Gå til indhold

Niels Jessen

På hospitalet er han overlæge og dermed praktiker. På universitetet er han professor og dermed forsker. Den kombination bliver der færre af, beklager Niels Jessen. Han er ekspert i anvendelsen af medicin og har især forsket i type 2-diabetes med fokus på betydningen af fysisk aktivitet.

Foto af Søren Kjeldgaard
Foto af Søren Kjeldgaard

Niels Jessen, 43 år, klinisk professor, overlæge og forskningschef på Aarhus Universitet.

Man skulle have været en bjørn. De spiser sig fede om sommeren og sover hele vinteren. Det gør de vel at mærke uden at få type 2-diabetes, selvom de er fede og nærmest ikke rører sig i et halvt år. Overvægt og for lidt aktivitet er ellers nogle af de væsentligste årsager til, at mange hundrede tusinde mennesker i Danmark og hundrede millioner verden over har type 2-diabetes og derfor risikerer alvorlige følgesygdomme. Men hvorfor slipper bjørne for alt det bøvl? Det er Niels Jessen og en række skandinaviske forskere ved at finde ud af. Noget tyder på, at bjørne har tricks om ikke i ærmet så i cellerne, som kan vise sig nyttige at kopiere medicinsk i behandlingen af type 2-diabetes. Bjørnene er blot et af mange forskningsprojekter, som han er involveret i.

Niels Jessen er både klinisk professor ved Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital. Han viser rundt i laboratorierne på de dele af hospitalet, hvor hans forskergruppe arbejder for at finde svar på sygdommen. I små glasbure snitter og undersøger laboranter væv fra de syge mennesker, der er indlagt, og ja, en sjælden gang også fra svenske bjørne.

"Det her ser patienterne ikke, men det er jo nærmest en hel fabrik," siger han.

Forskningschef for spritnyt diabetescenter

I 2018 blev Niels Jessen forskningschef ved Region Midtjyllands Steno Diabetes Center Aarhus. Han peger ud ad vinduet, hvor den kommende bygning skal stå som en del af det nye universitetshospital. Det er et af fem regionale centre, som Novo Nordisk Fonden og regionerne i de kommende år bruger milliarder på at opføre. Diabetes er med andre ord en højt prioriteret sygdom, selv efter mange årtiers fokus. Det er med god grund, forklarer han:

"Antallet af diabetestilfælde falder ikke i Danmark. Globalt vokser antallet af diabetespatienter, og det går helt amok i lande med høj økonomisk vækst. Type 2-diabetes er en slags termostat for, hvor galt det står til i samfundet med folks livsstile."

Vil du have en pille med den gavnlige effekt af motion?

Problemet med type 2-diabetes er, at kroppen mister følsomhed for insulin, der sørger for, at sukkeret kommer fra blodet ud til muskler og væv. I stedet ophobes sukkeret i blodet, hvor det gør mere skade end gavn.  

Med sin forskning har Niels Jessen blandt andet vist, hvordan motion er den bedste måde at forebygge type 2-diabetes på. Men når folk alligevel ikke rører sig nok, må forskerne finde andre løsninger. Ikke mindst løsninger til dem, der sidder i kørestol, og andre, der dårligt kan bevæge sig.

"Vi er ikke skabt til at spise meget, ryge eller sidde i en sofa, men det har mange åbenbart lyst til. Derfor må vi finde andre løsninger, måske en pille med nogle af de gavnlige effekter, som motion har."

Det er nu lettere sagt end gjort. Farmakologer som Niels Jessen undersøger blandt andet, hvorfor lægemidler, der i laboratoriet ser ud til at virke, alligevel ikke gør det. Det kan for eksempel skyldes genetiske forskelle hos patienterne. På den måde bliver forskningen mere nuanceret, så de kan udvikle præcisionsmedicin, som Niels Jessen kalder det. 

Sport gider han ikke

Selvom Niels Jessen har forsket meget i betydningen af fysisk aktivitet, dyrker eller ser han ikke selv sport. Da Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold i 1992, og en stor del af nationen så finalen på tv, kørte han sammen med sin bror rundt i Aarhus og undrede sig over, hvor øde en by kunne være.  

"Konkurrencementalitet er absurd," synes han. Men heldigvis kan man sagtens røre sig, uden at det skal være sport, understreger han.  

Den praksisnære forskning er presset

Overlægen, professoren og forskningschefen har med sine mange funktioner nok at se til. Men muligheden for at forske op og ned ad praktikere er en af styrkerne ved det danske sundhedssystem, mener han.

"Det at være læge og forsker på samme tid har været en tradition, som mine ældre kolleger har båret, men som glider mere og mere fra hinanden," beklager han.

"Jeg skal bruge praksis for at lave min forskning. I praksis rejser der sig hele tiden spørgsmål, der kalder på undersøgelser, men hurtigt kan gå tabt i den almindelige arbejdsgang, hvis der ikke er forskere, der kan gå videre med det.

Danmark har historisk haft rigtig gode forhold, fordi både universiteter og hospitaler er en del af det offentlige system, hvor det i nogle andre lande er forsikringsselskaber, der driver hospitalerne."

Får et kick ud af at observere folks adfærd

På det enorme Aarhus Universitetshospital arbejder også Niels Jessens hustru. Hun er ergoterapeut. Men selvom de er kolleger, render de sjældent ind i hinanden, for de deler arbejdsplads med over 10.000 andre ansatte. De bor i Aarhus og har sammen tre drenge på otte år, fem år og ni måneder, og så ventede de en pige, der desværre døde lige inden fødslen. Hende betragter de også som en del af familien.

Da Niels Jessen var yngre, rejste han så meget, som penge og studier tillod. Blandt andet var han et halvt år i Uganda ad to omgange for at arbejde på et hospital. Her blev det synligt for ham, hvad der er u- og i-landsproblemer. I Indien hjalp han i en periode den muslimske befolkning uden for Calcutta, der ellers ikke havde adgang til lægehjælp.

"Der er bare en enorm tilfredsstillelse i at hjælpe folk," lyder forklaringen bag hans rejsevalg. 

Han er fascineret af, hvordan mennesker på tværs af samfund agerer. Forskelle såvel som ligheder. På en konference for nylig i Finland studsede han over den store andel af introverte finner, og i USA har han bemærket, at de ret konsekvent kun spiser med gaffel. Han griner over sine egne iagttagelser af stort som småt:

"Sådan nogle observationer kan jeg bruge alt for meget tid på." Han forklarer det med sin grundlæggende nysgerrighed efter, hvad der er det naturlige og det sande. Ikke en tosset drivkraft for en forsker.  

Fødested og nuværende bopælskommune

Født i 1975 i Aarhus, hvor han også bor i dag.

Fagområde

Medicins anvendelse, diabetes og stofskifte.

Institution

Biomedicinsk Institut på Aarhus Universitet. Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital.

Kontaktoplysninger

Tlf.: +45 2859 6352, e-mail: niels.jessen@biomedau.dk

Af Jeff Jørgensen

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 01. marts 2022