Peter Teglberg Madsen

Han er en ”bonderøv” med en tynd akademisk fernis, hvis han selv skal sige det. Peter Teglberg Madsen er biolog og har sammenlagt brugt fire år til havs på at blive klog på hvaler, og hvordan de bruger lyd i en verden af støj

Peter T. Madsen
Foto af Søren Kjeldgaard

Peter Teglberg Madsen, 43 år, J.C. Fellow på Aarhus Institute of Advanced Studies og professor i sansefysiologi ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Prøv at tale, mens du drejer hovedet tæt ind mod væggen. Så vil du opleve, hvordan lyden har retning og sendes retur, når den rammer noget. Det kaldes ekkolokalisering og er den måde, hvaler finder føde i mørket på tusind meters dybde. Altså, de drejer ikke hovedet mod en væg, men sender kliklyde ned i dybet og navigerer efter ekkoet fra deres byttedyr. Det er det kraftigste lydtryk, noget dyr naturligt kan lave, så det er en voldsom højtaler, hvaler svømmer rundt med. Det svarer til lyden, du oplever foran en riffel, hvis du skulle være så uheldig at stå der. Det forklarer Peter Teglberg Madsen, som er professor i sansefysiologi på Aarhus Universitet. Han er snakkesalig og god til at formidle med både bandeord, sjove vendinger og vokaler så lange som de vestjyske landeveje, han er vokset op ved i landsbyen Timring.  

Bonderøven og hvalfangeren

Der er noget om det, når Peter Teglberg Madsen kalder sig selv for en ”bonderøv” med et tyndt lag akademisk fernis. Man er dog ikke i tvivl om hans store videnskabelige indsigt i biologi og især hvaler.

"De hvaler, jeg kigger på, er top-rovdyr. De er vigtige for et økosystem, for ellers falder artsdiversiteten, og nogle få arter vil sætte sig på hele systemet."

Han nævner et eksempel fra Canada, hvor man endte med et hav af gopler, fordi fiskerne blandt andet fiskede torsk i bund og på den måde skabte markante ændringer i økosystemet.

"Hvis verdenshavene ender med at bestå kun af gopler, vil to milliarder mennesker ikke få det protein, de i dag får fra havet direkte i form af fisk og indirekte i form af fiskemel til dyrefoder," advarer han.

Støj er et problem

Et andet problem for hvalerne er støj. Når vi for eksempel borer efter olie, bygger vindmøller på havet og sejler gods, støjer det i havet. Det risikerer at stresse hvalerne, så de får færre kalve. Netop støjens betydning er Peter Teglberg Madsens forskergruppe ved at undersøge, og den amerikanske flåde har i flere omgange betalt for forskningsprojekter om, hvorfor hvalerne svømmer ind på lavt vand og dør, når flådens skibe sender kraftige tonepulser gennem vandet i jagten på ubåde.

Hvaler er vigtige for økosystemer og dermed miljøet

Verdens cirka 300.000 kaskelothvaler spiser fisk og blæksprutter på en kilometers dybde. Det bliver til cirka 100 millioner tons om året. Samme mængde, som alle vi mennesker hvert år spiser fra havet. Med andre ord er der en betydelig biomasse dybt i havet, som er vigtig for CO2-kredsløbet. Nedbryder vi havets økosystemer, påvirker det klimaet. Han mener derfor, at vi bør være bevidste om, hvordan og hvor meget vi påvirker økosystemerne med vores måde at leve på og vores teknologi. Vi risikerer at efterlade store problemer til vores børn.

Forsker på havet

Det er nu ikke helt nemt at studere de tonstunge kolosser, som hvalerne er. Peter Teglberg Madsen karikerer med et smil kollegerne på landjorden:

"Zoologerne på land har det jo bekvemt. De lister rundt efter en ræv med en kikkert eller sidder i en havestol og skriver noget klogt ned om det, de ser.

Vi har jo i mange år ikke anet, hvad hvalerne foretog sig. Vi troede for eksempel, at grindehvaler var tamme, fordi de lå upåvirkede i havoverfladen. I dag ved vi, at de er udmattede, fordi de har sprintet 50 km/t på en kilometers dybde. Det svarer til at gå hen og klappe atleten Sara Slott efter 400 meter hækkeløb og konkludere, at hun er tam. Nej! Hun er træt."

Hvalforskning foregik i mange år ved at jage dyrene for at skyde en harpun i dem med en sender på eller ved at undersøge de døde hvaler på strandene og på den måde gætte sig til, hvordan de levede i havet.

"Hvis man vil forstå, hvad et levende dyr foretager sig, så er det en dårlig idé at begynde med at slå det ihjel eller prikke hul i det med en harpun," siger han. Det er heldigvis ikke længere nødvendigt, for i de sidste ti år har den teknologiske udvikling gjort det muligt ved hjælp af sugekopper at montere småt udstyr, der kan tåle vand og tryk og samtidig måle og lagre store mængder data. Peter Teglberg Madsen har på den måde fået svar på, hvordan og hvor meget hvaler spiser. Og det er blevet muligt at sætte tal på støjforureningen i vandet.

Tæt på at give op

Da Peter Teglberg Madsen var ph.d.-studerende, udviklede han sammen med nogle teknikere en lydoptager til at sætte på hvalerne. De rejste til Norge, men måtte efter to måneder i felten give op. Det viste sig umuligt at få det 3 kg tunge måleudstyr for enden af en windsurfermast sat fast på en 40 tons kaskelothval i høj bølgegang. 

"Vi var ved at blive slået ihjel, fordi vi blev desperate og sejlede hurtigere og tættere på hvalen. Vi endte oppe på ryggen af den og blev væltet omkuld. Det må du ikke fortælle min mor, vel?"

Miraklet i Papua New Guinea

Peter Teglberg Madsen  fik ingen data med hjem og var langt nede og få millimeter fra at opgive sin ph.d. Han forsøgte med et sidste vildt skud og skrev til en berømt amerikansk hvalforsker, der skulle blive hans redning og senere hans vejleder som postdoc i USA. Hvalforskeren gav den unge vestjyde lov til at låne sit forskningsskib i Papua New Guinea i en måned.

"Jeg lånte 17.000 kr. af mine forældre og rejste 48 timer til Papua New Guinea og fik skibstid for jeg ved ikke hvor mange millioner," husker han om miraklet. Og så lykkedes projektet, fordi skibet havde en lang bom, hvorfra han kunne sætte sugekopper med udstyret fast på hvalerne ovenfra.

"Det var et kæmpe boost endelig at lykkes med det som den første."

Siden har han sammenlagt brugt næsten fire af sine 20 års forskning på havet. Det er da også gået galt sidenhen, som da han brugte rigtig mange penge på forgæves at få et kamera til at optage fra en bestemt vinkel, mens hvalen spiser. Det er vigtigt at turde fejle og stå ved det, forklarer han.  

I dag har han skåret gevaldigt ned på feltarbejdet. Som forskningsleder og med kæresten Nina Kerting Iversen og deres søn Magnus i huset i Ugelbølle lidt nord for Aarhus er prioriteterne ændret.  

"Som forskningsleder risikerer jeg uvægerligt at ende som en kransekagefigur, der bruger tiden på at skrive fondsansøgninger og rette kommaer i de studerendes manuskripter i stedet for at forske. Men jeg kommer stadig lidt af sted, så jeg ikke helt glemmer alt det arbejde og bøvl, de studerende oplever undervejs, når de er i felten."

Det minder ham om, at forskning er et kollektivt arbejde. Så det kan virke unfair, at kun én person får EliteForsk-prisen, mener han, og tilegner den derfor også sin forskningsgruppe. 

Fødested og nuværende bopælskommune

Født 1975 i Timring ved Herning. Bor i dag i Ugelbølle nord for Aarhus.

Fagområde

Biologi. Sansefysiologi.

Institution

Institut for Bioscience og Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet.

Kontaktoplysninger

Tlf.: +45 5177 8771, e-mail: peter.madsen@aias.au.dk

Af Jeff Jørgensen

 

Senest opdateret 27. februar 2019