Nyudnævnt professor: EU-projekterne har hjulpet mig til at bygge min personlige karriere op

Interview med Martin Drews, fysiker og datalog, DTU, Danmarks Tekniske Universitet

"Jeg kan kun takke de EU-programmer, som har støttet mig gennem tiden, og som har givet mig muligheder for at lave det, jeg brænder for. EU-projekterne har hjulpet mig til at bygge min personlige karriere op. Samarbejdet på tværs af Europa og et exceptionelt netværk kan ikke undervurderes. Det er ganske enkelt derfor, at jeg i dag kan kalde mig professor", siger Martin Drews.

Han er 52 år gammel, uddannet fysiker og datalog fra Københavns Universitet, hvor han også tog sin kandidatgrad. Efter en kort periode i det private tog Martin Drews sin ph.d. på Forskningscenter Risø, hvor han også efterfølgende var postdoc. Derfra gik turen til DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, hvor han stille og roligt blev en anerkendt klimaforsker, der de seneste 12 år har været tilknyttet DTU.

Når man samarbejder med de dygtigste, bliver ens egen forskning hele tiden opkvalificeret

"I hele det puslespil har EU-projekterne spillet en stor rolle. Det er en slags knopskydning. Som forsker arbejder du dig hele tiden længere og længere ind i dit fagområde. Der åbner nye døre, som giver nye muligheder. I dag har vi på DTU partnere, der er førende inden for europæisk klimaforskning. Det er ganske enkelt trendsætterne inden for vores forskning, som vi samarbejder med. De store tunge forskertyper fra blandt andet Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien og Østrig. Når man samarbejder med de dygtigste, bliver ens egen forskning hele tiden opkvalificeret", siger Martin Drews.

Når man har deltaget i så mange EU-projekter, som Martin Drews har, så bygger meget af forskningen videre på tidligere forskning i tidligere EU-konsortier.

"Lige nu er jeg med i flere projekter. Blandt andet et, der hedder ACCREU. Det er nok det mest prestigefyldte konsortium, jeg nogensinde har været med i. Det består af en perlerække af førende forskere, der bidrager til FN’s Klimapanel, og som vejleder Europa-Kommissionen om, hvordan de skal handle, når det gælder klimaforandringerne. Da vi kom med i ACCREU, var vi de eneste nye partnere i forhold til flere tidligere projekter, så der rykkede vi virkelig et niveau op. Det var meget ærefuldt og prestigefyldt at komme med i ACCREU, og det er vi meget stolte af", siger Martin Drews.

Foto: Shutterstock

Kraftig regn, oversvømmelser og højere temperaturer

I de senere år har Europa oplevet ekstrem varme, tørke, naturbrande og oversvømmelser. Denne type hændelser og deres konsekvenser vil kun blive oftere og værre, hvis ikke der handles.

"Rigtig mange af de alvorlige ulykker, der grundet klimaforandringerne har ramt Europa, koster millioner af kroner for det enkelte land og for EU. Klimaet tager jo ikke specielt hensyn til landegrænser eller til specifik lovgivning i en bestemt region. Derfor har EU gennem flere af deres Horizon-programmer fokus på forskning, der skal ende med løsninger og planer, som gør EU stærkere i forhold til klimatilpasning", siger Martin Drews.

Lige nu er DTU og Martin Drews med i det ​4-årige Horizon Europe-projekt DIRECTED. Projektet har 17 partnere og et budget på cirka 40 millioner kroner.

Gennem Horizon Europe og DIRECTED bliver der skabt synergier, hvor vi genererer viden og indsigter, som vi kan give videre

Formålet med DIRECTED er at forbedre evnen til at reagere på ekstreme vejrhændelser ved at levere skræddersyet information til de mange aktører, som både er involveret i beredskabsindsatser og langsigtet klimatilpasning. Konkret skal partnerskabet udvikle overskuelige og håndterbare værktøjer, som kombinerer både klimarisikovurderinger, katastrofevarsling, styring og kommunikation til brug for både beredskaber og planlæggere.

"DIRECTED skal være med til at nedbryde de siloer, som ofte opstår, når der ikke er data- og vidensudveksling på tværs af grænser eller mellem regioner inden for samme land. Vi fik øjnene op for dette problem i forbindelse med oversvømmelserne i Rhinen i sommeren 2021. Der var på forhånd varslet store mængder nedbør og mulighed for oversvømmelser, men på en eller anden måde gik alt alligevel galt. Primært fordi der ikke var datadeling på tværs af regionerne i området, men også fordi den rigtige kommunikation mellem beredskabet og andre involverede parter var mangelfuld. Al den viden, som eksisterede, var ikke til rådighed for de instanser, som havde brug for den. Det endte jo med en katastrofe med mere end 200 døde, blandt andet fordi flere ikke fik den hjælp, de havde brug for, såsom evakuering i tide", siger Martin Drews.

I DIRECTED kigger man på områderne ved Rhinen såvel som andre områder, der har oplevet markante oversvømmelser, såsom Emilia Romagna, Donau og Roskilde Fjord. Derfor er Region Hovedstaden også en af partnerne.

"Roskilde Fjord er netop for nyligt blevet udpeget som risikoområde af Kystdirektoratet, når det gælder øget risiko for oversvømmelser. Som dansk case i projektet er den ramt lige ned i kernen. Sammen med relevante aktører som kommuner, regionen, beredskabet, DMI og Kystdirektoratet skal vi med vores forskning og innovation øge robustheden i forhold til klimaekstremer i og omkring Roskilde Fjord", siger Martin Drews.

Foto: iStock

DTU skal sammen med lokale interessenter kortlægge og analysere forhindringer og barrierer for at reagere på klimarisici. De skal så udvikle relevante og brugbare løsninger, der vil reducere risikoen ved klimakatastrofer. Herunder skal tilgængeligheden og anvendelsesmuligheden af data og modeller styrkes.

"Det rigtig spændende for mig er dog, at vi ikke kun skal finde løsninger, som hjælper omkring Roskilde og i Danmark. Gennem Horizon Europe og DIRECTED bliver der skabt synergier, hvor vi genererer viden og indsigter, som vi kan give videre til ikke bare vores projektpartnere, men også kolleger fra søsterprojekter, og modsat får vi gavn af deres forskning", siger Martin Drews.

Som forsker med fokus på modellering og klimaforskning er Martin Drews ualmindeligt glad for samarbejdet på tværs af forskellige aktører og funktioner både i den danske case og i det store, fælles DIRECTED-projekt. Han mener, at man skal forske interdisciplinært, hvis man skal rykke noget.

Målet er jo, at vi skal overføre vores viden på tværs af Europa

"Når vi er færdige i 2026, skal vi gerne være nået i mål, så vi kan vise, at det er muligt at bygge broer og sætte retning for en mere robust fremtid, der tager højde for de stigende risici for naturkatastrofer som følge af klimaforandringerne. Det gælder med hensyn til nedbør og oversvømmelser, som vi undersøger i DIRECTED, men også med hensyn til skovbrande og storme, temperaturstigninger osv. Vi skal flytte noget, vi skal vise vejen, vi skal implementere løsninger. Vi skal udvikle og samtænke klimaløsninger, så alle vigtige instanser er med, og så de samtidig støtter op om en bæredygtig fremtid", siger Martin Drews.

For den nyudnævnte professor fra DTU er DIRECTED-projektet et godt eksempel på alt det, som et godt EU-finansieret forskningsprojekt skal kunne.

"DIRECTED er i stand til at løfte avancerede problemstillinger. Lige nu er det inden for de lande, som partnerskabet repræsenterer. Men målet er jo, at vi skal overføre vores viden på tværs af Europa, så nogle af de lande, som måske ikke er så langt fremme med klimaforskning, også kan bruge vores resultater. Til sidst kan vi skubbe folk og lande i den rigtige retning, hvor vi samtænker vores bæredygtige løsninger. Det er jo meget mere end win-win", siger Martin Drews.

At skabe netværk og rejse i Europa for sammen med ligesindede at finde løsninger på unikke problemstillinger, det er stort

Karrieren op i gear

Som et lille kuriosum blev Martin Drews, få timer før interviewet til denne artikel, udnævnt af DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev til et nyt professorat. Selvsagt en stor dag for en mand, der har viet sit arbejdsliv til forskningen.

"Det er helt klart, at arbejdet gennem Horizon-projekterne og andre EU-forskningsprogrammer har spillet en stor rolle. At skabe netværk og rejse i Europa for sammen med ligesindede at finde løsninger på unikke problemstillinger, at udvikle sig, at vokse i anseelse og at blive taget med i andre forskeres programmer, det er stort. Men at det hele bliver kronet med en professortitel, er højdepunktet", siger Martin Drews, der selv kommer fra en ikkeakademisk baggrund med en far, der oprindelig var uddannet på B&W, og en mor, som var sekretær.

At det hele bliver kronet med en professortitel, er højdepunktet

Han er beæret over at være blevet kaldt en markant stemme inden for klimaforskning i Europa, men beskedenhed præger også hans svar.

"Det er en europæisk elite, som udmærker sig på alle måder. Vi er på vej derop, men vi er ikke på det niveau endnu. Men der er jo også kun gået 12 år med vores specielle forskning på DTU. Det er lange seje træk, og endnu har ingen i vores sektion modtaget en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til fri forskning", siger Martin Drews, der smilende tilføjer:

"Jeg har søgt mange EU-projekter, men endnu ikke en ERC-bevilling – der er ingen tvivl om, at det er et af mine næste mål. Jeg er i hvert fald mere klar i dag end nogensinde før. Jeg er nok meget ideologisk, og som klimaforsker vil jeg gerne være med til at bryde grænser og gøre en forskel i den verden, vi lever i. Og jeg vil rigtig gerne tale Horizon Europe-projekter op, for de kan så mange forskellige ting, både forskningsmæssigt og for den enkelte forsker", slutter Martin Drews.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation