Birgitte Hede Ebbesen

Fagområde

Sundhed og rehabilitering efter blodprop eller blødning i hjernen

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Hvordan hjælper vi patienter med forbigående blodprop i hjernen tilbage til deres hverdagsliv?

Hvilket fokus har dit ph.d.-projekt?

Patienter med forbigående blodprop i hjernen bør – ifølge definitionen på diagnosen – ikke have varige men, 24 timer efter deres symptomer begyndte. International forskning viser dog, at op mod en tredjedel af patienterne oplever vedvarende symptomer som depression, angst, træthed og kognitive vanskeligheder, som i høj grad kan påvirke deres hverdag efterfølgende. I dag udskrives patienterne typisk efter en til to dages indlæggelse. Opfølgningen efter udskrivelse er meget varierende, og mange overlades til sig selv. Jeg vil undersøge, hvad patienter med forbigående blodprop i hjernen oplever efter udskrivelse, hvornår eventuelle vedvarende symptomer opstår, samt hvad der karakteriserer de patienter, som oplever vedvarende symptomer. Alt det skal give os viden til at udvikle en behandling, som kan hjælpe patienterne tilbage til en meningsfyldt hverdag.

Hvad er det mest spændende ved dit forskningsfelt?

Patienter med følger efter en forbigående blodprop er i risiko for at være i et tomrum. Selvom de er i en situation, hvor de ikke har en blivende blodprop (stroke), oplever de heller ikke sig selv som raske, og som de var før. Diagnosen giver typisk ikke adgang til genoptræning, da symptomerne ifølge diagnosen er forbigående. Mange bliver også mødt med, at de bør være tilbage til deres vanlige liv – både af sundhedspersonale, jobsystemet og deres omgangskreds. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver klogere på diagnosen. Nogle har det godt efterfølgende og formår det samme som tidligere, mens andre kæmper. Hvorfor denne forskel? Og hvordan hjælper vi dem? Det, synes jeg, er spændende.

Hvad bidrager dit projekt med til forskningsfeltet og samfundet?

Projektet bidrager med viden om, hvordan det går patienter med en forbigående blodprop i hjernen efter deres udskrivelse. Vi bliver klogere på, hvilke udfordringer de oplever, og forhåbentlig også, hvad der karakteriserer forløbet for dem, som ikke formår at genoptage deres vanlige liv. Denne skelnen mellem, hvem der klarer sig godt efterfølgende, og hvem vi skal hjælpe, er vigtig for samfundet. Set fra et sundhedsøkonomisk perspektiv skal vi fokusere på at hjælpe de af patienterne, som har udfordringer, fremfor at fokusere på hele patientgruppen. Samtidig mangler disse patienter at blive anerkendt og mødt i deres behov. Tilbuddet til patienterne i dag er mangelfuldt, uden baggrund i evidens og meget varierende, afhængigt af hvor patienterne bor. Det kan vi gøre bedre.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?

EliteForsk-rejsestipendiet giver mig mulighed for at besøge tre forskellige forskningsinstitutioner i England (Imperial College London, University of Nottingham og University of Birmingham). Her er nogle af de førende forskere inden for udvikling af komplekse interventioner, som er den tilgang, jeg skal anvende i det sidste studie i min ph.d. Derudover giver stipendiet mig mulighed for at besøge en forskergruppe i Australien, som er en stor aktør inden for forskning i stroke. Her får jeg mulighed for at drøfte forskningsidéer og fremtidigt forskningssamarbejde til gavn for patienterne i Danmark.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i Viborg, men flyttede til Aalborg for at læse til fysioterapeut. Her bor jeg nu med min mand og vores to piger på henholdsvis fire og seks år. Jeg er et socialt menneske og har ofte mange planer – som det nu kan lade sig gøre i en børnefamilie. Jeg nyder at ses med venner og familie. Jeg ville ønske, at jeg var god til at løbe en tur, men det sker aldrig. I stedet er vejens mødregruppe blevet omdannet til en træningsklub med styrketræning to til tre aftener om ugen i min nabos garage. Derudover elsker jeg en god bog og har kastet mig ud i at strikke.