Gå til indhold

Øjne i himlen skal hjælpe ved naturkatastrofer

Et bachelorprojekt om en drone, der kan levere pizza, fik en helt anden relevans under skovbrandene i 2018. I dag står de tidligere studerende bag virksomheden Robotto, og de deltager i et Horizon Europe-projekt om droner og høst af realtidsdata ved brande og oversvømmelser.

Interview med Kenneth Richard Geipel, co-founder og CEO i Robotto

WP_Skovbrand_1920X1280_12062024.jpg

Da tre studerende på Aalborg Universitet skulle skrive deres bachelorprojekt i robotteknologi, valgte de at bruge et år i stedet for de seks normerede måneder. De ville gerne takle en mere kompleks udfordring, end man kan nå på et halvt år.

”Vores første idé var at lave en pizzaleveringsdrone, fordi vi var trætte af at gå ned til pizzariet. Det var i sommeren 2018, hvor vi så rekordmange skovbrande i verden. Vi besluttede at være mere seriøse og bruge det, vi kunne. Vi ville gerne hjælpe brandmændene, der skulle slukke de her store brande,” fortæller Kenneth Richard Geipel, co-founder og CEO i Robotto.

Under forløbet udviklede de en ny metode til at bruge neurale netværk (kunstig intelligens) på droner og at udregne objekter i 3D ved hjælp af et enkelt kamera.

Autonome droner danner overblik

Et af de store problemer ved skovbrande er, at det er svært for brandmændene at danne sig et overblik over områderne, der brænder. De data, som de kan få adgang til, kommer fra satellitbilleder, og er typisk over 12 timer gamle.

Det forsinker processen at bruge tid på at få overblik og derefter finde ud af, om brandmændene har de rette ressourcer til at bekæmpe branden.

WP_Drone_1920X1280_12062024.jpg

”Med vores teknologi kan dronerne flyve autonomt og indsamle data i realtid,” forklarer Kenneth Richard Geipel. Ude på dronen, der har et vingefang på 3,5 meter, sidder forskellige sensorer, et højopløsningskamera og en laser, der alle indsamler data om afstande, flammer, røg og varme. På dronen sidder også en processor, som behandler data med det samme og laver et kort i realtid, som kan sendes til mandskabet.

Vi sagde fra starten, at vi er nørder, der ingenting ved om forretningsudvikling. Og det var alle helt med på.

”Dronen er i stand til at forstå, hvad den ser, og selvstændigt tage beslutninger om, hvor den skal flyve hen, og hvad kameraet skal pege på,” uddyber Kenneth Richard Geipel.

Fra studerende til iværksættere


Bachelorprojektet kastede to videnskabelige artikler af sig, men måske endnu vigtigere inviterede Aalborg Universitet Robottos grundlæggere med på en række konferencer, hvor de fungerede som en innovationscase og et godt eksempel på en spinoffvirksomhed. ”Vi mødte en masse private investorer, der forsikrede os om, at hvis vi ville forfølge idéen, så var de klar til at smide penge efter det. Når der er så mange, der siger, at det er værd at løbe efter, så begynder man også selv at tro på det. Derfor startede vi Robotto i 2019,” fortæller Kenneth Richard Geipel.

WP_KlodeDrone_1920X1280_12062024.jpg

Helt fra start var der altså opbakning fra universitet og investormiljøet. Eftersom der (heldigvis) ikke er nogle nævneværdige skovbrande i Danmark, kiggede Robotto fra starten ud over landets grænser.

Det afstedkom, at Robotto blev inviteret med i EU-projektet OVERWATCH.

En stejl læringskurve

Robotto er et eksempel på, hvordan den rigtige teknologiske løsning, målrettet konkrete problemer i verden, kan vokse til reelle produkter på meget kort tid. ”Det har været en stejl læringskurve at nå dertil. Vi har dog været heldige med det investorkonsortium vi fik, da vi grundlagde virksomheden. Vi sagde fra starten, at vi er nørder, der ingenting ved om forretningsudvikling. Og det var alle helt med på. Tidligere holdt vi nogle månedlige møder, hvor vores investorer var mere mentorer end investorer, og det hjalp os virkelig. Vi fik forståelse af, hvad det vil sige at oprette og drive en virksomhed. Det var vigtig læring for os og afgørende for at blive inviteret med i EU-projektet,” fortæller Kenneth Richard Geipel.

Men hvordan har det været at blive hvirvlet ind i et stort EU-projekt som noget af det første, når man kun lige akkurat har lært at gå?

”Vi tænkte meget over, om vi var gode nok til at være med i sådan et projekt. Vi var heller ikke klar over, hvor meget rapportering det indebar. Vi vidste ikke, hvor meget vi reelt kom til at udvikle i forhold til at udfylde papirer. Her er vi blevet positivt overraskede. Efter selve ansøgningen synes jeg egentlig, det har været forholdsvis let med administrationen,” afslutter Kenneth Richard Geipel.

FACTS

Bevilling: 22,4 mio. kroner

Varighed: 3 år

Antal partnere: 10

Artiklen er skrevet af journalist Berit Viuf

Udgivet juni 2024.