Fagområde
Miljø- og videnskabssociologi
Populær beskrivelse af ph.d.-projekt
I projektet vil jeg undersøge, hvordan grænserne mellem videnskab og politik, og mellem natur og samfund, er under forandring i vidensamfundet. Min tese er, at fremvæksten af miljøregulering på en stadig mere global skala forandrer disse grænser, i retning af en tættere sammenvævning af videnskab, samfund og miljø. Klimaproblematikken udgør den tydeligste illustration: her har nye globale institutioner såsom FN’s klimapanel (IPCC) opnået en central placering, samtidig med at viden og legitimitet forhandles i offentligheden. Projektet skal sætte fokus på betydningen af viden, videnskabelig som ikke-videnskabelig, i demokratiske miljøpolitiske processer. Med afsæt i nyere videnskabssociologi er mit udgangspunkt, at viden ikke bør anskues som en neutral ressource, men derimod som et produkt af komplekse forhandlinger. Det er derfor centralt at sætte fokus på miljøreguleringens ’videnspolitik’: hvilke former for viden vinder autoritet i beslutningsprocesser, og hvilke former for viden ekskluderes? Udvalgte forhandlinger om viden inden for de samfundsmæssigt centrale områder klima og biodiversitet – lokalt som globalt – udgør det empiriske grundlag for projektet.
Hvad er de forskningsmæssige perspektiver i dit område?
Mit forskningsprojekt falder inden for forskningsfeltet ’Science, Technology & Society’(STS). STS er et ungt forskningsfelt i hastig international udvikling. Der arbejdes i bred forstand med at forstå samspillet mellem videnskab, teknologi og samfund – f.eks. på miljøområdet. Inden for forskningsfeltet anskuer man typisk videnskab og samfund som snævert forbundne og gensidigt påvirkende. Herved tegner man et billede af videnskab, der adskiller sig kraftigt fra det klassiske ’akademiske elfenbenstårn’. Det kan kaste nyt lys over de tendenser, der ligger bag betegnelsen ’videnssamfundet’.
Mere specifikt arbejder jeg med STS i konteksten af miljøproblematikker. Her forsøger jeg at forstå samspillet mellem videnskab, samfund og miljø, og ikke mindst hvilken rolle videnskab kan spille for at løse – og måske i nogle sammenhænge forværre – miljøproblemer. Fordi disse problematikker ofte er yderst komplekse og tekniske, kan miljø- og videnskabssociologi tillige fungere som en slags ’oversættelse’ fra videnskabelig fagekspertise til en offentlig, demokratisk debat.
Hvad skal dit rejsestipendium bruges til?
Til et semesters udvekslingsophold ved det internationalt anerkendte STS forskningsmiljø på Harvard University – Kennedy School of Government, USA.
Hvorfor har du valgt at rejse til netop det forskningsmiljø?
Fordi det er internationalt anerkendt, fordi en række internationalt førende forskere arbejder der, og fordi Sheila Jasanoff, professor på Harvard, er én af de store inspirationskilder til mit ph.d.-projekt.
Hvor længe skal du være væk?
Et halvt år
Hvad forventer du at få ud af opholdet?
Jeg forventer for det første at få en masse faglig inspiration og lære en masse fra internationale top-forskere på mit felt. Hernæst forventer jeg at få en masse interessante og nyttige kontakter til fagligt ligesindede og evt. fremtidige samarbejdspartnere. Endelig forventer jeg at få et nyt og mere sofistikeret syn på USA og amerikansk miljøpolitik og selvfølgelig også at få en række sjove og spændende oplevelser.
Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?
Jeg læste sociologi, fordi jeg er optaget af samfundet og dets kollektive problemer. Samtidig har jeg længe været personligt og politisk interesseret i miljøspørgsmål, og så var det oplagt at kombinere min interesse i miljø med mit sociologistudie. Senere gik det så op for mig, at man umuligt kan interessere sig for samfund og miljø uden også at interessere sig for videnskab og teknologi. Det er så blevet til miljø- og videnskabssociologi – STS.
Ph.d.-projektets titel
Democratising Environmental Knowledge: On the Co-production of Natural and Social Order in Global Environmental Governance
Kontaktoplysninger
Telefon: 3532 3291, 2860 0595 (mobil), e-post: anders.blok@sociology.ku.dk
Forskningsinstitution
Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Til hvilken institution/land går rejsen?
Harvard University – Kennedy School of Government, USA
Lidt om mennesket bag forskeren.
Jeg er ugift – og regner derfor med at skulle alene til USA. Min store interesse er ’alting japansk’ – jeg har boet i Japan i halvandet år, lærer japansk og elsker japansk mad, film osv. Jeg har aldrig før været i USA – og glæder mig meget til at opleve dette store og eksotiske land