Alder
1987
Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune
Gentofte Hospital, Nærum Amtsgymnasium, Københavns Kommune.
Fagområde
Molekylær og cellulær farmakologi (udvikling af moderne modgift mod slangebid)
Institution
Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, KU SUND, Københavns Universitet, Universitetsparken 2, 2100 København Ø.
Kontaktoplysninger
Telefon: 2988 1134, e-mail: andreas.laustsen@sund.ku.dk
Kort beskrivelse af dit forskningsområde
Slangebid er et enormt problem på verdensplan med mere end 5 mio. bid hvert år, hvilket resulterer i over 125.000 dødsfald og 4 gange så mange amputationer. Slangebid bliver karakteriseret som ’den mest negligerede tropiske sygdom’ af WHO. Den eneste behandling mod et slangebid er modgift. Desværre er de fleste modgifte så dårlige, at de færreste læger ønsker at give dem til slangebidsofferet pga. den høje risiko for alvorlige komplikationer forårsaget af modgiften selv. Modgiften er nemlig lavet ved at tappe antistoffer fra hesteblod, og når disse antistoffer sprøjtes ind i slangebidsofferet, er der en stor risiko for hyper-allergiske bivirkninger, der i værste tilfælde kan medføre død. Der er således et enormt behov for bedre modgifte, særligt til tropiske slanger i Afrika, hvor flest mennesker dør, og hvor kvaliteten af eksisterende modgift er dårligst. I min forskning forsøger jeg at udvikle en moderne modgift baseret på bioteknologisk forskning inden for antistoffer og nanobodies. En sådan modgift vil være fri for de særligt slemme bivirkninger (serumsyge og død), samtidig med at den vil være billigere at producere, hvorfor den vil kunne distribueres i fattige dele af Afrika. Projektet har potentiale for at revolutionere måden, hvorpå slangemodgifte laves og dermed have et stort socialt indvirkningspotentiale.
De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver
Der er mange forskningsmæssige udfordringer inden for modgiftsforskning. Det er et område, som er svært at skaffe finansiering til, da slangebid ikke er et stort problem i den vestlige verden. Det er svært at udvikle selve modgiften, da den skal kunne neutralisere adskillige forskellige toksiner fra en slanges gift (som typisk indeholder 30-50 forskellige toksiner). Derudover kan det være svært at markedsføre en eventuel modgift, da det typisk er folk i fattige egne, som bliver bidt, og som har svært ved at betale for behandling. Dette giver meget lidt økonomisk incitament til større firmaer ift. at lave den kliniske udvikling af en modgift og senere distribuere denne til slangebidsofrene. Perspektiverne inden for min forskning er mange. Der er både muligheden for personligt rent faktisk at gøre en stor forskningsmæssig- og social forskel, da der er meget få forskere på verdensplan, der arbejder med modgift (dermed er man ikke bare en dråbe i havet, som man er som kræftforsker). Da slangebid er et enormt (overset) problem, kan forskning i at udvikle en moderne modgift på sigt være med til at redde flere hundredetusinde mennesker mod død og amputationer per år. Nationalt vil jeg også mene, at min forskning er med til at sætte Danmark på verdenskortet inden for forskning i tropesygdomme, ligesom at jeg mener, at det har en god signalværdi, at et land som Danmark (der ikke har et problem med slangebid) er med til at løse sundhedsmæssige problemer i den tredje verden.
Til sidst kan min forskning også være med til at bane vejen for en helt ny generation af antistofbaserede lægemidler mod helt andre sygdomme end slangebid. Denne nye generation af lægemidler rammer flere medicinske ’targets’, hvor ’normale’ antistofbaserede lægemidler typisk kun rammer ét target.
Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?
Siden jeg var helt lille, har jeg altid været meget interesseret i naturen. Senere, under min uddannelse, fik jeg også en stærk interesse for lægemiddeludvikling. Efter at jeg en dag læste om, hvordan man laver modgifte mod slangebid, blev jeg forarget over, at man stadig benyttede gamle immuniseringsmetoder og udvandt antistoffer fra hesteblod. Jeg tænkte, at man måtte kunne gøre noget smartere. Efter at have lavet en business plan og stiftet firmaet VenomAb IVS sammen med Mikael Engmark, Jens Kringelum og Alexandra Bak Jakobsen med det formål at udvikle moderne modgift mod slangebid, stod det klart for mig, at jeg med forskning i modgiftsudvikling kunne kombinere min interesse for naturen med lægemiddeludvikling. Jeg analyserer nemlig både slangegiften selv og forsøger at udvikle antistoffer mod de medicinsk relevante toksiner i giften.
Hvordan vil du anvende EliteForsk-rejsestipendiet?
Jeg forventer at bruge mit EliteForsk-rejsestipendie til et ophold på University of Cambridge, hvor jeg vil skulle designe humaniserede antistoffer, der kan neutralisere medicinsk relevante toksiner fra den sorte mamba.
Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg er opvokset i Lyngby, dog med 3 års ophold i Seattle, USA (1990-1993), da min far var udstationeret for Novo Nordisk. Senere har jeg boet et år i Australien (2006-2007), et halvt år i Paris (2011-2012) ifm. mine kandidatstudier, og senest et halvt år i Costa Rica (2014-2015) ifm. min forskning i den sorte mambas gift. Jeg elsker at rejse og har senest realiseret flere rejsedrømme ved både at bestige Kilimanjaro i Tanzania og trekke ved de udryddelsestruede bjerggorillaer i Uganda på grænsen til Congo.
Hjemme i Danmark bruger jeg mest fritiden på venner, familie, sport og skønlitteratur. Men derudover bruger jeg også en hel del tid på entreprenørskab. Udover at være medstifter af biotekselskaberne Biosyntia ApS (syntetisk biologi og metabolic engineering) og VenomAb IVS (modgift) er jeg i færd med at starte yderligere to biotekselskaber op, som indtil videre har navnene TransAct Bio (miniature antistoffer mod kræft) og Antag (appetitregulering vha. biofarmaceutisk lægemiddel). Da jeg mener, det er vigtigt også at hjælpe andre entreprenører frem i livet, har jeg også været med til at starte organisationerne REBBLS (Rising Entrepreneurs of BioBusiness and Life Science) og Innovation Forum CPH, ligesom jeg har været i advisory boards for flere andre opstartsfirmaer. Til sidst kan det også nævnes, at jeg officielt er anerkendt som ’Danmarks Sejeste Ingeniør’ pga. min forskning og mine tiltag inden for entreprenørskab.