Rådet har således uddelt støtte i et omfang, der svarer til 10 % af de ansøgte midler.
Nedenfor finder du en oversigt over de 12 ansøgninger, som rådet har besluttet at yde støtte til. De ansøgere, som rådet har besluttet at indstille til konkurrencen om Sapere Aude: DFF-Ung Eliteforsker, er blevet kontaktet direkte.
Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan således ske ændringer, for eksempel hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis der i en budgetpost er ansøgt efter forkerte takster, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
De ansøgere, der ikke er anført i oversigten, kan forvente at modtage et afslag med en kort begrundelse, der angiver de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier. Spørgsmål til afslag, herunder eventuelt ønske om en uddybning heraf, bedes sendt pr.mail til Det Frie Forskningsråds sekretariat,
En uddybning vil være en kortfattet udbygning af den faglige begrundelse, som fremgår af afslaget. Rådet kan desværre ikke påtage sig at yde detaljeret faglig vejledning i forhold til fremtidige ansøgninger.
Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt i løbet af november/december måned 2011. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din ansøgning.
Projekttitel:
Middelalderdiplomer - i en digital tid
Bevillingsmodtager: Alex Speed Kjeldsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.800.193
Projektbeskrivelse: Projektet skaber et helt nyt fundament for arbejdet med ældre islandsk sprog og det internationalt unikke islandske håndskriftmateriale. Projektet resulterer bl.a. i 1) en frit tilgængelig elektronisk udgave af de ældste islandske originaldiplomer (301 offentlige breve fra ca. 1300–1450) præsenteret på tre gengivelsesniveauer og ledsaget af digitale billeder. Et avanceret interface muliggør søgning på tid, sted, personer, skriverhænder, karakteristika ved skriften, de forekommende aktørers roller, udvalgte nøgleord og en mængde sproglige træk. Desuden linkes hvert ord til netordbøger og stednavnene til elektroniske kortressourcer, hvorved en meget bred målgruppe tilgodeses. 2) En detaljeret analyse af diplomernes skrift og sprog, hvorved udviklingerne i en central, men ganske utilstrækkeligt undersøgt periode klarlægges. 3) Et bidrag til klarlægningen af de skriftproducerende miljøer. Diplomerne daterer og lokaliserer sig selv, og de mange navne gør det ofte muligt at indkredse tilblivelsesmiljøerne, hvorved interessante sociale forhold/magtforhold kan belyses. Projektets afdækning af skrift og sprog fører umiddelbart til sikrere kriterier for datering og lokalisering af andre middelaldertekster, og den grundige filologiske undersøgelse af diplomerne er en forudsætning for realiseringen af en længe savnet islandsk sproghistorie. Projektet vil indtage en markant plads i nordisk diplomforskning og indgår i samarbejde med internationale forskningsprojekter af højeste standard.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Anette Vandsø Aremark
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.158.128
Projektbeskrivelse: Lydkunsten arbejder med lyd på nye måder. I "4 Rooms" (2006) anvender Jacob Kirkegaard lydoptagelser fra forladte bygninger omkring det nedsmeltede atomkraftværk i Tjernobyl til at talesætte katastrofen, mens Anne Niemetz og Andrew Pelling i "The Dark Side of the Cell" (2004) inviterer os til at lytte til levende cellers lyde ved hjælp af kompliceret nanoteknologi. Disse værker er ikke tale, men fortæller os alligevel noget. De er ikke konventionel musik, og dog bruger de lyd om kunstnerisk udtryk. De benytter ikke den form for reallyde, som vi kender fra film, selvom de refererer til lyde i verden omkring os. Værkerne er først og fremmest lydlige udsagn, som bruger de medier, der er til rådighed i et moderne medielandskab til at skabe betydning med lyd som centrum. Overfor sådanne værker mangler vi imidlertid analyseredskaber, da teoridannelserne om talens, musikkens eller filmlydens virkemåder ikke umiddelbart lader sig overføre. Dette projekt sætter sig derfor tre hovedopgaver: 1) Empirisk: Det undersøger, hvordan aktuelle lydkunstværker bruger medier i nye konstellationer for at italesætte aktuelle emner og begivenheder. 2) Teoretisk: Det bidrager til at etablere en teoretisk ramme for at forstå lydkunstens brug af medier. 3) Kulturelt: Det er en undersøgelse af den mediebetingede moderne lydkultur, og af hvordan vi forstår og formidler vores omverdenserfaring gennem lyd. Der er således ikke tale om en lydteknisk eller en musikvidenskabelig undersøgelse i snæver forstand.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Anne Folke Henningsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.819.542
Projektbeskrivelse: Museologisk forskning har vist, at museumsudstillinger ikke er neutrale formidlere af objektiv viden, og at særligt videnstilbud legitimeret gennem nationalmuseer indtager en magtfuld position med autoritative narrativer designet til at oplyse den brede befolkning. Gennem analyser af indsamlings og iscenesættelsespraksisser på Nationalmuseets etnografiske samling i første halvdel af det 20. århundrede undersøges det i projektet, hvorledes Museet organiserede og repræsenterede verden udenfor Danmark. Museets interesse for udstilling af den ikke-vestlige verden kan ses som en del af en større tendens i samtiden til gennem folkeoplysning at styrke en dansk nationalidentitet som det ’fremmedes’ modbillede. Den materialiserede kultur som Etnografisk samlings udstillinger byggedes op omkring, og de etnografiske og antropologiske teorier, som genstandene både var organiseret efter og skulle visualisere, er i fokus i projektet, der således knytter an til nyere materialitetsforskning. Gennem udvalgte, kontrasterende casestudier af indsamlingsrejser til og museal iscenesættelse af etnografika fra Grønland, Nord- og Vestafrika, Mongoliet og den indonesiske ø Nias er det projektets ambition at undersøge Etnografisk samlings rolle i samspillet mellem ’det fremmede’ og ’det danske’ i første halvdel af det 20. århundrede, hvor blandt andet den antropologiske videnskab var i udvikling, og hvor race- og kulturbegreber i særlig grad var i fokus i den danske offentlighed såvel som i videnskaben.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Mikkel Leth Jespersen
Institution: Museum Sønderjylland
Bevilget beløb: kr 1.103.170
Projektbeskrivelse: 1800-tallets kolonialisme var en af hovedkræfterne i tilblivelsen af den moderne verden. Den medførte globale omvæltninger, der ikke blot forandrede de europæiske kolonimagter og deres kolonier, men ændrede hele den globale interaktion. Et lokalsamfund i det danske monarki, der i høj grad følte denne udvikling, var købstaden Aabenraa og halvøen Løjt i hertugdømmet Slesvig. Siden 1700-tallet havde området været involveret i langfart mellem Østersøen og Middelhavet, og efter afslutningen af Englandskrigene satte stadig flere af byens skibe kurs mod Nord- og Sydamerika. Ved midten af 1800-tallet sejlede de stort set over hele verden. Sejladsen fortsatte til omkring 1880, hvor Aabenraa-sejlskibene blev udkonkurreret af de stadigt forbedrede dampskibe. Målet med projektet er først at undersøge Aabenraa-skibenes globale sejlmønstre og analysere forholdet mellem disse og den europæiske kolonialisme. Dernæst skal det undersøges, hvordan viden om den store verden kom til Aabenraa-egnen via sømændenes historier og deres hjembragte genstande, og hvad den globale kontakt betød for området. Projektet vil således kombinere forholdsvis klassisk handels og søfartshistorie med et politisk og kulturhistorisk perspektiv. Det globale vil blive forbundet med det lokale, og projektet vil således gøre op med det nationale perspektiv, der hidtil har præget kolonialismeforskningen.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Peder Dam
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.764.566
Projektbeskrivelse: Næsten halvdelen af de danske landsbyer er grundlagt i den sene vikingetid og den tidlige middelalder (ca. 850-1200). Bebyggelser med velkendte stednavneendelser som -rup, -holt, -rød og -holt er alle anlagt i denne periode, og de findes stadig i rigt tal i både Danmark, dele af det øvrige Skandinavien og i de områder i England og Normandiet, som vikingerne udvandrede til og bosatte sig i. Målet med projektet er gennem en landsdækkende kortlægning, klassificering og analyse af ca. 14.000 bebyggelsesstednavne i kombination med historiske takseringer, registreringer af arkæologiske fund og historisk-geografiske landskabsstudier at besvare hovedspørgsmålene: Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad var årsagen til de regionale forskelle? Med projektet vil det blive muligt at skrive en central del af Danmarks historie – historien om den bebyggelsesmæssige ekspansion i slutningen af vikingetiden og starten af middelalderen der i høj grad kom til at forme strukturerne de følgende mange århundrede, og som der stadig kan genfindes mange levn af i nutidens kulturlandskab. Denne brik i historien er ikke tidligere blevet analyseret og beskrevet fyldestgørende, og projektet vil være relevant langt uden for den bebyggelseshistoriske fagverden. Fx inden for landskabsforvaltningen, hvor den fornyede viden og de mange kortlægninger vil kunne anvendes i arbejdet med opdeling, prioritering og formidling af kulturlandskaberne og de landlige kulturmiljøer.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Susanne Bregnbæk
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.718.574
Projektbeskrivelse: Kristendom er under stærk fremvækst i Kina, særligt blandt kinesiske urbane unge. Denne generation af ’små kejsere’, der er vokset op efter indførelsen af Etbarnspolitiken i 1978 lever med store forventninger til deres formåen og et stigende misforhold imellem forventninger og deres aktuelle situation. På baggrund af fem måneders antropologisk feltarbejde i Beijing vil dette projekt undersøge betydning af unge kinesiske kristnes religiøse erfaringer og praksisser. Målet er 1. Politisk set: At undersøge hvorvidt unge kinesiske kristne opfatter deres religiøsitet som værende en form for modstand imod staten? Og 2. Eksistentielt set: At afdække sammenhængen imellem en erfaring af modgang og tiltrækningen af kristendommens løfte om et nyt liv. Selvom der officielt set har været religionsfrihed i Kina siden 1978 har den kinesiske stat et meget ambivalent forhold til religiøse grupperinger, der ligger helt eller delvist udenfor statens kontrol. Hvor nogle vestlige studier ser opblomstringen af kristendom i Kina som et fænomen, der vil føre til en gradvis demokratisering af Kina, er meningen i dette studie at række ud over sådanne ideologiske forudindtagelser. Ved at fokusere på sammenhængen imellem deres religiøse erfaringer og deres sociale strategier for fremtiden er hensigten at kaste nyt lys over mulighederne for social forandring i Kina
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Tobias Richter
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.203.581
Projektbeskrivelse: For ca. 12800 år siden indtrådte et pludseligt temperaturfald verden over. Det blev ca. 5 grader koldere end vor tids klima og mængden af nedbør faldt ligeledes. Denne begivenhed benævnes den Yngre Dryas og varede ca. 1300 år. Kuldeperioden menes at have haft betydelige indvirkning på befolkningen i sydvest Asien, da kulden forårsagede en hurtig udtømning af fødevare ressourcerne. De vilde kornsorter, der tidligere var en vigtig kilde til næring, blev mindre tilgængelige, da kornets geografiske fordeling blev begrænset. Stenalderfolk fra den Natufiske kultur, ca. 12500-9000 f.v.t., var afhængige af de vilde kornsorter men måtte nu vænne sig til de mere barske forhold. Dette betød at befolkningen spredte sig og man begyndte at dyrke vilde græsser, hvilket blev begyndelsen til landbruget. Denne model for landbrugets begyndelse er blevet kritiseret og man har stillet spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem kuldeperioden og den kulturelle udvikling samt omfanget af den miljømæssige indvirkning. Dette projekt vil bidrage til den debat ved at teste de kronologiske og miljømæssige parametre i den ovennævnte model. Det udvalgte område er Azraq Basin i det østlige Jordan, der har et stort forskningsmæssigt potentiale. Via udgravninger er det projektets mål at nå en bedre forståelse af timingen af sen Natufisk ekspansion ud i de tørre områder, undersøge hvilken indvirkning Yngre Dryas klimaforandringer har haft lokalt, samt skabe et mere nuanceret billede af økonomien og bosættelsesmønstre.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Claire Louise McLisky
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.945.340
Projektbeskrivelse: Dette projekt vil undersøge, hvordan udsendelsen af protestantiske missioner til oprindelige folk i Grønland og Australien har påvirket reguleringen af disse folks følelser og selvforståelse. Projektet sigter ikke kun på at påvise forskelle og ligheder i de følelsesmæssige tilgange, som europæiske evangelister har haft til de oprindelige folk i de to kontekster, men også at bidrage med ny indsigt i oprindelige reaktioner til kristendommen og kolonisering. En sådan sammenhæng samt af betydningen af lokale kulturelle, politiske og historiske faktorer i udformningen af de kristne missioners resultater. Resultaterne af denne undersøgelse vil være af væsentlig interesse for en bred vifte af interessenter; den brede offentlighed, de oprindelige samfund i både Grønland og Australien og forskere inden for national og transnational kolonial historie, missionshistorie og oprindelige folks historie. Projektet har sikret støtte fra en række centrale forskere, herunder det internationale Australian Research Council (ARC) Centre of Excellence for the History of Emotions, der har forpligtet sig til at bidrage økonomisk til forskningen og dækning af formidlingsomkostninger. Gennem samarbejde med andre forskere, der arbejder med historisk dokumentation af følelser og protestantiske missioner, vil projektet yde et vigtigt bidrag i form af ny viden inden for komparative missionsundersøgelser.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Esben Nedenskov Petersen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 1.654.560
Projektbeskrivelse: Inden for analytisk filosofi undersøges centrale erkendelsesteoretiske begreber som ’viden’ og ’begrundelse’ i almindelighed ud fra, hvorvidt anvendelsen af dem forekommer korrekt i forhold til forskellige tænkte situationer. Imidlertid påvirkes den slags vurderinger af en lang række sproglige og kognitive forhold, herunder de såkaldte pragmatiske aspekter af sproglig kommunikation, dvs. det, som er implicit eller underforstået angående situationer, hvor et begreb anvendes. Det som på denne måde er underforstået er blandt andet, at der gælder en række pragmatiske normer for, hvornår forskellige ytringer er passende eller acceptable. En sådan norm udgør omdrejningspunktet for det foreslåede forskningsprojekt; nemlig den såkaldte epistemiske norm for, hvornår det er acceptabelt at hævde, at noget er tilfældet. Ud fra en kombination af de nyeste lingvistiske og filosofiske teorier omkring pragmatiske normer for sproglig kommunikation vil projektet således undersøge følgende overordnede spørgsmål: (I) Hvilken epistemisk norm forventes sprogbrugere at overholde, når de hævder at noget er tilfældet? Hvilken grad af begrundelse forventes sprogbrugere at kunne anføre som grundlag for deres forskellige påstande? (II) Hvilken betydning har denne norm for sproglig kommunikation, når det gælder spørgsmålet om, hvordan begrebet ’viden’ skal defineres?
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Adrian John Tetteh Alsmith
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.699.720
Projektbeskrivelse: Min forskning tager udgangspunkt i følgende trilemma: (i) Et subjekts perceptuelle erfaring forenet både i og mellem dets sanser i henhold til det enkelte perspektiv (ii) Den perceptuelle erfarings perspektiverende natur skal forstås som oprindelse for den egocentriske reference ramme (iii) Adskillige distinkte egocentriske referencerammer benyttes både i og mellem sanserne. Enkeltvis har disse påstande en grad af troværdighed. Kollektivt repræsenterer (i)-(iii) inkonsistens: Perceptuel erfaring kan ikke forenes ifølge det enkelte perspektiv, hvis dette perspektiv forstås som oprindelse for en egocentrisk referenceramme, når der er adskillige distinkte egocentriske referencerammer, som opererer i og mellem sanserne. Da (i) og (ii) hovedsagligt er filosofiske teser, og (iii) har sin oprindelse i nutidig psykologi og neurovidenskab, repræsentere problemstillingen genereret af disse teser en tværvidenskabelig udfordring par excellence. Min forskning har til hensigt at imødekomme denne udfordring. Min provisoriske hypotese er, at (ii) bør afvises og i stedet erstattes af en alternativ forståelse af den perceptuelle erfarings perspektiverende natur.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Randi Starrfelt
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.676.838
Projektbeskrivelse: Hvordan kan du læse, hvad der står her? Dét er det centrale spørgsmål i dette projekt, hvor jeg ønsker at udforske de syns- og hjerneprocesser, der er nødvendige, for at vi kan læse. Der mangler stadig viden om, hvordan grundlæggende visuelle processer i de to hjernehalvdele bidrager til genkendelse af ord, og hvordan ord og bogstaver indkodes, så vi kan blive bevidste om det vi læser. I Projekt I vil jeg undersøge, hvorvidt hjerneskadede patienter med selektive læsevanskeligheder har en mere grundlæggende forstyrrelse i opfattelsen af visuelle mønstre, og om denne kan forklare deres læsevanskeligheder. Projekt II undersøger, hvordan de to hjernehalvdele bidrager til visuel genkendelse af mønstre, ord og objekter, og især hvordan læsning påvirkes af skader i visuelle områder i hhv. højre og venstre hjernehalvdel. Projekt III undersøger forholdet mellem genkendelse af bogstaver og ord, og især hvordan grundlæggende visuelle processer bidrager til, at vi kan blive bevidste om de ord vi læser. Samlet vil projektet give ny viden om, hvorledes ordbilleder opbygges i det visuelle system. Dette er vigtigt for vores forståelse af syns- og læseprocessen, men også for forståelsen af vanskeligheder med læsning og visuel genkendelse. Læsning er en central færdighed i det moderne samfund, og vanskeligheder med at afkode skriftsprog er et stort handicap. Projektet vil derfor have såvel grundvidenskabelige som kliniske implikationer.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Mads Peter Karlsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.453.324
Projektbeskrivelse: Forholdet mellem teologi og psykoanalyse har traditionelt set været præget af gensidig skepsis. Men i de senere år er der imidlertid indenfor begge discipliner dukket en række udgivelser op, som indikerer, at dette forhold er i færd med at tage en anden og mere konstruktiv form. I forlængelse af denne udvikling er projektets sigte at undersøge kristendommens etiske potentiale, samt dette etiske potentiales aktuelle relevans, gennem en psykoanalytisk læsning af næstekærlighedsbuddet og arvesyndslæren. Projektet har to teser. For det første, at arvesyndslæren rummer konturerne af en antropologi, som kan levere et kvalificeret svar på spørgsmålet om hvem næsten og det selv, der skal elske næste, mere præcis er, og således kvalificerer næstekærlighedsbuddet. Den anden tese er, at psykoanalysens driftslære kan nuancere arvesyndslærens implicitte antropologi, og dermed præciserer svaret på den første tese. Gennem efterprøvningen af disse to teser søger projektet at udvikle en etik, der, selv om den ganske vist er baseret på en specifik religiøs tradition, ikke udelukker hverken sekularisme eller andre religiøse traditioner, men tværtimod har en bestemt form for universalisme som sit omdrejningspunkt. Mere præcist, en form for universalisme, der i modsætning til samtidens anerkendelsesetik ikke tager udgangspunkt i, at vi alle inderst inde ligner hinanden, men at vi, som Freud påpeger, alle sammen på ubetryggende vis er fremmede, ikke kun for hinanden, men også for os selv.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Rasmus Sommer Hansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.529.555
Projektbeskrivelse: Eksperimenter har vist, at folks moralske og politiske intuitioner om tankeeksperimenter påvirkes af forskellige irrelevante faktorer, såsom hvor ulækre de fysiske, eksperimentelle omgivelser er. Samtidig anvender politiske filosoffer ofte tankeeksperimenter og appellerer til intuitioner som metode i deres studier, hvilket i lyset af de eksperimentelle resultater virker problematisk. Hvordan kan det faktum, at en filosof har en bestemt intuition udgøre nogen form for pålidelig kilde til viden? Projektet adresserer dette problem gennem en nyfortolkning af politisk filosofi som praksis. Dets første tese er, at denne praksis bedst kan forstås som en praktisk, politisk dialog, hvor deltagerne sigter mod at overbevise andre om korrektheden af bestemte former for kollektiv tvangsanvendelse. Dets anden tese er, at tankeeksperimenter er uundværlige for politisk filosofi, og at deres rolle er at aktivere centrale emotionelle og forestillingsmæssige evner hos deltagerne i den politiske dialog, som er nødvendige for at identificere de grunde, de deler. Den tredje tese er, at intuitioner fungerer dels som appeller til allerede delte præmisser mellem dialogpartnere, dels som konklusioner på de argumenter, som implicit indeholdes i tankeeksperimenter. Accepteres teserne, betyder det, at de eksperimentelle resultater ikke truer metoden i politisk filosofi, fordi de slet ikke ekspliciterer og evaluerer de grunde, de involverede forsøgspersoner intuitivt forholder sig til.
Projekttitel:
Bevillingsmodtager: Steffen Terp Laursen
Institution: Moesgaard Museum
Bevilget beløb: kr 1.302.716
Projektbeskrivelse: Omkring 2600 f.v.t. opstod en række komplekse bystater i det nuværende Pakistan, Afghanistan, Iran, Oman, Usbekistan og Tajikistan, og integrationen af Mellemasien opnåede hidtil usete højder. Omkring 2000 f.v.t. sluttede dette globale samfundseksperiment brat, da de urbane samfund – bl.a. Indus Civilisationen – én efter én faldt fra hinanden. Det har vist sig meget vanskeligt at forklare baggrunden for denne udvikling pga. svage data. Projektet vil belyse den uforklarede bølge af urbane kollaps med afsæt i enestående arkæologiske fund fra øen Bahrain (Dilmun) i den Persiske Gulf. I modsætning til de omkringliggende samfund blomstrede den lille bystat Dilmun, da sammenbruddene skyllede ind over Mellemasien. Denne unikke situation gør det muligt indirekte at følge kollapsets komplekse gang ved at studere Dilmuns fremmede forbindelser - bl.a. gennem gravgaver fra øens mere end 75.000 gravhøje fra perioden.