Nedenfor finder du en oversigt over de ansøgninger, som rådet på sit møde den 22. november 2010 har besluttet at yde støtte til. Udover de nævnte bevillinger er en enkelt ansøgning fortsat placeret på venteliste med henblik på behandling inden nytår 2010. Ansøgeren, hvis ansøgning er på venteliste, får dags dato besked om det per e-mail.
Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side eller er samfinansiering med et andet råd, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Et afslagsbrev vil indeholde en kortfattet begrundelse, der påpeger de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke fik bevilling, jf. de i opslaget nævnte betingelser og vurderingskriterier. Rådet kan ikke påtage sig at yde detaljeret faglig vejledning.
Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din elektroniske ansøgning.
Projekttitel:
Lower Bounds via Communication Complexity
Bevillingsmodtager: Joshua Eric Brody
Institution: AU
Bevilget beløb: kr 1.718.502,00
Projektbeskrivelse: Kompleksitetsteori er et forskningsområdet i snittet mellem datalogi og matematik. Målet for kompleksitetsteori er en forståelse af hvilke beregningsmæssige opgaver der kan løses med begrænsede resurser, såsom beregningstid og hukommelse, og hvilke som ikke kan.
Det store uløste spørgsmål i kompeksitetsteori er P vs. NP spørgsmålet. I de sidste årtider har kompleksitetsteori gjort store fremskridt mod at forstå beregninger der er mindre komplekse end de beregninger som P vs. NP spørgsmålet omhandler. Eksempler er beregninger på datastrømme og beregninger foretaget i konstant tid på massivt parallele computere.
En af de væsentligste teknikker brugt til opnåelse af denne øgede forståelse er reduktion af beregningskompleksitet til kommunikationskompleksitet. Kommunikationskompleksitet regnes således nu som et helt centralt forskningsemne i kompleksitetsteori.
Kommunikationskompleksitet er en teori af informationsteoretisk natur. Den beskæftiger sig med hvilken mængde af information der er nødvendig at udveksle mellem adskilte enheder der samarbejder om at løse en given opgave. Det foreslåede projekt vil fokusere på kommunikationskompleksitetsteorien og dens anvendelser.
Projekttitel:
Simple single-cell method for monitoring of mutations
Bevillingsmodtager: Jonas Nyvold Pedersen
Institution: Princeton University, USA
Bevilget beløb: kr 631.500,00
Projektbeskrivelse: Projektet vil udvikle en simpel metode til identifikation af ændringer i arvemassen i enkelt-celler, fx bakterier og kræftceller. Mit bidrag vil være at udvikle de nødvendige teoretiske redskaber hertil.
Metoden er baseret på DNAs fysiske egenskaber, og mit bidrag vil være at skabe optimale løsninger for data-analysen baseret på fysisk modellering af DNA og måleprocessen. Metoden benytter nanofabrikerede strukterer med nanokanaler. DNA, som skal undersøges, farves med et selvlysende stof og føres ind i en nanokanal, hvor det ligger temmelig udstrakt fordi kanalen er snæver.
Dér strækkes DNAet yderligere ud v.hj.a. såkaldte termophoretiske kræfter og nogle områder i DNAet smeltes. Derved frigives det selvlysende stof og efterlader mørke områder i det selvlysende DNA i en slags stregkode-mønster. Smeltning afhænger af den genetiske kode, så stregkoden er et ’fingeraftryk’ af den genetiske kode. Min data-analyse og modellering skal håndtere DNAets ufuldstændige udstrækning, dets termiske bevægelser, diffraktion og foton-statistik.
En population af bakterier/kræftceller udsat for antibiotika/kemoterapi vil udvikle resistens. I et mikro-fabrikeret miljø på en chip kan man studere dette. Synlige ændringer kan skyldes både miljø og genetiske ændringer. Med ovenfor beskrevne metode bliver det overkommeligt at afgøre om genetiske ændringer finder sted.
Projekttitel:
From particles to spacetime
Bevillingsmodtager: Donal O'Connell
Institution: KU
Bevilget beløb: kr 1.656.000,00
Projektbeskrivelse: Nu da LHC er begyndt at tage data går højenergifysikken en ny era i møde. LHC eksperimentet er ikke kun udviklet til at kollidere partikler ved meget høje energier men også for at kollidere partikler ved meget høje intensiteter.
Resultatet vil være enorme mængder af nye data, som kan indeholde skjulte signaler af ny fysik - for eksempel, beviser for eksistensen af Higgsbosonen. For at undersøge dette detaljerede datasæt, har mange fysikere studeret de matematiske objekter som beskriver sådanne partikelkollisioner. Disse objekter er bedre kendt som amplituder.
Denne forskning har indtil nu ledt til meget spændende resultater fordi man har fundet ud af at disse amplituder ofte har en simpel struktur, som tillader enklere beregninger og dermed en dybere indsigt. Rent faktisk er denne indsigt tilsyneladende dybere end eksperimenterne ved LHC og tillader muligvis en helt ny forståelse af den fysik som skaber rum og tid på det kvantemekaniske niveau.
Målet med dette projekt er at udvikle helt nye metoder og indsigter for amplitudeberegninger således at vi kan forstå fysikken fra eksperimenter ved LHC helt op til de energier hvor kvantegravitationen spiller en rolle.
Projekttitel:
Negative refraction of sound - Metacoustics2011
Bevillingsmodtager: Johan Christensen
Institution: Instituto de Optica, Spanish National Research Council.
Bevilget beløb: kr 500.000,00
Projektbeskrivelse: The project proposal is concerned with a theoretical study on the design of metamaterials containing a negative refraction of sound waves. Metamaterials have widely been used in the design of novel properties for light waves in order to engineer negative refraction, cloaking and reversed Doppler effects.
The aim of this research project is to explore the analogy for acoustic waves that so far has been a field with less notable achievements. The acoustic metamaterial under study is the so-called double-fishnet structure (DFS) that already has found many important applications for light.
Projekttitel:
Magnetometry and Quantum Information with Nitrogen-Vacancy centers in Diamond
Bevillingsmodtager: Kasper Jensen
Institution: University of California, Berkeley, USA
Bevilget beløb: kr 1.120.000,00
Projektbeskrivelse: Måling af magnetfelter og kvante-information med NV-centre i diamanter En diamant er opbygget af Carbon atomer, som sidder i et periodisk gitter.
Dette gitter kan have defekter, for eksempel et Nitrogen-Vacancy (NV) center, der består af et Nitrogen atom, som erstatter et Carbon atom i gitteret og et manglende Carbon atom tæt på Nitrogen atomet, et såkaldt Vacancy, på dansk: en ledig plads.
Et NV-center er et attraktivt fysisk system. Det minder på mange måder om et enkelt stationært atom. Det kan absorbere og udesende lys, og kan manipuleres med elektriske og magnetiske felter. Fordi NV-centret reagerer kraftigt på magnetfelter, kan det bruges til at måle styrken af magnetfelter.
Både enkelte NV-centre og små krystaller (mikro eller millimeter størelse) kan bruges til at måle magnetfelter med stor præcision og stor rumlig opløsning. Det er f.eks. blevet demonstreret at et enkelt NV-center kan benyttes til at måle det meget lille magnetfelt som stammer fra en enkel proton. NV-centre kan bruges til at opbygge en kvante-computer.
Det er vist at kvante-computere kan udrette visse ting, som er umulige på en almindelig computer, men indtil videre er kvante-computere kun udviklet med meget få bits (modsat en alm. computer som kan være af størrelsen Gigabytes).
I projektet vil det undersøges om man kan lave en kvantehukommelse (en harddisk) ud fra en samling NV-centre i en diamant krystal. I en kvante-hukommelse overføres kvante-information fra en lyspuls til samlingen af NV-centre.
Projekttitel:
Controlling Quantum States of Matter
Bevillingsmodtager: Nikolaj Thomas Zinner
Institution: AU
Bevilget beløb: kr 1.684.800,00
Projektbeskrivelse: Den globale efterspørgsel på højteknologi og udsigten til udtømning af traditionelle energikilder øger hastigt behovet for nye og mere effektive elektroniske og optiske komponenter. Superledere uden elektrisk modstand, ekstremt stærke karbon-nanorør og meget følsomme magnetiske systemer er eksempler på nye materialer, der vil have afgørende betydning for fremtidens teknologi.
Desværre er vores forståelse af disse materialer hæmmet af manglende kendskab til stærkt vekselvirkende mangepartikel- systemer. Gennem studier af meget kolde gasser af atomer og molekyler er det lykkedes fysikere at efterligne egenskaber af sådanne systemer, samt at arbejde frem mod at kunne bestemme, hvorledes man designer materialer med disse ønskværdige egenskaber.
I dette projekt vil jeg i samarbejde med en række af verdens førende eksperter inden for teorien om stærkt vekselvirkende systemer studere kvantetilstande i gasser af kolde molekyler med egenskaber, som svarer til magnetisme og superledning.
Vi er interesserede i, hvorledes bundne tilstande med få molekyler styrer opførslen af tilstande med mange molekyler, og omvendt hvorledes de mange molekyler påvirker de bundne tilstande med få molekyler. For eksempel opstår superledning via bundne tilstande af to partikler, mens det stadigvæk er uklart, om bundne tilstande med tre eller fire partikler har lignende egenskaber.
Disse problemstillinger vil jeg angribe med teoretiske metoder, som vi tilpasser sådanne mange-partikel-systemer.
Projekttitel:
Origin of Mass in the Universe
Bevillingsmodtager: Thomas Aaby Ryttov
Institution: Harvard University, USA
Bevilget beløb: kr 1.174.000,00
Projektbeskrivelse: Vi er alle sammen klar over at vi vejer noget, men det er nok de færreste som stiller spørgsmålet hvad masse egentlig er for en størrelse. Det er en kendsgerning at moderne fysik ikke længere stiller sig tilfreds med vores mere eller mindre tilfældige beskrivelse af masse som noget der bare eksisterer og ikke sådan er til at definere.
Vi er nået til et punkt, hvor vi for at komme dybere ned i vores forståelse af universet, bliver nødt til at spørge hvad masse er og hvor det stammer fra. Forskningsprojektet sigter mod at redegøre for netop dette problem.
Hvorfor har de mindste byggesten som universet består af – elementar partiklerne med hvilke vi bygger atomerne, molekylerne, cellerne, osv. – den masse som de har, og hvorfor er nogle tungere end andre? Et svar og en løsning til gåden ligger og venter ude i den nærmeste fremtid. Det vil blive afsløret indenfor den nærmeste årrække gennem utallige eksperimenter udført ved CERN i Geneve, og vil fx give os svaret på hvorfor elektronen vejer det den gør.
Det vil bringe os betragtelig tættere på en fuld forståelse af universets udvikling siden Big Bang, og der er stor sandsynlighed for, at vi vil kunne forklare eksistensen og kompositionen af Mørkt Stof som udgør omkring 23 % af vores synlige univers.
Projekttitel:
Investigation of CYP binding and metabolism and development of methodology for calculation of binding energies
Bevillingsmodtager: Signe Teuber Henriksen
Institution: KU
Projektbeskrivelse: Cytochrom P450 (CYP) er en familie af enzymer, der omdanner potentielt toksiske kemiske forbindelser til vandopløslige forbindelser, der kan udskilles fra kroppen.
CYP metaboliserer omkring 80% af alle lægemidler, og mange potentielle lægemiddelkandidater har gennem tiden måttet kasseres pga. en uønsket virkning på CYP; enten fordi de inhiberer CYPs aktivitet eller fordi de metaboliseres til toksiske forbindelser.
Det er derfor vigtigt at forstå principperne for binding til CYP, samt for den efterfølgende metabolisme, så uønsket CYP-aktivitet kan undgås, når nye lægemidler udvikles.
Dette projekt har til formål at undersøge disse principper, og at udvikle en model for CYPaktivitet.
Der er desuden et generelt behov for forbedrede metoder til at beregne bindingsenergier i forbindelse med drug discovery. Beregnede bindingsenergier kan i princippet forudsige, om en
forbindelse har potentiale som lægemiddel-lead eller ej, og kan hermed reducere antallet af stoffer, der skal testes eksperimentelt.
De tilgængelige beregningsmetoder er dog enten tidskrævende, og
hermed uegnede for drug discovery, eller upræcise og af begrænset anvendelighed. I dette projekt vil en ny metode til beregning af bindingsenergier blive udviklet. Den vil være præcis, men stadig
tilstrækkelig hurtig til at være anvendelig for drug discovery.
Den udviklede metode vil blive anvendt til at studere CYP-binding, men den vil kunne anvendes inden for mange andre områder af computerbaseret medicinalforskning.
Projekttitel:
Heterometallic catalysts for photogeneration of hydrogen and activation of carbon dioxide
Bevillingsmodtager: Theis Brock-Nannestad
Institution: KU
Bevilget beløb: kr 846.000,00
Projektbeskrivelse: Nærværende projekt omhandler fremstillingen af katalysatorer der, sammen med et fotoaktiverbart system, kan bruges til at udvikle hydrogen eller aktivere carbondioxid.
De kemiske systemer er baseret på en tankegang om modularitet - samme type byggeklodser skal kunne benyttes til at lave systemer der kan benyttes enten bundne til overflader eller undersøges i opløsning.
Målet med projektet er at opnå en bedre forståelse af de fotofysiske egenskaber der afgør om et system til fotokatalyse er anvendbart. Gennem en metodik der tillader effektiv kombinatorisk fremstilling af systemer med varierede egenskaber er det målet at opnå bedre fundamental forståelse af de kemiske og fysiske egenskaber for disse systemer, hvorved man kommer tættere på at kunne formulere egentlige design-regler.
Arbejdsgangen er optimeret for at kunne håndtere mange forskellige forbindelser, hvilket bl.a. tilsikres gennem anvendelsen af tilpassede spektroskopiske og elektrokemiske metoder der tilllader hurtig screening for katalytisk aktivitet. Forbindelser der udviser de lovede egenskaber kan herefter udtages til mere omfattende undersøgelse af de fotofysiske egenskaber.
Projekttitel:
Numerical modelling of the interplay between shallow and deep Earth processes
Bevillingsmodtager: Kenni Dinesen Petersen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr 1.717.650,00
Projektbeskrivelse: Det yderste lag af Jorden betegnes ""lithosfæren"" og består af en række faste plader, som bevæger sig relativt til hinanden og den underliggende blødere ""kappe"". Disse bevægelser betegnes ""pladetektonik"". Kappen er så blød, at den transporterer varme via konvektion, hvor varmt materiale stiger op, mens kold synker ned. Det er denne konvektion, som forårsager de pladetektoniske bevægelser, men da den foregår i stor dybde og ekstremt langsomt kan den ikke observeres direkte.
I stedet kan man se resultaterne af konvektionen nær Jordens overflade, hvor den både kan forårsage dannelsen af bjergkæder samt bassiner (huller). Med tiden eroderes disse bjergkæder og bassinerne fyldes op sedimenter. Ved at studere de resulterende bjergkæders og bassiners egenskaber som fx. tyngdefelt, fordeling af sedimenter, aldre osv., kan man opnå information om de dybereliggende processer, der er ansvarlige for deres data. I
dette projekt anvendes detaljerede numeriske modeller til at opnå denne information. Disse modeller simlulerer dybe processer som kappekonvektion og pladetetonik, men indbygger også overfladenære processer som erosion og sedimentation. De overfladenære og dybe processer påvirker hinanden gensidigt, men graden af dette er ikke velforstsået.
Ved at anvende numeriske modeller, som indbygger begge typer af processer, og som underbygges af en bred vifte af observationelle data, bidrager dette projekt til en bedre forståelse af processerne og deres gensidige påvirking.
Projekttitel:
Proteolipidomic characterization of the regulatory circuitry of global lipid metabolism
Bevillingsmodtager: Albert Casanovas Torrequebrada
Institution: SDU
Bevilget beløb: kr 1.782.000,00
Projektbeskrivelse: Thudichum opdagede i 1884 et stof i hjernevæv, som var apolært & ikke kunne nedbrydes vha mild base hydrolyse. Dette fedtstof blev døbt sphingosin for at tilkendegive dets uforklarlige egenskaber.
I dag ved vi, at sphingolipider er en kompleks gruppe af fedtstoffer. Sphingolipider samt fosfolipider, glycerolipider, cholesterol & fedtsyrer udgør den største bestandel of fedtstoffer, som tilsammen danner membraner, fungerer som energidepoter & bioaktive signalstoffer. Den cellulære metabolisme af lipider foregår via et netværk af enzymatiske processer.
Det er påvist, at dysfunktionel lipid metabolisme er en faktor for udviklingen af hjerte-kar sygdomme, fedme & andre sygdomme. Det er stadig uklart, hvordan celler regulerer deres globale lipid metabolisme, dvs ikke kun omsætningen af fx sphingolipider.
Dette projekt fokuserer på at karakterisere de regulatoriske mekanismer, som styrer den globale lipid metabolisme. Til dette formål vil der blive udviklet et nyt analyseredskab baseret på masse spektrometri, som parallelt kan kvantificere lipider, samt lipid enzymer & deres fosforylering.
Denne proteolipidomik teknik vil blive anvendt til at kortlægge de mekanismer, som regulerer hastigheden af lipid omdannelse under cellulært stress.
Denne fremgangsmåde vil bidrage til en bedre forståelse af lipid metabolisme & homeostase, som i fremtiden kan benyttes til forebyggelse & behandling af sygdomme, samt optimiering af bioteknologiske processer med fokus på industriel anvendelse af lipider.
Projekttitel:
Sugars in the real world: are cultured cancer cells a good model system for studying protein
Bevillingsmodtager: Maja Novakovic Christiansen
Institution: Macquaire University, Australia
Bevilget beløb: kr 1.118.713,00
Projektbeskrivelse: Proteiner kan være modificeret ved at have forskellige sukkerstrukturer bundet til deres grundlæggende aminosyresekvens, det sker ved en proces kaldet glycosylering.
Det er velkendt at protein glycosylering er involveret i forskellige sygdomme og immunresponser, rollen er særlig veletableret i kræft, hvor ændrede glycosyleringsmønstre ses ved både tumordannelse og metastaser. Vi har dog ikke tilstrækkelig viden til at forstå de bagvedliggende mekanismer for glycosyleringsændringer, hvilket er vigtigt i eftersøgningen af nye biomarkører til diagnose og i identificeringen af nye tagets til behandling.
Det fremsatte projekt har to formål: det første er at undersøge om de in vitro metoder der bruges i laboratoriet i dag kan give et korrekt billede af de glycosyleringsændringer som opstår ved kræft i den humane organisme. Det andet mål er at karakterisere de enzymatiske processer, som er involveret i konstruktionen af protein sukkerstrukturer, da det er herfra ændringerne udspringer.
Forskellige strategier fra områder som glycomics og proteomics vil blive brugt til at undersøge både cellelinjer og vævsprøver fra kræftpatienter for at opnå de fremsatte mål. Projektet vil give en større forståelse for hvad der ligger til grund for variationerne i glycosylering og for den effekt de respektive ændringer har.
Dette er essentiel viden som er nødvendig for at kunne udstikke nye fremad rettede strategier i kræftforskning og for at kunne optimere fremtidig diagnose og behandling. Side/Page 5 af/of 51 Supplementary information: karakterisere de enzymatiske processer, som er involveret i konstruktionen af protein sukkerstrukturer, da det er herfra ændringerne udspringer. Forskellige strategier fra områder som glycomics og proteomics vil blive brugt til at undersøge både cellelinjer og vævsprøver fra kræftpatienter for at opnå de fremsatte mål.
Projektet vil give en større forståelse for hvad der ligger til grund for variationerne i glycosylering og for den effekt de respektive ændringer har. Dette er essentiel viden som er nødvendig for at kunne udstikke nye fremad rettede strategier i kræftforskning og for at kunne optimere fremtidig diagnose og behandling.
Projekttitel:
Reconstitution of the early stages of T cell activation in a two-dimensional membrane system
Bevillingsmodtager: Sune Møller Christensen
Institution: University of California, Berkeley, USA
Bevilget beløb: kr 1.276.000,00
Projektbeskrivelse: T celler spiller en afgørende rolle i immunforsvaret, hvor de medierer forskellige former for immunrespons. Hvordan T celler responderer til en given infektion afgøres i høj grad af signalerings processer som kontrolleres af T celle receptoren for antigen (TCR).
TCR sidder I membranen af T celler og når den genkender et fremmedlegeme (antigen) startes en kompleks signalerings kaskade, der ultimativt forårsager et immunrespons. Vi har dog i dag kun en overfladisk forståelse af, hvordan TCR kontrollerer processen fra genkendelsen af invaderende antigen til T celle aktivering og deraf følgende immunrespons.
Dette skyldes i høj grad at TCR signalering er utrolig kompleks og at det er så godt som umuligt at opnå præcis molekylær indsigt i funktionen af de individuelle komponenter der indgår i processen med konventionelle biokemiske metoder.
I dette projekt vil vi udvikle et syntetisk system, der efterligner omgivelserne hvor TCR normalt virker i celler. Dette opnås ved at indsætte oprenset TCR og associerede signalerings molekyler i en kunstig membran.
Denne tilgang vil gøre os i stand til systematisk at variere hver enkelt parameter i systemet og karakterisere TCR signalering med avancerede detektions metoder. En mere præcis forståelse af TCR signalering ventes at kunne lede til nye terapi former for T celle medierede sygdomme for eksempel leddegigt.
Projekttitel:
Climate change impacts on species distributions in conservation areas ¿ forkortet
Bevillingsmodtager: Camilla Fløjgaard
Institution: AU
Bevilget beløb: kr 1.172.599,00
Projektbeskrivelse: Den største trussel for planter og dyr er menneskets ødelæggelse af deres levesteder. Fremtidige klimaændringer vil yderligere ændre levevilkårene for mange planter og dyr.
Nogle arter vil klare sig godt og sprede sig til nye områder, mens andre arter vil klare sig dårligere, deres levesteder vil indskrænkes og de vil være i fare for at uddø. En dynamisk naturforvaltning, der tager højde for ændringer i naturen, er altafgørende for at bevare biodiversiteten i fremtiden. Men hvilke arter er sårbare, hvilke vil klare sig bedre, og hvor spreder de sig hen? Statistiske modeller, der forudsiger arternes respons på de ændrede forhold, kan blive et værdifuldt værktøj i naturforvaltning.
Hidtil har modellernes nøjagtighed været begrænset af, at vi endnu ikke fuldt forstår hvilke mekanismer, der styrer arternes forekomst. Klimaet anses som den vigtigste faktor på stor skala (kontinenter), mens f.eks. habitattype og menneskelig forstyrrelse er vigtige for forekomsten af arter på landskabsskala.
Med udgangspunkt i data fra Europas beskyttede naturområder (Natura 2000) vil jeg undersøge betydningen af klima, menneskelig forstyrrelse og habitattype for forekomsten af værdifulde dyr og planter. Som en ny tilgang vil jeg også undersøge betydningen af arternes fysiologiske tolerancer.
Formålet er, at opnå en holistisk forståelse af hvad der styrer arternes forekomst med henblik på at udvikle nye modeller, der kan anvendes i naturforvaltningen.
Projekttitel:
Quantifying and resurrecting extinct interactions: Island seed dispersal and tortoises as model
Bevillingsmodtager: Dennis Marinus Hansen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr 1.694.722,00
Projektbeskrivelse: Vi bekymrer os om sjældne arter der er ved at uddø, og begræder arter der allerede er uddøde. Men endnu vigtigere end tabet af disse naturens byggesten er tabet af interaktioner mellem arterne— cementen i økosystemerne.
Hovedemnet i dette projekt er frøspredning, d.v.s. dyr, der spiser frugter (frugivorer) og spreder frugternes frø, og dermed er hjørnestene i skovenes naturlige regenerationsdynamik.
Mit projekt stiller spørgsmålene ‘hvordan kan vi finde ud af, hvor mange og hvilke frøspredningsinteraktioner der er gået tabt? -og kan vi genoplive nogen af de uddøde interaktioner ved at introducere nulevende frugivorer som erstatninger for de uddøde?’
Jeg fokuserer på isolerede øer, der ofte bliver betragtet som naturens laboratorier, fordi de er forholdsvis simple økosystemer med få arter. Her kan vi derfor lettere få svar på spørgsmål, der kan være svære at besvare i de komplicerede økosystemer på kontinenterne.
Jeg udarbejder modeller til at kvantificere hvor stor en del af frøspredningen i et givet økosystem, der er gået tabt efter en givet andel af frugivorerne er uddøde.
Resultaterne kan vi bruge til at vurdere hvilke uddøde interaktioner det bedst kan betale sig at genoplive. Nulevende kæmpeskildpadder er ideelle kandidater til at bruge som substitutter for nyligt uddøde kæmpeskildpadder og andre ø-frugivorer, men vi har brug for mere viden om deres adfærd som frugivorer først. Jeg udfører derfor også fodrings- og adfærdseksperimenter med to arter af kæmpeskildpadder.
Projekttitel:
Linking phosphorus biogeochemistry in catchments and water bodies
Bevillingsmodtager: Kasper Reitzel
Institution: SDU
Bevilget beløb: kr 600.000,00
Projektbeskrivelse: Fosfor (P) er et essentielt næringsstof for alt liv på jorden, men i tilfælde hvor P tilføres i overskud fører det til en uønsket næringsberigelse. Det er et velkendt at for høje P tilførsler fører til forringet vandkvalitet i ferske økosystemer som søer og reservoirer, hvilket har store konsekvenser, bl.a. fordi overfladevandet bruges til drikkevand i mange lande.
Dette projekt er frontline forskning i den indtil nu forsømte del af P kredsløbet, der omhandler organisk P (org-P). Selvom org-P kan udgøre størstedelen af P mængden i akvatiske økosystemer, og især dominerer i meget næringsfattige systemer, har de fleste studier fokuseret på uorganisk P.
Grunden til den manglende fokus på org-P skyldes primært manglen på egnede metoder til at studere disse forbindelser og deres betydning for de akvatiske økosystemer. Org-P er hidtil primært blevet beskrevet ved brug af procedurer udviklet til at studere uorganisk P, dvs. ved benyttelse af indirekte metoder.
Dette projekt er et tværfagligt samarbejde mellem biologi og analytisk kemi, som gør det muligt at studere org-P direkte ved brug af avancerede metoder, som f.eks. 31P NMR teknologi.
Projektet finder sted i Panama i samarbejde med den bedste forsker i verden indenfor dette felt. Projektet vil belyse identiteten og transporten af org- P i transkter fra land til vand, samt betydningen af org-P (fx forbindelsernes oprindelse, nedbrydning og udnyttelse) i en bred vifte af akvatiske systemer.
Projekttitel:
Candidate genes for delayed senescence in the model organism Drosophila melanogaster
Bevillingsmodtager: Pernille Merete Sarup
Institution: University of Melbourne, Australia
Bevilget beløb: kr 673.907,00
Projektbeskrivelse: Aldring er en proces som har stigende betydning for befolkningen i ilande. Vi står midt i en eksplosion i størrelsen af den andel af befolkningen, der kan mærke følgevirkningerne af at blive gammel og ældes.
I dette projekt vil jeg fokusere på hvilke genetiske faktorer, der har indflydelse på livslængden. Jeg har tidligere undersøgt genekspressionen i bananfluelinjer, som jeg har selekteret for øget livslængde. Disse linjer lever 66% længere end tilsvarende kontrollinjer. Jeg fandt et antal gener, som kan udgøre den underlæggende årsag til den forøgede livslængde.
Jeg vil undersøge disse kandidatgener nærmere for at kunne af- eller bekræfte den direkte sammenhæng mellem deres ekspressions niveau og den alder fluerne kan opnå. Kandatgenerne kan deles i to kategorier, dem som er nedreguleret i de langtlevende linjer og dem som er opregulerede i de langtlevende linjer.
Jeg vil undersøge livslængden i fluelinjer som, vha. RNAi, har nedreguleret ekspressionen af generne i den første kategori. For at kunne undersøge livslængde effekten af generne i den anden kategori vil jeg skabe nye bananflue linjer som har opreguleret ekspressionen af disse gener.
Gennem dette projekt vil vi kunne opnå en dybere forståelse af aldring og genernes indflydelse på livslængden. Denne viden kan komme os til nytte i forbindelse med fremtidens udfordringer ang. tilvæksten i den relative andel af ældre i vores samfund.
Projekttitel:
echolocation in cave-dwelling birds
Bevillingsmodtager: Signe Marie Mygind Brinkløv
Institution: University of Western Ontario, Canada
Bevilget beløb: kr 1.273.000,00
Projektbeskrivelse: I 1938 beviste Donald Griffin at flagermus bruger refleksioner fra højfrekvente lydpulser, de selv udsender, til at sanse omverdenen. Han døbte processen ekkolokalisering.
Både flagermus og tandhvaler har uafhængigt af hinanden udviklet denne evne til at navigere i komplet mørke, hhv. om natten og i havets dyb. Ekkolokalisering er desuden dokumenteret for sydamerikanske fedtfugle og over 20 hulesejlere (små svaler) i Sydøstasien, der alle bygger reder i dybe huler uden tilgængeligt lys.
Fuglene benytter antageligt en mere primitiv form af ekkolokalisering, baseret på hørbare klik. Det vides dog ikke sikkert (endnu), for fuglenes biologiske ekkolod har ikke modtaget nær samme opmærksomhed som de avancerede ultrasoniske signaler fra flagermus og hvaler.
I dette projekt vil jeg benytte specielle akustiske teknikker, der gør at jeg kan optage fuglenes klik og positionere de enkelte individer, der udsender lydene, selv når mange flyver samtidigt. Formålet er at afklare funktionen af fuglenes ekkolokalisering, f. eks. om de, som flagermus og hvaler, kan detektere føde alene ved hjælp af lyd.
Desuden vil jeg sammenligne fuglenes klik med signaler fra to flagermusarter, der også lever i huler. En art, der ligesom fuglene udsender klik og en, der benytter lange signaler med konstant frekvens. Formålet med denne sammenligning er at forstå, hvordan vidt forskellige signaldesign indenfor det samme sansesystem (ekkolokalisering) kan bruges til at løse sammenlignelige sanseudfordringer."