Gå til indhold

Martin Røssel Larsen

Ph.d., professor MSO

Født  1970  i  Vemmelev,  student  fra  Slagelse  Gymnasium,  bopæl  i Odense.

Martin Røssel Larsen

Fagområde

Proteinkemi

Institution

Syddansk Universitet Institut for Biokemi og Molekylærbiologi Campusvej 55 5230 Odense M

Kontaktoplysninger

Martin Røssel Larsen. Telefon: 6011 1872, e-mail: mrl@bmb.sdu.dk

Kan du give en kort beskrivelse af dit forskningsområde?

Mit forskningsområde er proteiner og specielt kemiske modifikationer af proteiner. Proteiner er cellernes molekylære byggesten, og de er involveret i praktisk talt alle cellens funktioner. Hvert protein i kroppen har en bestemt struktur og funktion. Nogle proteiner er involveret i opretholdelse af energi i cellen, mens andre medvirker til strukturel støtte, sammentrækning af muskler eller frigivelse af små molekyler, såsom neurotransmittermolekyler fra nerveceller. Sidstnævnte er et af mine hovedforskningsområder. Mange proteiners funktioner, aktivitet og interaktioner med andre proteiner er kontrolleret af kemiske modifikationer, der bliver påsat specifikke aminosyrer i et protein. Disse modifikationer bliver påsat af andre proteiner. Der findes over 300 forskellige modifikationer af proteiner og kun få af disse er karakteriseret. I min forskningsgruppe anvender vi avanceret massespektrometri, proteinkemi og molekylærbiologi til at karakterisere funktionen af kemiske modifikationer af proteiner i forskellige biologiske systemer. Denne forskning er fundamental for at forstå, hvordan vores celler kommunikerer både indenfor samme celle men også med hinanden.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver?

Forskning i proteiner kræver utroligt følsomme instrumenter (massespektrometre), der er i stand til at måle små molekyler meget nøjagtigt. Udviklingen indenfor biologisk massespektrometri har de seneste år flyttet den moderne proteinforskning signifikant, og i dag ligger de forskningsmæssige udfordringer nok mere i designet af eksperimenterne, udvikling af metoder og gode biologiske systemer end i at forøge følsomheden på instrumentsiden. Det specifikke felt indenfor proteinkemien, der omhandler karakterisering af kemiske modifikationer, er stadig i begyndelsen af sin udvikling, og det kræver meget metodologisk udvikling, før vi er i stand til at kunne karakterisere bare halvdelen af de mange kemiske modifikationer, der finder sted i en celle. Derudover kræver det også, at man formår at kombinere forskellige tekniske og biologiske metoder, således at man får belyst funktionen af og sammenspillet mellem kemiske modifikationer på proteiner. Vi har i de senere år set meget tydelige eksempler på, at disse modifikationer i mange tilfælde ikke virker alene. Så den største udfordring i at forstå den dynamiske celle er at kunne forstå den kode af modifikationer, som proteiner i cellen anvender til at regulere biologiske processer.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Lige siden gymnasiet, hvor jeg var så heldig at have en meget dygtig og engageret biologilærer, har jeg interesseret mig for molekylærbiologi. Da jeg startede på Odense Universitet, forsøgte jeg da også at specialisere mig indenfor molekylærbiologi under min bachelor. Nogle år inde i mit studium stiftede jeg bekendtskab med proteinkemi og biologisk massespektrometri, blandt andet gennem yderst inspirerende forelæsninger fra min senere mentor, professor Peter Roepstorff. Hans entusiasme og høj international ekspertise og anerkendelse indenfor proteinkemi og biologisk massespektrometri var så fascinerende, at jeg måtte vide mere om dette felt. Jeg lavede derfor mit speciale og efterfølgende min ph.d. i hans gruppe, hvor jeg arbejdede med at sætte metoder op til karakterisering af proteiner fra geler, specielt post-translationelle modifikationer af proteiner. Senere, under min ph.d.-udveksling til the Australian Proteome Analysis Facility i Sydney, var jeg så heldig at møde min anden mentor-in-science, professor Phillip J. Robinson fra Children´s Medical Research Institute i Sydney, der er en af de førende forskere indenfor endocytose og signalering i nerver. Disse to mentorer gjorde et så stort indtryk på mig, at jeg valgte at forfølge drømmen om min egen forskningsgruppe. Så efter et postdoc-ophold i Sydney var det naturligt for mig at vende tilbage til min gamle mentor på Syddansk Universitet, hvor jeg efterfølgende startede min egen gruppe i proteinforskningsgruppen på Syddansk Universitet med fokus på karakterisering af post-translationelle modifikationer af proteiner og deres indflydelse på cellulær signalering i biologiske systemer og indenfor forståelse af biomedicinske problemstillinger.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

Da vi lige har investeret i ny bil, og vores hus trænger til lidt vedligeholdelse, vil jeg anvende en del af hædersgaven til dette. Derudover så kan det ikke udelukkes, at noget af den vil blive gemt til en ferie, når børnene er blevet lidt større. Det gode ved rådighedsbeløbet, der følger med denne pris, er, at det ikke er forbeholdt et specifikt projekt og derfor kan anvendes til vilde ideer. En af de ting jeg kunne tænke mig at udforske, er indflydelsen af kemiske modifikationer på udviklingen af neurologiske sygdomme, såsom epilepsi og Alzheimers Disease, ved at studere disse i stamceller dannet fra patienters egne celler – såkaldte ”induced pluripotent stamceller”. Med rådighedsbeløbet ville jeg kunne forsøge at etablere denne teknologi i min gruppe.

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?

At være udvalgt til en Eliteforsker pris er noget af det største, man kan forestille sig som forsker i Danmark. Det er en stor anerkendelse af den forskning, man bedriver og et bevis på, at man har formået at avancere sit felt ikke bare i Danmark men også internationalt. Så jeg er overordentlig beæret og taknemmelig over at modtage denne pris, som jo ikke bare er resultatet af mit eget arbejde og slid, men også afspejler den store indsats som min gruppe, deriblandt unge studerende, postdocs og specielt min laborant, har leveret gennem tiden. Derudover skylder jeg også mine kolleger i Proteinforskningsgruppen på Syddansk Universitet en stor tak for deres opbakning og utallige diskussioner gennem tiden: De har været med til at gøre forskningslivet lidt sjovere. Endelig er jeg mine to mentorer dybt taknemmelig for deres råd og vejledning gennem tiden.

Kan du fortælle lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg er født og opvokset i en lille provinsby på Sjælland og flyttede til Odense i 1990, hvor jeg startede på universitetet. Min familie har ikke den store akademiske baggrund, så jeg tror ikke, at de helt forstod alle de ting, jeg kom hjem og fortalte dem omkring proteiner. Jeg er gift med en forsker, der altid har bakket mig op i min forskning, og vi har to mirakelbørn, Sebastian (2 år) og Caroline (5 måneder). I 2011 tog min kone og jeg til Sri Lanka og adopterede den skønneste lille dreng på 5 måneder og i april 2013 nedkom min kone med en lille pige, Caroline, der blev født 3,5 måneder for tidligt. Trods diverse udfordringer på sygehuset overlevede hun og er i dag den skønneste lille pige. Så i disse år går al vores fritid med bleskift og leg i børnehøjde. Ud over min store passion for min forskning, så er jeg stor fan og udøver af diverse sportsaktiviteter, såsom volleyball, fiskeri og dykning samt at slappe af til en god krimi. De sidste par års børneudfordringer har ikke rigtig levnet tid til disse ”voksen” aktiviteter, men jeg håber på, at der engang i fremtiden igen vil være tid til nogle af disse udfoldelser.

ARGUMENTATION FOR TILDELING AF PRIS:

Professor Martin Røssel Larsen er internationalt førende inden for forskning i og udvikling af nye metoder til at karakterisere proteiner ved anvendelse af bioanalytiske teknikker. De nyudviklede metoder har muliggjort nye angrebsvinkler til kortlægning af kemiske modifikationer, som regulerer proteiners funktion og derved påvirker cellulære signaleringsveje og molekylære netværk. Flere af de nyskabende metoder er blevet internationale standardmetoder, som i dag anvendes af de fleste forskergrupper inden for dette felt, hvilket resulterer i, at Martin Røssel Larsens mange publikationer citeres meget ofte i litteraturen (i alt 4285 gange).

Martin Røssel Larsen har modtaget mange prestigefulde priser for sit pionerarbejde i feltet, og hans internationale anerkendelser er også demonstreret ved, at han har formået at tiltrække meget betydelige internationale midler til sin forskning og opnået medlemskab af bedømmelsespaneler for nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for cellebiologien.

Martin Røssel Larsen tog sin kandidatgrad inden for molekylærog proteinkemi på Syddansk Universitet i 1996. Efter et postdoc-ophold i Australien vendte han tilbage til Proteomic Centret i Odense, hvor han i 2011 fik et professorat i Clinical Proteomics og nu også fungerer som overordnet ansvarlig for Centret for Clinical Proteomics, der omfatter en stor gruppe forskere og ph.d.-studerende.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 20. marts 2024