Gå til indhold

Naja Hulvej Rod

Vi taler mere om stress end nogensinde før, men mangler svar på, hvad langvarige stressbelastninger gør ved os. Naja Hulvej Rod er på videnskabelig mission for at finde svar på vores spørgsmål om stress og helbred.

Naja Hulvej Rod stor
Foto: Søren Kjeldgaard Tekst: Susan Grønbech

De fleste kender fornemmelsen af kroppens alarmberedskab. Hjertet banker hårdt i brystet, blodet cirkulerer hurtigere, muskler og hjerne gør klar til, at man kan yde det optimale.

Mange kender også bagsiden af stress-systemet, hvor hukommelsesproblemer, søvnbesvær, højt blodtryk og svækket immunforsvar præger hverdagen.

Vi taler mere om stress end måske nogensinde før. Alligevel står vi som samfund med flere spørgsmål end svar på, hvad længerevarende stress gør ved vores kroppe og helbred.

På videnskabelig mission

Stressforsker Naja Hulvej Rod er på videnskabelig mission: Hun vil finde ordentlige databaserede svar på, hvordan langvarige stressbelastninger påvirker mennesker.

”Stress er et komplekst sundhedsproblem fyldt med uafklarede spørgsmål. Vi forstår endnu ikke helt, hvad stressbelastninger er, og hvordan det virker biologisk og socialt? Samtidig fylder det meget for mange mennesker. Man kan virkelig gøre en forskel på samfundsplan med stressforskning,” siger Naja Hulvej Rod, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun leder Afdeling for Epidemiologi.

Alvorlige konsekvenser af stress

Den forskel er Naja Hulvej Rod og hendes forskningsgruppe i fuld gang med at gøre. Særligt resultaterne i DANLIFE-projektet, der påviser sammenhænge mellem tidlige stressbelastninger og helbred gennem data på livsforløbene for to millioner danske børn, har vakt stor international opmærksomhed og er blevet fremhævet som et projekt af afgørende betydning i et af verdens førende lægetidsskrifter, The Lancet.  

Projektet dokumenterer, at børn, som gennemlever flere store stressbelastninger – såsom fattigdom, at miste en forælder, anbringelser, misbrug eller psykisk sygdom i familien – har over fire gange så stor risiko for at dø, inden de er fyldt 36 år, end børn, der oplever ingen eller få stressbelastninger.

”Med DANLIFE har vi skabt noget unikt på globalt plan.Hun forklarer:

Vi er lykkedes med at gøre de komplekse mønstre mellem social ulighed, stressbelastninger og helbred synlige. Ved brug af kunstig intelligens og registerdata på nye måder kan vi zoome ud og se børnenes livshistorier i data. Det giver indblik i ting, som vi ikke har set før inden for epidemiologien.”

Viden ud at virke i virkeligheden

Naja Hulvej Rod lægger ikke skjul på, at DANLIFE-projektet er et hjertebarn for hende. Derfor fokuserer hun nu på at sætte projektets viden i spil blandt politikere, sundhedssystem og NGO’er. Det er vigtigt for hende at samarbejde med aktørerne om at undersøge sammenhængene nærmere og ikke mindst, hvad man kan gøre ved problemerne. Hun planlægger også at bruge sin EliteForsk-pris til at få resultaterne af projektet bredere ud.

Sideløbende er hun i gang med en række andre store projekter om blandt andet søvn og skærme og mentalt helbred under covid-19, for der er brug for mange evidensbaserede svar på sammenhængene mellem stress og helbred.

Vi skal ikke overgøre stress

Naja Hulvej Rod er også optaget af at få manet forestillingen i jorden om, at stress er et voldsomt stigende problem i samfundet.

”Stress er et stort og reelt problem for 5-10 pct. af befolkningen, der er så stressbelastede, at det har langvarige konsekvenser for deres helbred og familier. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Men det nytter ikke noget, at vi overgør problemet, blot fordi vi taler anderledes om stress i dag, og mange siger, at de er stressede. Så ender det med at skygge for de reelle problemer, for eksempel tidlige stressbelastninger blandt børn,” fastslår hun.

Forskellighed som styrke

Som leder ser Naja Hulvej Rod forskning som en ambitiøs holdsport, og der er brug for mange forskellige typer på hendes hold. Derfor arbejder hun bevidst med at sikre forskellighed i forskningsgruppen og afdelingen, som hun leder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Hun står således i spidsen for et hold med ti forskellige nationaliteter og otte forskellige uddannelsesbaggrunde. Det kræver selvfølgelig noget ekstra at gøre forskellighederne til en styrke, men det er det hele værd:

”Det virkelig nytænkende opstår for mig at se altid på grænsen mellem faglighederne. Derfor er det en styrke at samle forskellige metoder, teorier og måder at tænke på. Her opstår de nye tanker – som jo er forskningens opgave,” forklarer hun.

Hvordan navigerer stressforskeren selv i et ambitiøst elitemiljø uden at blive stresset? Naja Hulvej Rods opskrift er enkel: Husk at sige nej, beslut, at nu er det godt nok, og bliv færdig med tingene, og hold fri, når du holder fri.

For Naja Hulvej Rod har fritiden med familien høj prioritet. Hun har brug for at være optaget af andre ting end stressforskning, for eksempel at gå i haven, vinterbade i Øresund og udleve sin nye passion for togrejser, hvor man virkelig kan få talt sammen som familie, mens toget ruller gennem landskabet.

Blå bog:

Navn: Naja Hulvej Rod

Titel: Professor i epidemiologi og leder af Afdeling for Epidemiologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

Fagområde: Epidemiologi, særligt inden for social ulighed i sundhed og komplekse helbredsproblemer som mentalt helbred, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme

Fødested og bopæl: Odense, bosiddende i København

Kontaktoplysninger: Telefon: 3532 6735/6066 3324, e-mail: nahuro@sund.ku.dk

Senest opdateret 24. februar 2022