Gå til indhold

Green Mobile Clouds

Projektbeskrivelse

Internationalt forskningssamarbejde skal placere Danmark på “den grønne sky”. Forskningsprojektet Green Mobile Clouds er baseret på samarbejde med højtprofilerede internationale partnere såsom MIT og Harvard. Mobile clouds er en ny form for mobil kommunikation, hvor brugerne kan tilslutte deres enheder direkte og dele tjenester (dataforbindelse, fotos, musik mm.).

Clouds vil også bidrage til energieffektivitet både på den mobile enheds batteri og i telenetværket. I modsætning til eksisterende teknologier vil clouds sænke energiforbruget dramatisk, og brugerne skal derfor sjældnere genoplade deres enheder. Der vil blive behov for nye applikationer til clouds, og projektet vil træne studerende i at udnytte deres innovative ideer på det globale marked.

Hvor Danmarks IKT er i tilbagegang, vil udvikling af mobile applikationer give mulighed for at arbejde lokalt, men tænke globalt. Derfor vil projektet på een og samme tid give mulighed for forskning i verdensklasse og for at bruge resultaterne heraf til at udvikle nye tjenester, der kan kommercialiseres.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 23. april 2013