Isen blev deres forskerskæbne

Interview med Till Soya Rasmussen og Jørgen Buus-Hinkler, begge forskere og ph.d., DMI, Danmarks Meteorologiske Institut

Det var en mørk aften i januar 1959. Stormen rasede i farvandet omkring Grønlands sydspids Kap Farvel, hvor man om vinteren risikerede at møde vindstød af orkanstyrke, kulde, mørke, sne, tåge og isbjerge. Denne aften er det nye danske skib M/S Hans Hedtoft på vej hjem til Danmark på sin jomfrurejse, København–Julianehåb–København. Men noget er gået galt. Telegrafisten på Hans Hedtoft meldte, at skibet, der ikke kunne synke, havde ramt et isbjerg, og vand trængte ind. M/S Hans Hedtoft – Danmarks Titanic – sank. 95 personer mistede livet i en af de største katastrofer i dansk søfartshistorie.

"Efter den tragiske ulykke, og der havde været mange ulykker på havet, før M/S Hans Hedtoft sank, blev Iscentralen – der nu hedder Den Grønlandske Istjeneste – etableret. DMI var med fra begyndelsen og har siden haft ledelsen. Det er med de rødder, at vi er med i projektet ACCIBERG. Formålet med projektet er at forbedre prognoser for havis og isbjerge, blandt andet ved at forbedre dataassimilering", siger Till Soya Rasmussen, forsker og ph.d. ved DMI.

Ved hjælp af satellitbilleder skal vi blive bedre til at indsamle data og finde ud af, hvordan isbjerge og isflager bevæger sig afhængig af vind og vejr

Han er en af DMI’s repræsentanter i Horizon Europe-projektet sammen med kollegaen, forsker og ph.d. Jørgen Buus-Hinkler. Der er syv andre europæiske partnere med i ACCIBERG, der startede 1. januar 2024 og slutter 31. december 2026. Den samlede bevilling er på cirka 22,5 millioner kroner, hvoraf DMI’s andel lyder på cirka 1,5 millioner kroner.

"ACCIBERG går ud på at forudsige isbjergenes og havisens bevægelser. Blandt andet ved hjælp af satellitbilleder skal vi blive bedre til at indsamle data og finde ud af, hvordan isbjerge og isflager bevæger sig afhængig af vind og vejr. Her på DMI skal vi konkret bidrage med observationer og modellering. Målet er at sikre bedre sikkerhed for søfarten i arktiske områder", siger Jørgen Buus-Hinkler.

Foto: Getty Image

DMI’s deltagelse i ACCIBERG ligger tæt op ad det europæiske Copernicus-program, hvor der bliver indsamlet og transformeret data fra eksempelvis satellitter og lavet målinger til operationelle tjenester for at give information om jordens land, havområder og atmosfære for at overvåge klimaændringer, støtte europæisk nødstyring og værne om civile.

"I ACCIBERG har vi fået et tættere samarbejde med Nansensenteret, der er det anerkendte norske miljøinstitut, der laver forskning og udviklingsarbejde rettet mod fysiske og biologiske forhold i lokale havområder, i Arktis og globalt. Det er værdifuldt at have dem som samarbejdspartnere. Samtidig styrker DMI’s deltagelse her også samarbejdet med vores europæiske partnere i Copernicus-programmet, som fremmer fælles løsninger på miljø- og klimaudfordringer", forklarer Till Soya Rasmussen.

Samtidig taler ACCIBERG direkte ind i DMI’s rolle i Den Grønlandske Istjeneste, hvorfra instituttet har erfaring med at samarbejde med skibsførere eller styrmænd med solid erfaring fra de barske grønlandske farvande.

Kombinationen af navigatører fra handelsflåden og samarbejdet med hæren og naturvidenskabsfolk fra DMI har været en unik kombination, der har været helt afgørende for den fantastiske teknologiske udvikling fra ren observationstjeneste til avanceret satellitovervågning.

Foto: iStock

Samarbejde og opbygning af internationalt netværk

Både Jørgen Buus-Hinkler og Till Soya Rasmussen har været med i mange forskningsprojekter både i EU-regi og i andre sammenhænge. Med deres henholdsvis 53 og 47 år kender de gamet – så at sige.

"I Danmark er der jo ikke så mange midler sat af til forskning inden for vores felt, så vi er dybt afhængige af at få del i EU’s puljer for forskning. Vi søger mange af dem, hvor det er relevant for os. Det her Horizon Europe-projekt er stort med mange partnere, så vi håber at kunne gøre en forskel. Men man ved det faktisk aldrig. Denne gang har vi fået nogle nye partnere i Europa, så på den måde er det udvidende for vores forskning", siger Jørgen Buus-Hinkler.

En af de gode ting ved disse Horizon-projekter er, at man plejer netværket med forskere, man kender, og samtidig skaber nye relationer

En gang imellem mødes de to forskere fra DMI med deres partnere. Sidst på året i 2024 var de for eksempel til en workshop i ACCIBERG-projektet, der blev holdt af de italienske partnere fra Consiglio Nazionale delle Ricerche, det italienske forskningsråd.

"En af de gode ting ved disse Horizon-projekter er, at man plejer netværket med forskere, man kender, og samtidig skaber nye relationer. Da det er forskning, skal vi jo også publicere, hvilket er med til at booste vores netværk. Men relationerne og netværkspleje er nok det vigtigste. Jeg tror, vi kom med i ACCIBERG, fordi vi tidligere har arbejdet sammen med nogle af de andre partnere som en del af Copernicus Marine Services med fokus på observationer af isbjerge", slutter Till Soya Rasmussen.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation