Projekttitel: Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (09-067212)
Bevillingsmodtager: Seniorforsker, ph.d. Bent F.Sørensen, Risø-DTU
Bevilget beløb: 38,0 mio. kr.
Samlet budget: 79,6 mio. kr. Uddannelse af mindst 21 ph.d.ere og 5 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010 - 2017
Projektpartnere: Risø-DTU AAU DTU Siemens Wind Power A/S Fiberline Composites A/S Bach Composite Industry A/S LM Glasfiber A/S
Resume:
En betydelig del af den danske elproduktion kommer fra vindenergi. Tendensen går mod større, mere effektive vindmøller, placeret offshore, hvor inspektion og udskiftning af beskadigede dele er kostbart. Det er derfor hensigtsmæssigt at vindmøllekomponenterne designes med en højere sikkerhed og er udstyret med følere, der registrerer utilsigtede hændelser og deraf følgende skader. Vingerne er de største roterende komponenter på en vindmølle. I modsætning til f.eks. gear, der produceres i udlandet, er fremstillingen af vindmøllevinger af fiberkompositter en nøglekompetence for den danske vindmølleindustri. Centeret samler landets største forskningsmiljøer inden for fiberkompositter i en koordineret indsats der dækker fra materialeforståelse og -forskning på nano- og mikrometerskala til strukturelt design på decameter skalaen. Målet er fuld optimering, dvs. optimering på alle skalaniveauer (materiale, konstruktionselementer og hele vingen). Forskningsindsatsen dækker fremstilling, modellering og eksperimentel karakterisering på alle skalaer og sammenkoblingen mellem disse. Fokus er på de styrkemæssige egenskabers afhængighed af fejl på forskellige længdeskalaer. Til løbende overvågning af materialernes tilstand udvikles sensorer og tilhørende analysemetoder. Forskningen fører til bedre kompositmaterialer, til bedre designmetoder og til indførelse af en ny fremgangsmåde baseret på skadetolerance til beregning af reststyrke og levetid for delvis skadede vinger og dermed en økonomi-effektiv drift af store elproducerende vindmøller.
Projekttitel: Center for computational wind turbine aerodynamics and atmospheric turbulence (09-067216)
Bevillingsmodtager: Professor, ph.d. Jens Nørkær Sørensen, DTU
Bevilget beløb: 32,0 mio. kr.
Samlet budget: 48,0 mio. kr. Uddannelse af mindst 4 ph.d.ere og 2 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010 - 2016
Projektpartnere: DTU Risø-DTU
Resume:
Vindmøllers energiproduktion og aerodynamiske belastninger er gennem møllernes aerodynamik tæt forbundet med storskala turbulens i atmosfæren. Fysisk er denne proces styret af en tæt vekselvirkning mellem forskellige skalaer, fra de mindste fluktuationer i det få millimeter tykke grænselag på vingerne, via møllernes kølvand og deres interaktion med det omgivende terræn, til storskala turbulens i atmosfæren. Status for eksisterende modeller er, såvel inden for siting af møller som inden for rotor- og kølvands-aerodynamik, at negligere eller kraftigt simplificere dele af denne interaktion og den involverede fysik. Ideen med det ansøgte center er, gennem et samarbejde mellem nationale og internationale eksperter inden for vindmølleaerodynamik og atmosfærisk turbulens, at udvikle en integreret modellering, der spænder over det fulde skalaområde. Modelleringen vil bygge på eksisterende erfaringer fra udvikling af aerodynamiske og atmosfæriske strømningsmodeller, samtidigt med at en række nye modeller vil blive udviklet. Validering af modellerne vil finde sted ved at benytte eksisterende og allerede planlagte aerodynamiske og atmosfæriske måledata. Et centralt tema i projektet er at tilvejebringe pålidelige og verificerede simuleringsværktøjer, der er i stand til at håndtere de multiskalafænomener, som er vigtige for beregning af energiproduktion og belastninger på vindmøller - en vigtig byggesten i den fortsatte udbygning af vindenergi.
Projekttitel: Design of microbial communities membrane bioreactors: the next generation of environmental biotechnologies (09-067230)
Bevillingsmodtager: Professor, ph.d. Per Halkjær Nielsen, AAU
Bevilget beløb: 28,0 mio. kr.
Samlet budget: 56,7 mio. kr. Uddannelse af mindst 8 ph.d.ere og 6 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010 - 2016
Projektpartnere: AAU DTU University of Vienna DHI DTI Alfa Laval A/S Krüger A/S GIE Anjou Recherche Novozymes A/S Grundfos BioBooster A/S
Resume:
Design af mikrobiologiske samfund i membranbioreaktorer: Den næste generation af miljøbioteknologiske løsninger Centeret udnytter en ny tilgang til brug af membranbioreaktor (MBR)-teknologien, som indebærer målrettet design af mikrobielle samfund til at udføre specifikke biologiske processer (økosystem design). Dette er muliggjort gennem de seneste års bemærkelsesværdige gennembrud indenfor molekylærbiologi og mikrobiel økologi, som nu udnyttes ved at manipulere mikrobielle populationer baseret på en forståelse af særlige selektive faktorer eller ved tilsætning af særlige proces-stimulerende bakterier. MBR har til forskel fra traditionelle teknologier indenfor miljø- og bioteknologiområdet en membran til at foretage den vigtige separation af biomasse og vand. Dermed skabes unikke muligheder for at kontrollere bakteriepopulationerne samt få en særdeles effektiv rensning af vandet. Vi vil fokusere på brug af MBR til fjernelse af miljøfremmede stoffer, mere energivenlig kvælstoffjernelse samt fosfatfjernelse og genbrug. Yderligere vil vi søge at forstå membranfouling, bl.a. som funktion af bakteriesammensætning og driftsforhold, med henblik på at minimere disse problemer. Centeret vil etablere en multidisciplinær videnskabelig og ingeniørmæssig platform på højeste niveau omfattende alle vigtige danske aktører samt udenlandske eksperter, og skal sikre en førende position indenfor grønne miljøteknologier og derved øge Danmarks konkurrenceevne på området. De industrielle partnere ser et stigende marked både nationalt og internationalt med en forventet milliard kroners omsætning.
Projekttitel: Hydrogen assisted ammonia SCR for removal of NOx from diesel engines (09-067233)
Bevillingsmodtager: Projekt koordinator og vicedirektør, ph.d. Søren Dahl, DTU
Bevilget beløb: 10, 4 mio. kr.
Samlet budget: 15,2 mio. kr. Uddannelse af mindst 2 ph.d.ere og 3 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010 - 2013
Projektpartnere: DTU Chalmers University of Technology, Sweden Haldor Topsøe A/S Amminex A/S
Resume:
Forurening med nitrogenoxider (NOx, x = 1, 2) er et alvorligt miljøproblem i byområder. Som følge af lav udstødningstemperatur er NOx fra personbiler udstyret med små dieselmotorer den sværeste kilde at håndtere. Den mest effektive måde at fjerne NOx fra dieselmotorer er SCR (Selective Catalytic Reduction), hvor ammoniak injiceres og reageres med NOx under dannelse af N2 over egnede katalysatorer. For at opnå tilstrækkelig aktivitet af kendte SCR-katalysatorer i temperaturintervallet 200 - 300 °C, er det nødvendigt at tage ekstra forholdsregler. I dag er den foretrukne løsning at oxidere en del NO (den dominerende del af NOx udsendes fra motoren) til NO2 inden SCR-katalysatoren. Denne løsning har en række ulemper. Med det arbejde, der foreslås i denne ansøgning er det tanken at lægge fundamentet for et nyt energieffektivt SCR system uden disse ulemper. Dette arbejde vil blive baseret på, at der findes katalysatorer, hvor lavtemperatur-SCR-aktiviteten øges betydeligt når brint og ammoniak doseres samtidigt. Indledende forsøg viser, at når disse katalysatorer kombineres med kendte SCR-katalysatorer og når den krævede H2 minimeres og fås ved spaltning af ren ammoniak kan en elegant og energieffektiv SCR-løsning være inden for rækkevidde. Da mindre dieseldrevne biler er de konventionelle biler med det laveste brændstofforbrug vil løsningen potential have en positiv effekt på både CO2-emissioner og luftkvalitet.
Projekttitel: Environmental technology for geological storage of carbon dioxide (09-067234)
Bevillingsmodtager: Seniorforsker, ph.d. Dieke Postma, GEUS
Bevilget beløb: 20,0 mio. kr.
Samlet budget: 26,5 mio. kr. Uddannelse af mindst 5 ph.d.ere og 2 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010 - 2014
Projektpartnere: GEUS KU AU RISØ-DTU GEO Vattenfall Res. & Dev. AB Rambøll Danmark A/S Lawrence Berkeley Nat. Laboratory, USA Heriot-Watt University, Edinburgh, Scotland ETH Zürich, Switzerland Jacob Gudbjerg DTU
Resume:
Projektets overordnede formål er at undersøge miljømæssige aspekter ved lagring af CO2 i undergrunden ved anvendelse af CCS, samt udvikling af metoder til aktiv fjernelse af CO2 fra atmosfæren. I projektets første del videreudvikles en numerisk kode (TOUGH), så der med denne kan foretages beregninger af fysik-kemisk transformationer i grundvandet; fra en superkritisk fase til en væske/gas CO2 blanding. Med koden genereres modelscenarier af reservoir respons på injektion af superkritisk CO2 og mulige effekter på grundvandets trykforhold og saltindhold vurderes. Desuden udvikles der geofysiske målemetoder til påvisning af CO2 i forskellige tilstandsformer i undergrunden. Effekten af eventuelle udslip af CO2 på grundvandets kemiske kvalitet, som følge af geokemiske reaktioner med bjergarter, undersøges ved laboratorie- og feltforsøg. I projektets anden del vil der blive udviklet metoder til aktiv fjernelse af CO2 fra atmosfæren. Ideen er den, at grundvandsmagasiners naturlige CO2 oplagring kan forøges ved at påvirke CO2 indholdet i det infiltrerende vand. Optag af CO2 i vandet kan således forøges som følge af reaktioner med mineraler, især kalk- og silikatmineraler, der tilsættes jordbunden, og på denne måde indfanges CO2 aktivt fra atmosfæren. Dette koncept skal undersøges i en række feltstudier på arealer, hvor jordbunden ikke indeholder kalk. Hvis konceptet viser sig bæredygtigt, vil det være muligt at integrere CO2 fjernelse fra atmosfæren med optimale arealanvendelser.
Projekttitel: Clean and environmentally friendly animal waste technologies for fertilizer and energy production (CLEANWASTE) (09-067246)
Bevillingsmodtager: Professor, ph.d. Sven G. Sommer, SDU
Bevilget beløb: 20,0 mio. kr.
Samlet budget: 29,0 mio. kr.
Periode: 2010 - 2015
Projektpartnere: SDU KU AU Chalmers University of Technology, Göteborg, Sweden University of Limerick Norwegian University of Science & Technology Wageningen University and Research Centre Agriculture & AgriFood Canada
Resume:
Dansk forskning og industri har internationalt været i front med udvikling af miljøteknologier, men der mangler forskning i og udvikling af integrerede systemløsninger til husdyrproduktionen. Denne Forsknings Alliance samler komplementære kompetencer fra de vigtigste danske forskningsmiljøer og virksomheder. Visionen er at udvikle innovative, integrerede og omkostningseffektive miljøteknologier, der også er konkurrencedygtige på det internationale marked. Husdyrproduktionen i Danmark og resten af EU reguleres i stigende grad på grundlag af miljøpåvirkninger. Husdyrproduktionen udvikler sig mod intensive og industrielle produktionsenheder, hvor det er muligt at håndtere husdyrgødning med avanceret miljøteknologi. Eksisterende miljøteknologier er imidlertid utilstrækkelige ift. de miljøkrav der stilles til husdyrproduktionen, hvilket er en barriere for en hensigtsmæssig udvikling. Teknologien udvikles her i et systemkoncept, der integrerer reduktioner i udledning af organisk stof, nitrogen (N) og fosfor (P), drivhusgasser (GHG), ammoniak (NH3) og lugt med produktion af bioenergi og handelsgødning. Derved opnås en bedre udnyttelse af organisk stof til energi og bedre genanvendelse af N og P. Forskning og udvikling vil fokusere på ny teknologi og processer til: 1) Mere effektiv gylleseparation 2) ammoniakfjernelse og -udnyttelse fra væskefraktionen, 3) termisk energi produktion fra den tørstofrige fraktion og 4) opgradering af den tørstofrige fraktion og aske til gødning. Systemet optimeres med hensyn til effektivitet og miljøpåvirkninger ved iterativt gennem projektet at gennemføre 5) system analyser og 6) livscyklusvurderinger af de udviklede teknologier.
Projekttitel: Sustainable drinking water treatment biological filters (DW BIOFILTER) (09-067247)
Bevillingsmodtager: Professor, ph.d. Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU
Bevilget beløb: 11,0 mio. kr.
Samlet budget: 17,4 mio. kr. Uddannelse af mindst 4 ph.d.ere og 2 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010 - 2014
Projektpartnere: DTU Krüger Berlin Kompetenz Maxit University of Gent DANVA Esbjerg Water supply Copenhagen Energy Aatrhus municipal Nordvand
Resume:
Bør teknologerne til drikkevandsbehandling ikke snart nå op på samme vidensniveau som spildevandsbehandling? En af de mest udbredte – men måske også mest oversete – bioteknologiske miljøteknologier er den daglige, uafbrudte vandbehandling i sandfiltre på de flere tusinde vandværker. De er ikke blot filtre, men bioreaktorer, der mikrobielt renser for centrale stoffer som metan, sulfid, ammonium, jern og mangan, og måske pesticider og MTBE. De bruger mindre energi og kemikalier og er mere bæredygtige og påvirker klimaet mindre. Drift og etablering af biologiske filtre er imidlertid overvejende erfaringsbaseret uden dybere procesindsigt, og derfor kan det være vanskeligt at opnå tilstrækkelig god vandkvalitet, og at starte processerne efter etablering og renovering. Med de nyeste mikrobiologiske metoder vil projektet etablere indsigt i hvilke mikroorganismer, der udfører processerne, og afdække deres miljøkrav for at optimere processerne, inkl. nye stoffer (fx pesticider). Processerne vil blive down-skaleret til laboratorieforsøg, undersøgt i pilot- og fuldskala, samt modelleret. LCA- analyser vil bidrage til en socio-økonomisk vurdering. Med en stærkt fokuseret projektgruppe med samarbejde mellem universiteter, industri og teknologiens slutbrugere, og med væsentlig international aktiv deltagelse, skal projektet sikre vandbehandlingens sikkerhed, kvalitet og stabilitet – nationalt og internationalt, hvor der er et væsentligt eksportpotentiale for teknologien.
Projekttitel: Development of a secure, economic and environmentally-friendly modern power system (09-067255)
Bevillingsmodtager: Professor, ph.d. Zhe Chen, AAU
Bevilget beløb: 18,0 mio. kr.
Samlet budget: 23, 4 mio. kr. Uddannelse af mindst 5 ph.d.ere og 1 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2009 - 2014
Projektpartnere: AAU Risø-DTU Dong Energy HEF AREVA kk-electronics
Resume:
Nye udfordringer til el-nettet er opstået som følge af den stigende tilslutning af vedvarende energikilder og ændringerne i el-produktionsmåden fra f.eks. vindmøller og distribuerede el-produktionsanlæg (DG) inkluderende decentrale kraftvarmeværker. El-systemet forventes at blive mere kompleks, og det er nødvendigt at få en dyb forståelse for det ændrede system for at kunne takle de udfordringer, det må give, for at kunne lave et pålideligt og sikkert elforsyningssystem, hvor den større andel er dækket af vedvarende energi produktionsenheder. Forslaget fokuserer på de nødvendige tiltag indenfor et fremtidigt el-system, sådan som det forventede danske system om 10-20 år, med en strategisk vision om systematisk at udvikle og integrere intelligent koncepter og metoder for at etablere et sikkert, økonomisk og miljøvenligt moderne el-system, som aktivt interagerer med andre sektorer fra det samlede energisystem, såsom varme og transport. Der er opstillet 6 arbejdsområder, der omfatter system sikkerhed, el-systems økonomi og marked, stabil drift og kontrol, forebyggelse af kaskadefejl og strømsvigt, intelligent brug af forskellige decentrale produktionsenheder, last respons og et interaktivt energisystem bestående af el-nettet, samt varme og transportsystemet med energi konverterende og lagrende enheder, såsom elektriske kedler og varmepumper, hybrid biler, elektriske og fuel-cell biler til opnåelse af en kost effektiv interdisciplinære anvendelse af det samlede energisystem.
Projekttitel: Structural Design of Wave Energy Devices (09-067257)
Bevillingsmodtager: Professor, ph.d. Jens Peter Kofoed, AAU
Bevilget beløb: 19, 6 mio. kr.
Samlet budget: 25, 5 mio. kr. Uddannelse af mindst 4 ph.d.ere og 2 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010 - 2015
Projektpartnere: AU DHI DTU Det Norske Veritas B.V. DISTART, University of Bologna Federal University of Rio de Janeiro Rambøll
Resume:
Den aktuelle klimadebat, sammenholdt med ambitiøse politiske mål på energiområdet og et stigende fokus på forsyningssikkerhed, nødvendiggør tilsammen udviklingen af nye teknologier og anlæg til mere vedvarende energiproduktion. Bølgeenergianlæg er en type konstruktion, som har potentialet til at kunne bidrage signifikant til fremtidens energiproduktion, men som stadig er langt efter mere modne energiteknologier som f.eks. vindkraft, og som derfor har brug for en intensiveret og bedre koordineret forskningsindsats. I øjeblikket arbejdes der ihærdigt med udviklingen af mange forskellige typer bølgeenergianlæg rundt om i verden. Fælles for alle disse anlæg er, at de samstemmende viser, at det er muligt at producere energi fra bølger. Desværre har det dog hidtil vist sig, at produktionsprisen for den producerede strøm ikke er konkurrencedygtig. Nærværende projekt fokuserer, med udspring i de bedste danske forskere på området, på at bringe de bedste europæiske bølgeforsknings-miljøer sammen i en langsigtet alliance, der skal bringe bølgeenergi tættere på markedet. Projektet fokuserer på en af de største teknologiske udfordringer for branchen, nemlig udviklingen af et fælles designgrundlag for bølgeenergianlæg, der både vil kunne gøre anlæggene mere pålidelige og bringe prisen på den producerede energi ned pa et konkurrencedygtigt niveau.
Projekttitel: Integrated Management of Agriculture, Fishery, Environment and Economy (MAFIA) ( 09-067259)
Bevillingsmodtager: Riemann, Bo, AU
Bevilget beløb: 20,0 mio. kr.
Samlet budget: 27,7 mio. kr. Uddannelse af mindst 6 ph.d.ere og 1 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010-2013
Projektpartnere: NERI, AAU, Dept. Of Marin Ecology,NERI, AAU, Dept. Of Freshwater, NERI, AAU,Dept. Of Policy Analysis.DTU, AQUA, Inst. Of food and ressource, SDU, Stockholm university, Resilience, Mit Economy Research, Swedish Meteorological and DHI, Texas A&M university system, Enveco.
Resume:
Den strategiske alliance MAFIA fokuserer på at integrere samspillet mellem arealanvendelse i oplande, ferske- og marine økosystemer, fiskeri samt integration af disse aktiviteter med økonomi. I MAFIA vil vi uddanne nye forskere til at kunne udvikle og arbejde med empiriske og dynamiske modeller og forvaltningsmodeller på tværs af medier samt vidensbaserede beslutningsværktøjer til at understøtte den nationale og internationale miljøforvaltning. MAFIA teamet repræsenterer en række internationalt og nationalt anerkendte forskere og forskergrupper med stor forskningshøjde og de involverede institutioner har en omfattende erfaring og internationalt samarbejde, som vil sikre grundlaget for MAFIA’s produkter. Resultaterne vil være innovative, have en høj relevans og forventes at få markante effekter for en række lokale og regionale organisationer, myndigheder og private virksomheder samt internationale forskningsinstitutter. Private og offentlige slutbrugere vil løbende blive inddraget i den faglige udvikling i MAFIA. Resultaterne omfatter analyser og kvantificering af nye processer, integration af nye koncepter og processer i modeller, operationelle løsninger, integrerede prognoser og scenarier for sammenhænge mellem produktionsmæssige tiltag i oplandet og de miljømæssige og økonomiske konsekvenser, forskningsbaserede forvaltningsværktøjer samt en betydelig forskeruddannelse inden for området. Resultaterne vil kunne anvendes globalt og MAFIA vil understøtte initiativer til at integrere de udviklede koncepter i internationale sammenhænge.
Projekttitel: Nitrate reduction in geologically heterogenous catchments (09-067260)
Bevillingsmodtager: Refsgaard, Jens Chr.GEUS
Bevilget beløb: 14, 5 mio. kr.
Samlet budget: 20,2 mio. kr. Uddannelse af mindst 3 ph.d.ere og 3 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010-2014
Projektpartnere: GEUS, Department of Geography and Geology, Ku-IGG, DAAS, UL, AU-GI, AAG, KU-FØI, ALCETIA, Å-KOM, SkyTEM, DHI
Resume:
Nitratudvaskning fra landbruget skal reduceres betydeligt med implementeringen af Vandrammedirektivet. Den hidtidige regulering har været ens for alle områder uden skelen til, at de naturlige betingelser for nitratreduktion i undergrunden varierer betydeligt afhængig af de geologiske forhold. Effekten af generelle reguleringer er i gennemsnit kun 1/3, da 2/3 af den udvaskede nitrat nedbrydes naturligt i undergrunden, inden det når vandløbet. En differentieret indsats vil derfor være langt mere omkostningseffektiv. Med den nuværende viden kan vi dog ikke med tilstrækkelig sikkerhed udpege, hvilke geografisk afgrænsede områder, der har en stor hhv. lille naturlig nedbrydningskapacitet. NICA vil udvikle nye geofysiske metoder til at kortlægge lokale geologiske strukturer og heterogeniteter på meget lille skala med fokus på de øverste 30 m af undergrunden. NICA vil desuden udvikle metodikker til modellering af transport og nedbrydning af nitrat i undergrunden og til at vurdere betydningen af datatæthed og geologisk heterogenitet på pålideligheden af modellers prediktionsevne på forskellige størrelse af oplande. Værktøjerne udvikles i to små velmoniterede landovervågningsoplande og testes efterfølgende i et større opland med normal datatæthed. I det store opland vil de mulige økonomiske gevinster ved anvendelse af de udviklede metoder og en differentieret indsats blive undersøgt, og der vil blive udarbejdet anbefalinger til en målrettet vandforvaltningsstrategi på oplandsskala.
Projekttitel: The geothermal energy potential in Denmark - reservoir properties, temperature distribution and models for utilisation. (09-067272)
Bevillingsmodtager: Lars Henrik Nielsen, GEUS
Bevilget beløb: 15,4 mio. kr.
Samlet budget: 24, 2 mio. kr. Uddannelse af mindst 2 ph.d.ere og 2 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010-2014
Projektpartnere: GEUS, SGU, Geological Survey of Sweden, Au, Department of GFZ, German Research Centre for DONG Energy.
Resume:
Der findes enorme geotermiske ressourcer i den danske undergrund. Undergrunden består bl.a. af dybe sedimentære bassiner med reservoirer med varmt vand, der kan udnyttes til opvarmningsformål. I områder med normale geotermiske forhold stiger temperaturen i gennemsnit mellem 20 og 30C per km nedad i undergrunden. Det gælder også for det danske område og er tilstrækkeligt for geotermisk energiudnyttelse, hvis der i dybder på 1–3 km findes egnede geotermiske reservoirer. Dette er allerede påvist i de to eksisterende geotermiske varmeværker i Thisted og København og tilsvarende forhold forventes at findes mange steder i Danmark. Forskningsprojektet fokuserer på de vigtigste geologiske og geofysiske parametre, der bestemmer udnyttelsesmulighederne. Det er foruden dybde og temperatur for reservoirerne, deres tykkelse, porøsitet og ikke mindst gennemstrømmelighed (permeabilitet). Projektet vil analysere al tilgængelig relevant geologisk og geofysisk information, og nye data og modeller vil blive genereret med henblik på at definere, kortlægge og karakterisere de potentielle geotermiske reservoirer. Det samlede energipotentiale i den danske undergrund vil blive beregnet. Til det formål skal der udvikles nye geologiske og geofysiske modeller til forståelse af variation i reservoirenhedernes kvalitet og temperatur, og der skal udføres numeriske beregninger på forskellige modeller for energiudnyttelse. Områder af særlig interesse, f.eks. Øresundsregionen med Storkøbenhavn, vil blive udvalgt til særligt detaljerede undersøgelser. Geotermisk energi hører til gruppen af ”grønne energikilder” med et minimum af CO2 bidrag. En øget udnyttelse vil bidrage til opnåelse af energipolitiske målsætninger som reduktion af CO2 udslip, mindre afhængighed af fossile brændsler, øget forsyningssikkerhed og selvforsyning.
Projekttitel: Enabling and governing transitions to a low carbon society (09-067275)
Bevillingsmodtager: Michael Søgaard Jørgensen, DTU
Bevilget beløb: 22, 0 mio. kr.
Samlet budget: kr. 24,9 mio. kr. Uddannelse af mindst 3 ph.d.ere og 5 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2010-2013
Projektpartnere: DTU, Risø DTU, AAU, Andre samarbejdspartnere Novozymes, carbon Trust, Dansk Industri, Milcom, Energi Midt, FSB Bolig, IT Branchen, Elsparefonden, Energistyrelsen, Green Network, Carlsberg Ejendomme, Rådet for bæredygtig trafik
Resume:
Moderne samfund står over for store udfordringer med at gennemføre den nødvendige omstilling til et begrænset forbrug af fossil energi. Omstillingen fordrer et tæt samspil mellem tekniske løsninger, ændringer i offentlig regulering og ændret praksis inden for en række samfundsområder. Det er derfor nødvendigt, ud over at satse på teknologisk innovation, at fokusere på omstilling af samfundets energisystemer gennem involvering af en række aktørgrupper som leverandører, private og professionelle brugere, rådgivere, myndigheder og NGO’er samt udvikling af deres indbyrdes relationer. Disse processer påvirkes af en række former for netværksbaseret regulering (såkaldt ”governance”) som energi- og klimapolitik, markedsudvikling ved hjælp af kampagner og mærkningsordninger m.m. Formålet med denne strategiske forskningsalliance er at analysere kompleksiteten i og forløbet af disse omstillingsprocesser. Et særligt fokus vil være på, hvilke typer aktørinvolvering og netværksbaseret regulering, der sammen med teknologiudvikling og brugspraksis, fungerer som enten barrierer for eller fremmer denne omstilling. Forskningsalliancen arbejder med fire centrale samfundsmæssige arenaer for omstilling: regulering, husholdninger, virksomheder og byer. Gennem historiske analyser, casestudier og aktionsforskning vil alliancen udvikle viden og metoder, som vil gøre det muligt for forskellige aktører at udvikle strategier til at fremme og indgå i omstillingsprocesser, der er med til at begrænse forbruget af fossil energi.
Projekttitel: Sustainable phosphprus remediation and recycling technologies in the landscape (SUPREME-TECH) (09-067280)
Bevillingsmodtager: Hansen, Hans Christian Bruun, KU
Bevilget beløb: 19,5 mio. kr.
Samlet budget: 31,6 mio. kr. Uddannelse af mindst 5 ph.d.ere og 1 postdoc indgår i budgettet
Periode: 2010-2015
Projektpartnere: DSBSE-LIFE, DAE-AU, DFE-AU, IFRE-LIFE, BOKU, Orbicon A/S, Danish agricultural Advisory Services, Andre samarbejdespartnere: Maxit as, Norway, Kemira Water Danmark, Damolin, Faxe Kalk, Lhoist Group, Aalborg Portland, DanShells, Yara Danmark, KWH-pipe, Tre-for Vand, IBF, Byggros, Vejle Kommune, LandboMidtØst, LIU, WUR, OSU, ART.
Resume:
Fosfor (P) er det næringsstof der påvirker eutrofiering af ferskvand mest. Implementering af EU’s vandrammedirektiv fordrer en effektiv indsats for at nedbringe fosforbelastningen fra danske land-brugsarealer. Generelle reguleringsmekanismer baseret på gødskningsstrategier er ikke tilstrækkeli-ge til at nedbringe fosfortabet. Dræn og grøfter, der forbinder marker med recipienten, udgør en be-tydelig tabsvej for P, men der findes i dag ikke brugbare virkemidler, der begrænser fosfortab via dræn. SUPREME-TECH projektet foreslår et paradigmeskifte, hvor indsatsen rettes mod at bryde den direkte transportvej mellem mark og recipient ved implementering af ”landskabsfiltre”, der er optimeret til at tilbageholde P og omsætte nitrat (N) fra drænvand. Efterfølgende kan de P-mættede filtersubstrater recirkuleres til landbrugsjorden. SUPREME-TECH projektet tager udgangspunkt i fire forskellige koncepter for implementering af drænfiltre, samt filtrenes evne til at fjerne eller om-sætte P og N og andre forureningsstoffer i drænvand. Der er særlig fokus på nye filtreringsmeka-nismer og høj-affinitets filtersubstrater, der kan fjerne fosfor ved lave koncentrationer og meget va-rierende afstrømningsforhold. I projektet anvendes mekanistiske laboratorie-eksperimenter, filter-perkolationsforsøg og eksperimentelle felt-skala forsøg til forskning i forskellige filtersubstraters funktion, effektivitet og levetid. De P-mættede filtersubstraters gødskningseffekt kvantificeres. Desuden udvikles modeller til kvantificering af P og N-omsætning i forskellige drænfiltersystemer, mens omkostningseffektivitets-analyser anvendes til evaluering af den praktiske implementering af filterteknologien.
Projekttitel: Northern ligt emitting diode initiative (NORLED) (09-72118)
Bevillingsmodtager: Ou, Hayan, DTU Fotonik
Bevilget beløb: 2,2 mio. kr.
Samlet budget: Bevillingen er den danske del af et internationalt projekt af samme navn med samlet budget på 0,8 €
Periode: 2010-2012
Projektpartnere: DTU Fotonik samt Linköping University, Royal Institute of Technology, Optoga AB, Trans Atlantic Technology AB, University of Oslo og University of Erlangen
Resume:
Den nuværende mest lovende teknologi i belysningsmarkedet, til erstatning af konventionelle lyskilder, er hvide lysdioder (LEDs). Men teknologien er kun i startfasen, hvad angir kommercialisering for det almene belysning marked. Derudover er produktionen af konventionelle hvide lysdioder stærkt energiforbrugende og anvender kemikalier, der er farlige for bide mennesker og miljøt. Før hvide lysdioder kan slå igennem på det generelle belysningsmarked, skal udviklingen af den hvide lysdiode teknologi forbedres. Den skal for eksempel kunne tilbyde: hvidt lys med hmj energieffektivitet, høj farvekvalitet uafhængig af drift tid, temperatur, betragtningsvinkel, en ensartet belysningsprofil og en lav produktionspris. Det overordnede mål for NORLED projektet er at udvikle en innovativ og industrielt gennemførlig hvid LED teknologi, der kan overvinde markedsbarrierer og møde forbrugernes behov. Projektet udvikler en innovativt hvid LED struktur fri for fosfor, som har en yderst effektiv belysningsprofil med en behagelig lyskvalitet for det menneskelige øje. NORLED projekt samler deltagere fra Sverige, Norge, Tyskland og Danmark. Det teknologiske samarbejde vil øge mobiliteten for ""solid state"" lysforskerne i de nordiske lande og Tyskland og vil sikre en konstant videndeling samt kommunikation mellem partnerne, samt opretholde et tematisk netværk og varigt partnerskab.
Projekttitel: Next generation fuel cell materials (NextgenFCmat) (09-075900)
Bevillingsmodtager: Bonanos, Nikolaos, Risø DTU
Bevilget beløb: 1,8 mio. kr.
Samlet budget: Bevillingen er den danske del af et internationalt projekt af samme navn med samlet budget på 1 mio.€
Periode: 2010-2013
Projektpartnere: Risø DTU, SINTEF, Lund University, RWTH (Institut für Werkstoffe der Elektrotechnik II), Aachen,
Resume:
Brændselscellesystemer i størrelsesorden 1-100 kW til brug i eksempelvis lette køretøjer og transportabel elektricitetsproduktion er et område med stort fokus for forskning og udvikling. Denne slags brændselsceller bør være lette, kompakte og billige at fremstille. Grundet deres høje energidensitet er fastoxid brændselsceller (Solid Oxide Fuel Cells, SOFC) og protoniske keramiske brændselsceller (Protonic Ceramic Fuel Cells, PCFC) gode kandidater til videre udvikling. Den største udfordring for brugen af denne type brændselsceller er den høje operationstemperatur typisk på over 750 grader Celcius. For at lave billige og kompakte brændselsceller, der kan startes og slukkes hurtigt og hyppigt, må operationstemperaturen sænkes. I dette projekt vil fokus være på materialer til PCFC, idet ledningsevnen i elektrolytten i denne type brændselsceller aftager mindre end faldende temperatur end i SOFC. Endvidere vil tynde elektrolyttfilm give mulighed for høj effektivitet selv ved lave temperaturer. Projektet vil derfor indeholde udvikling af metoder til at fremstille tynd film materialer til SOFC og PCFC samt mikrostrukturel og elektrokemisk karakterisering af de fremstillede tynde filme for at øge vores viden og forståelse af sådanne materialer.
Projekttitel: Efficient Production og Fuels from Biomass - (EPFB) (09-073434)
Bevillingsmodtager: Madsen, Robert, DTU Kemi
Bevilget beløb: 1,8 mio. kr.
Samlet budget: Bevillingen er den danske del af et internationalt projekt af samme navn med samlet budget på 3,9 mio.€
Periode: 2010-2013
Projektpartnere: DTU Kemi, Uppsala university. Institut für Technische und Makromolekulare Chemie, RWTH Aachen Norwegian University of Science and Technology, Lab. of industrial Chemistry and Reaction Engineering (Finland) og Dep. of Physical Chem & Electrochem, University of Tartu
Resume:
Projektet vil blive gennemført af et konsortium bestående af partnere fra Sverige, Tyskland, Danmark, Norge og Finland. Det overordnede formål er at udvikle nye processer til at omdanne biomasse til biobrændstoffer. Lignocellulose, som er hovedbestanddelen i mange planter herunder især træ, vil blive reduceret katalytisk til polyalkoholer såsom sorbitol, mannitol og xylotol. Processen vil blive optimeret og forsøgt kombineret med enzymatisk nedbrydning af cellulose. De dannede polyalkoholer vil blive omdannet til vandgas (brint og kulilte) ved brug af homogene og heterogene metalkatalysatorer. Desuden vil polyalkoholerne blive anvendt i brændselsceller via direkte elektrokemisk oxidation. I den danske del af projektet vil der blive udviklet homogene katalysatorer fra plantinmetallerne, som både spalter brint fra alkoholer og kløver kulstof-kulstof bindinger i de tilsvarende carbomyl forbindelser. herved vil polyolerne kune nedbrydes i deres grundbestanddele, som er brint og kulilte, dvs. vandgas. Udover brint kan vandgas også anvendes til fremstilling af både methanol og benzin.