Gå til indhold

Sharon Kishik

Ph.d.-studerende, cand.soc.

Fagområde:

Jeg forsker i biodiversitetstiltag. Jeg er ph.d.-studerende, cand.soc ved Copenhagen Business School, Department of Business Humanities and Law

Dansk populærvidenskabelig titel på dit projekt

Ledelse af erfaringer, følelser og relationer i Natur- og Biodiversitetspolitik

Demokratisk vej ud af biodiversitetskrisenSharon Kishik

I forskningen beskrives biodiversitetskrisen ofte som en "implementeringskrise,". Hvor det er særligt udfordrende på grund af de mange forskellige aktører, som er involveret i eller påvirkes af natur- og biodiversitetstiltag. Mit ph.d.-projekt undersøger betingelserne for succesfuld og demokratisk forankret implementering. Jeg er især interesseret i, hvordan ledelse af natur- og biodiversitet integrerer og former særlige forståelser og forventninger til individer og gruppers følelsesmæssige erfaringer og relationer til ”Naturen”.

Nye veje ud af gamle problemer

Min interesse blev vakt af det fascinerende møde mellem forskellige videnssystemer og discipliner i natur- og biodiversitetspolitik. Jeg blev hurtigt klar over, at løsninger kræver grundlæggende ændringer i både vores forståelser og de institutionelle rammer. Mit arbejde involverer samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige perspektiver, der skal forenes for at skabe nye veje frem.

Mesterlære i tværfaglig forskning

Jeg skal bruge mit rejsestipendium til et ophold på School of Geography and the Environment ved University of Oxford. Her skal jeg besøge professor Jamie Lorimer, hvis forskning har været en væsentlig inspiration for mit arbejde og er tæt knyttet til mit projekt. Forskningsmiljøet på SoGE er desuden internationalt anerkendt for dets fremragende tværfaglige forskning og vil således give mig optimale betingelser for at udvikle og styrke min forskning.

Fra smilets by til Nørrebronx

Jeg flyttede fra Aarhus til København for at tage min kandidatuddannelse og bor nu på Nørrebro. Fritiden tilbringer jeg med familie og venner. Jeg holder særligt af at udforske byens liv, blandt andet at drikke kaffe, læse bøger, spille basket.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 25. februar 2025