Prithvi Ravi Kantan

Fagområde

Lyd og musikteknologi

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Lyd- og musikunderstøttet genoptræning

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?

Jeg undersøger, hvordan man bedst designer og genererer lyd, der afspejler patienters bevægelser under genoptræning og fungerer som biofeedback. Det kan hjælpe patienter med hjerneskade til at forbedre deres bevægelseskvalitet. Jeg har bygget et system, der forvandler kropsbevægelser til lyd og musik i realtid. Formålet med denne biofeedback er primært at gøre brugeren (for eksempel en hjerneskadet patient) mere opmærksom på sine egne bevægelser, på en måde så genoptræningen bliver hurtigere og mere effektiv. Med moderne teknologi kan lette, trådløse sensorer måle bevægelser – for eksempel når patienterne går – og kommunikere med software, der reagerer med det samme og genererer lyd på potentielt tusindvis af forskellige måder. Vi koncentrerer os om to bevægelser: at gå og at rejse sig op fra en stol – begge meget vigtige i hverdagen.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Jeg har altid været meget interesseret i musik og lydproduktion, og i forbindelse med min bacheloruddannelse i elektronik fik jeg interesse for at kombinere musik og teknologi. I 2015 fik min far en livstruende hjerneskade, som han heldigvis overlevede, men det påvirkede mig så meget, at jeg besluttede at bruge mine kompetencer til at hjælpe mennesker som ham, der typisk skal bruge hundredvis af timer på genoptræning og sjældent bliver helt raske alligevel. Det var en svær tid for alle i familien, og de minder motiverer mig stadig. Jeg kom til Danmark i 2018 for at lave min kandidat i lyd- og musikteknologi og har mødt stor støtte til mit projekt under både kandidaten og min ph.d., hvilket jeg altid vil være taknemmelig for.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Lydteknologi i genoptræning er et relativt nyt forskningsfelt. En række nye undersøgelser har vist, at selve teknologien er lovende, men at der stadig kræves en del for at få den udbredt. Forvandlingen af bevægelsesdata til lyd kan foregå på millioner af måder, men ikke alle har potentiale for at komme patienter til gavn. For at lære præcist, hvordan feedbacken skal designes, skal der udføres meget grundforskning, hvor vi ingeniører samarbejder med sundhedspersonale og patienter om at bygge teknologi, der senere kan testes ligesom andre medicinske behandlinger. På den ene side kan vi lære meget om, hvordan hjernen reagerer på forskellig feedback, men på den anden side er der betydelige udfordringer forbundet med interdisciplinært samarbejde og de store individuelle variationer i kognitive og fysiske evner hos patienterne.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder? Og hvilke(t) studieophold skal det bruges til?

Stipendiet kan gavne mine fremtidige muligheder på en række måder. Først og fremmest giver det mig mulighed for at rejse og møde fremstående forskere indenfor nærliggende forskningsfelter, hvilket er vigtigt for mit projekt og for at udbrede mit netværk. Indtil videre har jeg planlagt forskningsbesøg i Madrid og Stockholm. I Madrid skal jeg samarbejde med en gruppe om at inkorporere min teknologi i et virtual reality-paradigme. I Stockholm skal jeg arbejde med en af vores langvarige samarbejdspartnere på at undersøge, hvordan lydfeedback påvirker gang.

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg kommer oprindeligt fra Mumbai, Indien, og har været i Danmark i fire år nu. Jeg blev færdig med min bachelor som elektroingeniør i 2013, og jeg har arbejdet indenfor audioteknologi-branchen siden 2014. Jeg kan godt lide at spille basketball og elguitar og producere musik. I Danmark har jeg boet i både København og Aalborg, og jeg har altid følt mig støttet og velkommen på Aalborg Universitet. Nu bor jeg sammen med min kone i Gentofte.