Interview med Henrik Halkier, professor, Aalborg Universitet og Laura James, lektor, Aalborg Universitet
Henrik Halkier og Laura James er tovholdere på projektet CROCUS, der organiserer Living Lab-workshops i otte grænseområder i Europa for at finde ud af, hvilke former for kulturturisme der har størst potentiale i forskellige typer af udkantsområder, og hvilken rolle samarbejde på tværs af grænserne kan spille. CROCUS har en samlet bevilling på 22,5 millioner kroner, hvoraf 6,2 millioner kroner er til Aalborg Universitet.
Deres hold fra Aalborg Universitet arbejder med grænseområdet mellem Danmark og Tyskland, dvs. Sønderjylland og Slesvig. Som bekendt et overvejende fladt landområde med nogle mellemstore byer langs Nordsøen og Østersøen. Og så det berømte sønderjyske kaffebord.
Asterix og sønderjysk kaffebord
"Mad og gastronomi er en af måderne at skabe kulturoplevelser på i Sønderjylland og Slesvig. Her kommer det sønderjyske kaffebord samt tyske Fischbrötchen ind i billedet sammen med østers fra Vadehavet og lokale økologiske producenter. Og kulturhistorien er der også. I Sønderjylland er det store kagebord noget af det, vi kender fra krigen mod tyskerne i 1864 og frem til Første Verdenskrig. Her måtte man ikke forsamles til politiske arrangementer, og det omgik man ved at mødes til kagebord", siger Henrik Halkier.
"I vores projekt skal ejerskabet og forankringen ligge i det lokale. Turisme er meget orienteret imod og foregår i tæt samarbejde med virksomheder og offentlige instanser i det samfund, hvor vi arbejder. Meget af det, vi gør lige nu, er at møde folk i regionen, lytte til deres erfaringer og ønsker og gennem vores Living Lab udvikle nye kulturturistiske oplevelser. De forskellige former for kulturarv skal behandles forskelligt. I Dobrudzha-regionen i Bulgarien og Rumænien gælder det for eksempel om at bevare ruinerne fra Romerriget på en måde, så lokalbefolkningen inddrages, og hvordan turismeprojekter kan blive gjort til en større del af turismen ved Sortehavet og kan være med til at skabe flere arbejdspladser i området", siger Laura James.
Mad og gastronomi er en af måderne at skabe kulturoplevelser på i Sønderjylland og Slesvig
De er skøre, de romere, lyder det igen og igen i tegneserien Asterix men kan også være en ledetråd mod et af de andre grænselandsprojekter. Her skal man finde ud af, hvordan man kan skaffe flere kulturturister til Dobrudzha/Drobogea-regionen ved Sortehavet, hvor romerne i sin tid herskede, og som nu om dage er delt mellem Bulgarien og Rumænien.
"Dobrudzha/Drobogea er et af de områder, der er med i vores projekt. Generelt har EU fokus på at støtte udkantsområder i Europa, så turismen kan være med til at løfte lokalområderne på tværs af nationale landegrænser. Med nye initiativer, ny viden og nye forretningsmodeller skal vi i konsortiet undersøge, hvordan man kan udvikle landdistrikter og udkantsområder. Bæredygtighed, lokalt ejerskab og en bred forståelse for økonomi og socialt engagement i den lokale befolkning, i de lokale virksomheder, kommuner og i turistforeningen er vigtige ingredienser i projektet", siger Laura James.
Foto: Getty Images
Fra Aalborg og ud i Europa
CROCUS sigter mod at bidrage til at løse de socioøkonomiske udfordringer, som landdistrikter og udkantsområder står over for gennem fremme af kulturel og kreativ turisme.
Det er det overordnede formål med det Horizon Europe-projekt, som professor i regional- og turismestudier Henrik Halkier og lektor Laura James, begge fra Aalborg Universitet, har koordinatorrollen på.
"Vi har som koordinatorer og principal investigators for CROCUS både en ledelsesopgave, der skal løses, og en forskningsmæssig opgave", siger Henrik Halkier.
Vi synes jo selv, at vi har samlet nogle af de klogeste inden for området med universiteter og turistforeninger”
De to forskere fra Institut for Kultur og Læring ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet havde i fællesskab søgt på et Horizon Europe-opslag med fokus på de udfordringer, som ligger i udviklingen af landdistrikter og udkantsområder i Europa. Europa-Kommissionens strategi er, at de områder skal have høj prioritet i fremtiden. Det er områder med en del fællestræk: Det er landdistrikter, ofte i fjerntliggende områder med en aldrende befolkning, ofte med et dårligt uddannelsesniveau og lave indkomster, men til gengæld er områderne tit rige på kulturarv, der kan have potentiale turismemæssigt.
Der er ti partnere med i CROCUS fra ni forskellige lande.
"Vi synes jo selv, at vi har samlet nogle af de klogeste inden for området med universiteter og turistforeninger. Nu bruger vi meget tid på at organisere og samle konsortiet. Det er den rolle, vi har påtaget os, og vi gør det med glæde", siger Henrik Halkier.
"EU har godkendt vores projektansøgning, og de elementer, vi har med dér, skal vi leve op til. EU er med årene blevet mere skarpe på deres mål. Der er flere ting, vi skal opfylde, så der er ikke plads til mange improvisationer. Der er en fast struktur, hvor vi skal skrive et vist antal artikler, interviewe de rigtige personer i lokalmiljøet, snakke med politikere, afholde seminarer og samtidig måle vores forskning på alle tænkelige måder", tilføjer Laura James.
På skuldrene af egen erfaring
Henrik Halkier og Laura James mødte hinanden i forskerverdenen, da de begge var partnere på et andet EU-projekt. Dengang var Laura James tilknyttet et universitet i England, men hun har de seneste otte år været ansat på Aalborg Universitet.
"Det er lidt som at vende tilbage til, hvor vi kom fra. Vi prøver at lære af det forrige Horizon-projekt, hvor vi ikke selv var koordinatorer. Vi forsøger at tage de gode ting med over i CROCUS og undgå de ting, der ikke fungerede i det gamle projekt", siger Henrik Halkier.
Foto: iStock
I det forrige projekt var der 22 partnere, og det var lige i overkanten, når gruppen skulle samles, og de forskellige interessenter skulle forsøge at gå i samme retning.
"Dengang gik projektet over fem år, i dag er tidsrammen tre år, så vi prøver at organisere CROCUS meget mere. Vi har en præcis beskrivelse af de enkelte etaper over de næste tre år. Vi skal hele tiden være to the point, så vi ikke spilder tiden. Dette projekt er mere detaljeorienteret, så vi skal holde øje med, om vi selv og vores partnere holder vores mål. Det giver mere arbejde som projektleder", siger Laura James.
De sammenligner de to EU-projekter med musik. Det første projekt var som improvisationer over et tema. Der blev spillet fri jazz over fem år, men man vidste ikke helt, hvordan det hele skulle ende. I CROCUS er komponisterne Henrik Halkier og Laura James, de andre partnere spiller efter de samme noder, og alle prøver at få det til at lyde virkelig godt.
"EU’s projekter inden for, hvad der nu om dage i den tekniske jargon hedder Global Challenges-søjlen, er blevet meget mere målrettet. De tidligere projekter var tættere på grundforskning – som naturligvis også er vigtigt – men i denne søjle er der meget fokus på den samfundsmæssige effekt af forskningen. Det er vigtigt, at den forskning, vi laver, har et tydeligt fokus på problemer, man gerne vil have løst i samfundet, og altid problemstillinger, som går på tværs af EU-landene", siger Henrik Halkier.
"I CROCUS er vi tvunget til at gøre en forskel. Jeg synes, det er godt og vigtigt, at vi skal leve op til nogle krav. Det gør det faktisk nemmere at holde styr på, hvordan det går med projektet, og hvilken retning vi bevæger os i, når vi samarbejder og koordinerer med forskere på tværs af Europa", siger Laura James.
Det er ikke for begyndere at stå i spidsen for et stort EU-projekt, og derfor er det supervigtigt, at man begynder som ”almindelig deltager”
Det er ikke kun løse påstande, når de to forskere siger, at man skal være mere specifik nu end tidligere. Kravene er, at der findes løsninger, der kan skabe grundlag for forandringer.
"Når man kigger på karriere og forskning, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi aldrig havde været i stand til at designe eller lede CROCUS, hvis ikke vi begge to havde haft erfaringer fra tidligere projekter. Vi står så at sige på skuldrene af vores egen erfaring. Når yngre kollegaer siger, at det virker cool, at vi er blevet koordinatorer for et stort EU-projekt, siger vi altid, at de skal prøve at komme med som partner i et EU-projekt. Dér skal man lytte og lære, så man måske senere kan få sit ”eget projekt”. Det er ikke for begyndere at stå i spidsen for et stort EU-projekt, og derfor er det supervigtigt, at man begynder som ”almindelig deltager”", siger Henrik Halkier.
Foto: Shutterstock
Koordinatorrollen åbner døre
Når CROCUS er afsluttet i 2027, skal projektet gerne have resulteret i to ting: Partnerne skal have udviklet nogle redskaber, som kan bruges i udviklingen af innovative og inklusive former for kulturturisme, der kan styrke udkantsområderne. Samtidig skal der skabes nogle modeller, som kan bruges i fremtiden i tilsvarende egne af EU, hvor man gerne vil fremme og styrke den lokale socioøkonomiske udvikling gennem kulturturisme.
Dertil kommer så, hvad Henrik Halkier og Laura James får ud af EU-projektet personligt, forsknings- og karrieremæssigt.
"Vi lærer en masse af at være projektkoordinatorer. Vi får en erfaring, som vi selv kan bruge, men som vi også kan dele ud af til andre. Chancen for at blive inviteret med i andre projekter vokser gennem det netværk, vi opbygger gennem CROCUS. Samtidig er det virkelig et projekt, som gør en forskel i verden, og hvis vi lykkes, vil vi ende med at kunne rådgive politikere om fremtidens turismepolitik i grænseområderne i Europa. Når det så er sagt, er jeg med mine 67 år også i den sidste del af min karriere på universitetet. Jeg har forsket, undervist, været institutleder og dekan. De sidste år, jeg har tilbage, bliver som forsker og koordinator på dette projekt, og det stortrives jeg virkelig med", siger Henrik Halkier.
"For mig er det anderledes. Med mine 44 år er jeg nærmere midtvejs i karrieren, og med et budget på 22,5 millioner kroner er CROCUS det største projekt, jeg har været med i. Officielt er Henrik jo koordinator, men jeg har allerede lært en masse af at være med. Man får et ubetaleligt internationalt netværk blandt forskere, politikere, embedsmænd, virksomheder, folk fra Europa-Kommissionen og andre institutioner, hvor man er i dialog med beslutningstagerne. På den måde kan jeg være med til at påvirke Europas fremtidige turismepolitik. Jeg er samtidig vejleder for en ph.d.-studerende, som er med på projektet. Lige nu er det utroligt spændende, men jeg håber også at blive inviteret med i andre projekter, og en af mine personlige ambitioner er at blive koordinator for et EU-projekt en dag", siger Laura James.
FACTS OM CROCUS
Bevilling: 22,5 mio. kroner
Antal partnere: 10
Varighed: 3 år
Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation