Ved ansøgningsfristen 8. marts 2012 modtog FSS 142 ansøgninger til Individuelle postdocstipendier og 17 ansøgninger til Delestillinger med et samlet ansøgt beløb på ca. 355 mio. DKK.
Nedenfor angives de ansøgninger, som FSS på sit møde d. 14. – 15. juni 2012 besluttede at yde hel eller delvis støtte til.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt i løbet af juli. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din elektroniske ansøgning.
Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentlige faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier. Såfremt du har spørgsmål til afslaget, bedes du kontakte Det Frie Forskningsråds sekretariat snarest muligt efter modtagelsen af afslaget.
FSS lægger særlig vægt på:
Ved den indholdsmæssige vurdering af ansøgninger til Individuelle postdocstipendier har FSS lagt særlig vægt på, at postdoc-projektet indebærer en fornyelse i forhold til ph.d.-projektet både emnemæssigt og miljømæssigt. FSS anser postdocstipendier for vigtige med hensyn til at uddanne unge forskningstalenter og give dem inspiration til brug i deres karriere som selvstændige forskere.
Individuelle Postdoc-stipendier
Projekttitel: Development of a cell free approach for determining the G protein or β-arrestin bias of ligands at 7 transmembrane receptors
Bevillingsmodtager: Alex Rojas Bie Thomsen
Institution: Duke University Medical Center
Bevilget beløb: kr 2.017.503
Projektbeskrivelse: Det naturlige aktiveringsmolekyle, også kaldt agonist, for en 7 transmembran receptor (7TMR) stabiliserer receptoren i en aktiv konformation, som aktiverer forskellige intracellulære transducer signalveje. En bias agonist stabiliserer en alternativ aktiv 7TMR konformation, som selektivt har effekt på særlige transducer signalveje i forhold til den naturlige agonist. Denne egenskab kaldes bias agonisme. For at kvantificere bias sammenlignes molekylær effikacitet (ME) for en agonist (en agonists evne til at aktivere dens receptor) mellem flere forskellige signalveje. ME er indtil nu blevet målt med cellulære assays, som detekterer aktivering af en række proteiner nedstrøms for 7TMR-transducerinteraktionen. Dette medfører dog problemer med korrekt bestemmelsen af ME og derved bias, da de målte signaler ofte amplificeres signifikant samt kan blive påvirket af andre signalveje der aktiveres samtidig. For at undgå misvisende effekter fra cellulære systemer vil vi udvikle en ny metode til at bestemme ME ved brug af 7TMR-transducer fusionsproteiner i et cellefrit miljø. Som model-7TMR bruges β2 adrenerge receptoren og angiotensin 1A receptoren som fusioneres med enten et G protein eller β-arrestin, der begge er transducere for begge 7TMR. Vores cellefrie metode vil derved være i stand til, at kvantificere ME for agonister på begge transducer signalveje. Sammenligning af ME mellem transducer signalvejene vil herefter kunne kvantificere eventuel bias for en given agonist.
Projekttitel: Does vitamin A supplementation prime a beneficial response to subsequent doses in girls but not in boys?
Bevillingsmodtager: Ane Bærent Fisker Christensen
Institution: Statens Serum Institut / Bandim Health Project
Bevilget beløb: kr 1.100.867
Projektbeskrivelse: Høj-dosis A-vitamin tilskud regnes for et af de mest effektive midler til reduktion af børnedødeligheden i lavindkomstlande; tilskud til børn mellem 6 måneder og 5 år skønnes at mindske dødeligheden med 24%. På baggrund heraf anbefaler WHO, at børn i 103 lavindkomstlande får høj-dosis A vitamin hver 4.-6. måned. Tilgængelige data tyder dog på at effekten af A-vitamin varierer: A-vitamin er i nogle tilfælde er gavnligt, mens det i andre ingen effekt har eller ligefrem er skadeligt. Ved Bandim Health Project (BHP) i Guinea-Bissau har vi identificeret vaccinestatus, køn og sæson, som nogle af de faktorer der afgør hvorvidt A-vitamin i en given situation er gavnligt, ineffektivt eller skadeligt. Under min nyligt afsluttede ph.d. har jeg fundet, at en gavnlig effekt blandt piger ses efter flere doser, hvorimod piger ikke har en gavnlig effekt af den første dosis A-vitamin. Jeg har forfulgt hypotesen at A-vitamin i piger præ-programmerer responset til en efterfølgende dosis indenfor rammerne af tre studier og i alle fundet støtte for hypotesen. Under mit post.doc.-projekt vil jeg analyse data fra BHP og sikre registreringen af A-vitamin tilskud i BHP området. Jeg vil endvidere undersøge hypotesen i Ghana VAST, et af de store studier hvorpå den aktuelle A-vitamin politik er baseret. Uanset om der findes støtte for hypotesen eller ej i disse datasæt, vil jeg søge at identificere den optimale A-vitamin politik, som tager hensyn til evt. præ-programmering, køn, sæson og vaccine.
Projekttitel: Metabolic effects of prolonged erythropoietin exposure during endurance training in healthy young men
Bevillingsmodtager: Britt Christensen
Institution: Aarhus Universitetshospital, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 879.264
Projektbeskrivelse: Erythropoetin (Epo) er et glykoprotein der syntetiseres i nyerne, som respons på en lav ilttension. Epo stimulerer nydannelsen af røde blodlegmer i knoglemarven, og rekombinant humant Epo (rHuEpo) benyttes idag som lægemiddel til behandling af anæmi hos blandt andet nyrepatienter. Udover denne effekt på knoglemarven, ser Epo også ud til at påvirke en række andre væv, heriblandt skelet muskulaturen. Den fysiologiske virkning i disse væv er dog stadig mangelfuldt belyst. Epo behandling til nyreinsufficiente patienter har vist, at disse patienters insulinfølsomhed bedres, deres triglycerid, kolesterol og LDL i blodet reduceres, og indholdet af glykogen i musklerne øges mens indholdet af fedt falder. Dyrestudier har ligeledes vist at epo behandling medføre fald i blod glucose niveauet, øget fedt forbrænding, samt reduceret vægt og fedt masse. Det ser således ud til, at Epo kan inducere et skift i musklens metabolisme henimod øget fedtforbrænding og et skift i muskel type mod en mere oxidativ fænotype. Mekanismen bag disse forandringer og om disse vil finde sted ved behandling til raske mennesker er stadig uvist. Formålet med dette studie er at undersøge effekten af længerevarende behandling med rHuEpo, med og uden samtidig udholdenhedstræning, på substrat metabolisme, insulinfølsomhed, samt på potentielle effekter på muskelvævet, for bedre at kunne forstå de forandringer der ses ved behandling af patienter med rHuEpo.
Projekttitel: Pericellular matrix molecules and endothelial-to-mesenchymal transformation as keys to understand cartilage homeostasis, damage, and regeneration
Bevillingsmodtager: Casper Bindzus Foldager
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Bevilget beløb: kr 3.191.508
Projektbeskrivelse: Hvad sker der i ledbrusk efter en skade, og hvorfor vil det ikke hele af sig selv? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i mit projekt. På trods af intensiv forskning, har ingen behandlinger nemlig kunnet medføre dannelse af normal ledbrusk. I stedet dannes en kombination af arvæv og brusklignende væv, der ikke fungerer som normal brusk. Facts der betyder, at ¼ af opererede patienter ikke får det ønskede resultat. Skader i ledbrusken er hyppige i f.eks. knæet, og de medfører smerter og nedsat funktion i leddet. Den manglende heling kan desuden føre til tidlig udvikling af slidgigt. Dette projekt tager udgangspunkt i, at for at kunne udvikle en behandling, der skal gendanne brusken, skal man vide, hvad der sker i bruskvævet efter skaden, der medfører, at den ikke heler af sig selv – et felt hvor der i øjeblikket er meget begrænset viden.Bruskvæv indeholder ikke blodkar, men jeg har for nyligt fundet ud af, at molekyler, der normalt findes i blodkarvægge, findes overalt i skadet bruskvæv. Min hypotese er, at disse molekyler sender signaler til blodkarvægs-celler om at infiltrere den skadede brusk. Her ændrer nogle af cellerne sig og begynder at danne uønsket arvæv. Via laboratorieforsøg og dyrestudier i mus og grise udført på Aarhus Universitet og Harvard Medical School, ønsker jeg at finde ud af, hvordan man skal målrette behandlingerne for at bremse disse celler eller få dem til at danne bruskvæv i stedet for arvæv efter en skade, så patienterne undgår slidgigt og operation.
Projekttitel: Do human muscle and fat stem cells 'remember' the intrauterine environment?
Bevillingsmodtager: Christa Balmer Broholm
Institution: Rigshospitalet, Center for Diabetes og Metabolisme
Bevilget beløb: kr 1.242.355
Projektbeskrivelse: Underernæring såvel som overernæring i fosterlivet kan øge forekomsten af type 2 diabetes i voksenlivet, hvilket tyder på en sammenhæng mellem fostrets næring og funktionen af metaboliske væv i voksenlivet. Muskler og fedtdepoter udgør kroppens vigtigste metaboliske væv. Igennem hele livet fornyes og repareres disse væv af stamceller, der dannes i fostertilværelsen og derfor kunne tænkes at være specielt påvirkede at miljøet i livmoderen. Min hypotese er, at et ændret næringsmiljø i fostertilstanden kan ændre den genetiske kodning af muskel –og fedtstamceller, således at muskel –og fedtvæv ikke fungerer optimalt i voksenlivet. I dette projekt vil jeg derfor kigge på reguleringen af gener i muskel –og fedtstamceller isoleret fra voksne individer med lav fødselsvægt (der er et tegn på underernæring i fostertilstanden) og fra voksne individer født af kvinder med graviditetssukkersyge, der resulterer i overernæring i form af sukker til fosteret. Anvendelsen af humane muskel –og fedtstamceller til at undersøge de metaboliske konsekvenser ved et usundt næringsmiljø i fostertilstanden er original og banebrydende. Projektets resultater vil på et molekylært niveau bidrage med viden om, hvorfor korrekt næring i fostertilværelsen er vigtig for helbredet igennem hele livet, herunder for udvikling af type 2 diabetes. Den nye viden vil muligvis kunne bruges til tidligt at identificere personer i risiko for at udvikle type 2 diabetes således at forebyggelse kan blive igangsat.
Projekttitel: Vasopressin-independent regulation of body water homeostasis
Bevillingsmodtager: Emma Tina Bisgaard Olesen
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 2.941.092
Projektbeskrivelse: Opretholdelse af kroppens vandbalance er essentielt for organismen. Hormonet vasopressin (VP) regulerer vandtransporten i nyren gennem regulering af vandkanalen aquaporin-2 (AQP2), men vi har tidligere beskrevet en VP-uafhængig reguleringsmekanisme af AQP2 gennem et biologisk aktivt fedtsyrederivat, prostaglandin. Prostaglandinet PGE2 virker lokalt gennem receptorerne EP1-EP4. Vore tidligere studier har vist, at PGE2, via receptorerne EP2 og EP4, forårsager en tydelig ophobning af AQP2 i cellens ydre membran og at stimulering af receptoren EP2 øgede urinkoncentrationen hos rotter. Vi ønsker at videreføre disse studier for at undersøge: •Hvordan VP og PGE2 interagerer i opretholdelsen af kroppens vandbalance •Hvilke signaleringsveje i cellen er involveret i EP receptorernes effekt på AQP2 og •Hvilken rolle prostaglandinreceptorer spiller for opretholdelse af vandbalancen ved at studere urinkoncentreringen hos mus, som mangler EP receptorer (knock-out mus). I projektet benyttes de nyeste teknikker til mikroskopering af levende celler, biokemiske metoder samt klassiske fysiologiske studier. Ud over de basalvidenskabelige perspektiver har projektet også kliniske fremtidsudsigter til behandling af forstyrrelser i vandbalancen. For eksempel: Patienter med nefrogen diabetes insipidus er ufølsomme over for VP med dehydrering til følge. Derfor kan en VP-uafhængig ’omvej’ være en behandlingsstrategi for denne lidelse.
Projekttitel: Childhood body size and growth in relation to adult type 2 diabetes and related somatic diseases
Bevillingsmodtager: Esther Zimmermann
Institution: Bispebjerg hospital, Institut for Sygdomsforebyggelse
Bevilget beløb: kr 1.451.417
Projektbeskrivelse: Fedme blandt voksne er en stærk risikomarkør for type 2 diabetes, som er en metabolisk sygdom der skyldes at insulinfølsomheden i kroppen er nedsat. Sammenhængen mellem børns kropsstørrelse og type 2 diabetes som voksen er kun sparsomt belyst. Mange tror at fede børn bliver fede voksne, og at en konstant fedme kan forklare sygdomsforekomsten i voksenlivet. Sammenhængen er dog ikke så enkel, da få fede børn også bliver fede voksne. Nyere forskning tyder på at væksten helt fra fødslen og op igennem barndommen kan påvirke senere sygdom. Både hastigheden og vækstmønsteret kan have betydning, og der er muligvis kønsforskelle. Da type 2 diabetes påvirker alle organer i kroppen, tror vi, at børns kropsstørrelse og vækst via type 2 diabetes påvirker det brede sygdomsbillede i voksenlivet. Formålet med projektet er at undersøge om børns kropsstørrelse og vækst påvirker udviklingen af type 2 diabetes og hvad deraf følger i voksenlivet. Vi vil undersøge dette i data fra det danske skolelægejournalregister, som indeholder information om fødselsvægt samt årlige højde og vægtmålinger mellem 7 og 13 års alderen på 372,636 børn. Udførelsen af projektet vil udvide forståelsen af de biologiske mekanismer der fører til type 2 diabetes og relaterede sygdomme i voksenlivet, samt bidrage til at identificere børn i risiko for at udvikle type 2 diabetes, da fokus potentielt ikke kun skal være på overvægtige børn.
Projekttitel: Imaging Migraine Mechanisms from Cells to Humans
Bevillingsmodtager: Jakob Møller Hansen
Institution: University of Caifornia Los Angeles, Department of Neurology
Bevilget beløb: kr 1.125.000
Projektbeskrivelse: Migræne er den mest udbredte neurologiske lidelse med mere end 80 millioner ramte i Europa og USA. Til effektivt at reducere denne byrde og optimere migræne behandling, er det vigtigt at forstå basale migræne mekanismer. En mulig mekanisme bag migræne er cortical spreading depression (CSD): en langsomt propagerende bølge af depolarisering efterfulgt af inhibering af hjerne-aktivitet. CSD er blevet forbundet med migræneaura i både dyrforsøg og hos mennesker. I dyreforsøg kan CSD aktivere smertefibre omkring hjernen, hvilket peger på CSD som en mulig udløser af migræne. De specifikke mål med projektet er: 1. At karakterisere og sammenligne mønstre initiering og propagering af CSD i mus samt at undersøge en række farmakologiske midler, som kan fremkalde eller undertrykke CSD. 2. At undersøge om akut migræne medfører ændringer i hjernens aktivering af hjernebarken samt dybere dela af hjernen. Dette undersøges vha moderne hjerneskanninger med MR og PET. Dyreforsøgene er baseret på topmoderne elektrofysiologiske metoder og de humane undersøgelser bliver gennemført i tæt samarbejde med Brain Mapping Center på UCLA Medical Center i Los Angeles, USA. Nærværende projekt fokuserer på undersøgelser af migræne baseret på en translationel tilgang med studier af CSD i mus og akutte migræneanfald hos mennesker. Formålet er at opnå en bedre forståelse af de komplekse begivenheder, der udgør en migræne anfald og derved danne basis for en bedre og mere målrettet migræne behandling.
Projekttitel: Arthroscopic meniscus surgery for degenerative tears – the road to poor knee function and osteoarthritis?
Bevillingsmodtager: Jonas Bloch Thorlund
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik
Bevilget beløb: kr 1.599.420
Projektbeskrivelse: Artroskopisk meniskoperation (AM) er den hyppigste form for ortopædkirurgi, og antallet af disse er steget med ca. 50 % i Danmark indenfor de seneste år. Ikke desto mindre er det usikkert, hvilken effekt AM har på patientrapporteret smerte, funktion og livskvalitet. Desuden er det uvist, hvilke faktorer der har betydning for udfaldet, hvilket kan bero på typen af meniskskade (traumatisk vs. degenerativ). Meniskoperation kan forårsage ændringer i de mekaniske forhold i knæleddet, hvilket kan føre til øget/ændret belastning i knæleddet og dermed være en årsag til smerte. Desuden kan øget belastning i knæleddet føre til strukturelle knogleforandringer omkring knæleddet. Disse forandringer kan være en medvirkende årsag til, at slidgigt er særdeles hyppigt hos denne patientgruppe 10-15 år efter AM. Formålet med dette studie er: (1) at undersøge om der er forskel i effekten af meniskoperation på ændring i smerte, funktion og livskvalitet afhængig af typen af meniskskade (traumatiske vs. degenerativ), (2) at undersøge om meniskoperation kan føre til øget belastning i knæleddet, og om øget belastning i knæleddet er relateret til smerter i knæet, (3) at undersøge om der sker forandringer i knoglestruktur efter AM, og om disse er relateret til øget belastning i knæleddet. Viden om disse forhold kan medvirke til at optimere behandlingen for patienter med meniskskader samt bidrage med forståelse af de mekanismer, der forårsager smerte og udvikling af slidgigt hos denne patientgruppe.
Projekttitel: A Comprehensive Experimental and Clinical Study of GALNT2-Induced Dyslipidemia - Protein O-Glycosylation plays a central role in proprotein processing and lipid metabolism
Bevillingsmodtager: Katrine ter-Borch Gram Schjoldager
Institution: Københavns Universitet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin
Bevilget beløb: kr 3.223.087
Projektbeskrivelse: Proteiner kan modificeres ved en lang række forskellige posttranslationelle modifikationer (PTM’er). Disse PTM’er ændrer og udvider proteiners funktion og regulering ved at tilføje funktionelle grupper såsom fosfat-grupper eller kulhydrat-komplekser også kaldet glykaner. Glykosylering af proteiner, dvs. påsætning af kulhydrater, er en af de mest hyppige og forskelligartede PTM. Én type glykosylering, GalNAc-type (mucin-type) O-glykosylering initieres af 20 forskellige enzymer kaldet GalNAc-transferase 1-20 der har delvist overlappende substratspecificiteter. GalNac-type O-glykosylering har mange biologiske funktioner såsom at mediere celle-celle kontakt og beskytte proteiner mod nedbrydning. Studier har vist at defekter i gener der koder for disse GalNAc-transferaser ofte fører til komplekse sygdomme med diskrete fænotyper. Nye opdagelser har vist, at defekter i GalNAc-transferase 2 (GALNT2) er associeret mangelfuld regulering af HDL-kolesterol og lipidmetabolismen. Projektet har til formål at forstå den genetiske og molekylære baggrund for denne association, identificere individer berørte af mangelfuld regulering af HDL-kolesterol og lipidmetabolisme samt potentielt at udvikle terapeutiske strategier.
Projekttitel: Studies of the role of the gut microbiome in the pathophysiology of type 2 diabetes mellitus
Bevillingsmodtager: Kristine Højgaard Allin
Institution: Københavns Universitet, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
Bevilget beløb: kr 2.219.570
Projektbeskrivelse: Type 2 diabetes er en betydelig byrde for patient og samfund, og forekomsten af sygdommen er stigende. Det her fremlagte innovative projekt vil forsøge at belyse aspekter af tarmbakteriers mulige betydning for udvikling af type 2 diabetes. Menneskets krop bebos af trillioner af mikrober, hvis antal langt overstiger antallet af menneskelige celler. Størstedelen af disse mikrober findes i tyktarmen, og tidligere studier tyder på, at tarmbakterier har betydning for fedt- og sukkerstofskiftet og dermed muligvis også for udvikling af type 2 diabetes. Hidtil har vi kun haft kendskab til en brøkdel af disse bakterier, idet kun bakterier, der kan dyrkes udenfor tarmens iltfattige miljø, kunne studeres. Imidlertid har udvikling af ny teknologi, hvor bakteriernes arvemateriale (DNA) isoleres og undersøges, ført til, at det i dag er muligt at studere alle tilstedeværende bakterier. Formålet med dette projekt er at undersøge sammenhængen mellem bakteriesammensætningen i menneskets tyktarm identificeret ved bakteriegener, bakteriearter og klynger af arter og de stofskifteanomalier, som kendetegner type 2 diabetes, nemlig ændret kropssammensætning, ændret hormonfølsomhed samt ændringer i fedt- og sukkerstofskiftet. Projektet kan åbne vejen for eksperimentelle studier, hvor sammensætningen af tarmbakterierne søges normaliseret og kan således potentielt føre til nye forebyggelses- og behandlingsstrategier for visse undergrupper af type 2 diabetes.
Projekttitel: The Homeostatic Functions of Pleasure and their Dysfunction in Major Depressive Disorder
Bevillingsmodtager: Oliver Hulme
Institution: Københavns Universitet, Danish Research Centre for Magnetic Resonance
Bevilget beløb: kr 1.520.571
Projektbeskrivelse: Formålet er at undersøge hvordan hjernen genererer oplevelse af sensorisk nydelse og hvordan dette kan gå galt. Oplevelsen af nydelse er en central del i vores liv. Anhedonia, en nedsat evne til at opleve velbehag, er en af de mest problematiske symptomer i psykiske sygdomme, såsom depression, skizofreni og stofmisbrug. Mange teorier hævder, at nydelse spiller en vigtig rolle i reguleringen af kroppens fysiologiske tilstand, og dermed hjælper os med at opretholde homeostase. For store udsving kan resultere i død, og således er følelsen af nydelse en af mekanismerne, der holder folk motiveret til at tage vare på sig selv og sikre at man ikke kommer for langt fra det balanceret stadie. Til trods for vigtigheden af denne mekanisme, ved vi stadig meget lidt om de specifikke hjernemekanismer for nydelse og homeostase. Formålet med indeværende projekt er at benytte funktionel billeddannelse af hjernen til at studere hjerneaktivitet forbundet med sensorisk nydelse ved indtagelse af sukkedrikke, og hvordan denne aktivitet ændrer sig i takt med kroppens blodsukkerniveau. For at indentificere hvilke neurotransmittere der er ansvarlige for følelsen af nydelse, vil vi administrere medikamenter som påvirker specifikke neurotransmittere, og måle i hvilket omfang dette påvirker hjerneaktivitet og oplevelsen af nydelse. Vi vil endvidere gentage samme procedure på psykiatriske patienter som lider af anhedonia, for herigennem at belyse årsagerne til deres manglende evne til at opleve nydelse.
Projekttitel: Deciphering ubiquitylation signaling networks in the DNA damage response
Bevillingsmodtager: Petra Beli
Institution: Københavns Universitet, The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research
Bevilget beløb: kr 1.533.844
Projektbeskrivelse: Integriteten af det humane genom udfordres konstant af eksterne og interne komponenter, der inducerer en række DNA-skader. Genomisk ustabilitet kan forårsage kræft, neurodegenerative sygdomme, immundefekter og for tidlig aldring. For at modvirke disse potentielt ødelæggende virkninger som følge af DNA-skader, har cellerne udviklet et omfattende signalnetværk, der kendes som DNA-skade responset. DNA-skade responset er nøje reguleret ved hjælp af forskellige posttranslationelle modifikationer såsom phosphorylering og ubiquitylering. Ubiquitylering spiller desuden en central rolle i de cellulære reaktioner ved DNA-skader. Det har dog været udfordrende at kvantificere ubiquitylering sites i proteomet som følge af DNA-skader grundet begrænsede teknologiske muligheder. Nylige fremskridt inden for massespektrometri samt metoder til effektiv oprensning af ubiquitylerede peptider gør det for første gang muligt, at kvantificere global sitespecifik ubiquitylering som følge af cellulære forstyrrelser. Jeg ønsker at kombinere højopløselig massespektrometri med en enkelt-trin oprensning af ubiquitylerede peptider, for at udføre en uvægtet og sitespecifik kvantificering af ubiquitylering som følge af DNA-skader. Denne teknologi vil blive brugt til at identificere proteinsubstrater for BRCC36, en DNA-skade specifik de-ubiquitylase. Jeg forventer at studiet vil identificere nye komponenter i DNA-skade responset, og udvide forståelsen af hvordan kræftceller håndterer genotoksisk stress.
Projekttitel: Novel methylation specific biomarkers for breast cancer prognostication: An evaluation of clinical applicability
Bevillingsmodtager: Tomasz Kazimierz Wojdacz
Institution: Aarhus Universitetshospital, Patologisk Institut
Bevilget beløb: kr 1.146.472
Projektbeskrivelse: Mammacancer er den hyppigste cancer hos kvinder. Danmark har den højeste forekomst af mammacancer i verden, med over 4.500 nye tilfælde årligt. Forekomsten har været stigende gennem mange år, især siden midten af 1980'erne. Tidligere detektion, kombineret med anvendelsen af nye behandlinger har forbedret overlevelse hos brystkræftpatienter i de seneste år. Patologisk undersøgelse af primær brystkræft tumorvæv identificerer en række faktorer der kan forudse forløbet, men der imidlertid mange brystcancerpatienter med tilsyneladende lignende kliniske og patologiske træk, som alligevel har en meget varierende forløb. Dette understreger behovet for at identificere nye uafhængigefaktorer der kan forudse patientens forløb, således at man tilbyde en passende skræddersyet kræftbehandlingen. Vi har tidligere påvist interessante mulige nye genetiske markører (metyleringsmarkører) som vi mener kan gøre dette. Ved hjælp af data og prøver, som vi har tidligere indsamlet fra en stor gruppe af danske mammacancer patienter vil vi nu undersøge om disse nye biomarkører kan anvendes til at forbedre diagnostik og forudse cancer forløbet.
Projekttitel: Investigation of the influence of host complement in shigatoxinogenic- and uropathogenic Escherichia coli infections
Bevillingsmodtager: Yaseelan Palarasah
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Molekylær Medicin
Bevilget beløb: kr 1.789.200
Projektbeskrivelse: Infektioner forårsaget af patogene E. coli-bakterier er et stort problem. E. coli er bl.a. årsag til urinvejsinfektion (UVI) herunder blærebetændelse, som er ekstremt udbredt hos kvinder. Ligeledes kan E. coli forårsage akutte og livstruende infektioner, såsom den meget omtalte VTEC-infektion der i foråret ramte 3000 mennesker hvoraf over 40 døde. Kroppens immunforsvar aktiveres under infektion hvilket for det meste er gavnligt. Der er dog tilfælde hvor immunforsvaret har en modsat virkning. En årsag til tilbagevendende UVI er at E. coli kan gemme sig inde i celler i urinvejene. Forskning har vist, at E. coli kan udnytte dele af immunforsvaret, kaldet komplement systemet, til at invadere disse celler. Dermed kan komplementsystemet være en vigtig årsag til, at UVI er svær at slippe af med. Under infektion med VTEC-bakterien spiller komplement-systemet også en uheldig rolle. VTEC udskiller et giftstof som kan give ukontrolleret aktivering af komplementsystemet. Dette er sandsynligvis en årsag til de voldsomme, livstruende følger af infektionen. Mekanismerne bag komplementsystemets uheldige rolle under disse infektioner er i stor udstrækning ukendte. Vi ønsker at belyse dette i forskningsprojektet. Vha. infektionsmodeller, særlige mikroskopi-teknikker og immunologiske teknikker vil vi undersøge de molekylære interaktioner mellem E. coli og komplementsystemet. Med denne viden vil vi bedre kunne forstå de to sygdomsforløb og dermed udtænke nye behandlingsmetoder.
Delestillinger
Projekttitel: New methods in diagnostics of mitochondrial disorders
Bevillingsmodtager: Elsebet Østergaard
Institution: Rigshospitalet, Klinisk Genetisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 1.997.488
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at identificere og karakterisere nye gener som medfører mitokondriesygdom, sygdom i energistofskiftet. Disse sygdomme har et meget alvorligt forløb med tidlig død. Der findes ingen kurativ behandling. Identifikation af de sygdomsfremkaldende gener vil forbedre grundlaget for den genetiske rådgivning i de enkelte familier og give mulighed for at tilbyde undersøgelse for sygdommen ved en moderkageprøve. Endvidere kan der i områder med høj anlægsbærerhyppighed tilbydes anlægsbærerscreening. For at finde de sygdomsfremkaldende gener vil vi inddrage nye metoder til sekvensanalyse af gener, såkaldt next generation sequencing, og samtidig anvende andre allerede etablerede metoder, f.eks. homozygosity mapping (koblingsanalyse). Genernes funktion undersøges med western blotting og blue native polyacrylamid elektroforese. Projektet kombinerer klinisk forskning og laboratorieforskning indenfor genetik og er et eksempel på translationel medicin. Projektet forventes at resultere i identifikation af mindst fire nye gendefekter.
Projekttitel: Lymfekræft efter biologisk behandling
Bevillingsmodtager: Jens Kelsen
Institution: Randers Regionshospital, Medicinsk Afdeling
Bevilget beløb: kr 953.640
Projektbeskrivelse: Biologiske lægemidler har vundet indpas i behandlingen af en lang række sygdomme, herunder leddegigt, psoriasis og de inflammatoriske tarmsygdomme; Mb. Crohn og colitis ulcerosa. Alene i 2010 udgjorde udgiften i Danmark til Tumor Nekrose Faktor (TNF)-alfa-hæmmere (antistoffer mod signalstoffet TNF-alfa) over en halv mia. kr. Den kliniske effekt er ofte mirakuløs, men langtidseffekterne af behandlingen er ukendte. Især har man været bekymret for udviklingen af lymfekræft. Denne bekymring fik ny næring, da Federal Drug Agency (FDA) i 2007 udsendte en advarsel, efter at man havde konstateret et ophobet antal unge patienter med en dødelig form for lymfekræft (hepato-splenisk T celle lymfom). Yngre mandlige patienter med inflammatorisk tarmsygdom som behandles med TNF-alfa-hæmmere synes at være i særlig risiko, ca. 1 ud af 3500 patienter. Det har fået førende klinikere til at anbefale tilbageholdenhed i anvendelsen af biologiske lægemidler, hvilket afføder et klinisk dilemma, når patienterne skal rådgives. Ansøger har publiceret et arbejde i PLoS ONE, hvor man på celleniveau sandsynliggør en sammenhæng mellem brugen af TNF-alfa-hæmmere og udviklingen af lymfekræft. Arbejdet kan bidrage til forståelsen af udvikling af lymfekræft hos patienter i biologisk terapi. Formålet med aktuelle projekt er at undersøge om risikopatienter kan udpeges før biologisk behandling iværksættes. Projektet er baseret dels på kliniske studier af patienter i biologisk behandling og dels laboratorieforskning.
Projekttitel: Clinical, Epidemiological and Virological Aspects of Chronic Viral Hepatitis
Bevillingsmodtager: Nina Margrethe Weis
Institution: Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk Afdeling
Bevilget beløb: kr 1.360.920
Projektbeskrivelse: Projektet er om kronisk hepatitis B virus (HBV) og - C (HCV) infektion, klinisk, epidemiologisk og virologisk belyst fra danske registre, 1 biobank, i samarbejde med tre grupper for epidemiologisk og virologisk forskning. Kronisk HBV og HCV infektion kan forårsage skade på leveren i form af arvæv, skrumpelever og leverkræft. HCV kan forårsage subjektiv træthed. Man ved ikke hvilke patienter som udvikler alvorlig sygdom. Behandling er dyr og med alvorlige bivirkninger og virus i stand til at udvikle modstandsdygtighed under behandling. Smitte med HBV kan overføres fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel, så barnet kan udvikle kronisk infektion. Klinisk fokuserer projektet på faktorer, som kan forudsige, hvorvidt kronisk HBV/HCV infektion forårsager fibrose, skrumpelever eller kræft i leveren; hvorvidt HBV-smitte sker fra mor til barn ved graviditet og fødsel i Danmark; om subjektiv træthed ved HCV infektion kan relateres til forandringer i hjernen ved FDG-PET-hjerneskanning/spørgeskema og om helbredelse for HCV kan føre til forbedring af subjektiv træthed og evt. forandringer i hjernen, målt før, ved afsluttet og efter ophørt behandling. Hvorvidt patienter med HCV infektion er i øget risiko for udvikling af hjertekar sygdom og det innate immunsystems rolle for helbredelse for HCV. Epidemiologisk på forekomst af HBV og HCV infektion i Danmark. Virologisk på udvikling af modstandsdygtighed under behandling for HBV og HCV.