Gå til indhold

Bo Brummerstedt Iversen

Professor, dr. scient. et techn., 43 år

Bo Brummerstedt Iversen

Fagområde

Materialekemi, dvs. den gren af kemien der beskæftiger sig med faste stoffer og deres egenskaber. Et særligt fokuspunkt er såkaldte energimaterialer, dvs. de materialer, der udgør kernen i mange af de moderne energi-teknologier (batterier, fotokatalyse, termoelektrika, solceller etc.). Et andet fokuspunkt er anvendelse af synkrotronrøntgen- og neutronstråling i materialestudierne.

Institution

Aarhus Universitet, Kemisk Institut.

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Materialekemi beskæftiger sig med at opklare sammenhængene mellem materialers atomare struktur og de fysiske og kemiske egenskaber, materialerne har på stor skala. Magnetisme, mekanisk styrke, ledningsevne for varme eller elektricitet, hårdhed, elasticitet, kemisk reaktivitet osv. er alle eksempler på mere eller mindre velkendte materialeegenskaber, og de har alle deres udspring i materialets 3D-struktur og naturen af de kemiske bindinger, der holder atomerne sammen i krystallerne. Håbet er, at en grundlæggende forståelse af materialers egenskaber gør os i stand til rationelt at forbedre dem eller at forudsige/opdage nye egenskaber. Materialekemi beskæftiger sig derfor grundlæggende med tre ting: i) Fremstilling af materialer, ii) bestemmelse af materialers struktur og iii) måling af materialernes egenskaber. I vores forskning blandes i og ii ofte, idet vi for eksempel udvikler metoder, hvorved man in situ kan studere dannelsen af materialer i real time. Dvs. vi følger kemiske reaktioner, der leder til dannelsen af nanoclustre, som siden vokser og bliver til nanopartikler og endelig til makroskopiske krystaller. Denne type målinger er i dag mulige pga. den enorme strålingsintensitet i nye neutron- og synkrotron-røntgenkilder, og disse kilder har på mange måder revolutioneret materiale-kemisk forskning.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Materialekemiens store udfordring er (1) at forbedre vores forståelse af, hvad en kemisk binding egentlig er, (2) at forstå den opbygning og struktur, som bindingerne giver anledning til, samt (3) forbinde begge dele med de stofegenskaber, vi oplever på makroskala. Det er materialekemien, der frembringer de utallige materialer, der er grundlaget for næsten al moderne teknologi (katalysatorer, halvledere, magneter, metaller, belægninger etc.), og der er et konstant pres fra samfundet for at forbedre eksisterende materialer og opfinde nye. Meget af indsatsen rettes i dag imod avancerede materialer, der ofte har ekstraordinære egenskaber, som er særligt interessante både for grundforskningen og i anvendt teknologi. Et eksempel er såkaldte termoelektriske materialer, som er materialer, der kan omsætte en temperaturforskel direkte til en elektrisk strøm. Mere end 50 % af moderne landes energiforbrug tabes som uudnyttet varme, og det vil have en enorm global betydning, hvis det blev muligt at minimere disse varmetab effektivt gennem termoelektrisk energikonvertering.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Min faglige interesse har altid ligget i grænsefeltet mellem kemi og fysik. Når man skal forstå molekyler og krystallers egenskaber, skal man bruge en masse fysik, men ofte kan man så kun studere meget idealiserede og simple materialer. Det er en kæmpe udfordring at studere komplekse materialer, fordi man skal give køb på den fundamentale beskrivelse de rigtige steder og evne at inddrage den enorme mængde af empirisk kemisk viden, der findes. Men hvordan denne interesse opstod, aner jeg ikke!

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

Hædersgaven skal bruges sammen med familien (diverse ting i vores hus og nok også ferie).

Rådighedsbeløbet skal sandsynligvis bruges til indkøb af en ny synteseovn samt opgradering af et røntgendiffraktometer.

Hvad var din reaktion på, at du er modtager af EliteForsk-prisen?

Det er en stor ære, men også et skulderklap, der giver en mod på at holde farten.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Århus, student fra Risskov Gymnasium og bopæl i Århus Kommune.

Argumentation for tildeling af prisen

Bo Brummerstedt Iversen har inden for sit felt, som er eksperimentelle studier af termoelektriske materialer, etableret sig som én af de absolut førende forskere i verden. Hans forskningsindsats er kendetegnet ved en meget høj grad af originalitet. Han har kunnet forklare vigtige egenskaber i disse materialer, hvilket er beskrevet i adskillige videnskabelige artikler i internationale anerkendte tidsskrifter. Endvidere har arbejdet ført til opdagelsen af helt nye termoelektriske materialer, hvilket har dannet basis for udtagelse af to vigtige patenter.

Bo Brummerstedt Iversen tilhører også den internationale elite inden for sit oprindelige forskningsfelt, hvilket er bestemmelse af elektrontætheder i nano-materialer. På dette felt har Bo Brummerstedt Iversen anvendt avancerede eksperimentelle teknikker ved førende synkrotronstrålings- og neutronkilder. Af særlig betydning inden for dette forskningsfelt er Bo Brummerstedt Iversens udvikling af eksperimentelle teknikker, der muliggør studier af dannelsen af nano-partikler i real tid. Hans arbejde er støttet gennem betydelige bevillinger fra forskningsrådene. Han har desuden modtaget en række forskningspriser, senest Rigmor og Carl Holst Knudsens Videnskabspris.

Bo Brummerstedt Iversen har publiceret cirka 150 videnskabelige artikler, langt de fleste i de mest prestigefyldte internationale tidsskrifter om kemi. Hans internationale gennemslagskraft er dokumenteret ved en meget høj citationsfrekvens af disse artikler. Han er desuden en særdeles hyppig inviteret foredragsholder ved internationale konferencer.

Bo Brummerstedt Iversen blev Doctor of Science i 2002. Han blev i 2004 ansat som professor ved Kemisk Institut, Aarhus Universitet og har endvidere arbejdet som visiting professor ved flere udenlandske universiteter, blandt andet University of California, Santa Barbara.

Kontaktoplysninger

Professor Bo Brummerstedt Iversen. Telefon: 8942 3969, 2778 2887; e-mail: bo@chem.au.dk
.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024