MBUL - Kvalitet i dagtilbud og uddannelser

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

1. Resumé

Strategiske investeringer i forskning på dagtilbuds- og uddannelsesområdet skal bidrage til at forbedre kvaliteten af dagtilbud og uddannelser til gavn for produktivitet, innovation og sammenhængskraft i samfundet.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Uddannelse i sig selv giver samfundet og den enkelte værdi. Uddannelse bidrager til sammenhængskraften i det danske samfund og skaber en del af fundamentet for vores demokrati. Uddannelse bidrager ikke kun til vækst, men også til velfærd og kulturel identitet og udsyn. Uddannelse er afgørende både for den enkelte og for samfundet. En veluddannet arbejdsstyrke er en væsentlig forudsætning for produktivitet og innovation.

Fundamentet for, at børn og unge kan lære og tilegne sig kompetencer, dannes allerede fra, at børnene er helt små. Derfor har dagtilbuddene også afgørende betydning. Uddannelses- og dagstilbudssystemet skal allerede fra den tidlige barndom sikre trivsel og udvikling hos børnene og anspore deres parathed til læring. Formålet er at skabe læringsmiljøer, der fremmer faglige kompetencer såvel som alsidige og sociale kompetencer såsom samarbejdsevner, kreativitet, innovations- og iværksætterevne og -lyst samt personlig gennemslagskraft via vedholdenhed, ihærdighed, åbenhed og tro på at kunne gøre en forskel.

Danmark har med en udbredt brug af dagtilbud og universelle uddannelsesmuligheder mange muligheder for at understøtte den enkelte til uddannelse og et godt liv. Men der er på flere punkter udfordringer i forhold til at sikre kvaliteten af dagtilbud og uddannelse på alle niveauer, så alle børn og unge får en uddannelse af høj kvalitet, og alle voksne har gode muligheder for at lære nyt gennem hele livet.

Selvom Danmark er et af de lande, der investerer mest i dagtilbud og uddannelse, viser internationale sammenligninger, at der er kvalitetsproblemer i dele af det danske uddannelsessystem. 15 procent af de danske skoleelever forlader i dag skolen med læsefærdigheder, der vil give dem væsentlige udfordringer i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og 17 procent forlader skolen med færdigheder i matematik, der vil give problemer i en ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at der fortsat er mange, som ikke tager en 9.– eller 10. klasseprøve i folkeskolen. I internationale undersøgelser er folkeskoleelevernes grundlæggende færdigheder kun gennemsnitlige i forhold til resten af EU og OECD.

Derudover er den sociale mobilitet som følge af uddannelse fortsat en udfordring. Danmark er ikke et foregangsland, når det gælder andelen af mønsterbrydere. Der er en stor sammenhæng mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og de uddannelsesmæssige resultat i forhold til gennemførelse og karakterer – også større end i de øvrige nordiske lande. Folkeskolen formår ikke at mindske skellet mellem elever med svag og stærk social baggrund, idet forskellen mellem disse elever er nogenlunde konstant fra 2. klasse og frem til, at eleverne forlader folkeskolen. Udsatte og anbragte børn klarer sig signifikant ringere end deres klassekammerater. Der er også fortsat en udfordring i, at dagtilbuddene ikke løfter børn i udsatte positioner tilstrækkeligt.

PIAAC-undersøgelsen som OECD har gennemført om16-24-årige i Danmark viser ligeledes, at de uligheder der ses tidligt i børns liv og gennem skoletiden også fortsætter i ungdomsuddannelser og beskæftigelse. Gode færdigheder synes at have sammenhæng med mange områder, fx økonomisk i forhold til løn og beskæftigelse og socialt i forhold til oplevelse af tillid til andre mennesker og følelsen af at kunne overskue landets politiske problemstillinger Beskæftigelse, lang erhvervserfaring, deltagelse i voksen- og efteruddannelse, et godt helbred, dansk oprindelse og forældre med en videregående uddannelse hænger også positivt sammen med færdighederne.

Uddannelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk udgør ligeledes en stor udfordring i uddannelsessystemet. Unge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig gennemsnitligt mindre godt end andre unge. Børn af mødre med en ikke-vestlig oprindelse klarer sig væsentligt dårligere end etnisk danske børn både i dansk og matematik, uanset morens uddannelsesmæssige baggrund. Selv børn af veluddannede ikke-vestlige mødre klarer sig under middel i de nationale test i 6. klasse. Danmark er et af de EU-lande, hvor der er størst forskel mellem elever med indvandrerbaggrund og ikke-indvandrerbaggrund i PISA.

Der er udfordringerne i overgangene fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Cirka 10 procent af børn, der starter i 0. klasse har vanskeligheder i forbindelse med skolestarten. De unge, der falder fra og ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, får ikke de relevante kompetencer i forhold til at kunne begå sig på et foranderligt arbejdsmarked og i samfundet i øvrigt.

Uddannelsesniveauet er over en årrække steget mere i en lang række andre lande, end det har været
tilfældet i Danmark. Det er en central opgave for uddannelsessystemet at sikre et tilstrækkeligt, fleksibelt og kvalificeret udbud af arbejdskraft. Her viser fremskrivninger, at der vil opstå mangel på blandt andet faglærte på en række områder. Ligesom videreudviklingen af voksen- og efteruddannelse og den generelle opkvalificering af arbejdsstyrken er en central udfordring. Der er behov for omskoling og supplerende uddannelse for store medarbejdergrupper og ikke mindst for den fortsat relative store andel af arbejdsstyrken uden grundlæggende kompetencegivende uddannelse.

3. Forskningsbehov

Forskningsbehovet retter sig mod at højne kvaliteten og relevansen af dagtilbud og uddannelser på alle niveauer.

Forskningen skal bibringe viden om og udvikle metoder til at skabe god undervisning og gode læringsmiljøer. Der er behov for, at en forskningsindsats bidrager til at opbygge viden om, hvilke tiltag og indsatser i dagtilbud og uddannelse, der virker bedst, og hvordan disse fungere og kan implementeres i praksis. Der er særligt behov for at udvikle og afprøve metoder, der kan styrke indlæringen hos de fagligt svageste børn og unge.

Et væsentligt forskningsbehov retter sig mod generelt at styrke kompetencerne inden for fagene, herunder særligt matematiske og naturvidenskabelige fag, dansk og fremmedsprog. I forhold til erhvervsuddannelserne er der behov for forskning i de erhvervsrettede fag. Endelig er der behov for viden om, hvordan børn og unges motivation samt personlige og sociale kompetencer kan styrkes.

Forskningen kan med fordel inddrage forskelle og særlige udfordringer i dagtilbud og uddannelser for de forskellige køn, for elever med forskellige sociale baggrund, udsatte børn og for tosprogede børn og unge.

Forskningen kan også have fokus på skolers, dagtilbuds og øvrige institutioners organisering og ledelse, herunder effektiv udnyttelse af ressourcerne. Eksempelvis er organisering af støttefunktioner centrale, når flere børn inkluderes i skolen. Der er behov for at udvikle og afprøve metoder og redskaber, der styrker læringsmiljøet med henblik på bedre og mere effektive læringsprocesser i dagtilbud, skolen og uddannelser.

Børn og unges – og institutionernes rolle i – personlige og sociale forudsætninger for at indgå positivt og konstruktivt i et læringsmiljø, såsom håndtering af konflikter, fristelser, modgang, nye udfordringer osv., kan også undersøges. Der kan være tale om enkle træningsprogrammer, rådgivning, systematiske udredningsredskaber osv. I den forbindelse kan et fokus i forskningen være på vejledningen på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, og på hvordan det specialpædagogiske område kan få bedre sammenhæng til almenundervisningen.

Forskningen kan også omhandle, hvordan dagtilbud- og uddannelsessystemet fra grundskole til ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelse kan indrettes, så der opnås bedre sammenhænge og overgange, og så uddannelsessystemet optimeres i forhold til udviklingen af kompetencebehovet på arbejdsmarkedet. Et væsentligt forskningsbehov retter sig mod at vurdere, hvilke indsigter, færdigheder, kompetencer, fag og faglighedsforståelser, som vil være relevante over tid. Der er endvidere behov for yderligere viden om samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarked, herunder hvordan uddannelsessystemet og reguleringen af arbejdsmarkedet tilsammen kan understøtte fleksibilitet, beskæftigelse og vækst. Forskningen kan omhandle undervisning, læring og kompetenceudvikling i forskellige miljøer og i alle livsfaser. Der kan herunder være fokus på flere læringsarenaer fx dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud, kulturinstitutioner og arbejdspladser – og på formel såvel som ikke formel læring og kompetenceudvikling.

Der er også behov for yderligere viden om livslang læring, videre- og efteruddannelse samt praksislæring på arbejdspladsen. Herunder kan forskningen undersøge effekter af voksen- og efteruddannelse i forhold til voksnes kompetencer, virksomhedernes udvikling og arbejdsmarkedet. Der er også behov for bedre viden om livslang læring og vejledning, fx hvordan voksnes kompetencer og deltagelse i livslang læring kan måles, og hvordan man bedst kan omsætte og nyttiggøre forskningsbaseret viden, herunder hvordan en læringskultur fremmes på arbejdspladsen, således at medarbejdere motiveres til efteruddannelse.

Af andre forskningsbehov kan nævnes øget anvendelse af it. Forskningen kan også fokusere på underviserens rolle og ændrede vilkår bl.a. som følge af større social og kulturel diversitet.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

Der er igangsat en række reformer på blandt andet folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet samt en lang række øvrige politiske initiativer til at udvikle kvaliteten i dagtilbud og uddannelser. Det er tiltag, der har skabt nye rammer og en ændret styring med fokus på mål og resultater, der lægger op til at udvikle indhold, organisering, ledelse, ressourceanvendelse m.v. Et væsentligt element i forhold til at gennemføre disse forandringer er, at aktører på alle niveauer har kompetencer og viden til at lykkes med opgaveløsningen.

Udmøntningen og implementeringen af forskningsindsatsen skal bidrage til at iklæde disse aktører på med forskningsbaseret viden, så fagprofessionelle i dagtilbud og uddannelser kan arbejde systematisk med at udvikle den pædagogiske praksis og undervisning informeret af forskningen, og så der i langt højere grad vælges de indsatser, der har størst sandsynlighed for at virke.

For at forskningsindsatsen kan bidrage til dette, er der behov for at styrke samspillet mellem forskning og praksis, så forskningen er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til eksempelvis udvikling af indsatser og metoder, som fagprofessionelle, ledere m.fl. kan bruge i hverdagen. Det er derfor centralt, at forskningen tager afsæt i praksisnære problemstillinger i dagtilbuds- og uddannelsessystemet, at forskningen har en handlingsorienteret karakter, så ny viden kan omsættes i konkrete initiativer og handlinger, at der er fokus på formidling til og dialog med praksis, og at forskningsindsatsen bidrager til, at forskningsbaseret viden i langt højere grad spredes og bringes i anvendelse i praksis. Det kan også understøttes af en større interaktion og metodeudveksling i forskningen, hvor praktikere spiller en aktiv rolle i forbindelse med udformningen og afviklingen af forskningen. Udvikling og afprøvning af flere, mere praksisnære former for efteruddannelse og træning af pædagogiske praktikere og andre nøglemedarbejdere er også væsentligt. En konkret udfordring er, at der i dag foregår mange udviklingsprojekter og innovation, som ikke er evalueret ud fra forskningsmæssige standarder. Det er ligeledes en udfordring, at udvikling og innovation ofte har et enten rent kvalitativt eller kvantitativt ståsted, hvorved forskning om, hvad der virker i praksis, ikke spiller sammen med, hvordan metoder og redskaber virker i praksis.

Forskningen kan udnytte og bygge videre på de danske registre, der muliggør, at individer kan følges gennem uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Endvidere kan forskningen inkludere erfaringer fra internationale komparative studier og anvendelse af udenlandske erfaringer og forskningsresultater. Det kan også være relevant at undersøge, hvilke internationalt anerkendte metoder og koncepter der virker under danske vilkår, og hvordan succesfulde erfaringer og metoder kan tilpasses danske forhold.

Forskningsindsatsen bør udmøntes som større og målrettede satsninger for at understøtte en solid og sammenhængende forskningsindsats på centrale områder, der er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til at akkumulere viden.

5. Danske forudsætninger

Det danske dagtilbuds- og uddannelsessystem er kendetegnet ved en stor forsøgs- og udviklingsaktivitet, og der eksperimenteres løbende med at udvikle undervisning og pædagogisk praksis. Der er et øget strategisk fokus på at styrke en forskningsinformeret udvikling af pædagogisk praksis, der udmønter sig i de eksempelvis kommunale lederes prioriteringer i forhold til at udvikle de organisatoriske rammer og den lokale kapacitet på måder, der understøtter en øget brug af forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis. En analyse af videnspredningen på folkeskoleområdet viser, at det er muligt at sprede empirisk funderet forskningsviden til skolens praksis, der giver både ledere og lærere et afsæt for en forskningsinformeret eller -baseret udvikling af praksisser og metoder med dokumenteret effekt for elevernes læring.

Danmark har en række forskningsmiljøer, der fokuserer på uddannelsesforskning, fagdidaktik, læring, psykologi og pædagogisk udvikling. Forskningsaktiviteterne, i særlig høj grad på de fagdidaktiske temaer, er spredt på mange forskningsmiljøer. En kortlægning af omfanget af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgangen til ungdomsuddannelserne viste et niveau på mellem 209 og 266 årsværk i 2013. Det er et relativt lille forskningsområde i sammenligning med en række andre forskningsområder. Til sammenligning har Polarforskning 490 årsværk, social- og velfærdsforskning 621 årsværk, lægemiddelforskning 1.833 årsværk og fødevareforskning 1.284 årsværk. I brugen af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder ses en overvægt af kvalitative metoder og forskningsdesign. Der er særlige danske forskningsmæssige forudsætninger pga. af unikke registre og dertil knyttet forskning på internationalt niveau.

Danmark har en udbredt efter- og videreuddannelsesaktivitet og har et veludviklet system for livslang læring.

6. Mål, effekt og perspektiver

Forskningsindsatsen skal bidrage til at styrke det danske dagtilbuds- og uddannelsessystem og et højt uddannelses- og kompetenceniveau i den danske befolkning. Forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem folkeskoleelevers færdigheder og et lands produktivitetsvækst. Innovation og produktivitet hænger tæt sammen. En højtuddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for omfattende og succesrig innovation.

Udviklingen af kvaliteten i dagtilbud og uddannelser er således centralt i forhold til den styrkede innovation og produktivitet, der er afgørende for Danmarks velstand og velfærd. Det forudsætter, at forskningen kan omsættes til ændrede handlinger i praksis, der har positiv effekt på børn og unges læring, trivsel og udvikling. Det er derfor vigtigt, at forskning tilrettelægges, så den kan anvendes til at forbedre praksis, og at der er styrket fokus på anvende forskning i udviklingen af dagtilbud og uddannelser.

7. Kontaktperson

Chefkonsulent Jon Jespersen, tlf.: +45 33 92 56 68, E-mail: Jon.Jespersen@stukuvm.dk

8. Forslagets prioritering

Prioriteret som nr. 1 ud af 5 forslag.

 



 

Senest opdateret 03. juni 2016