Gå til indhold

Innovative planter

Jordbrugserhvervet står over for en række store udfordringer. Der er krav om øget produktion til en stigende befolkning, krav om produktion af sundere fødevarer, og det skal ske med en reduceret belastning af miljøet. Alt dette under ændrede klimaforhold og øget international konkurrence.

Budget: 27,8 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 11,3 mio. kr.

Bedre grundlag for udvikling af nye plantetyper

Konsortiets formål er at bidrage til løsning af de store udfordringer, der er forbundet med at udvikle nye teknikker til udviklingen af nye planter og planteprodukter. Derved medvirker konsortiet til at styrke dansk jordbrugs position på det globale marked, hvilket er nødvendigt for at sikre en fortsat stærk gartneri- og planteavlssektor i Danmark.

Konsortiets resultater vil være til gavn for et bredt spektrum af virksomheder inden for planter og planteprodukter. Konsortiets resultater kan anvendes til frembringelse af nye vegetabilske fødevarer og fødevareprodukter samt planter, der kan bruges til produktion af helsefremmende stoffer, medicin, bioenergi, industrielle formål mv. Konsortiets resultater bidrager samtidigt med løsninger til tidens store samfundsmæssige udfordringer såsom folkesundhed, klimaforandringer, miljøbelastninger m.m.

Konsortiets deltagere

Virksomheder:

Knud Jepsen A/S, Graff Breeding A/S, Gartneriet PKM A/S, Graff Kris-tensen A/S, Dow AgroSciences Denmark A/S, Vitroform

Forskningsinstitutioner:

Københavns Universitet – LIFE og Leibniz University (Tyskland)

Rådgivnings- og videnspredningspart:

AgroTech A/S

Øvrige partnere:

Dansk Gartneri

Kontaktperson:

Seniorkonsulent Brian Christensen, AgroTech
Tlf.: 8743 8479 
E-mail: brc@agrotech.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. februar 2013