ESO - European Southern Observatory

ESO – European Southern Observatory udvikler teleskoper samt optiske og infrarøde instrumenter til brug i ESO's observatorier. Instrumenterne er forskellige og kan hver især enten se stjernefødsler, jordlignende planeter i andre solsystemer eller lyset fra Big Bang.
Kontakt
René Michelsen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 49
Email: rmi@ufm.dk

ESO's hovedkvarter ligger i Garching nær München i Tyskland, men ESO's observatorier er placeret i Chile i ørkenregionen Atacama, hvor der altid er stjerneklart:

  • La Silla Observatoriet blev etableret for næsten 50 år siden. Det ligger cirka 600 kilometer nord for Santiago i 2.400 meters højde og huser en række mindre optiske teleskoper, herunder et dansk teleskop.
  • Paranal Observatoriet blev indviet i 1998. Det ligger cirka 100 kilometer syd for byen Antofagasta i cirka 2.600 meters højde og huser The Very Large Telescope. Observatoriet består af fire 8,2 meter store optiske teleskoper samt flere teleskoper på 1,8 meter. Disse kan anvendes enkeltvis eller samlet som et interferometer.
  • ELT - Extremely Large Telescope forventes klar i 2025 på Armazones 20 kilometer fra Paranal. Det bliver verdens største optiske teleskop med en spejldiameter på 39 meter.
  • ALMA - Atacama Large Millimeter Array blev indviet i 2013 og ligger ved San Pedro i 5.000 meters højde. ESO, Nordamerika, Japan og Taiwan står bag. Det består af op til 66 radioteleskoper, hver med en diameter på mellem 8 og 12 meter, som kan operere på millimeter- og submillimeterbølgelængder.

ESO-konventionen blev etableret i 1962, og Danmark blev medlem i 1967. ESO har i dag 16 europæiske medlemslande.

ELT – Extremely Large Telescope

Med en pris på cirka EUR 1,1 milliard - svarende til cirka DKK 8,2 milliarder, bliver ELT en af de største investeringer i jordbaseret optisk astrofysik nogensinde. ELT’s optik kommer til at bestå af 5 avancerede spejle. Hovedspejlet på 39 meter i diameter kommer til at bestå af 798 spejlsegmenter der styres ved brug af avanceret computerstyring.

ELT
Extremely Large Telescope - ELT. Photo: ESO

Efter en langvarig design-fase, er ELT-byggeriet at gået i gang for alvor i 2018, både i Europa hvor de første leverancer forventes, og på Cerro Armazones i Chile, hvor konstruktionen af bygning og værksteder forventes påbegyndt.

ESO Supernova

ESO Supernova er et nyt formidlings- og uddannelsescenter i Garching. Supernova indeholder et planetarium, og vil være åbent for familier og skoleklasser fra hele Europa. Følg med på linket nedenfor.

 

Danmarks værdi af medlemskabet

Det danske medlemsskab giver danske astronomer adgang til at bruge ESO's teleskoper. ESO indkalder ansøgninger to gange årligt til normale projekter. Herudover kan der søges om tid til observation af pludseligt opståede fænomener. ESO modtager hvert år omkring 2.000 ansøgninger om observationstid, hvor der samlet søges om 2-3.000 nætter fordelt på ESO's teleskoper. Tiden tildeles i skarp konkurrence mellem de ansøgte projekter, og der produceres omkring 950 videnskabelige artikler årligt på baggrund af observationerne.

Danske astronomer har gennem de seneste år fået tildelt omkring to procent af den samlede observationstid ved ESO's teleskoper, hvilket svarer til 30 nætter årligt. ESO's teleskoper og databaser udgør danske astronomers væsentligste adgang til jordbaserede observationer. Post doc- og kandidat-studerende kan desuden søge om stipendier til ophold på observatorierne i Chile eller i ESO's hovedkvarter i Garching, hvor også ESO's arkiver og databaser er placeret.

Opgaverne med at bygge og vedligeholde observatorierne udbydes i licitation, og danske universiteter og virksomheder skal derfor løbende holde sig orienteret om deres muligheder for at indgå kontrakter. 2/3 af ESO's budget bruges på kontrakter i Chile. Af den resterende 1/3 får danske virksomheder omkring 2 procent.

Paranal Observatoriet
Paranal Observatoriet. Foto: ESO

Flere danske virksomheder er leverandører til ESO. Kontakten mellem danske virksomheder og ESO formidles af BigScience.dk, som løbende afholder arrangementet "DK @ ESO", hvor danske virksomheder kan komme i direkte kontakt med ESO om industriopgaver.

Danmarks bidrag til medlemskabet

ESO's årlige budget på 1,3 milliarder kroner anvendes til at bygge, vedligeholde og drive observatorierne. Instrumenter til teleskoperne finansieres delvist nationalt og bygges enten af ESO eller i konsortier med virksomheder og institutter i medlemslandene.

Det danske medlemsbidrag udgør 25,5 millioner kroner svarende til 1,9 procent af ESO's budget. Medlemslandene bidrager proportionalt til ESO efter bruttonationalprodukt. Dertil kommer in-kind bidrag i form af instrumenter eller deltagelse heri.

I forbindelse med bygningen af ELT bidrager Danmark frem til år 2022 med en årlig stigning i medlemsbetalingen på 2 procent, ligesom tre danske universiteter i samme tidsrum bidrager med et beløb på cirka 4 millioner kroner årligt.

Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA) indstiller den videnskabelige delegerede til ESO's råd, kommer med forslag til medlemmer af ESO's videnskabelige udvalg og høres ad hoc om videnskabelige prioriteringer. Den videnskabelige delegerede til ESO's råd holder løbende IDA orienteret om relevante emner.

Senest opdateret 14. februar 2019