Præevaluering af Horizon 2020-samarbejdsprojekter

Præevalueringsordningen giver mulighed for, at danske ansøgere, der er koordinatorer for en ansøgning til et Horizon 2020-samarbejdsprojekt, gratis kan få foretaget en grundig og uvildig præevaluering af deres udkast til en Horizon 2020-ansøgning af to eksterne evaluatorer.
Kontakt
Christian Holstein
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 66
Email: cho@ufm.dk
Lisbet Elming
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 52
Email: lel@ufm.dk

Formålet er at gøre de danske koordinatoransøgninger endnu bedre. En grundig gennemlæsning af fagligt kvalificerede evaluatorer kan hjælpe med at luge fejl og mangler ud og styrke ansøgningen yderligere. Præevalueringen kan således være med til at bane vej for, at ansøgningen får succes i den endelige evaluering i Horizon 2020.

Ordningen stiller midler til rådighed for aflønning af to præevaluatorer per koordinatoransøgning. Der er løbende registrering til ordningen, men registrering skal ske senest 7 dage før ansøgningsfristen til Horizon 2020.

Ansøgeren/konsortiet kan selv frit vælge op til to eksterne evaluatorer, hvis specifikke kompetencer giver størst nytte i relation til ansøgningen. Ansøger har således også mulighed for at indgå aftaler om præevaluering med kvalificerede evaluatorer uden for Danmarks grænser.

Hvem kan søge?

Ordningen retter sig mod projektkoordinatorer af Horizon 2020-samarbejdsprojektansøgninger, hvor koordinator har ansættelsessted i Danmark.

Følgende Horizon 2020-projekttyper er omfattet af præevalueringsordningen:

  • Research & Innovation Actions (RIA)
  • Innovation Actions (IA)
  • Coordination and Support Actions (CSA)
  • ERA-NET Cofund
  • Fast Track to Innovation (FTI)
  • MSCA Innovative Training Networks (ITN)
  • MSCA Research & Innovation Staff Exchange (RISE)
  • Pre-commercial Procurement Actions (PCP)
  • Public Procurement of Innovative Solutions Actions (PPI)

Hvad kan man få tilskud til?

Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler op til 4.500 kr. til hver præevaluator for evaluering af en ansøgning. Beløbet er baseret på en timesats på 600 kr. incl. overhead og et tidsforbrug pr. evaluering på op til 7,5 timer.

Der ydes ikke tilskud til selve forskningsprojektet.

Retningslinjer for præevalueringsordningen

Hvordan søger man?

 

1.

Koordinator registrerer sit projekt i E-grant senest 7 dage før Horizon 2020 ansøgningsfristen.

2.

Koordinator skal aftale præevalueringen med op til 2 præevaluatorer, der ikke er ansat på samme institution som koordinator, og som heller ikke på nogen måde er involveret i Horizon 2020-projektansøgningen. Navne, ansættelsessted og email på de to præevaluatorer skal fremgå af registreringen i E-grant i punkt 1.

Koordinator skal også sende den korrekte evalueringsskabelon til præevaluatorerne. Præevalueringen skal rapporteres i én af nedenstående evalueringsskabeloner.

Links til de korrekte evalueringsskabeloner findes her:

3. Koordinator skal senest 72 timer før Horizon 2020-ansøgningsfristen sende ansøgningsudkastet til præevaluatorerne og uploade det på sagen i E-grant.
4.

Koordinator uploader senest 24 timer før Horizon 2020-ansøgningsfristen de udfyldte præevalueringsskemaer til E-grant.

Den korrekte evalueringsskabelon skal benyttes (jf. ovenfor) og alle ansøgningens hovedafsnit skal præevalueres.

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for Styrelsens udbetaling af præevaluatorernes honorar, at denne tidsfrist overholdes.

5.

Koordinator uploader honorarskema på sagen i E-grant.

Styrelsen vil herefter udbetale honoraret til præevaluatorerne.

Senest opdateret 03. april 2019