Forskning og innovation er en vigtig drivkraft for den grønne omstilling. Dels skal eksisterende teknologier modnes, dels skal der udvikles nye teknologier, der kan bidrage til reduktion af udledningen af drivhusgasser. På den måde spiller forskning og innovation en vigtig rolle for, at Danmark kan indfri klimamålene om 70 pct. reduktion af udledning af drivhusgasser inden 2030 (ift. 1990-niveau) og klimaneutralitet inden 2050 samt bidrage til reduktion på globalt plan. Regeringen vil opbygge viden og analytisk kapacitet, der skal understøtte, at forsknings- og innovationsindsatsen bedst muligt bidrager til at nå de politiske mål på klimaområdet. Dette skal bl.a. realiseres ved at vurdere effekterne af grøn forskning og innovation ift. at accelerere udviklingen af nye grønne løsninger, der kan bidrage til drivhusgasreduktion, gennem et solidt data- og analysegrundlag.
Derfor nedsætter regeringen en ekspertgruppe, der skal udvikle en analytisk ramme, som gør det muligt at vurdere effekten af forsknings- og innovationsindsatsen på udvikling og modning af løsninger, der kan bidrage til drivhusgasreduktioner og dermed sikre fremgang i henhold til igangsatte forskningsmissioner samt de tekniske reduktionspotentialer og køreplaner i Klimaprogram 2021.
Ekspertgruppens opgaver
Ekspertgruppen skal styrke videngrundlaget for effekten af forsknings- og innovationsindsatsen. Arbejdet kan bygge på eksisterende litteratur om effektiviteten af den grønne forsknings- og innovationsindsats med relevans for Danmark og ved at analysere effekten af den historiske grønne forsknings- og innovationsindsats fra forskning på universiteter til private virksomheders innovation samt på tværs af offentlige myndigheder. Det forventes, at ekspertgruppen også undersøger det grundlag, andre lande benytter sig af til vurdering af forsknings- og innovationsindsats.
Ekspertgruppen skal etablere en analytisk ramme (model), der ud fra objektive kriterier kan anvendes til at skønne over effekten af investeringer i forskning og innovation på reduktion af drivhusgasser. Rammen skal dække hele effektkæden fra investeringer i forskning og udvikling til forskningsresultaterne omsættes i konkret innovation i virksomhederne i form af nye grønne løsninger og teknologier. Kernen i modellen skal være den direkte effekt af forsknings- og innovationsindsatsen ift. at accelerere modning og udvikling af nye grønne løsninger og teknologier, der kan bidrage til drivhusgasreduktion såvel i Danmark som på globalt plan. Modellen skal inkludere forsknings- og innovationsindsatsens rolle for implementeringen af løsningerne i samfundet. Endvidere spiller tidshorisonten for klimamålene en rolle i modellen, da det på den korte bane (2030) vil være innovation med betydning for implementeringsdelen, der vil være central, hvorimod forskning og innovation i teknologi på det tidlige stadie, hvor potentialet er mere ukendt og usikkerheden større, vil have betydning for den lange bane (2050). Det er centralt, at den analytiske ramme kan give et bud på, under hvilke forudsætninger forsknings- og innovationsindsatsen kan forventes at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.
Ekspertgruppen skal tage udgangspunkt i den viden, som allerede eksisterer. Herunder viden og erfaringer fra Klimaprogram 2021 i forhold til f.eks. tekniske reduktionspotentiale og omstillingsparathed samt de roadmaps, der er udviklet ifm. Innovationsfondens etablering af grønne forsknings- og innovationspartner-skaber, der skal føre de eksisterende fire grønne missioner ud i livet.
Interessentinddragelse
Ekspertgruppen inddrager interessenter såsom erhvervslivet, fagbevægelsen, interesseorganisationer, tænketanke og særligt sagkyndige, der skal bidrage med faglige idéer og forslag til gruppen.
Organisering
Ekspertgruppen består af tre medlemmer med kompetencer inden for det forsknings- og innovationspolitiske felt og samfundsøkonomiske forhold. Derudover vil det være muligt at trække på andre eksperter med viden om sektorer, der er særligt udfordrede ift. at reducere udledningen af drivhusgasser (f.eks. landbrug, transport og industri). Arbejdet sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
I tilknytning til ekspertgruppen nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tidslinje og afrapportering
Ekspertgruppen begynder arbejdet primo 2022. Ekspertgruppen skal afrapportere delresultater halvårligt og første gang i april 2022 med henblik på, at resultaterne løbende kan indgå i grundlaget for regeringens prioriteringer i relation til grøn omstilling, f.eks. i Klimaprogrammet og forskningsreserven. Arbejdet afsluttes ultimo 2023.
Note: ekspertgruppens arbejde er forsinket. Første afrapportering vil i stedet være i april 2023, og arbejdet forventes afsluttet i 2024.