Petar Popovski

Professor, ph.d., født 1973

Hvad forsker du i?

Mit forskningsområde dækker både de grundlæggende og de anvendte aspekter indenfor kommunikationsteknologi. Det omfatter de principper, algoritmer og protokoller, som man benytter i forbindelse med overførsel af information/data mellem to eller flere enheder.

Petar Popovski
Petar Popovski
Umiddelbart vil man forestille sig, at denne kommunikation kunne være mellem eksempelvis en smartphone og en bærbar computer med wi-fi-forbindelse.

Faktisk har trådløs kommunikation været et område med massiv forskningsopmærksomhed, og det er netop også indenfor dette område, jeg har haft mit forskningsfokus. Imidlertid skal det understreges, at principperne for informations- og kommunikationsteori dækker langt bredere. De omfatter eksempelvis også andre kommunikationsenheder som robotter, biler, satellitter samt celler i levende organismer, som kommunikerer ved hjælp af molekyler.

P.t. har min forskningsgruppe størst fokus på de kommende 5G (femte generation) trådløse/mobile kommunikationssystemer. Sammenlignet med tidligere generationer vil 5G promovere et massivt antal forbindelser mellem eksempelvis maskiner, sensorer og aktuatorer, som opererer autonomt. Dette er kendt som Machine-to-Machine (M2M) kommunikation, og det er nøgleteknologien, der vil gøre det muligt at skabe den kommende bølge af Internet of Things (Tingenes internet), hvor alt, der kan tilsluttes, vil blive tilsluttet. En anden 5G-egenskab, som min gruppe arbejder på, er at supportere de meget høje datahastigheder i størrelsesordenen gigabit per sekund. Endelig forsker vi i forbindelser med meget lav latenstid i størrelsesordenen få millisekunder, hvilket vil gøre tilstedeværelsen af det såkaldte Tactile Internet og realtidsfjernbetjening mulig.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver?

På kun 20 år har trådløs kommunikation udviklet sig fra at være en ”nice-to-have” til en ”must-have” service. Historisk set har det nok været det hurtigste, man nogensinde har promoveret et produkt til at blive en uundværlig ”råvare”, på linje med vand og elektricitet. Imidlertid skal det nævnes, at et af de største problemer ved trådløs kommunikation er pålidelighed, dvs. den egenskab at have en stabil forbindelse som (næsten) altid giver en vis data mængde.

Problemstillingen omkring pålidelighed vil kun vokse i de kommende år. Dette er på den ene side drevet af det faktum, at vi i stigende grad er afhængige af at vore smartphones og bærbare computere arbejdsmæssigt, og at de kan lagre og hente data i skyen etc. På den anden side er pålidelighed en af de afgørende forudsætninger for at kunne lave næste generation af mange komplekse systemer, såsom eksempelvis forbundne biler, data-drevne ”Industry 4.0” og smart grid. Det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse er, hvordan man kan øge pålideligheden af trådløse transmissioner og protokoller ift., hvad vi har til rådighed i dag.

En anden udfordring er det faktum, at mange af M2M-forbindelserne vil indeholde transmission af korte datapakker. Mens vi traditionelt set har kigget på problemstillingen om at støtte høje datahastigheder fra relativt få enheder til nu at kunne understøtte få mængder fra et stort antal enheder. Dette anses for at være et stort skift i forskningsparadigmet.

Hvordan opstod interessen for forskningsfeltet?

I slutningen af firserne i det tidligere Jugoslavien var der et high school-program dedikeret til matematik og datalogi. Allerede der blev jeg præsenteret for begreberne i databehandling, men også for sandsynlighedsregning og statistik, som er de vigtigste ingredienser i kommunikationsteori. Mens jeg læste elektroteknik på universitetet i Makedonien, var der et stærkt laboratorium indenfor telekommunikation. Og de begreber, man underviste i på kurserne, var yderst interessante.

I slutningen af halvfemserne, da jeg startede med min forskning, var trådløs kommunikation en af de hurtigst voksende teknologier, og jeg har netop benyttet mig af muligheden for at være en del af denne udvikling. Dette førte naturligt til en ph.d.-grad indenfor området samt nu også min videre forskning. Det, der for mig er fascinerende ved kommunikations- og informationsteori, er, at de er baserede på en kraftfuld metode, som kan anvendes på mange komplekse systemer; ikke kun trådløs eller internet-kommunikation. Min forskningsdagsorden for de kommende år vil være at udforske disse andre områder, såsom massiv databehandling (populært kendt som ”big data”) og kommunikation på nanoskala ved hjælp af molekyler eller kemikalier.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

De midler, som skal anvendes til forskningsformål, vil blive brugt til at styrke de områder, som jeg ser, at min forskergruppe skal være en del af i de kommende år. Disse tæller bl.a. kommunikationssikkerhed, kryptografiske protokoller og kommunikation på nanoskala. EliteForsk-prisen kan gøre det muligt at tilbyde nye jobmuligheder eller en højere jobsikkerhed for nogle af de talentfulde forskere i gruppen.

Hvad betyder det for dig at modtage EliteForsk-prisen? Personligt er det en stor ære og en vigtig anerkendelse af mit arbejde, men samtidig også en anerkendelse af det forskningsområde, som jeg arbejder indenfor. Med hensyn til den personlige anerkendelse, så har denne pris en anderledes og meget bredere betydning i forhold til de hædersbevisninger og priser, som jeg har modtaget fra forskere og ingeniører, der arbejder indenfor mit forskningsområde. Dette skyldes, at EliteForsk-prisen er givet i bred konkurrence mellem forskere fra den brede videnskab, eller nærmere de forskere, som arbejder med den ”rigtige videnskab”, hvilket vi ingeniører ofte ikke anses for at gøre.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bruger det meste af min fritid sammen med min dejlige familie – min kone, søn på 10 år og datter på 4 år. Jeg har en musikuddannelse, og jeg spiller jazz, klaver og guitar, når der chance for det. En anden ting, som man kan blive seriøst motiveret til at gøre, når man bor i Danmark, er at løbe. Så det er sporten, jeg dyrker. Jeg holder også af at læse bøger og lytte til lydbøger, når jer er på farten.

Disse tæller fiktion og populærvidenskab, men også bøger, som omhandler politik og økonomi. Jeg tror, at en ingeniørs tankegang og matematiske modellering kan hjælpe meget til at forstå og forbedre vores politiske systemer – måske vil der opstå en mulighed for at gøre dette i fremtiden.

Fødested/barndomsby, gymnasium og nuværende bopælskommune

Født i Ohrid i Makedonien, bopæl i Aalborg

Fagområde

Kommunikationsteknologi og kommunikationsteori med fokus på trådløs kommunikation

Institution

Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer

Kontaktoplysninger

Telefon: 9940 9897, e-mail: petarp@es.aau.dk

Senest opdateret 24. februar 2016