Formålet med ordningen er at løfte kvaliteten af danske koordinatoransøgninger, så de står stærkere i EU-evalueringen. En grundig gennemlæsning af fagligt kvalificerede evaluatorer kan luge fejl og mangler ud og styrke ansøgningen yderligere. Præevalueringen kan således være med til at bane vej for, at ansøgningen får succes i den endelige evaluering i Horizon Europe.
Ordningen stiller midler til rådighed for, at hver koordinatoransøgning kan aflønne to præevaluatorer. Koordinatoren kan frit vælge op til to eksterne evaluatorer, hvis specifikke kompetencer giver størst nytte i relation til at vurdere ansøgningen. Det er også muligt at indgå aftaler om præevaluering med kvalificerede evaluatorer uden for Danmarks grænser.
Hvem kan søge?
Ordningen retter sig mod koordinatorer af ansøgninger om Horizon Europe-samarbejdsprojekter, hvor koordinator har ansættelsessted i Danmark.
Et samarbejdsprojekt er defineret som et projekt med mindst tre deltagere fra tre forskellige EU-lande og associerede lande.
Hvornår skal koordinator søge?
Der er løbende registrering til ordningen, men registrering skal ske senest syv dage før ansøgningsfristen til Horizon Europe.
Hvad kan koordinator få tilskud til?
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen betaler op til 4.500 kr. til hver præevaluator for evaluering af en ansøgning.
Beløbet er baseret på en timesats på 600 kr. inkl. overhead og et tidsforbrug pr. evaluering på op til 7,5 timer.
Der ydes ikke tilskud til selve forskningsprojektet.
Retningslinjer for præevalueringsordningen
Hvordan søger koordinator præevalueringsordningen?
I skemaet nedenfor er angivet de forskellige trin i at søge midler fra ordningen. Det er vigtigt at overholde tidsfristerne.
Hvornår | Hvem |
Hvad |
Senest syv dage før deadline i Horizon Europe |
Koordinator |
Opret en sag i e-grant |
Det anbefales at lave aftalen i god tid |
Koordinator |
Lav aftale om præevalueringen med op til to evaluatorer. De to evaluatorer må ikke være ansat på samme institution som koordinator, og de må ikke være involveret i Horizon Europe-ansøgningen. Send den korrekte evalueringsskabelon (se nedenfor) til præevaluatorerne. Husk, at alle hovedafsnit i ansøgningen skal præevalueres. |
Senest 72 timer før deadline i Horizon Europe | Koordinator | Send udkastet til Horizon Europe-ansøgningen til præevaluatorerne og upload det samtidig på sagen i e-grant. |
Senest 24 timer før deadline i Horizon Europe |
|
Upload de udfyldte præevalueringsskemaer til e-grant. Denne tidsfrist skal overholdes, ellers udbetaler Styrelsens ikke honorar til præevaluatorerne. |
Efterfølgende |
Koordinator |
Upload honorarskema på sagen i e-grant. |
Når honorar-skema er uploadet |
Uddannelses- og Forsknings-styrelsen |
Udbetaling af honoraret til præevaluatorerne. |
Evalueringsskabeloner
Evalueringsskabelonen kan downloades fra Europa-Kommissionens hjemmeside under "template and forms" og derefter "evaluation forms".