Gå til indhold

REEgain – Innovative permanent magnet production, recovery and reuse

Kraftige permanente magneter er afgørende inden for vandforsyningen, vindenergi og fremtidens transport. Prissvingninger på mere end 900 % de år har medfødt et behov for at fokusere på udvikling af nye magnetiske materialer og teknologier, som er uafhængige af råstoffer fra en enkelt kilde.

Budget: 40,5 mio.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 17,7 mio.

Alternative råstofkilder og innovativ teknologi

I fremstillingen af højtydende magneter indgår sjældne jordarter (REE), som i stigende grad er følsomme over for skævvridning af markedet, idet 97 % af verdens produktion foregår i Kina. Det er derfor nødvendigt at rette fokus mod alternative råstofkilder og forbedre genbrug af materialer samt at innovere på teknologiområdet for at øge magneternes ydeevne og udvikle nye magnetiske materialer for at formindske forbruget af REE.

Et af de største reserver af sjældne jordarter (REE) findes i Grønland.
Et af de største reserver af sjældne jordarter (REE) findes i Grønland.

REEgain har samlet industriaktører, som repræsenterer vigtige led i værdikæden fra råvarer til slutprodukter, samt genbrug. Det er denne forsyningskæde, der i en europæisk sammenhæng er relevant at behandle for at undersøge, hvordan magneterne kan forbedres gennem innovative nye produktionsløsninger. Kæden støttes op med forskning og innovation inden for materialer, processer, livscyklusanalyse og elektriske maskiner på de involverede forskningsinstitutioner.

Innovationskonsortiet skal således gennem de enkelte led i værdikæden udvikle magneter med høj ydeevne og reduceret afhængighed af kritisk råmateriale.


Konsortiets deltagere

Virksomheder:

Tanbreez Mining Greenland A/S, Sintex A/S, HJ Hansen A/S, Technoflex A/S, FJ Industries A/S, Holm Magnetics ApS, Envision Energy ApS

Forskningsinstitutioner:

Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet.

Rådgivnings- og videnspredningsparter:

Teknologisk Institut

Kontaktperson:

Jens Christiansen, Teknologisk Institut
Tlf.: 72202498
E-mail: jec@teknologisk.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. januar 2013