Gå til indhold

Pil Birkefeldt Møller Pedersen

Ph.d.-studerende biolog, MSc.

Født 1985 i Aarhus, student fra Viby Amtsgymnasium og HF og bopæl i Skanderborg kommune

Pil Birkefeldt Møller Pedersen

Fagområde

Økologi

Institution

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet Ny Munkegade 114, 8000 Aarhus C, Danmark

Kontaktoplysninger

Pil Birkefeldt Møller Pedersen. Telefon: 8715 6136, mobil: 2858 1385, e-mail: pil.birkefeldt@gmail og pil.pedersen@biology.au.dk

Kan du give en kort beskrivelse af dit forskningsområde?

I mit ph.d-projekt undersøger jeg de økologiske muligheder og konsekvenser af rewilding, som er en naturforvaltningsstrategi, hvor man søger at opnå selvforvaltende økosystemer  og mere  biodiversitet ved at genudsætte vilde store dyr (f.eks. elge, bisoner og vildheste) med det specifikke mål at genskabe ”manglende økologiske funktioner” i økosystemet, så naturen igen kan gå sin egen gang.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver?

Den store udfordring ved at skabe mere biodiversitet  ligger i, at det kræver, at naturen skal have plads til at være mangfoldig og at biodiversitet skal prioriteres. Rewilding er blevet spået til at være en omkostningseffektiv måde at bevare økosystemers  funktion  og biodiversitet  på, og flere rewilding projekter er allerede i støbeskeen i Europa. Desværre følger evalueringen af disse projekter ikke naturligt med, og det er blandt andet det, mit ph.d.-projekt skal være med til at råde bod på.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Min fascination  for naturens evne til at tilpasse sig, min interesse for, hvordan vi forvalter naturen i dag og min undren over, at god natur og biodiversitet suspenderes og er så stor en mangelvare i vores del af verden, har drevet mig frem gennem alle studieårene. Da blev jeg meget bekendt med rewilding i foråret 2012, gav det mig muligheden for at kombinere disse drivkræfter og arbejde på at forstå, hvorfor det er så vigtigt at bevare eller genetablere naturens dynamikker.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-rejsestipendiet?

Jeg vil først og fremmest anvende EliteForsk-rejsestipendiet til et udlandsophold  på Cambridge Universitet, hvor jeg skal arbejde i forskningsgruppen Conservation Science Group (CSG), der ledes af professor William  J. Sutherland,  og som er en af verdens førende internationale conservationforskningsgrupper. Foruden at CSG kan støtte mit ph.d.-projekt i alle dets facetter, vil opholdet være den bedst mulige platform for at opbygge et stærkt internationalt forskningsnetværk inden for feltet, hvilket vil være uvurderligt for mit fremtidige arbejde på området.

Kan du fortælle lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg bor sammen med min kæreste på en gård i naturskønne Jeksendalen. Når vi ikke begge er fuldt optaget af vores spændende ph.d.-projekter, nyder vi naturen, gerne med venner og familie, i form af vandreture, løb, mountainbiking, sejlture og dykning. Ind til en knæskade i starten af mine studieår, spillede jeg fodbold på U21 landsholdet. Jeg er den yngste i en søskendeflok på tre, men ser sjældent mine søskende, da de begge bor og arbejder i udlandet. Dette fremmer dog rejseaktiviteter, hvilket jeg sætter stor pris på. Heldigvis har jeg stadig fornøjelsen af at have mine forældre tæt på.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 08. december 2021