- og flygtningekriser.
Udfordringerne er mange, men med udfordringerne følger også unikke muligheder og behov for at løfte samfundets indsats på flere niveauer samt for at styrke vores viden- og kompetenceniveau, så vi som samfund og individer er rustet til både de kendte og endnu ukendte geopolitiske forandringer, vi vil se i de kommende årtier.
3. Forskningsbehov
Ovenstående samfundsudfordringer giver en stort behov for viden, forståelser og værktøjer. Disse samfundsudfordringer er i det følgende inddelt i 7 hovedområder; (a) Geopolitik og international sikkerhed, (b) Risiko- og sikkerhedsmanagement i virksomheder og organisationer, (c) Migration, integration og kulturmøder, (d) Sociale effekter af usikkerhed, (e) Ulighed og polarisering og (f) Skrøbelige stater og stabilisering, (g) Produkter og markeder for handel med usikkerhed.
a. Geopolitik og international sikkerhed
Globaliseringen betyder, at verdensordenen i stigende grad er defineret af konkurrence. Konkurrence udspringer ikke mindst af det forhold, at verdens velstand fordeles anderledes end før. I 1989 var Kinas bruttonational produkt per indbygger 300 USD; i 2013 var det tilsvarende tal 6.800 USD. Ikke siden de vestlige landes industrialisering i det 19. og 20. århundrede er så store dele af verdens befolkning blevet så meget bedre stillet så hurtigt. I en verden, hvor Europa ikke er et naturligt centrum, er de værdier, som europæerne har defineret deres samarbejde efter, heller ikke nødvendigvis definerende for internationale relationer som sådan. Præsident Putin har demonstreret, at den russiske regering har en anden holdning til, hvilke normer, der skal drive international politik. Det gør ham til talsmand for en række regeringer, også i den tredje verden. Tilsvarende har Kina andre holdninger til internationalt samarbejde og god regeringsførelse. Hvilket ikke alene påvirker de relationer Kina har til lande i f.eks. Afrika, hvor EU-landene plejede at kunne sætte dagsordenen, men også påvirker, hvordan Kina ønsker det internationale samfund opbygget i fremtiden.
Dette afspejler, at det liberale demokrati ikke længere betragtes som den ubestridte globale opskrift på succes, som det blev anset for umiddelbart efter afslutningen på den Kolde Krig.
Stormagtsudfordring betyder, at de områder, som den vestlige strategi for få år siden definerede som ’det globale fælles’ (global commons) ikke længere er fælles, men i vidt omfang omstridte områder. Konflikter, der ikke bliver afgjort, men tværtimod simrer i årevis – ikke mindst fordi det er i parternes interesse at fortsætte konflikten. Konsekvensen er, at konflikter ikke finder en løsning. Forudsætningen for en løsning var et velfungerende internationalt samfund, der håndhævede fælles værdier, men det er ikke tilstede.
For et lille, åbent samfund som Danmark er der er en særlig interesse i at forstå geopolitiske og geostrategiske sammenhænge. Forståelsen af det danske, nordiske og europæiske niveau hænger uløseligt sammen med udviklingen i især Afrika, Mellemøsten og Rusland. F.eks. har globaliseringen med afkobling af Afrika en destabiliserende effekt, men skaber også udviklingspotentialer, hvor dansk viden og kompetencer kan gøre en forskel. Forskningsindsatsen ift migration og international sikkerhed bør derfor integrere tværfaglig vidensproduktion om globale og regionale sammenhænge, der sikrer at diagnosticering og håndtering af samfundsudfordringer sker med den fornødne indsigt i, hvordan disse hænger sammen med udfordringer og forandringer i andre dele af verden.
Foruden disse spørgsmål, foreligger et betydeligt behov for at investere i tværfaglig vidensudvikling i forhold til Arktis, som bliver en af det 21. århundredes vigtigste geopolitiske regioner. Her har vi brug for at forstå nye risici ift. råstofudvindingens betydning for miljø og lokalsamfund, Danmarks strategiske position i regionen, og sikre at Danmark har et meget højt viden- og kompetenceniveau, der går på tværs af klimatiske, politologiske, kulturelle, religionsvidenskabelige og historiske kompetencer. Hertil kan føjes katastrofeforskning og traumeforskning som vigtige, tværfaglige områder, der bør medtænkes.
En række områder står i fokus i studiet af globaliseringens geopolitik:
- Studiet af integration og disintegration og nye partnerskaber. Institutioner som EU er i stigende grad udfordret både på deres legitimitet og effektivitet med store konsekvenser for de rammer, som sådanne institutioner sætter for alt fra virksomheders evne til at operere uden for landets grænser til sikkerhedspolitik.
- Studiet af kriser. Hvordan udvikler internationale kriser sig, hvordan håndterer man kriser på en måde, som ikke fører til en eskalation. Forskningen på det område er i høj grad knyttet til atomkonfrontation, og er ikke blevet opdateret til at tage højde for en ny global virkelighed.
- Studiet af udvikling af strategi til at håndtere nye globale virkeligheder. Både i internationale organisationer og på nationalt plan bliver strategi (fx nationale sikkerhedsstrategier) i stigende omfang brugt til at skabe et integreret svar fra hele statsadministrationen (whole of government approach) til konkrete udfordringer. Der mangler imidlertid konkret forskning i, hvordan sådanne strategier virker og hvorvidt de skaber bedre politiske resultater.
- Studiet af robuste samfund. I en omskiftelig verden er evnen til at absorbere chok og håndtere kriser en central færdighed for et samfund. Det danske samfund er i lighed andre nordiske samfund unikt robust, hvilket præsident Obama fremhævede som en af bevæggrundene for at afholde et nordisk topmøde i Washington i maj 2016. Imidlertid er elementerne i denne robusthed ikke tilfredsstillende kortlagt og ikke beskrevet på en måde, hvor andre nationer eller organisationer kan lære af dem.
b. Risiko- og sikkerhedsmanagement i virksomheder og organisationer
Produktion og leverance af danske virksomheders ydelser bliver i stigende grad vævet sammen med sikkerhedspolitiske overvejelser samt risikoanalyser- og vurderinger. Den sikkerhedspolitiske dimension er blevet en afgørende komponent i de strategiske overvejelser. Risiko og sikkerhedspolitiske vurderinger bestemmer størrelsen og karakteren af beslutningsrummet og dermed også grundlaget for værdiskabelsen.
Denne brede vifte af nye udfordringer stiller nye krav til private virksomheder og offentlige organisationer om innovativt at kunne kombinere sikkerhedspolitiske analyser, krisestyring og risikovurderinger med internationalt udsyn. Forskningsbaseret viden vil være til stor nytte for både private virksomheder, NGO’er samt for statslige aktører i deres udformning af nye og innovative strategier, til vurdering af potentielle vækstmarkeder, etablering af nye erhvervsstøtteordninger, vurdering af usikkerheder i eksisterende politiske omgivelser, i tilrettelæggelsen af risikokommunikation, til gennemførsel af sikkerhedsindsatser og beredskabsplaner osv.
Der er behov for udvikling af viden og konkrete værktøjer, der hjælper ikke mindst virksomhederne til at håndtere nye trusler og betingelser for handling (kan være markedsbestemt, regionsbaseret, eller tematisk i relation til fx klima, terrorisme, cyber). Der er ofte tale om organisatoriske barrierer for integration af sikkerheds- og risikostyring, og der kan være behov for reviderede styringslogikker og ledelsesformer eller nye former for samarbejde (privat/privat, offentlig/privat).
Danmark og de nordiske lande har traditionelt haft et godt renomme i udlandet. I disse år rykker verden tættere på Danmark og det betyder, at dansk politik og danske aktørers færden – ikke mindst vores ageren i risikozoner – har betydning for vores omdømme. Der er behov for forskning i ’Nation Branding’. Hvordan opbygges det, hvorfor og hvor hurtigt ændres det i positiv eller negativ retning. Og ikke mindst, hvad er konsekvenserne for danske virksomheder.
c. Migration, integration og kulturmøder
Hvordan påvirkes og skabes solide samfundsmæssige værdifællesskaber lokalt, nationalt og internationalt? Hvorfor opstår radikalisering i vestlige samfund og hvad kan vi gøre ved det? Hvordan foregår samspillet mellem religion, kultur, etnicitet og social status? Hvordan får vi bedst integreret indvandrere og flygtninge på det danske arbejdsmarked? Hvilken rolle spiller kommunerne og hvordan udvikler vi samspillet med erhverv, jobcentre, uddannelsesinstitutioner og asylcentre? Hvilke indsatser virker? Hvor er barriererne i forhold til kulturmøder, samt sproglige og faglige kvalifikationer og hvordan sætter vi ind? Hvordan opbygger vi de nødvendige politiske og kulturelle kompetencer til også at medvirke til at skabe løsninger på internationalt niveau?
Grundlæggende skaber migration en række fundamentale udfordringer for forudsætningerne for og dermed forståelsen af velfærdssamfundets indretning, kulturmøder, demokratiske institutioner og normer. Der er brug for at stille skarpt på, hvordan samfundet på forskellige niveauer kan udvikle sig således, at migration ikke resulterer i nye destruktive sociale skel og marginalisering. Ligeledes på hvordan vi sikrer, at udfordringer mødes af svar, så vi undgår radikalisering.
Fra forskningsverdenens side er der brug for identificering af et bredt spektrum af indsatser, der bidrager direkte til samfundets evne til at forstå og agere i forhold til den politiske, kulturelle og økonomiske kompleksitet migration skaber for det danske og europæiske samfund.
Ny forskning, der giver svar på hvordan vi historisk (i Danmark og i udlandet) har håndteret migration og integration samt hvordan nutidens kulturmøder kan ske på basis af en skarpere forståelse for, hvad forskellige værdi- og kulturgrundlag betyder for måden, vi definerer og håndterer udfordringerne på alle niveauer i samfundet. En langt mere viden- og evidensbaseret tilgang til migrationsudfordringer er en uomgængelig del af løsningen. Desuden er der brug for solide investeringer i tværfaglig forskning og kompetenceløft, hvis vi skal styrke samfundets evne til ikke bare at overleve, men komme styrket igennem de migrationsudfordringer, vi står overfor i dag og i de kommende årtier.
Der er særligt behov for udforskning af hvordan netop velfærdstaten og den nordiske model udfordres og ændres i mødet med store gruppe migranter (det være sig flygtning eller arbejdsmigranter, fx fra den tidligere østblok). Det er allerede tydeligt, at velfærdsstaten står overfor helt særlige udfordringer i mødet med migrationsstrømme, som adskiller sig på mange måder fra de udfordringer, der kan observeres i de øvrige europæiske statstyper.
d. Sociale effekter af usikkerhed
Sikkerhed er et globalt tema og opmærksomheden på området er stor. Alle typer samfund iværksætter i disse år tiltag, der søger mod at reducere risici, såsom øget overvågning, forebyggende indsatser, miltære indsatser mv. Vi oplever vold og konflikter i nyhedsmedier og sociale medier, men faktum er, at antallet af ofre er faldet gennem de seneste mange årtier. Det gælder også på terrorområdet, hvor statistikken viser, at antallet af ofre for terrorangreb i Europa er faldet kontinuerligt siden 1970’erne.
Denne udvikling er ikke i overensstemmelse med den almindelige opfattelse, der ofte er, at verden bliver mere og mere usikker. Denne forskel mellem opfattet og faktisk risiko kan forklares på mange måder. Den hænger sammen med, at regionale konflikter rækker langt ud over regionen selv, både militært og i kraft af økonomiske, religiøse og etniske følgevirkninger. Et andet aspekt er, at konflikter og angreb over tid ændrer form, indhold og målgruppe, og derfor fremstår anderledes. Medierne og forskellige gruppers (fx ISIS’s) brug af branding og selviscenesættelse får også stigende betydning – ikke mindst de sociale medier. Og endelig spiller sikkerhedspolitikken i sig selv en rolle for samfundets forståelse og definering af egen identitet ved at udpege det, der står i modsætning til os og truer os. Centralt står den verdenskendte teori, kendt som Københavnerskolen, hvor ’securitization’ betragtes som en politisk metode til at depolitisere en samfundsdebat ved at gøre den til et ekstraordinært sikkerhedsproblem, der kræver ekstraordinære tiltag og tilsidesætter de normale spilleregler.
Kløften mellem den almindeligt udbredte opfattelse af stigningen i usikkerhed og den faktiske udvikling har væsentlige samfundsmæssige konsekvenser. Politik fastlægges og ændres på bases af faktuel viden, men også på basis af opfattelser, værdier, offentlige debatter og intuition. Den offentlige diskurs har betydning for de modsætningsforhold, der kan skabes mellem befolkningsgrupper. Grundlæggende handler det om tab af sammenhængskraft og tillid; to af de væsentligste byggestene i det danske samfund.
Der er ikke kun behov for forskning i, hvordan opfattelser af usikkerhed konstrueres, formidles og modtages, men også for forskning i, hvordan sikkerhed fremstilles og (diskursivt eller praktisk) konstrueres af forskellige sociale aktører, samt de mangeartede konsekvenser disse forestillinger og konstruktioner har i samfundet. Hvilke aktører og faktorer har betydning og hvilke forskelle kan konstateres på tværs af lande og institutioner? Hvad skal der til for at skabe et mere realistisk billede af truslerne, og hvordan kan vi opretholde sammenhængskraft, sikkerhedsfølelse og tillid?
e. Ulighed og polarisering
Med globaliseringen oplever verden – og Danmark – øget ulighed og polarisering mellem regioner og mellem land og by. Hurtig økonomisk vækst i nogle lande, øget international handel, nye teknologiske gennembrud giver nye muligheder for mobilitet og økonomisk vækst for nogle mennesker, mens andre risikerer yderligere marginalisering. Den globale ulighed forventes reduceret, således at forskellen mellem rige og fattige lande vil blive mindre. I 2024 vil Kinas og Indiens middelklasse tilsammen udgøre halvdelen af den globale middelklasse. Men uligheden stiger internt både i udviklingslandende og i OECD landene. Skellet mellem rige og fattige i de økonomisk mest velstående lande har ikke været større i de seneste 30 år end netop nu.
OECD lande som Danmark står over for en række udfordringer, idet ændringer i befolkningens livsmønstre og demografi vil lægge pres på finansiering og serviceniveau af forskellige velfærdsydelser. Nye familiemønstre, en øget andel af kvinder der får en uddannelse, ændrede fertilitetsmønstre, migration og stigende levetid er internationale trends. Det er sandsynligt, at vi fremover vil se en ny fattigdomsprofil i begge ender af livet. Vi vil se flere børn og unge, der vokser op i ressourcesvage miljøer, herunder stadigt flere enlige forsørgere. Disse børn og unge har vanskeligt ved at opbygge uddannelsesmæssig kapital til et succesfuldt arbejdsliv. Samtidig rejses der en række problematikker af ’det lange liv’, hvor arbejdsmarkedstilknytning, levevilkår og sundhed bliver en udfordring for den svageste ældre del af befolkningen og dermed også for behovet for ændrede velfærdsydelser. Der er behov for forskning, der peger på løsninger på disse forskydninger i fremtidens velfærdssamfund.
Ser vi på de globale samfundsudfordringer er der behov for forskning med særlig fokus på konsekvenserne af den voksende ulighed. Stigende urbanisering kræver innovative løsninger (både tekniske og sociale) til at forbedre levevilkårene for de mindst privilegerede borgere i byerne, særligt i de megacities, der dannes i disse år. De øgede globale strømme (af mennesker og varer) medfører øget risiko for udbrud af nye globale epidemier, hvilket kræver nye tilgange til beredskab og indsatser i forhold til nye sygdomsudbrud både i nord og i syd.
Nye modsætningsforhold (lokale og globale) kalder på forskning omkring forholdet mellem borgere og myndigheder specifikt med henblik på forståelsen af tillid og medborgerskab – hvordan etableres tillidsbaserede relationer mellem borgere og myndigheder og hvordan udvikles nye former for medborgerskab, der kan styrke sammenhængskraften i samfund med stigende ulighed.
f. Skrøbelige stater og stabilisering
Migrationskrisen, som den begyndte at udspille sig i løbet af 2015, er kun begyndelsen på en ny virkelighed. FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR anslår, at der ved udgangen af 2014 var næsten 60 millioner krigsrelaterede flygtninge og internt fordrevne på verdensplan. UNHCR-chefen António Guterres udtalte i den forbindelse, at tallene viser, at ‘vi er vidner til et paradigmeskifte, et ukontrolleret skred ind i en æra, i hvilken det globale omfang af tvangsfordrivelser såvel som den krævede respons nu klart overgår alt, hvad vi har set før’. Flygtninge og internt fordrevne fra borgerkrigen i Syrien udgør kun et mindretal af denne enorme mængde mennesker, som allerede nu er på flugt eller fordrevet fra konfliktområder.
Siden årtusindskiftet er der – i det internationale samfund og i det udviklingspolitiske univers - langsomt opstået en bredere forståelse af behovet for en fundamental revurdering af de udviklingspolitiske udfordringer. Verdensbanken, OECD og dialogfora som New Deal har i stigende grad anerkendt sikkerhedens, skrøbelighedens og konflikternes betydning for udvikling . Resultatet er et fokus på såkaldte stabiliseringsindsatser, hvor både militære og udviklingsmæssige redskaber anvendes samlet. Stabilisering kræver integrerede løsninger, hvor alle de involverede instrumenter tænkes ind i den samme ramme - herunder både sikkerhed og udvikling, militære og civile indsatser. Som led heri har førende donorlande, herunder Danmark, udviklet nye finansieringskilder, som kan gå på tværs af – og måske en dag erstatte – tidligere tiders sektoropdeling.
Stabilisering bliver dermed en mulighed for at re-fokusere og reorganisere den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, og for – på den internationale dagsorden - at placere et instrument, der kun vil komme stigende efterspørgsel på. Ved en rettidig indsats hjemme kan vi give os selv muligheden for at levere på dette område, i alle de vigtigste fora for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – ikke bare i forhold til NATO, EU og FN, men også overfor USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
Stabilisering af skrøbelige stater og konfliktområder er, som flygtningespørgsmålet har vist i 2015, af stor strategisk vigtighed for Danmark, Europa og vores allierede. Samtidig er det et emne, hvor danske embedsmænd og officerer har en række kompetencer og en række forskningsmiljøer med fokus på Human Security, civile-militære relationer og hvor egentlige stabiliseringsstudier kan styrke og udvikle et frugtbart samarbejde med praktikere.
Stabiliseringsstudier vil således give et fokus på:
- Hvilke indsatser og instrumenter, der støtter stabilisering i usikre udviklingsområder
- Forholdet mellem de dele af verden hvor globalisering skaber usikkerhed i forhold til dem hvor globalisering skaber velstand
- Migration som regionale og nationale udfordringer
- Et tæt samspil mellem forskere og praktikere
g. Produkter og markeder for handel med usikkerhed
Forsikrings- og pensionsmarkedet tilbyder handel med en række væsentlige risici. Forsikringsmarkedet bidrager til økonomisk lighed, men afhængigt af produkttyper, risikostyring og politisk styring kan det også bidrage til omfordelinger, der må defineres ud fra et relevant udgangspunkt og som skaber mere eller mindre lighed afhængigt af dette udgangspunkt. De seneste årtier har der været en tendens mod mikro-tariffering, hvor mere og mere detaljeret information indregnes i den enkelte kontrakt, og individualisering af pensionsopsparing og investeringsbeslutninger i den forbindelse. Imod denne trend går visse diskriminationsargumenter, f.eks. kravet om ikke at bruge kønsdifferentiering på pensions-tariffering.
Der er brug for forskning i de velfærdsmæssige konsekvenser for indretningen af et bestemt politisk system til især handel med risiko men også de systematiske omfordelinger, forsikringssystemet kan medføre. Politisk tilrettelæggelse af tilbagetrækningsalder er et eksempel på dette. Dette er studier i den politiske ramme for handel med usikkerhed. Givet en sådan ramme er der vedholdende brug for forskning i, hvordan produkter designes optimalt ud fra forskellige mulige kriterier. Et relevant kriterie er maksimal velfærd på individuelt og/eller kollektivt niveau. Begge områder forudsætter forskning i risikoens natur i sig selv, i de systemer, hvori produkterne handles, og i præferencerne blandt de individer, individuelt eller kollektivt, der handler produkterne.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering
Udmøntningen bør fremme samarbejder mellem forskning og samfundsaktører indenfor alle sektorer. Udfordringerne og vidensbehovet manifesterer sig overalt, også på tværs af nationale grænser, og en forskningsstrategisk indsats bør derfor fremme forskning, der dels samler førende kompetencer internationalt, og dels bygger bro mellem forskning og samfund.
Det er centralt at:
- private virksomheder, organisationer, kommuner etc. inddrages i forskningen
- forskning omsættes til konkret viden og færdigheder, der kan anvendes af offentlige og private aktører i ind- og udland
- der sættes fokus på at uddanne et nyt lag af forskere som ikke alene kan sikre en forsat forskning indenfor området, men også kan hjælpe med at forankre den i danske virksomheder og organisationer.
- forskningen formidles til danske virksomheder, offentlige institutioner og organisationer med henblik på at styrke og fremtidssikre deres innovative kompetencer indenfor området.
5. Danske forudsætninger
Som et åbent samfund med store globale netværk og med en lille, åben økonomi er Danmark særligt følsom overfor ændringer i omverdenen, men Danmark har også noget særligt at byde på i form af et robust samfund, der har erfaring med at håndtere langsigtede udfordringer og med at operere i en omskiftelig global kontekst.
Dette er et område, hvor udlandet gerne vil lære af Danmark, men hvor det danske samfund også har behovet for at evaluere og udvikle den måde, som vi tilrettelægger vores svar på udfordringerne på dette område. Området er i kraft af sin enorme betydning for fremtidens vækst og velstand dominerende i den offentlige debat og på de politiske scener nationalt såvel som internationalt.
Grundlaget for at producere forskning, der rammer højeste internationale niveau er afgjort til stede. Dansk forskning har væsentlige internationale styrkepositioner indenfor international politik, migrationsforskning, forståelse af kulturelle, etniske og religiøse aspekter, samt velfærdsforskning. Fagområderne omfatter antropologi, historie, kulturvidenskab, statskundskab, økonomi, sociologi, teologi, jura mv. Der er en række institutter på landets universiteter, der er aktive på disse områder og opnår særdeles flotte placeringer i internationale rankings. Danmark har også en særlig fordel på dette område, da vi har stærke forskningsmiljøer på området. Og netop fordi Danmark er et lille, åbent samfund, kan vi være rammen for international topforskning på områder, der ikke er en del af stormagtskonkurrencen, og som ofte også har en forskningspolitisk dimension.
6. Mål, effekter og perspektiver
Danmark er en lille, åben økonomi og er derfor følsom overfor internationale spændinger og bevægelser. De danske eksportvirksomheder agerer på globale markeder. Vores erhvervsstruktur er er kendetegnet ved få meget store internationale virksomheder, der efterspørger værkstøjer og viden til af håndtere risici og tænke i scenarier. Men særligt interessant er vores omfattende andel af små og mellemstore virksomheder, hvis internationale kapacitet er langt mere begrænset, men ikke desto mindre essentiel på eksportmarkederne. Det er afgørende for vores vækst og velstand, at virksomhederne eksporterer, og dette bør understøttes bedst muligt.
Danmark har også særligt stærkt behov for mere viden om integration af migranter på arbejdsmarkedet, fordi vi er et relativt homogent land befolkningsmæssigt og kulturelt, er et meget lille sprogområde, har et højt specialiseret arbejdsmarked og ikke har modtaget større grupper af indvandrere før 1960’erne. Der er således behov for viden og værkstøjer til såvel vores virksomheder, som offentlige beslutningstagere og den kommunale verden, der står overfor integrationsudfordringen. Og der er behov for værktøjer og forståelser, der kan afhjælpe kultursammenstød, fattigdom og styrke sammenhængskraften.
I en global verden, hvor globale risici kan spredes hurtigt, er samfundsmæssig robusthed et væsentligt konkurrenceparameter. Det angår det nationale samfunds evne til at absorbere chok og hurtigt skabe forudsætningerne for ny vækst. Imidlertid er det også en vigtig parameter for globale virksomheder, når de vælger markeder at investere i eller placere produktion i. At forstå og formidle det danske samfunds (herunder virksomhedernes) robusthed og Danmarks sikkerhedspolitiske position har således både direkte og indirekte velfærdsgevinster.
Velfærdsgevinsterne ved en stærk forskningsindsats på dette område er svære at overvurdere. Internationale konflikter og migration som følge af kriser er én af verdens mest presserende udfordringer. Mange politiske beslutninger og indsatser foretages uden basis i stærk forskningsbaseret viden og er derfor ofte uden den ønskede effekt.
7. Kontaktpersoner
a) Geopolitik og international sikkerhed: Professor Mikkel Vedby Rasmussen (MVR@ifs.ku.dk – tlf. 21181048) og lektor Stig Jensen (sti@teol.ku.dk – tlf. 35324599)
b) Risiko- og sikkerhedsmanagement i virksomheder og organisationer: Lektor og studieleder Karen Lund Petersen (klp@ifs.ku.dk – tlf. 35323398)
c) Migration, integration og kulturmøder: Lektor Simon Turner (jsz358@hum.ku.dk – tlf. 51299277) og professor Nils Holtug (nhol@hum.ku.dk – tlf. 35328881)
d) Sociale effekter af usikkerhed: Professor Oscar Salemink (o.salemink@anthro.ku.dk – tlf. 35324472)
e) Ulighed og polarisering: Institutleder Janus Hansen (jh@soc.ku.dk – tlf. 35336937) og institutleder Helle Samuelsen (H.Samuelsen@anthro.ku.dk – tlf. 35327877)
f) Skrøbelige stater og stabilisering: Professor Mikkel Vedby Rasmussen (MVR@ifs.ku.dk – tlf. 21181048)
g) Produkter og markeder for handel med usikkerhed: Professor Mogens Steffensen (mogens@math.ku.dk) – tlf 28913758