Snorre Sylvester Frid-Nielsen

Ph.d.-stipendiat, cand.soc.

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt  

Hvordan kan adfærdsbaseret offentlig politik, big data og algoritmer fremme arbejdsmarkedsmobilitet?

Hvad handler dit ph.d.-projekt om? Snorre Frid-Nielsen

Da automatisering og demografiske ændringer skaber store forandringer i det danske arbejdsmarked, forsker jeg i at udvikle evidensbaserede løsninger for jobsøgende borgere, der er i overensstemmelse med deres individuelle behov. Jeg udnytter maskinlæringsalgoritmer, store mængder af data fra offentlige registre og adfærdsteori til at opdage nye mønstre i arbejdsmarkedsmobilitet. Hovedsageligt arbejder jeg med ’recommender systems’ – som man kender fra fx Netflix og Spotify – til at generere personliggjorte og opdaterede anbefalinger omkring relevante stillinger og brancher på baggrund af borgere, som ligner hinanden i deres arbejdshistorik og uddannelse. Adfærdsteorien giver desuden en mere realistisk forståelse af menneskelig handling, hvilket gør det lettere at understøtte individers beslutningstagning.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?  

Jeg var heldig nok til at have et par fantastiske vejledere under min kandidatuddannelse, som åbnede mine øjne for nye retninger og problemstillinger inden for samfundsvidenskabelig forskning. Desuden har jeg selv været ufaglært arbejder i en branche, hvor arbejdsopgaverne hurtigt blev indhentet af kunstig intelligens. Det var meget ubehageligt at stå med en usikker fremtid og se sine kollegaer forsvinde, hver gang at algoritmen blev klogere. Derfor er jeg meget optaget af, at min forskning kan hjælpe andre, som står overfor lignende situationer.  

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?  

Det er udfordrende, men også utroligt spændende at arbejde på tværs af forskellige forskningsfelter. Når man træner en algoritme til at lære fra et datasæt frem for at fortælle den, hvad den skal finde på forhånd, kan det give overraskende resultater. For at være sikker på, at maskinen ikke bare har lært fra støjen i de store datamængder, bliver jeg nødt til at bruge min viden om den sociale verden til at validere outputtet. Min forskning har derfor et eksplorativt præg, hvor jeg veksler frem og tilbage mellem samfundsvidenskabelig teori og datalogisk praksis, og det kan til tider være svært at få enderne til at mødes. I det større perspektiv ser jeg det som væsentligt at fylde tomrummet mellem de to felter, da big data og kunstig intelligens vil få en voksende indflydelse på den sociale verden.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?  

EliteForsk-rejsestipendiet er af uvurderlig værdi for min fremtid, da det vil hjælpe med et forskningsophold på Stanford University. Forskningsmiljøet er i verdensklasse, og jeg vil have mulighed for at drage viden fra førende forskere inden for både datalogi og adfærdsvidenskab. Da disse felter udvikler sig lynhurtigt, er det afgørende, at jeg kender til de nyeste og mest banebrydende metoder. Universitetet samarbejder også med teknologivirksomheder fra Silicon Valley, som har erfaringer fra den virkelige verden i forhold til de algoritmer, som jeg arbejder med.

Lidt om mennesket bag forskeren?  

Jeg er født i Danmark, men opvoksede i en lille by på USA's vestkyst. Nu bor jeg midlertidigt i Holstebro sammen med min kæreste og en robotstøvsuger. Som inkarneret københavner udnytter jeg muligheden for at kunne opleve den flotte jyske natur. For at koble af fra forskningen nyder jeg at se baseball og spille larmende musik.

Fagområde

Offentlig administration og politik

Forskningsinstitution

Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv

Gymnasium/bopælskommune

Nørre Gymnasium/Holstebro

Kontaktoplysninger

ssfn@ruc.dk 

Senest opdateret 27. februar 2019