Gå til indhold

Hvad er forskellen på ERC-ansøgningens del B1 og del B2?

Del B1 læses kun af det ERC-panel, den stiles til, som er topforskere inden for ens eget og tilstødende forskningsområder. B1-delen skal derfor være faglig, men også læsevenlig, hvilket også betyder, at den skal være sælgende - gerne med en fængende titel og et skarpt ’Summary’. Del B1 skal fylde i alt fem sider, derudover CV og publikationsliste.

Del B2 læses både af panelmedlemmer samt fjernbedømmere, der er eksperter inden for ens snære forskningsområder. Man kan derfor gå meget mere fagligt i dybden i B2. Del B2 skal fylde 14 sider, hvilket betyder, at der er god plads til at beskrive state-of-the-art samt ens metode.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen