Født 1969 i Charlottenlund, student fra Holte Gymnasium, bosat i Allerød Kommune
Fagområde
Jura
Institution
Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet
Kontaktoplysninger
Morten Petersen Broberg. Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Studiegården, Studiestræde 6, 1455 København K. Telefon: 3532 3196, e-mail: morten.broberg@jur.ku.dk
Kan du give en kort beskrivelse af dit forskningsområde?
Mit professorat falder inden for området ”international udviklingsret”, som derfor i dag udgør mit primære forskningsområde. Min forskning her er rettet mod de retlige forhold, der har særlig betydning for udviklingslande. Man kan inddele denne forskning i tre underområder. For det første undersøger jeg spørgsmål relateret til udviklingsbistand og nødhjælp; for eksempel hvordan vi skal håndtere sammenstødet mellem på den ene side vores forbud mod korruption og på den anden side behovet for at få livreddende nødhjælp frem i områder, hvor korruption er uundgåelig. For det andet undersøger jeg spørgsmål relateret til handel, som involverer udviklingslande; eksempelvis er EU’s økologiregler udformet, så de ofte hindrer bønder i udviklingslande i at sælge deres økologiske afgrøder som netop økologiske, hvilket betyder, at de bliver tvunget til at sælge afgrøderne som konventionelle til lavere priser. Og for det tredje undersøger jeg, hvorledes man bedst kan lave gavnlige retsreformer i udviklingslande; eksempelvis er det en udfordring at udforme en effektiv konkurrencelovgivning i et udviklingsland, hvor erhvervsstruktur og offentlige institutioner er meget anderledes end i Europa. I min forskning fokuserer jeg ikke blot på retsreglerne som sådan, men søger i høj grad at inddrage den samfundsmæssige kontekst, hvori reglerne indgår – og jeg lægger særligt vægt på de konsekvenser (i bred forstand), som reglerne fører med sig. Herved kommer jeg til at arbejde sammen med en bred vifte af virkeligt dygtige forskere fra andre discipliner, hvilket er både udfordrende og berigende.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver?
De senere år er den globale førerposition, som de rige vestlige lande hidtil har indtaget, blevet udfordret i flere henseender. Eksempelvis spiller lande som Kina, Indien og Brasilien en stadig større rolle internationalt, og hvor Afrika tidligere blev omtalt som ”det tabte kontinent”, finder vi i dag nogle af verdens hurtigst voksende økonomier syd for Sahara. Disse ændringer har også væsentlige retlige konsekvenser, hvoraf nogle allerede er synlige, mens vi knapt kan ane konturerne af andre. En af de konsekvenser, som allerede er blevet tydelig, er udfordringerne med at fremme menneskerettigheder og demokrati i udviklingslandene. Således har europæiske donorer gennem adskillige år søgt at fremme disse værdier ved at gøre tildeling af udviklingsbistand betinget af, at modtagerne overholder nogle minimumskrav på netop disse områder. Ændringerne i den internationale magtbalance, som verden undergår i disse år, indebærer imidlertid, at en række udviklingslande bliver væsentligt mindre afhængige af europæisk udviklingsbistand. Og det betyder, at det bliver sværere for f.eks. EU at fremme kvinders, etniske mindretals, børns eller homoseksuelles rettigheder til gengæld for tildeling af udviklingsbistand. En anden udfordring er, at den klassiske sondring mellem ”ret” og ”politik” er blevet udfordret gennem de senere år. På den ene side søges mange i grunden politiske konflikter således løst ad retlig vej – hvilket blandt andet afspejles i etableringen af stadig flere internationale domstole. På den anden side har vi i en række tilfælde set, at forfølgelsen af politiske mål sker på bekostning af overholdelsen af international ret. Selv om der i flere tilfælde har været tale om, at man har forfulgt agtværdige mål, så er det problematisk, hvis en retsstat som f.eks. USA er parat til at bøje retsreglerne – for det gør det unægtelig sværere at gøre indsigelse, når andre stater sidenhen gør det samme. Forskningsmæssigt ønsker jeg at være med til at belyse disse forhold, ligesom jeg håber at kunne være med til at udvikle praktiske løsningsmodeller, som kan bidrage til at overkomme udfordringerne.
Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?
Mit oprindelige forskningsmæssige fokus var på den klassiske EU-ret. I forbindelse med tildeling af en bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv arbejdede jeg i 2007-2008 på et projekt, om EU’s regulering af fødevarer. Projektet var forankret ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og gennem mit arbejde dér, blev det klart for mig, at særligt de ulandsrelaterede retlige aspekter var væsentlige. Opholdet på DIIS viste mig, at den internationale udviklingsret udgjorde et stort og vigtigt, men overraskende uopdyrket forskningsfelt. I forbindelse med min tilbagevenden til Det Juridiske Fakultet i 2008 ansøgte jeg derfor om at få omdefineret mit forskningsfelt til ”international udviklingsret”.
Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?
I kraft af sin størrelse og den prestige, der følger med tildelingen af EliteForsk-prisen, åbnes der mulighed for at øge den forskningsmæssige indsats inden for international udviklingsret. Helt konkret er det mit ønske, at prisen skal gøre det muligt at skaffe sammenhængende forskningsmæssig tid til at afdække nogle af de store og centrale problemstillinger inden for området – så vidt muligt kombineret med feltarbejde og forskningsophold uden for landets grænser.
Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?
Det er unægteligt en stor ære og meget motiverende at få tildelt EliteForsk-prisen; og det er umuligt ikke at føle sig både forpligtet af og ydmyg over en sådan tildeling. Men først og fremmest er tildelingen med til at cementere ”international udviklingsret” som et væsentligt forskningsområde.
Kan du fortælle lidt om mennesket bag forskeren?
Efter jeg skrev min ph.d. om europæisk konkurrenceret har jeg haft ansættelse i Justitsministeriet, ved EU-Domstolen og hos advokatfirmaet Bech-Bruun. I 2001 vendte jeg tilbage til forskerverdenen, hvor jeg først var lektor og siden blev professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Jeg er far til to fodboldspillende piger på 11 og 14 år. Når jeg holder fri, tager jeg gerne en løbetur i skoven – og søndag morgen spiller jeg som oftest fodbold på en knoldet fodboldbane ikke langt fra mit hjem.
ARGUMENTATION FOR TILDELING AF PRIS:
Morten Petersen Broberg har i stort set hele sin karriere beskæftiget sig med international ret. Hans forskning dækker klassiske områder som europæisk konkurrenceret og præjudicielle forelæggelser, som han tilgår med såvel klassiske som helt nye, banebrydende tilgange. I de senere år har han bidraget til udviklingen af nye retsvidenskabelige områder inden for international udviklingsret, hvor han placerer sig helt centralt i den internationale forskning.
Morten Petersen Broberg har en imponerende publikationsliste med mere end 180 publikationer. Han har en række publikationer i de bedste internationale juridiske tidsskrifter, og han har publiceret monografier på højt estimerede internationale forlag. Som forfatter af internationalt publicerede lærebøger når Morten Petersen Broberg længere ud med sin forskning end de fleste.
Professor Morten Petersen Broberg er cand. jur. fra 1994 og ph.d. fra 1997. Begge grader er opnået fra Københavns Universitet, hvor han også blev ansat som professor i 2010. Han har været research fellow på Université Robert Schuman i Strassbourg og på Max-Planck-Institut für ausländisches und Internationales Patent-, Urheber und Wettbewerbsrecht i München, ligesom han har været ansat på Dansk Institut for Internationale Studier. I perioden 2012-2015 er han Jean Monnet professor i EU Development Law.