4. Organisering
Spørgsmål 4.1: Kan administrator løbende indhente opgørelser fra tilskudsmodtagerne om forbrug af timer på netværkets aktiviteter?
Ja. Styrelsen vurderer, at det er en forudsætning for effektiv styring af netværket og implementering af bevillingsgrundlaget (herunder opfølgning på budgetter og handlingsplaner), at administrator regelmæssigt, f.eks. en gang i kvartalet, kan indhente timeopgørelser fra partnerne, samt i relevant omfang andre oplysninger om aktiviteter, øvrige udgifter, medfinansiering mv., som er forbundet med bevillingen.
Spørgsmål 4.2: Må innovationsnetværket anvende Uddannelses- og Forskningsministeriets logo?
Nej, men netværket skal på hjemmesiden, i informations- og pressemateriale og ved arrangementer mv. gøre opmærksom på, at dets aktiviteter er medfinansieret af UFM.
Spørgsmål 4.3: Hvordan skal netværket udvælge og igangsætte samarbejdsprojekter?
Det er styregruppens ansvar at prioritere og udvælge samarbejdsprojekterne, eventuelt efter åbent opslag og nedsættelse af bedømmelsesudvalg. Styrelsen skal godkende projekterne som led i vurderingen af de årlige handlingsplaner.
6. Tilskudsberettigede aktiviteter
Spørgsmål 6.1: Kan der ydes tilskud til forsknings- og udviklingsaktiviteter i innovationsnetværk?
Ja, inden for samarbejdsprojekter i henhold til de krav og regler, der gælder for disse.
Spørgsmål 6.2: Hvordan adskiller et tilskudsberettiget samarbejdsprojekt sig fra kontraktforskning og levering af forskningstjenester/teknologiske serviceydelser, der ikke støttes?
Et samarbejdsprojekt indebærer reelt samarbejde mellem parterne til forskel fra et aftager/leverandør-forhold. Projektet skal således bestå af gensidige, aktive bidrag fra videninstitutioner og virksomheder til fælles udvikling af viden snarere end (gratis) levering af FoU- og testydelser. Projekterne støttes iht. art. 27 og 28 i Europa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (2014/C 198/01).
Spørgsmål 6.3: Er udvikling af GTS-ydelser tilskudsberettiget i innovationsnetværk?
Formålet med innovationsnetværk er ikke (som UFMs resultatkontrakter med GTS-institutter) at støtte udvikling af kommercielle ydelser inden for godkendt teknologisk service. Det vil blandt andet sige, at resultaterne af støttede samarbejdsprojekter skal være anvendelige og – gennem netværkets videnspredning – tilgængelige for en bred kreds af virksomheder på området, heriblandt leverandører af teknologiske serviceydelser (konsulent- og udviklingshuse mv.).
Spørgsmål 6.4: Må innovationsnetværk støtte udvikling af prototyper for virksomheder?
Tilskuddet fra SIU må ikke bruges til konkurrenceforvridende produktudvikling for enkeltvirksomheder. Eksklusiv udvikling af en prototype til en virksomhed kan derfor ikke støttes, men udvikling af prototyper, som har en klar generisk relevans og indgår i netværkets videnspredning til en bredere kreds af virksomheder, er tilskudsberettiget.
Spørgsmål 6.5: Må der være store virksomheder med i samarbejdsprojekter?
Ja. Men det gælder for samarbejdsprojekterne som helhed, at deltagerne overvejende skal være små og mellemstore virksomheder, og at resultaterne skal have relevans for en bred kreds af SMVer.
Spørgsmål 6.6: Må innovationsnetværk skrive tilskuds- og projektansøgninger for virksomhederne?
Nej, netværkssekretariatet må ikke skrive ansøgningerne. Men netværkene må gerne gennem åbne arrangementer mv. gøre opmærksom på tilskudsmuligheder, hjælpe med at finde projektpartnere og understøtte fælles idé- og projektudvikling.
Spørgsmål 6.7: Kan bevillingen anvendes til køb af computere, mobiltelefoner og andet it-udstyr?
Anskaffelse af computere og andet kontorhold er ikke tilskudsberettiget, men kan eventuelt dækkes af det indeholdte tilskud til overhead. Der kan dog i særlige tilfælde efter godkendelse fra styrelsen gives tilskud til it-udstyr i forbindelse med samarbejdsprojekter.
Spørgsmål 6.8: Kan bevillingen anvendes til betaling af udgifter til revision?
Ja. Bevillingen dækker udgifter til ekstern revisor for udførelse af arbejdshandlinger i forbindelse med administrators samlede regnskab til styrelsen samt for revision af tilskudsmodtagernes delregnskaber til administrator iht. styrelsens retningslinjer og revisionsinstruks.
Spørgsmål 6.9: Kan der gives tilskud til udarbejdelse og udgivelse af faglige rapporter, sammenfatninger, oversigter mv.?
Ja, i det omfang disse er relevante for netværkets strategi og knyttet til dets aktiviteter inden for videnspredning, matchmaking og internationalisering.
Spørgsmål 6.10: Hvilken rolle har innovationsnetværkene i forhold til aktiviteter, der er finansieret af UFMs resultatkontrakter (RK) med GTS-institutterne?
Det forventes, at GTS-institutter og innovationsnetværk samarbejder om spredning af resultater og inddragelse af virksomheder i RK-aktiviteter. RK-midler kan anvendes til dette formål.
Spørgsmål 6.11: Kan bevillingen bruges til dækning af udgifter til klyngeorganisatorisk konsolidering og tilpasning med henblik på UFMs og DEBs kommende opslag af klynge- og netværksmidler?
Udgifter til forberedelse af ansøgning under det kommende opslag af klynge- og netværksmidler er ikke tilskudsberettiget, men kan eventuelt dækkes af det indeholdte tilskud til overhead.
7. Omkostningstyper og beregning af tilskud
Spørgsmål 7.1: Hvad indgår i den løn til universitetsansatte, som SIU dækker? Hvilken årsnorm skal anvendes?
SIU dækker de faktiske lønudgifter inklusive pensionsbidrag, feriepenge, ATP, tillæg mv., samt overhead på 44 pct. Lønudgifter beregnes i overensstemmelse med institutionens godkendte praksis ved tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.
8. Tilskud og medfinansiering
Spørgsmål 8.1: Kan en klyngeorganisations egenfinansiering tælle som privat medfinansiering?
Nej. Kun bidrag fra private virksomheder (in-kind eller kontant) kan tælle som privat medfinansiering.
Spørgsmål 8.2: Kan virksomheders deltagelse i udlandsrejser tælle som privat medfinansiering?
Virksomhedsdeltageres rejseudgifter samt eventuelt deltagergebyr og lokal fælles transporttid til arrangementer kan tælle med. Kun den rejsetid fra hjem/arbejdssted til destinationen, som bruges til forberedelse, kan tælles med (i begrænset omfang).
Spørgsmål 8.3: Kan udenlandske virksomheder indgå i den private medfinansiering?
Ja, inden for rammerne af ordningens overordnede formål om ”at styrke forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder”.
9. Rapportering og udbetaling
Spørgsmål 9.1: I budgettet skelnes mellem ”SIU-bevilling” og netværkets ”Udgifter i alt”. Hvori består forskellen?
Differencen mellem SIUs bevilling og netværkets samlede budget består af tilskudsmodtagernes egenfinansiering samt privat og anden offentlig finansiering (in-kind og kontant).
Spørgsmål 9.2: Hvor i budget- og regnskabsskemaerne skal man anføre udgifter til ekstern revision og klyngecertificering?
Under ”Konsulentudgifter”.
Spørgsmål 9.3: Hvordan skal man afrapportere samarbejdsprojekter?
Samarbejdsprojekter skal afrapporteres på en særskilt linje i et aktivitetsskema eller – hvis SIU-tilskuddet er på kr. 200.000 eller derover – i et særskilt skema. Deltagende videninstitutioner og virksomheder skal nævnes med navn, hvis dette ikke fremgår af handlingsplanen. Projektets vigtigste resultater og videnspredningsaktiviteter skal ligeledes fremgå.
Spørgsmål 9.4: Innovationsnetværkene indsender årligt lister over dedikerede virksomheder til styrelsen. Skal virksomhederne informeres om dette?
Ja. De data, som videresendes, kan i visse tilfælde være omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. hvis der er tale om personer eller enkeltmandsvirksomheder. Deltagerne skal derfor informeres om, at registrerede data videregives til SFU for at indgå i InnovationDanmark-databasen, der anvendes til statistiske og videnskabelige formål. Detaljeret redegørelse og vejledning fremgår af styrelsens brev til netværkene af 29. januar 2019.
Spørgsmål 9.5: Hvornår skal ændringer i netværkets aktiviteter, budget og organisering forhåndsgodkendes af styrelsen, og hvad skal ændringsanmodningen indeholde?
Væsentlige ændringer i forhold til det godkendte bevillingsgrundlag (handlingsplan, budget, strategi mm.) skal forhåndsgodkendes af styrelsen. Det gælder f.eks. ændring på mere end 25 pct. på en post i budgettet; væsentlige ændringer i handlingsplan og strategi; skift af administrator eller netværksleder; og ændringer i partnerkredsen. Administrator skal indsende en anmodning til netværkets kontaktperson i styrelsen med en kort redegørelse for omfanget, årsagerne og konsekvenserne af ændringen. Relevante erklæringer fra involverede parter samt budget- og handlingsplanskemaer med de ønskede ændringer vedhæftes.
10. Revision
Spørgsmål 10.1: Hvilken dokumentation kræver SIU ved afregning af lønudgifter?
Tilskudsmodtagerne skal til administrator fremsende delregnskaber, der er revideret eksternt/underskrevet i henhold til styrelsens retningslinjer og styrelsens revisionsinstruks. SIU skal ikke se revisorerklæringer for de enkelte tilskudsmodtagere, men en erklæring knyttet til det samlede bevillingsregnskab.
Spørgsmål 10.2: Skal deltagerlister være underskrevet af deltagerne?
Virksomheders deltagelse i konferencer og andre arrangementer skal kunne dokumenteres for at tælle som privat medfinansiering. Dokumentation for deltagelse kan ske ved underskrifter eller eventuelt gennem digital registrering efter aftale med revisor.
Spørgsmål 10.3: Hvor lang tid skal administrator opbevare regnskaber, rapporterings- og bogføringsmateriale mv.?
Som hovedregel fem år iht. bogføringsloven.