Andreas Hougaard Laustsen-Kiel

Tekst: Charlotte Koldbye Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Nye perspektiver fra andre breddegrader

Nogle gange kan en rejse forandre perspektiver. Dette var nøjagtig, hvad der skete for Andreas Hougaard Laustsen-Kiel på en rejse i Tanzania, hvor han mødte børn, som havde fået amputeret lemmer efter at være blevet bidt af slanger. Som kemiingeniør og senere med en ph.d. i farmakologi gik han målrettet helt nye veje for som den første i verden at udvikle humane antistoffer mod slangegift. Det var et forskningsmæssigt puslespil, hvor han skulle blande sin stringente analytiske ingeniørtankegang med tværdisciplinær kreativitet.

Nye ideer bliver til nye virksomheder

Denne type forskning er i sit væsen interdisciplinær, og det tiltaler Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, da hans interessefelt spænder vidt, hvor hans nysgerrighed fører ham nye steder hen.

Man bliver nødt til at prøve forskellige tilgange, fordi løsningerne sjældent er oplagte fra starten.

I jagten på at finde humane antistoffer som modgift blev Andreas Hougaard Laustsen-Kiel tvunget til at udvikle helt nyskabende teknologier, som også kan bruges i andre sammenhænge. Faktisk har de vist sig at have så stort potentiale, at de har ført til opstart adskillige biotekvirksomheder, som Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er medstifter af. Her bliver forskningsresultaterne til kommercielt anvendelige produkter.

Det særlige ved humane antistoffer er, at det åbner op for mange andre anvendelser, f.eks. i behandlingen af kræft, virussygdomme eller autoimmune sygdom­me. De kan ramme både mere præcist og have langt færre bivirkninger end de behandlinger vi bruger i dag.

Ledelse med diversitet i centrum

Andreas Hougaard Laustsen-Kiels lederskab er præget af en stærk tro på diversitet og tværfaglighed. Forskningsgrupperne er sammensat, så medlemmerne ikke kun supplerer hinanden fagligt, men også personlighedsmæssigt og metodisk.

- Diverse grupper tager længere tid, men de giver bedre løsninger, forklarer han, og påpeger, at mens en homogen gruppe umiddelbart kan være nemmere at lede, kan en divers gruppe bidrage med unikke perspektiver, hvis man kan få skabt en kultur, hvor alle føler sig værdsat

- Jeg har lært, at hvis man ikke investerer tid i at bygge gode relationer og forstå andres styrker, kan det hurtigt gå galt. Men når det lykkes, så skabes der noget virkelig fantastisk – noget, som man ikke kunne opnå alene.

Ved at skabe et miljø, hvor forskerne får frihed til at tage ansvar og bliver opfordret til at dele deres viden offentligt, formår han at fremme både individuelle og kollektive præstationer.

Forskning er ofte forbundet med modgang og fiaskoer. Der er opmærksomhed omkring pris­uddelinger og forskningsbevillinger, men i arbejdet som forsker er fiaskoer også en del af hverdagen. Det er en central del af processen.

- Det bedste, man kan gøre er at lære af sine fiaskoer og komme op på hesten igen, siger han og understreger vigtigheden af vedholdenhed.