Gå til indhold

Optimeret opvarmning og nedkøling af kød, skaldyr- og osteprodukter

Udvikling af nye produktionsmetoder skal bidrage til at fastholde konkurrenceevnen i den danske landbrugs- og fødevaresektor, der derved kan beholde positionen blandt verdens mest eksportintensive.

Budget: 12,9 mio.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 5,6 mio.

Nye teknologier på fødevareområdet

Opvarmning og nedkøling af fødevarer i større industrier har i årtier været udført med traditionelle teknologier som damp, overbrusning og kold luft. Disse processer er tids- og energikrævende og indimellem ufleksible og upræcise. Med dette konsortium vil disse, og nye, processer blive udviklet og optimeret.

Optimeret opvarmningVisionen er at afdække mulighederne i nye teknologier, der optimerer produktivitet, udbytter og miljøbelastning samt sikrer kvalitet, sikkerhed og ensartethed, og som kan anvendes til at udvikle nye produkttyper.

Arbejdet tager udgangspunkt i produkter fra tre fødevareområder: pålæg fra kødvirksomhederne, rejer og sea-food fra fiskeindustrien og flødeost fra mejerierne. De 10 deltagende partnere får gennem konsortiet styrkede muligheder for forskning og innovation indenfor de ovennævnte processer.

Konsortiet vil endvidere potentielt kunne skabe udviklingsmuligheder hos virksomheder uden for konsortiet baseret på resultaterne, som udbredes gennem virksomhedernes markedsføring af nye produkter og know-how, via teknologisk rådgivning af kunder samt i regi af InSPIRe og Food Network.

Konsortiets deltagere

Virksomheder:

Arla Foods, Tulip Food Company, Royal Greenland A/S, JBT FoodTech, BCH ltd., Dantech DK, Comsol, SMV 1, SMV 2

Forskningsinstitutioner:

Danmarks Tekniske Universitet, University College Dublin

Rådgivnings- og videnspredningsparter:

Teknologisk Institut, DMRI

Kontaktperson:

Jakob Søltoft-Jensen, Teknologisk Institut
Tlf.: 72202757
E-mail: jsjn@teknologisk.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. januar 2013