Ved ansøgningsfristen den 29. oktober 2012 havde rådet modtaget 197 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 1 og 88 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 2 med et samlet ansøgt beløb på ca. 928 mio. kr.
Nedenfor angives de ansøgninger, som rådet på sit møde d. 27.–29. maj 2013 besluttede at yde hel eller delvis støtte til. Ansøgere, hvis ansøgninger er på venteliste, får direkte besked per e-mail, og ansøgningerne vil blive genbehandlet senest november 2013.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis den ansøgte overheadtakst er forkert. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Bevillingsbreve og afslagsbreve
Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt i løbet af sommeren 2013. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som er angivet i den elektroniske ansøgning. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentlige faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier.
DFF-Forskningsprojekt 1
Projekttitel: Atomic resolution insight on the principles of ligand recognition by integrin receptor aMb2
Bevillingsmodtager: Gregers Rom Andersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.591.322
Projektbeskrivelse: På overfladen af hvide blodlegemer findes specialiserede proteiner, integriner, som gør det muligt for blodlegemerne at vandre fra blodkarrene ud til betændt væv. Her bekæmper og fjerner de sygdomsfremkaldende organismer og døende celler, der genkendes som ”fremmede objekter” af vores immunsystem. Disse mærkes derfor op ved at immunproteiner aflejres på dem. Ude i vævene hjælper de hvide blodlegemer integriner med at opsluge og nedbryde de fremmede objekter i en proces kendt som fagocytose ved at genkende de aflejrede immunproteiner. Projektet vil beskrive i atomare detaljer hvorledes et vigtigt menneskeligt integrin genkender tre forskellige proteiner, som er centrale i forbindelse med rekruttering af hvide blodlegemer og fagocytose. Dette gøres ved at danne krystaller, der indeholder integrinet bundet til et af de tre proteiner, og beskyde disse med intens røntgenstråling. Ud fra målinger af røntgenstrålings intensitet efter den har passeret krystallen beregnes atomare modeller for genkendelsen mellem de to proteiner, som dernæst afprøves i reagensglasmodeller for immunsystemet. Herved opnås en grundvidenskabelig indsigt i nogle af de mest fundamentale mekanismer i det menneskelige immunforsvar, f.eks. hvordan et enkelt integrin kan genkende mange forskellige proteiner, som alle genkender en lille del af integrinet. Projektet anviser også nye veje til at bekæmpe sygdomstilstande hvor immunforsvaret overreagerer i forbindelse med f.eks. gigt, sklerose og diabetes.
Projekttitel: Ultrafast switching of material properties: From dielectric to metallic in a few femtoseconds (USMAP)
Bevillingsmodtager: Peter Balling
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.588.262
Projektbeskrivelse: Dielektriske materialer såsom glas, safir og diamant er karakteriserede ved at være gennemsigtige for lys. Årsagen er, at lyskvanternes energi ikke er tilstrækkelig til at excitere materialets elektroner på grund af deres stærke binding (et stort båndgab). Dette gælder imidlertid ikke, hvis lysintensiteten bliver høj nok, da materialet i så fald kan exciteres ved hjælp af såkaldte ikke-lineære processer. Excitationen fører til dannelse af ”frie” (ledningsbånds-) elektroner i materialet, som således pludselig ændrer egenskaber og bliver mere metallisk. Med ultrakorte laserpulser kan man altså ændre materialeegenskaberne drastisk på nogle få femtosekunder (hvor ét femtosekund er 0,000 000 000 000 001 sekund). Det viser sig at være yderst vanskeligt at lave teoretiske beskrivelser af denne proces. Udfordringen er – på en selvkonsistent måde – samtidigt at beskrive det højtexciterede materiale og lysets udbredelse. Vi har imidlertid for nylig foreslået en generisk model for, hvordan dette kan gøres ved at beskrive materialets excitation med en række koblede rateligninger og lysudbredelsen med en model for plasmaabsorption (Drude model). I dette projekt vil den foreslåede model blive forbedret ved at sammenligne dens forudsigelser med avancerede tidsopløste eksperimenter (eksempelvis tidsopløst interferometri). En del af eksperimenterne og elementer af de teoretiske studier vil ske i samarbejde med to førende internationale grupper.
Projekttitel: Modification of virus anti-host defense mechanisms
Bevillingsmodtager: Graham John Belsham
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: kr 2.324.033
Projektbeskrivelse: Virus inficerer værtsceller for at kunne multiplicere sig. Da cellerne ofte dør, som følge af infektionen, er det i værtscellens interesse, at forhindre virus fra at multiplicere sig og derfor har cellen udviklet en række forsvarsmekanismer. Nogle af disse mekanismer fungerer på enkeltcelleniveau, mens andre er designet til at beskytte hele organismen (f.eks. produktionen af antistoffer). Imidlertid har virus også udviklet mekanismer, der har til formål at blokere værtsforsvaret. Mund-og klovsygevirus er en af verdens mest alvorlige sygdomme hos husdyr. Det er kendt, at ét bestemt protein fra mund-og klovesygevirus blokerer produktionen af cellulære proteiner, herunder proteiner involveret i bekæmpelse af virusinfektionen. Det er nu planlagt til at undersøge de særlige træk ved dette virusprotein, der er betydende for denne funktion. Detaljeret forståelse af de molekylære mekanismer, der indgår i kampen mellem virus og vært vil muliggøre udviklingen af antivirale midler, som kan forhindre at virus blokerer værtsforsvaret og dermed gøre det muligt for værtscellen at vinde kampen.
Projekttitel: Adipose Mdm2 as a novel modulator of glucose and energy homeostasis associated with obesity and metabolic related disorders
Bevillingsmodtager: Blagoy Blagoev
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 2.587.680
Projektbeskrivelse: Fedme er i dag et af den vestlige verdens største problemer. Ved fedme er fedtvævets normale balance forstyrret, hvilket danner grundlag for udvikling af utallige fedme-relaterede sygdomme, såsom diabetes og cancer. Da de nuværende behandlingsformer har vist sig at være utilstrækkelige, er øget forståelse af fedtvævets funktion nødvendig, hvis vi skal fedme-epidemien til livs. Niveauet af proteinet Mdm2 er forøget i fedtvævet hos tykke mus. Vores præliminære data viser, at ved at reducere niveauet af Mdm2 i fedtvævet i mus, bliver disse mus bedre til at håndtere en kost, der normalt fører til udvikling af diabetes-lignende symptomer. Ydermere indikerer vores data, at disse mus har forøget forbrænding af energi i fedtet. Vi ønsker derfor med dette projekt at beskrive de mekanismer, hvormed Mdm2 kontrollerer fedtvævets balance. Til dette vil vi kombinere yderligere metabolske studier af vores unikke musemodel med ultramoderne, kvantitative bestemmelser af forskelle i fedtvæv forvoldt af nedsat Mdm2 niveau. Mdm2 er indtil nu ubeskrevet i forbindelse med fedtceller. Vi vil derfor med dette projekt belyse et helt nyt aspekt af fedtvævets balance. Forhåbentlig vil dette på sigt kunne bane vej for ny og bedre strategier til behandling af fedme.
Projekttitel: Changing methane emissions over the Holocene
Bevillingsmodtager: Thomas Blunier
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.568.082
Projektbeskrivelse: Metan (CH4) er en vigtig og stærk drivhusgas i atmosfæren; den udgør en del af tilbagekoblingsmekanismen mellem klimaet og biologisk produktivitet. Da gassen har en relativt kort middellevetid i atmosfæren (~8 år) ændrer koncentrationen i atmosfæren sig hurtigt og der er forskel i koncentrationen mellem den nordlige og sydlige halvkugle som især skyldes den ulige fordeling mellem metan kilderne på de to halvkugler. Vi ønsker at foretage parallelle målinger af metankoncentrationen i iskerner fra Antarktis og Grønland med meget høj tidslig opløsning, især i isen fra den nuværende mellemistid. Vi vil undersøge hvorledes og hvor (bestemme breddegraden) metankilderne naturligt har varieret i en klimaperiode som er sammenlignelig med nutiden. Udfra kortlægningen af hvorledes de biologiske kilder af metan har tilpasset sig klimaændringer i fortiden, får vi viden som kan bruges til at estimere tilpasningen af de biologiske kilder til fremtidig global opvarmning.
Projekttitel: Understanding mechanical responses of molecular solids by nanoindentation
Bevillingsmodtager: Andrew David Bond
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 2.584.800
Projektbeskrivelse: Dette projekt vil undersøge de mekaniske egenskaber af faste kemiske stoffer, samt forsøge at forstå, hvordan de er relateret til den faste struktur. Forsøgene på små krystaller, hvor strukturen kan bestemmes præcist, ved anvendelse af teknikken ”nanoindentation”. Dette indebærer at trykke på overfladen af krystallerne med en probe, der har en spids nanometer størrelse. De mekaniske egenskaber af systemet kan udledes fra den måde, at spidsen påvirker krystaloverfladen. Målet er at udvikle en computermodel, som kan forklare de mekaniske egenskaber af krystalstrukturen. Den praktiske værdi vil være at forudsige de mekaniske egenskaber af faste kemiske stoffer med henblik på at designe bedre materialer.
Projekttitel: Evolution of the vertebrate middle ear
Bevillingsmodtager: Jakob Christensen-Dalsgaard
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 1.044.701
Projektbeskrivelse: Evolution af øret hos de landlevende hvirveldyr. En stor del af følsomheden af vort øre skyldes mellemøret med trommehinde og tre mellemøreknogler, men udviklingen af dette trommehindeøre var en langsom proces. Trommehindeøret dukker først op for ca. 250 millioner år siden, 120 millioner år efter, at hvirveldyrene gik på land, og vore forsøg tyder på, at de første hvirveldyr stort set var døve på land. Projektet går ud på at forstå, hvilke ændringer i udviklingshistorien, der førte til hvirveldyrenes følsomme mellemøresystemer. Det første trin er at undersøge, hvordan hørelse kan fungere i nulevende arter (bl.a. slanger, salamandre og visse frøarter), der ikke har et fungerende trommehindeøre. Slanger hører f.eks. ved, at lyden får kraniet til at vibrere, og vibrationerne stimulerer sanseceller i det indre øre direkte. Denne form for stimulering af øret kendes hos mennesker som benledning, den vigtigste stimuleringsvej ved mellemøredefekter, og hørelse ved benledning har sandsynligvis også været vigtig inden trommehindeøret blev udviklet. Jeg vil samtidig undersøge udviklingen af hørelse hos landlevende hvirveldyr ved at sammenligne hørelse hos arter, der hører ved benledning med hørelse hos løvfrøer, gekkoer og fugle med fungerende trommehindeører. Metoderne er en kombination af laservibrationsmålinger (af hvordan kraniet vibrerer ved lydstimulering), måling af nerverespons i hørbanen og centralnervesystemet, simulering i robotter og matematisk modellering.
Projekttitel: Biosynthesis of heparan sulphate, an essential carbohydrate
Bevillingsmodtager: John Robert Couchman
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.916.640
Projektbeskrivelse: Heparan-sulfat (HS) er et stort komplekst kulhydrat, som er livsnødvendigt for alle flercellede organismer. Genetiske eksperimenter i både hvirvelløse dyr og hvirveldyr har vist, at udviklingen af næsten alle typer væv og organer er afhængigt af HS, da HS regulerer aktiviteten af mange proteiner som er afgørende for udvikling og vækst. Næsten alle celletyper i kroppen kan syntetisere HS i en specialiseret del af cellerne kaldet Golgi-apparatet. Genanalyser har identificeret alle de enzymer som er nødvendige for at syntetisere HS, men man ved meget lidt om enzymernes lokalisering og regulering. Yderligere ved man meget lidt om den meget kontrollerede proces i cellerne, hvor sulfat sættes på molekylet. Formålet med vores forskningsprojekt er at forstå hvordan HS-molekylet samles og reguleringen af molekylets fine strukturer. For at belyse dette vil vi lokalisere hvor i cellen de HS-syntetiserende enzymer befinder sig og teste vores hypotese om, at de er lokaliseret i flere afgrænsede områder af Golgi-apparatet. De nyeste metoder indenfor mikroskopi med høj opløsning og biokemiske analyser vil blive anvendt. Vores resultater vil kunne bruges til ”next-generation” syntese af ”designer” HS-strukturer i laboratoriet, som kan benyttes som et redskab til at undersøge dette afgørende kulhydrats rolle i udvikling og vækst.
Projekttitel: Social niche construction and evolutionary implications for animal behaviour
Bevillingsmodtager: Torben Dabelsteen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.586.855
Projektbeskrivelse: De fleste dyrearter kommunikerer livligt med artsfæller og knytter sig til hinanden i sociale netværk. Præcist hvordan, varierer dog meget, og der synes at være en sammenhæng mellem kompleksiteten i kommunikationen og variationen i måden, hvorpå dyr knytter sig til artsfæller i sociale netværk. I dette projekt vil vi undersøge forskellige aspekter af denne sammenhæng. Vi vil analysere, hvordan dyr erhverver sig viden om hinanden via kommunikation og anden adfærd, og vi vil som noget nyt teste, hvordan de udnytter denne viden til at skabe sig sociale nicher ved aktivt at ændre deres sociale omgivelser til egen fordel. Vi vil udnytte vor viden om social adfærd og kommunikation hos fire udvalgte dyrearter: vinkekrabber, guppyer, papegøjer og delfiner. De har til fælles, at de kan studeres i felten såvel på individ- som på populationsniveau, at de i en større eller mindre del af deres liv lever tæt på artsfæller, de fleste i flokke, og at deres indbyrdes kommunikation er kompliceret. Vi vil kvantificere, hvordan individerne skaber deres egne sociale nicher og opnår fordele derved, og vi vil teste betydningen af social nicheskabelse for evolutionen af forskellige sociale egenskaber hos de forskellige arter, f.eks. samarbejde imellem ikke beslægtede individer, forskellige aspekter af kompleks kommunikation samt seksuel udvælgelse og parringsadfærd.
Projekttitel: Towards the Design of Novel Hybrid Carbon Allotropes in Precisely Arranged 3D Architectures Using DNA Technology
Bevillingsmodtager: Kim Daasbjerg
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.588.003
Projektbeskrivelse: I nærværende projekt er målet at bruge nanoteknologi til at integrere de ekstraordinære egenskaber, som fire kendte carbon allotroper (grafen, carbon nanorør, fullerener og nanokegler) besidder, til at skabe nye unikke carbonbaserede hybridmaterialer. Ved at introducere molekylære håndtag (fx DNA strenge) kan allotroperne organiseres og arrangeres i forudbestemte mønstre og netværk med nanometer præcision. Da den eksakte natur af de funktionelle grupper er afgørende for, hvorledes den endelige kombination af de fire allotroper bliver, kan de fysiske og kemiske egenskaber af det fremstillede hybridmateriale finjusteres. Ad denne vej kan materialet tilegnes funktioner, som svarer til de præcist ønskede. Denne måde at opnå multifunktionalitet og responsivitet er fuldstændig ny, og det forventes derfor, at projektet udover at lede til essentielle grundvidenskabelige opdagelser vil skabe fundament for at kunne udvikle nye smarte carbon hybridmaterialer. Sådanne vil eksempelvis kunne udnyttes i sensorer, batterier og høj-præcisions nano-patternings redskaber.
Projekttitel: Role of selected protein kinases in protecting cardiomyoblasts from oxidative stress
Bevillingsmodtager: Barbara Guerra
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 2.493.936
Projektbeskrivelse: Hjerteceller kræver konstant tilførsel af ilt for at opretholde deres funktion og sikre deres overlevelse. Den høje efterspørgsel efter ilt kan føre til dannelse af meget reaktive molekyler kaldet reaktive oxygen specier (ROS) som er i stand til at regulere mange intracellulære processer. Generelt vil moderate niveauer af ROS virke som en fremmer af celle overlevelse, mens en svær stigning kan inducere celledød. Celler har udviklet enzymatiske (oxidative enzymer) og ikke-enzymatiske (små anti-oxiderende molekyler) forsvarsmekanismer for at undgå ROS akkumulering, som menes at være ansvarlig for patogenesen af mange sygdomme inklusiv hjertesygdomme. Indtil nu har undersøgelser om redox regulering fokuseret hovedsageligt på ROS som signal molekyler der kontrollerer redox-følsomme intracellulære signaleringskaskader, mens regulering af oxidative enzymers ekspression og aktivitet for det meste stadig er ukendt. Vores nye resultater indikerer at en specifik klasse af enzymer kaldet protein kinaser, beskytter celler mod oxidativ stress ved at regulere ekspressionen af oxidative enzymer. I dette projekt vil brug af cellebiologiske-, molekylærbiologiske- og avancerede genekspressions- teknikker være afgørende for identifikationen af de molekylære mekanismer der kontrollerer redox homeostase. Denne ny viden om redox regulering vil være vigtig for udvikling af fremtidige behandlingsmuligheder af hjertesygdomme opstået som følge af ROS akkumulering.
Projekttitel: Measuring the invisible - Probing neutrino physics with precision cosmology
Bevillingsmodtager: Steen Hannestad
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.429.810
Projektbeskrivelse: Neutrinoen er på mange måder den elementarpartikel, hvis egenskaber vi kender mindst til. Grunden er, at den ikke vekselvirker elektromagnetisk og derfor er meget vanskelig at måle i laboratorieeksperimenter. I modsætning til andre elementarpartikler kender vi for eksempel endnu ikke den eksakte værdi af neutrinoernes masse. Samtidig har neutrinoerne afgørende indflydelse på, hvordan vores Univers udvikler sig. De er blandt de hyppigst forekommende partikler i Universet, og på grund af deres antal har de afgørende indflydelse på, hvordan strukturer som galakser og galaksehobe dannes i universet. Meget præcise observationer af strukturdannelse i Universet kan derfor give os helt ny og meget væsentlig information om neutrinoernes egenskaber. Formålet med projektet er at udvikle helt nye metoder til at måle neutrinoernes egenskaber ud fra observationer af strukturer som galakser og galaksehobe i Universet. Specielt vil der blive udviklet nye metoder inden for computersimulering af strukturdannelse og af den såkaldte svage gravitationslinse effekt. Begge dele er meget væsentlige for at kunne forstå nye og meget præcise kosmologiske observationer fra det netop startede Dark Energy Survey og det fremtidige satellitproject EUCLID, der netop er blevet godkendt til opsendelse af det Europæiske Rumagentur (ESA). Projektet vil blive udført i samarbejde med en række forskere i Europa og USA.
Projekttitel: Recognition of viral infections at a molecular level: How the OAS proteins senses intruding viruses and inhibit their replication.
Bevillingsmodtager: Rune Hartmann
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.333.599
Projektbeskrivelse: Hvordan opdager en celle, at den er inficeret med en virus, og hvad gør den for at stoppe virussen? En måde, vores krop kan genkende fremmede organismer på, er at danne antistoffer imod dem. Herefter forhindrer antistofferne fremmede organismer i at trænge ind i vores krop. Det tager dog tid at danne effektive antistoffer, og derfor har vores krop en række proteiner, som kan genkende virus og beskytte os, indtil vi har dannet antistoffer. Disse proteiner går under fællesbetegnelsen ”det medfødte immunforsvar” og var genstand for nobelprisen i medicin i 2011. Vores forskning fokuserer på hvordan det medfødte immunforsvar genkender indtrængende virus og bekæmper disse. For at bruge et billede så svarer den måde, virus genkendes på, til, hvordan vi kan kende forskel på arbejdsmanden og ingeniøren. De kan skifte tøj, men deres hænder vil afsløre, hvem der er hvem. Virussen prøver på alle måder at skjule sin sande identitet men afsløres af bestemte molekylære mønstre, der er uløseligt forbundet til virussens formering. Det kan f. eks. være virussens arvemasse der således genkendes. Vi er særligt interesserede i nogle alarm proteiner kaldet OAS. OAS genkender virus og starter en kaskade, der nedbryder cellens proteinsyntesemaskineri og uden det kan virussen ikke formere sig og infektionen stoppes. Samtidig kan et bestemt medlem af OAS protein familien sende et signal til resten af immunforsvaret, der siger: ”Der er en virus løs. Mobiliser immunforsvaret!
Projekttitel: A novel system to analyse a site-specific DNA replication blockade
Bevillingsmodtager: Ian David Hickson
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.579.040
Projektbeskrivelse: Alle delene celler skal være i stand til at kopiere deres kromosomer på en præcis og kontrolleret måde gennem en proces der kaldes DNA replikation. Dette opnås ved a indlede DNA replikation fra et antal veldefinerede punkter på kromosomerne, som kaldes ”origins”. I simple modelorganismer såsom gær, er det lykkedes at opnå en rimelig forståelse af den tidsafhængige regulering af origins. Disse studier understøttes af flere nyttige egenskaber ved DNA replikation i gær, især et detaljeret egenskab til placeringen af organismens mere end 200 origins. Flere aspekter af DNA replikation er dog stadig meget dårligt beskrevet, især hvorledes replikationen afsluttes. Korrekt håndtering af denne proces er afgørende, da forsøg på at dele ufuldstændigt replikerede kromosomer vil medfører at de rives i stykker. Dette menes at ske i humane celler is områder, som kaldes ’chromosomal fragile sites’ (CFSs). For at kunne studerer detaljerne i denne proces har jeg udviklet et nyt system, som gør det muligt at analysere en kunstig CFS i gær. Dette locus kan studeres direkte i levende celler ved hjælp af en række yderst specialiserede teknikker, hvilket ikke tidligere har været muligt. Dette projekt muliggør derfor et afgørende teknisk gennembrud i forståelsen af DNA replikation.
Projekttitel: Muscle glucose transport signaling downstream of AMPK and p38 MAPK – focus on Rab GTPases and actin
Bevillingsmodtager: Thomas Elbenhardt Jensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.412.640
Projektbeskrivelse: Efter et måltid lagres sukkeret fra maden primært i musklerne, hvor hormonet insulin stimulerer til en øget sukkeroptagelse ved at gøre muskeloverfladen mere gennemtrængelig for sukker. Fysisk inaktivitet og dårlig kost hæmmer insulin´s evne til at øge sukkeroptagelsen (insulinresistens) og dermed sænke blodsukkeret. Insulinresistens forefindes hos 1 ud af 6 danskere og kan med tiden føre til sukkersyge-associerede komplikationer. Muskelarbejde kan direkte øge glukoseoptagelsen uafhængigt af insulin og vides i tilgift at gøre musklerne mere følsomme overfor insulin i timerne efter fysisk aktivitet. Der er pt. en mangelfuld molekylær forståelse af hvordan muskelarbejde har disse sundhedsmæssigt gavnlige effekter på sukkerstofskiftet i muskel. Fra primært studier i cellekultur vides muskelcellernes ”skelet”, kæder af proteinet actin, samt små molekylære tænd/sluk kontakter kaldet Rab GTPaser at være vigtige for insulin´s evne til at øge sukkeroptagelsen. Dette projekt vil overordnet teste om at muskelarbejde for at øge glukoseoptagelsen også benytter celleskelettet og Rab GTPaser. Metodemæssigt benyttes muskelcellekultur, genmodificerede mus og vigtigst af alt muskelvævsprøver fra mennesker kombineret med klassiske og nyudviklede molekylære teknikker til at se på celleskelettet og aktiveringen af forskellige GTPaser. Herunder vil projektet arbejde på at udvikle en banebrydende analyse til måling af aktiveringsgraden af hundredvis af GTPase-proteiner simultant.
Projekttitel: Manipulating small objects with light and heat
Bevillingsmodtager: Søren Rud Keiding
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.561.707
Projektbeskrivelse: I den mikroskopiske verden er alting i bevægelse som følge af temperaturen. Små celler og bakterier bevæger sig fordi molekylerne i omgivelserne hele tiden skubber til partiklerne og derved flytter dem. Indenfor et stigende antal teknologiske områder er vi idag interesseret i at kunne styre bevægelsen af små partikler: Eksempelvis når vi skal sortere celler eller når vi gerne vil aflevere medicin til udvalgte steder i kroppen. Vores projekt har således til formål at udvikle den teoretiske forståelse for hvordan partikler bevæger sig og, ikke mindst, at studere disse processer eksperimentelt. Håbet er at den bedre forståelse også vil give os muligheden for at kunne styre og kontrollere de små partiklers bevægelse. Forskergruppen har udviklet en række meget følsomme teknikker, hvorved man kan følge bevægelsen af små objekter ved hjælp af superhurtige kameraer og laserteknik. Når disse processer finder sted sker der en stor temperaturstigning lokalt og projektet vil også undersøge, hvordan denne temperaturstigning påvirker bevægelse, og hvordan den eventuelt kan udnyttes til at styre objekterne i givne retninger. Forskningsprojektet giver således en basal viden om, hvordan vi kan optimere lysabsorptionen og den giver ny viden om, hvordan vi ved hjælp af lys kan styre og kontrollere bevægelsen af små objekter ved hjælp af lys og termisk bevægelse. Projektet ledes af forskergrupper på Aarhus Universitet og udføres i tæt samarbejde med førende forskergrupper i udlandet.
Projekttitel: Integrability and duality
Bevillingsmodtager: Charlotte Fløe Kristjansen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.410.407
Projektbeskrivelse: I teoretisk højenergifysik har man traditionelt haft to konkurrerende skoler, en som beskrev naturens fundamentale byggeblokke som partikler og en, som beskrev disse som strenge, dvs. mikroskopiske en-dimensionale objekter. I løbet af de senere år er der imidlertid sket et paradigmeskift. En ny teori, udviklet af bl.a. undertegnede, har vundet indpas. I denne teori beskrives naturens fundamentale byggeblokke som forskellige tilstande af en såkaldt spinkæde. I en bestemt grænse ser teorien ud som en traditionel partikelteori og i den modsatte grænse som en traditionel strengteori. Den nye teori forkaster med andre ord hverken partikel- eller strengteori, men beskriver partikler og strenge som duale, dvs. som to forskellige manifestationer af det samme objekt. Specielt interessant er det, at den spinkæde, som er teoriens fundament, har vist sig at være integrabel, dvs. eksakt løsbar. I projektet søges det at fuldstændiggøre teorien ved at udbygge den med vekselvirkninger mellem flere spinkæder.
Projekttitel: Investigating the influence of sialic acid modification of surface proteins on intracellular signalling
Bevillingsmodtager: Martin Røssel Larsen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 2.470.176
Projektbeskrivelse: Posttranslationelle modifikationer (PTMer) af proteiner er betegnelsen for processen, hvorved kemiske grupper påsættes enzymatisk på specifikke aminosyrer i proteiner deres syntese. PTMomics er et relativt nyt forskningsområde, der går ud på at identificere PTMer samt forstå funktionen og konsekvenserne af PTMer af proteiner i en celle. For nyligt har man fundet, at ændringer i en bestemt PTM på et protein kan have stor indflydelse på andre PTMer, hvilket kan ændre proteiners funktion eller aktivitet. Tidligere har man påvist, at PTMer såsom fosforylering og acetylering kan indgå i et komplekst samspil i regulering af signaleringsveje i en celle, en mekanisme der har fået betegnelsen ”PTM-crosstalk”. Vi har i indledende forsøg identificeret flere PTMer, der har potentiale til at påvirke fosforylerings-afhængige signaleringsveje på forskellige måder. For eksempel har vi fundet, at sialylering (glykosylering) af celleoverfladeproteiner kan moduleres vha. eksterne sialidases (enzymer, der kan fjerne sialinsyrer fra glycaner) efter kort stimulering af celler: en proces der kunne regulere aktivering af receptorkomplekser. Vi er overbevist om, at en grundig forståelse af det komplekse sammenspil mellem sialylering of fosforylering er nødvendig for at kunne forstå kompleksiteten og mangfoldigheden af signaleringsveje i cellen, specielt ved udvikling af forskellige sygdomme. I det pågældende projekt vil vi studere effekten af sialylering af proteiner på signaleringsveje.
Projekttitel: Comparative & functional genomics of plant innate immunity
Bevillingsmodtager: John Williams Mundy
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.510.899
Projektbeskrivelse: Sphagnum mos er kendt for dens antimikrobielle egenskaber og blev derfor benyttet til at behandle sår så sent som under første verdenskrig. I dag bliver mossen Physcomitrella patens både brugt til fremstilling af bio-farmakologiske produkter og som model organisme. Men dette til trods , vides der ikke meget om mossers immunsystemer dvs. hvorledes de ser og reagerer på patogene mikrober. Mosser tilhører gruppen af tidlige landplanter og har ikke ledningsvæv som forekommer i højere og evolutionært yngre landplanter der bl.a. omfatter blomsterplanter og vore afgrøder. Der vides en del om hvorledes højere planter forvarer sig mod mikrober. F.eks. hvorledes proteiner på deres celleoverflader genkender mikrobielle strukturer og centrale signal molekyler sender beskeder ind i cellekernen og starter forsvarsprogrammer. Dette vides der intet om i mosser og dette projekt sigter mod, at forstå hvorledes mosser genkender mikrober og starter deres forsvarsprogrammer. Mere konkret viden om de centrale signalmolekyler i mos kan også bl.a. afhjælpe konkrete forståelsesproblemer med lignende mekanismer i højere planter. Her gør en bred vifte af signalmolekyler det svært, at forstå de enkelte signalmolekylers funktion. Med få signalmolekyler er mos derfor en attraktiv model der kan lære os om udviklingen af forsvarssystemer.
Projekttitel: Improving absolute chronologies for climate change archives by accurate measurements of natural radioactivity in sediments
Bevillingsmodtager: Andrew Sean Murray
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 808.800
Projektbeskrivelse: The aim of this project is to support several high-profile national and international research collaborations (including an FNU-funded Steno project) by providing new dose rate measurement facilities at the Nordic Laboratory for Luminescence Dating (Aarhus Universitet). To achieve this, two high-resolution gamma spectrometers will be purchased; these will provide detailed analyses of the radionuclide concentrations of the uranium and thorium decay series, and potassium, in natural sediment samples. Such analyses will provide precise and accurate estimates of environmental dose rates; this is essential input information when determining the time at which these sediments were deposited. The success of all the research projects in which we collaborate depends entirely on the precision and accuracy of such chronological information.
Projekttitel: The Mathematics of Dressed Particles
Bevillingsmodtager: Jacob Schach Møller
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.589.264
Projektbeskrivelse: En ladet bar partikel der bevæger sig i et felt vil få sin bane påvirket af feltets tilstand, men partiklen vil også lokalt deformere feltets struktur. Det vi observerer i naturen er ikke den bare partikel, men en såkaldt `påklædt' partikel, bestående af den bare partikel samt felt deformationen den trækker med sig. Matematiske modeller af naturen er formuleret i termer af bare partikler og felter, ikke de påklædte partikler som man ser i eksperimenter. Formålet med dette projekt er at benytte moderne metoder fra matematisk analyse, til at studere partikler i vekselvirking med massive kvante felter, og specielt at analysere dynamikken af de påklædte partikler der fremkommer. Det fundamentale problem der skal overvindes er at de dynamiske egenskaber for de påklædte partikler ikke kan aflæses fra den matematiske model direkte, men skal uddrages og anvendes ved brug af matematiske kneb. Desforuden er kun overordnede egenskaber ved deres dynamik kendt, så man er tvunget til at arbejde under et minimum af forudsætninger.
Projekttitel: Complementarity and entanglement detection in photon experiments
Bevillingsmodtager: Klaus Mølmer
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.199.550
Projektbeskrivelse: I den mikroskopiske verden gælder kvantemekanikkens love, som medfører fascinerende og spændende fænomener – ofte i modstrid med vores dagligdags intuition. Partikel-bølge dualiteten i kvantemekanikken gør, at detektion af partikler følger sandsynligheder, som udviser bølge-lignende interferens. Interferens-eksperimenter, hvor hver enkelt partikel interfererer med sig selv, er blevet foretaget med fotoner, elektroner og neutroner og med sammensatte partikler som atomer og selv meget store molekyler. I forsøg med flere interfererende partikler forekommer ikke kun en modulation af tætheden af detekterede partikler, men det er også muligt at iagttage statistiske korrelationer mellem de forskellige partikeltællinger. Disse korrelationer beskrives også kvantemekanisk, og de udviser en række interessante strukturer, men der er ikke etableret et generelt partikel-bølge dualitetsprincip, som kan anvendes for mange partikler. I projektet ”Complementarity and entanglement detection in photon experiments” vil vi i samarbejde med eksperimentalfysikere fra Pohang (Korea) og teoretikere fra Freiburg (Tyskland), undersøge, hvordan bølge- og partikel-egenskaber i mange-partikel-tilstande manifesteres i eksperimenter. En generelt partikel-bølge dualitetsprincip vil kunne bidrage til vores forståelse af større sammensatte systemers kvantemekaniske natur og til vores anvendelse af deres interferens ved præcisionsmålinger og databehandling.
Projekttitel: New horizons in particle and condensed matter physics from black holes
Bevillingsmodtager: Niels Anne Jacob Obers
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.586.771
Projektbeskrivelse: En central opdagelse i strengteori har været opdagelsen af en forbindelse mellem gravitationsteorier og stærkt koblede teorier hvilke der optræder mange af i naturen. Dette betyder specielt at vi kan bruge sorte huller til at forstå stærkt koblede kvantefeltteorier, bl.a. relevante for kvark-gluon plasmaet observeret i partikelacceleratorer samt kvantekristiske faststofsystemer, ved endelig temperatur. Formålet med det foreslåede projekt er at anvende ansøgerens nye banebrydende arbejde i studiet af de teoretisk aspekter af sorte huller for at opnå ny og original indsigt i oversående korrespondance mellem gaugeteorier og gravitationsteorier. Dette vil dermed udvide vores forståelse af partikler og faststofsystemer. Arbejdet vil involvere opdagelsen af helt nye fluid og elastiske egenskaber af sorte huller samt afklaring af disses duale fortolkning på feltteorisiden. Bagefter kan dette give os ny forståelse af diverse effekter såsom kvarker der bevæger sig i gennem et varmt plasma samt give os indsigt i faseskift i faststofsystemer, for eksempel superledere og superflydende væsker. Projektet vil være solidt funderet i en stor samling af internationale samarbejder og netværk samt involvere et workshop der samler ledende internationale eksperter.
Projekttitel: The island biogeography of food webs
Bevillingsmodtager: Jens Mogens Olesen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 734.400
Projektbeskrivelse: Øbiogeografien er den videnskab, som studerer arters immigration og uddøen på oceaniske øer. Øbiogeografien har indtil dato produceret modeller, der beskriver hvordan antallet af arter på øer varierer. Den mangler endnu at analysere, hvordan hele økosystemer eller økologiske netværk bliver opbygget på øer. Man vil f.eks. forvente, at planter skal etablere sig, før planteædere og rovdyr kan etablere sig. I dette projekt undersøges, hvordan fødenet opbygges på øer over geologisk tid. Studieområdet vil være De kanariske Øer. På fem af disse øer og desuden i Vestsahara, som er nærmeste fastland til Kanarøerne, vil jeg indsamle data til beskrivelse af lokale fødenet på de forskellige øer. De fem udvalgte øer varierer i alder fra én til 20 millioner år. Fødenettene på de fem øer vil derfor give et billede af, hvordan et fødenet kan have udviklet sig over en periode på 20 millioner år. Jeg vil desuden kunne bestemme, på hvilket tidspunkt i en øs "livsforløb", at dens økologiske kompleksitet er højest, målt ved et sæt netværksparametre. Desuden kan jeg afgøre, hvornår i øers livsforløb, at deres arters specialiseringsgrad topper. Endelig vil jeg kunne bestemme betydningen af særlige artslinks for evolutionen af endemiske arter. Studiet er af grundvidenskabelig betydning for vores forståelse af opbygning af biodiversitet - og mere generelt udvikling af kompleksitet.
Projekttitel: Muscle derived IL-6 in exercise-induced metabolic regulation and adaptations
Bevillingsmodtager: Henriette Pilegaard
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.555.945
Projektbeskrivelse: Interleukin (IL)-6 dannes og afgives fra skeletmuskulatur under muskelkontraktioner. IL-6 synes at regulere genekspression i skeletmuskulatur, fedtvæv og lever. IL-6 er vist at øge fedtoxidationen og i takt med, at plasma IL-6 øges under arbejde, skifter skeletmuskulatur fra primært kulhydrat- til fedtforbrænding. Men hvorvidt IL-6 afgivet fra muskulaturen under arbejde yder disse effekter vides ikke. Projektets overordnede formål er: 1) vise kontraktions-induceret IL-6 sekretion fra muskelceller ved at benytte GFP-tagged IL-6 og undersøge hvilken sekretorisk vej IL-6 benytter i muskelceller; 2) undersøge om muskel-IL-6 er nødvendig for arbejds-inducerede gensvar i skeletmuskulatur, fedtvæv og lever; 3) undersøge om muskel-IL-6 er nødvendig for regulering af pyruvatdehydrogenase i skeletmuskulatur under langvarigt arbejde; 4) undersøge om muskel-IL-6 er nødvendig for, at fysisk aktivitet kan forhindre fedtdiæt-induceret metabolisk dysfunktion. I projekt 2, 3 og 4 benyttes skeletmuskler, fedtvæv og lever fra muskel-specifikke IL-6 knockout og kontrolmus. I projekt 2 og 3 udfører musene et enkelt løb på løbebånd og i projekt 4 langvarig træning samtidigt med fedtdiæt. Metabolisk regulering og adaptationer undersøges ved in vivo tests samt mRNA, protein, fosforyleringsniveau, enzymaktivitet og metabolitter i væv. Projektet forventes at bidrage til at afklare betydningen af IL-6 afgivet fra skeletmuskulatur for arbejds-induceret metabolisk regulering og træningsadaptationer.
Projekttitel: Particle shape as proxy of subglacial processes (PSPSP)
Bevillingsmodtager: Jan A. Piotrowski
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.095.120
Projektbeskrivelse: Det er en kendsgerning at de store iskapper i forbindelse med istiderne har haft en enorm indflydelse på udformningen af jordens overflade ved at omlejre store mængder af overfladenære sedimenter og dermed skabe nye og spektakulære glaciale landskaber. Derimod er det mere uklart hvilke specifikke mekanismer i forbindelse med omlejringsprocesserne under isen som gør at iskapper generelt anses for at være blandt de mest effektive til at omfordele sedimenter på jordens overflade. Dette projekt har til formål at undersøge formen og overflademorfologien af sandkorn fra glaciale aflejringer (moræneler) for at få en bedre forståelse af glacial erosion, transport og aflejring. Ved hjælp af laserteknik er det hensigten at et stort antal sandkorn fra moræneaflejringer fra Sønderby Klint, fra Mors i Danmark skal undersøges i laboratoriet med henblik på at tolke de glaciale aflejringsprocesser. Endvidere vil vi undersøge hvordan sandkorns form og morfologi udvikler sig i et ring-shear apparat under forskellige deformations scenarier for at få en bedre fysisk forståelse af de glaciale processer som sker under iskapper.
Projekttitel: Evolutionary processes of the X chromosome in primates
Bevillingsmodtager: Mikkel Heide Schierup
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.591.346
Projektbeskrivelse: X kromosomets udvikling – naturlig selektion og kønnenes kamp Kvinder har to X kromosomer, mænd kun et. Denne forskel betyder at X kromosomet forventes at udvikle sig forskelligt fra de øvrige kromosomer. Hvis en ny fordelagtig mutation er recessiv vil den have langt større chance for at blive spredt i arten hvis den sidder på et X kromosom og i øvrigt giver en fordel for manden. Ændringer i Y kromosomet har kun betydning for manden og er sket hyppigt i menneskets udvikling, men meget tyder på at ændringer i Y kromosomet har stor betydning for dets partner, X kromosomet. I dette projekt vil vi undersøge X kromosomets udvikling i menneskeaberne for derigennem at besvare en række grundlæggende evolutionære spørgsmål: Er fordelagtige mutationer oftest recessive?, Udvikler X kromosomet sig hurtigere end andre kromosomer på grund af flere fordelagtige mutationer?, Er X kromosomet ofte direkte involveret i artsdannelse?, Er der en kønnenes kamp der udspiller sig på X kromosomet, således at det indeholder flere varianter der kun er gode for det ene køn?, Ændres genudtrykket sig hurtigere på X kromosomet?, Har Y kromosomet direkte betydning for hvad der sker for nye varianter på X kromosomet? Vi har allerede data fra 106 hele genomer fra menneskeaberne, samt en række unikke statistiske modeller til rådighed og vi vil selv yderligere bidrage med sekventering af Y kromosomet i Bonoboen.
Projekttitel: Functional analyses of archaeal Cas/Cmr modules and their integration and cooperation in antiviral defense
Bevillingsmodtager: Qunxin She
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.578.716
Projektbeskrivelse: Alle organismer har udviklet individuelle mekanismer til at beskytte sig mod angreb fra invasive destruktive vira og plasmider, f.eks. prokaryoter indeholder en unik form af adaptivt immunforsvar system, som beskytter imod invasive genetiske elementer. Dette system består af ”Clustered Regularly Interspaced Palindromic Repeats” (CRISPR) samt ”CRISPR associated proteins” (Cas/Cmr). Forsvar mekanismer bliver undersøgt meget i bakterier og arkæer som har et enkelte type af CRISPR forsvar system, men mange arkæer og bakterier koder for forskellige typer af Cas/Cmr systemer og det er endnu uvist hvilken funktion disse komplekser har, og hvordan de samarbejder i, den samme celle. I dette projekt bliver disse spørgsmål undersøgt ved hjælp af model arkæen Sulfolobus islandicus som indeholder tre forskellige Cas/Cmr komplekser. Forskningsmetoder bl.a. oprensning af ribonukleoprotein-komplekser, konstruering af gen-knockout mutanter og undersøgelse af antiviral aktiviteten, vil blive brugt. Denne formodende viden fra projektet vil i praksis kunne bruges til at hjælpe med at reducere spredningen af antimikrobielle resistens gener og bakterielle virulensfaktorer fra en række vidt spredte patogene bakterier. Yderligere, vil viden kunne bruges til at udvikle nyskabende metoder til at styre den naturlige evolution af industrielle stammer, hvilket kan resultere i forbedrede stammer til brug i bio- og mejeri-industrien.
Projekttitel: Sea ice ecosystems: Ecological effects of a thinning snow cover
Bevillingsmodtager: Brian Keith Sorrell
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 2.518.867
Projektbeskrivelse: Projektet er en undersøgelse af isalgers fotoakklimation og fotobiologi. Isalger er lokaliseret i de nederste få cm af havisen i hele Arktis og Antarktis hvor de opretholder en fotosyntese ved ekstremt lave lysmængder. Isalger er nogle af de organismer der er i stand til at udføre fotosyntese ved nogle af mindste lysmængder og er her valgt som model for disse organismer. Isalgers fotosyntese er væsentligst lysbegrænset og lysmængden under havisen er en direkte funktion af snetykkelsen og sneen der har høj albedo og er stærkt lysabsorberende. Ved eksperimentel fjernelse af sneen og graduere lysmængden under isen kan det undersøges hvor hurtigt, hvordan og hvor godt isalgerne er i stand til at akklimatisere sig til øgede lysmængder? Kan de nå et punkt hvor lysmængden bliver for stor, fotosyntesen stopper og de går til grunde? Vores gruppe af danske og internationale forskere har udviklet helt nye fluorescensbaserede metoder til meget detaljeret at måle og kvantificere fotosynteseparametre uden at iskernen skal smeltes, dvs. målingerne foretages på helt uforstyrrede prøver. Projektet vil give svar på nogle fundamentale biologiske spørgsmål vedr. meget lidt lyskrævende organismers fotoakklimation og fotobiologi. Med stigende global temperatur og hurtigere snesmeltning om foråret og mindsket snetykkelse, på trods af mulig øget snefald, er spørgsmålene og svarene særdeles relevante da isalger bidrager ret så væsentligt til den Arktiske primærproduktion.
Projekttitel: Linking the optical properties of DOM to its characteristics and origins. (LOCO)
Bevillingsmodtager: Colin Andrew Stedmon
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: kr 2.551.943
Projektbeskrivelse: Opløst organisk stof (forkortes som DOM på engelsk) findes i alle akvatiske miljøer. Mere end 97% af organisk bundet kulstof i verdenshavet er i opløst form. De resterende 3% er levende organismer og døde partikler, fra bakterier helt op til hvaler. Mængden af kulstof som er bundet i DOM, svare til det der findes som kuldioxid i atmosfæren, samt i biomassen på land. Man ved dog meget lidt om hvad DOM bestå af. Den kemiske sammensætning er meget kompleks og dette projekt vil prøve at belyse det. Noget af DOM puljen kan nemt spores og karakteriseres ved hjælp af UV-spektroskopi, og som en del af projektet skal den teknik kobles til detaljeret mass spektometriske karakterisering. Den så kaldt kalibrering af UV teknikken vil bane vejen for ny viden om hvordan kulstof fra land er omsat i havet, og betydning af havets DOM pulje i den globale kulstof cyklus.
Projekttitel: A new class of bacterial regulatory RNA: Function and molecular mechanism
Bevillingsmodtager: Sine Lo Svenningsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.590.440
Projektbeskrivelse: En grundlæggende udfordring for levende celler er, at de konstant må justere deres indhold af proteiner og andre makromolekyler, for at kunne trives under skiftende forhold. En anselig del af cellens proteiner er derfor dedikerede til at dirigere produktionen og nedbrydningen af cellens makromolekyler. Man mente tidligere, at den regulatoriske rolle stort set udelukkende blev varetaget af proteiner, men de seneste års forskning har tydeliggjort, at reguleringen af et voksende antal cellulære processer varetages af regulatoriske RNA molekyler. Hver gang en ny type regulatorisk RNA karakteriseres, udvides vores forståelse af hvilke funktioner de kan udføre, og hvordan de eventuelt kan udnyttes i helbredsmæssige eller industrielle sammenhænge. Dette projekt har til formål at karakterisere en ny klasse af regulatoriske RNA molekyler i coli-bakterier, som lader til at styre nedbrydningen af tRNA. tRNA er en livsvigtig klasse af makromolekyler der fungerer i proteinsyntesen som oversættere af den genetiske kode, der indeholder opskriften på nye proteiner. Hidtil har man anset tRNA for at være stabilt i cellen, men vi har opdaget, at tRNA hurtigt nedbrydes når cellen er under stress. Med nærværende projekt forventer vi at kunne yde to vigtige bidrag til mikrobiologien. Det ene er at klarlægge funktionen og virkningsmekanismen bag en ny type regulatorisk RNA. Det andet er at klarlægge, hvordan tRNA nedbrydes, og hvilken rolle det spiller for proteinsyntesen i den stressede celle.
Projekttitel: Nanogap luminescence as a new tool for studying molecular electronics and fluorescence enhancement
Bevillingsmodtager: Tom Vosch
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.308.550
Projektbeskrivelse: Molekylær elektronik er en lovende ny retning indenfor elektronik, hvor sædvanlige elektroniske komponenter baseret på silicium og metaller erstattes af organiske molekyler. Molekyler er ekstremt små og kan ved hjælp af kemisk syntese skræddersyes til at udføre særdeles avancerede funktioner. Den ultimative grænse for miniaturisering af elektronik er nået når et enkelt molekyle kan fungere som en elektronisk komponent. Før dette bliver en realitet skal to fundamentale udfordringer løses; at skabe stabil elektrisk kontakt til en enkelt molekyle samt at måle de iboende egenskaber af molekylet. To forskere fra Nanokemi på Københavns Universitet vil imødekomme disse udfordringer ved at udvikle nye metoder til at danne elektrisk kontakt til enkelte molekyler samt at udnytte lysudsendelsen fra disse molekyler ved påført elektrisk felt til at afdække deres elektroniske egenskaber. Forskningsprojektet vil give et helt nyt redskab til at studere ladningstransport gennem individuelle molekyler.
Projekttitel: Calmodulin and the ryanodine receptors: a challenging model system for the interplay of structural plasticity and protein-protein interactions
Bevillingsmodtager: Reinhard Wimmer
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: kr 2.591.140
Projektbeskrivelse: Calcium er et utrolig vigtigt signalstof i menneskelige celler, som bliver brugt til at regulere mange biokemiske processer, heriblandt sammentrækningen af hjertemuskler. Reguleringen bliver formidlet af Calmodulin, et protein der dramatisk ændrer sin form og egenskaber afhængig af calcium koncentrationen. Det er hidtil blevet anset for usandsynligt at højere organismer med ændringer i calmodulin sekvensen vil være levedygtige. Derfor kom det som en stor overraskelse da man i år fandt mennesker, som bærer på en Calmodulin mutation. Disse individer oplever alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen, men fungerer ellers normalt. Med dette projekt vil vi undersøge vekselvirkningerne mellem Calmodulin og to af de proteiner der er involveret i muskelsammentrækning (RyR2 der findes i hjertet og RyR1, der findes i andre muskler), og som Calmodulin er med til at regulere. Vi vil identificere de molekylære årsager til at Calmodulin mutationer medfører forstyrrelser af hjerterytmen, og hvorfor disse ikke også medfører forstyrrelser i andre muskler. Vi vil bruge kernemagnetisk resonans (NMR) til at bestemme hvordan Calmodulin (både det normale og det muterede) vekselvirker med RyR1 og 2, samt finde ud af om mutationerne har en indflydelse på Calmodulins evne til at undergå de strukturelle ændringer, som er essentiel for at kunne fungere normalt. Projektet vil give ny indsigt i hvordan dette centrale molekyle fungerer og hvordan selv små ændringer i det kan medføre alvorlig sygdom.
Projekttitel: Model Reduction for Systems of Interaction Species
Bevillingsmodtager: Carsten Wiuf
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.464.668
Projektbeskrivelse: Matematik og statistik er blevet et vigtige redskaber i biologi and benyttes på alle niveauer fra design af eksperimenter til analyse af data og konstruktion af modeller. Dette projekt omhandler anvendelsen af ""interaktionsnetværk"", en bestemt slags matematisk struktur, der benyttes indenfor stort set alle områder af de biologiske videnskaber, fx økologi, cellebiologi, biokemi, systembiologi og epidemiologi, såvel som udenfor biologien, fx i økonomi. Et interaktionsnetværk er en model, der beskriver hvordan et kompliceret system udvikler sig. Det er ofte svært at lave en præcis model for et system, enten fordi der er for mange komponenter eller ukendte komponenter, eller fordi vi blot ønsker at studere et enkelt aspekt og ikke hele systemet. Dermed ender vi ofte med en meget simpel model. Men hvis modellen er simpel, kan den stadig udsige noget sandt om det virkelige system? Dette projekt undersøger forholdet mellem forskellige typer modeller for interaktionsnetværk og hvordan forsimplede modeller forholder sig til hinanden og til den ""sande"" model.
DFF-Forskningsprojekt 2
Projekttitel: Thermo‐chemical structure and evolution of the continental lithosphere: the hen‐and‐egg problem
Bevillingsmodtager: Irina Artemieva
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 6.475.419
Projektbeskrivelse: Detaljeret information om struktur, sammensætning og udviklingshistorie af den kontinentale litosfære, som danner den ydre 100-400 km tykke skal omkring jorden, er den vigtigste kilde til viden om processer i jordens indre. Disse processer forårsager naturkatastrofer og kontrollerer dannelsen af en række mineralske råstoffer. Viden om jordens langtids-udvikling kan kun opnås gennem studier af den kontinentale litosfære, da den ældste oceaniske litosfære kun er knap 200 millioner år gammel. Kratoner, som er op til 4 milliarder år gamle kerner i kontinenterne med unik struktur, giver os unikke muligheder for at forstå udviklingen af litosfæren. Det er enigmatisk hvorledes disse gamle kontinentale områder har overlevet igennem år-milliarder og har undgået destruktion pga. processer i jordens kappe. Årsagen hertil skal findes i den specielle sammensætning af deres litosfæriske kappe. Dette projekt vil levere afgørende ny information om ""feed-back systemet"" mellem termo-kemisk heterogenitet og udvikling af den kontinentale litosfære. Gennem integreret tolkning af geofysiske og petrologiske observationer, vil vi opstille den første højopløselige model af den af den kontinentale litosfæres struktur, dvs. variationer i temperatur, sammensætning, mineralogi, og rheologi. Modellen vil danne baggrund for validering af foreslåede processer, som bidrager til dannelse og udvikling af litosfæren gennem de seneste 4 milliarder år.
Projekttitel: Evolution of Chemical Defence in Butterflies and Moths
Bevillingsmodtager: Søren Bak
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 6.478.533
Projektbeskrivelse: Planter og insekter har udviklet sig sideløbende i ca. 420 millioner år. En essentiel drivkraft har været evnen til at producere og håndtere kemiske forsvarsstoffer. De enkelte plantearter har udviklet forskellige kemiske strategier for at forsvare sig imod insektangreb og samtidig har insekterne tilpasset sig planternes kemiske forsvar. Men mange insekter danner også forsvarsstoffer som del af deres forsvarsstrategi mod rovdyr. Cyanogene glukosider er forsvarsstoffer i mange forskellige plantearter, men også i nogle få insektfamilier, hovedsageligt sommerfugle og sværmere. Cyanogene glukosider er giftige da de kan nedbrydes til blåsyre. I det unikke modelsystem med køllesværmere og deres fødeplante kællingetand, er køllesværmerlarven både i stand til at optage de cyanogene glukosider fra sin fødeplante og selv producere dem. Dette er det eneste kendte eksempel på et insekt der både kan producere og optage de samme forsvarsstoffer fra planter. Vi har for nyligt afklaret hvordan både køllesværmerlarven og kællingetandsplanten producerer cyanogene glukosider. De gør det på selv samme måde og benytter samme type enzymer. Men ser man på generne, er det klart at evnen til at danne cyanogene glukosider er opstået evolutionært uafhængigt af hinanden. Vi vil afklare hvordan evnen til at danne et kemisk forsvarsstof er udviklet i insekter, ved at undersøge generne for de enzymer der er involveret i syntesevejen fra andre insektarter og samtidig modulere den rumlige opbygning af enzymerne.
Projekttitel: Molecular analysis of P-type ATPases from single vesicle to single molecule level
Bevillingsmodtager: Thomas Günther-Pomorski
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 5.990.400
Projektbeskrivelse: Membran proteiner fra familien af P-type ATPaser spiller en afgørende rolle i cellulær homeostase, ved at transportere substrater så forskellige som protoner og lipider på tværs af membraner. Denne pumpe-aktivitet følges af store konformationelle ændringer i proteinets struktur. Selvom der findes krystalstrukturer og flere velkarakteriserede medlemmer af denne gruppe, er de grundlæggende mekanismer stadig ukendte. Dette skyldes på den ene side besværligheder ved håndtering membran-integrale proteiner, under produktion og oprensning samt ved karakterisering i membraner. På den anden side forudsætter studier af deres molekylære mekanismer adgang til sofistikerede enkelt-molekyle eksperimentelle teknikker. Vi vil adressere dette fra begge sider, ved at etablere veldefinerede vesikel systemer samt state-of-the-art enkelt-molekyle teknikker til at studere rekonstituerede plante plasma-membran proton-pumpe proteiner. Dette vil åbne for nye indsigter i de indre virkemåder af P-type ATPaser.
Projekttitel: Evolutionary potential and contemporary evolution in a changing Arctic environment: Arctic charr and three-spine stickleback in Greenland
Bevillingsmodtager: Michael Møller Hansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 6.477.874
Projektbeskrivelse: Menneskeskabte klimaændringer forventes at få stor indflydelse på fremtidig biodiversitet. I vurderingen af konsekvenserne har man hidtil fokuseret på arters muligheder for at ændre udbredelse til områder, hvor de fremtidige temperaturforhold er mere gunstige, eller deres evne til at tolerere klimaændringer ud fra deres nuværende fysiologi og livshistorie. Imidlertid eksisterer også den mulighed, at arterne over relativt få generationer tilpasser sig de ændrede forhold gennem genetiske ændringer, altså evolution. Viden om dette er derfor vigtig for at kunne vurdere de fremtidige konsekvenser af klimaforandringer. Arktis, herunder Grønland, er det område, hvor de største klimaændringer foregår. Vi vil teste, om to fiskearter i Grønland, fjeldørred og trepigget hundestejle, kan tilpasse sig fremtidige klimaændringer gennem evolution. Vi vil analysere populationer fordelt over 1.200 kilometer fra nord til syd. Analyse af tusinder af DNA-markører (SNPs) fordelt over fiskenes genom vil sætte os i stand til at identificere genetisk variation, som er involveret i temperaturtilpasning og kan være byggesten for fremtidig evolution. I fjeldørred vil vi desuden analysere DNA fra skæl og øresten, som blev indsamlet i 1930-50’erne. Derved kan vi teste, om der allerede er foregået evolutionær respons på klimaændringer. Endelig vil vi klække æg af fjeldørred ved forskellige temperaturer og analysere, hvorledes deres tidlige livshistorie påvirkes af nutidige og fremtidige temperaturforhold.
Projekttitel: Human RNA decay systems: Gene expression regulation and beyond
Bevillingsmodtager: Torben Heick Jensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 6.480.000
Projektbeskrivelse: Regulering og præcision af genekspression spiller en grundlæggende rolle for vedligeholdelse og differentiering af alt liv. Selvom fokus historisk set har været rettet mod transskription (geners aktivering), forudsiger vi, at RNA nedbrydning (fjernelse af geners produkter) er mindst ligeså vigtig for cellers regulering af genekspressionen. Dette er ikke mindst pga. den voldsomme ekspansion i vort kendskab til den ’ikke-protein-kodende’ (ncRNA) del af det humane genome, der projekterer, at antallet af kendte ncRNA-producerende gener snart vil overstige antallet af protein-kodende gener. Regulering vha. ncRNA vil derfor have kolossal betydning for mange aspekter af cellens biologi, hvilket allerede synliggøres ved at abnormale ncRNA niveauer korrelerer stærkt med forekomst af visse humane sygdomme, samt at RNA nedbrydningskomplekser i sig selv er sygdomsassocierede. Imidlertid er holdbare modeller for, hvordan ncRNA omsætning regulerer biologiske processer ikke tilgængelige. Hertil kommer, at det stadig er uklart, hvilke humane ncRNA’er, der er funktionelle, og hvilke, der blot er et resultat af tilfældig genomisk aktivitet. For at afdække RNA nedbrydningskompleksers centrale rolle i ncRNA biologi vil nærværende projektforslag etablere moderne, interdisciplinær forskning, der identificerer nye, og viderekarakteriserer kendte, humane RNA nedbrydningssystemer – deres sammensætning, topologi, biokemiske egenskaber, substratspecificitet og regulatoriske kapacitet.
Projekttitel: Theory of quantum plasmonics
Bevillingsmodtager: Niels Asger Mortensen
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: kr 4.147.429
Projektbeskrivelse: Metaller forbindes ofte med høj optisk reflektivitet, men elektronernes kollektive oscillationer (plasmoner) kan benyttes på anden vis. Særligt kan overfladeplasmoner bruges til at lede og manipulere lys i strukturer, med meget mindre dimensioner end f.eks. hår-tynde lysledere. Plasmonics kan potentielt bygge bro over størrelsesgabet imellem traditionelle optiske komponenter og de endnu mindre elektroniske komponenter, der tilsammen udgør rygraden i kommunikationssystemer. Mere fundamentalt, så kan enkelt-foton lyskilder kontrolleres ved hjælp af overfladeplasmoner. Dette er lovende i forhold til kvante-informations processering, hvor informationer udveksles via enkelte fotoner. Bemærkelsesværdigt, så benyttes 'bulk' parametre ofte i beskrivelsen af selv meget små nanostrukturer, hvor elektronernes bølgeudbredelse og kollektive oscillationer begrænses af geometrien ('quantum confinement'). Fabrikation af stadigt mindre metalstrukturer har afsløret nye optiske fænomener der udfordrer klassiske modeller. Projektet er at forudse kvante-plasmoniske fænomener og etablere en grundlæggende forståelse i tæt synergi med egne eksperimenter og andre førende eksperimentelle grupper. Første mål er at opnå indsigt i effekter nær metal overflader og i nanotråde. Andet mål er at forstå komplekse strukturer og for hvilke geometrier er effekterne mest fremtrædende. Tredje mål er at forstå og forudsige kvante-optiske processer i metalomgivelser, hvor 'quantum confinement' er markant.
Projekttitel: Development of an “amyloid-meter” using Dynamic Nuclear Polarization MRI for investigation of plaque formation in relation to Dementia, Diabetes II, and functional amyloids
Bevillingsmodtager: Niels Christian Nielsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 6.406.963
Projektbeskrivelse: Vi ønsker at etablere kerne magnetisk resonans spektroskopi og imaging (NMR/MRI) metoder med følsomhedsforbedring via hyperpolarisering til studier af tidlige stadier af amyloid fibril dannelse i relation til sygdomme og biologisk funktion. Disse tidlige stadier er af fundamental betydning for udviklingen af sygdomme og potentiel medicinsk påvirkning samt for en grundlæggende forståelse af protein foldning i Naturen. Tidlig diagnose kræver høj følsomhed, hvilket for NMR/MRI kan opnås ved at bruge såkaldt dynamisk nuklear polarisering, hvor magnetisering bringes fra elektroner til kerner. Herved kan følsomheden forbedres med 4-5 størrelsesordener. For at realisere dette er der behov for en såkaldt hyperpolarisator, syntese af biomarkører, der binder effektivt binder til amyloid fibriller, samt udvikling af NMR metoder til effektiv magnetiseringsoverførsel. Denne ansøgning kombinerer disse elementer med henblik på at bygge et ”amyloid meter” til identifikation af dannelse af amyloid plak i tidlige stadier af biologiske processer.
Projekttitel: Supercomputer and GPU Simulations of Sun-Earth Plasma Physics
Bevillingsmodtager: Per-Åke Nordlund
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 5.548.419
Projektbeskrivelse: Hvert 11. år gennembrydes Solens overflade af ekstra stærke magnetfelter–næste gang er medio 2013, med Solcyklus 24. Enorme eksplosioner på Solens overflade skyder til tider magnetiserede plasmaskyer ud i Solsystemet, med ekstrem hastighed. Disse ’plasmoider’ kan ramme – og delvis gennembryde – Jordens beskyttende magnetfelt, og forårsage ødelæggelse af satellitter, el-nettet, samt forsyningsrørledninger til olie og gas. Fænomenet kaldes også populært ’solstorme’ – eller ’rumvejr’. Solstorme karakterises ved meget forskellige fysiske tids- og længdeskalaer: fra ekstremt hurtigt (millisekunder) varierende mikrofysiske processer, til langsomme (måneder eller år) processer, på hele Solsystemets skala. Gennem et internationalt forskningsnetværk, styrket af EU-samarbejdet ’SWIFF’ (www.swiff.eu) for rumvejrs-modellering, vil vi i dette projekt udvikle en fundamentalt ny videnskabelig supercomputermodel, hvor nødvendig multiskala-fysik inkluderer bl.a. elektriske felter, magnetiserede gasser, og relativistiske elektroner og ioner. Den nyskabende model skal køres på mange hundredetusinde af processorer parallelt, på nogle af verdens største supercomputere. Vores projekt vil bidrage væsentligt til et mere præcist billede af Sol-Jord plasmaforbindelsen, samt en detaljeret forståelse af Solstorme, og Rumvejrs opståen. Udover at være essentiel for forståelsen af Sol-Jord-plasmafysik er denne type plasmamodellering af væsentlig interesse også indenfor astrofysik og fusionsenergi-forskning.
Projekttitel: High-flux Small-angle X-ray Scattering Instrument for Time-resolved Studies of Protein-Detergent Systems
Bevillingsmodtager: Jan Skov Pedersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 5.480.977
Projektbeskrivelse: Småvinkel Røntgenspredning (SAXS) er en enestående teknik til at bestemme strukturen af partikler i opløsning. Disse kan for eksempel være proteiner, nanopartikler eller større komplekser af molekyler. For proteiner betyder dette, at de kan undersøges i omgivelser som er så tæt som muligt på deres naturlige omgivelser. Proteiners struktur og funktion er knyttet tæt sammen, så for at forstå hvordan de fungerer, er det altafgørende at kende deres rumlige struktur. Vi vil bygge et banebrydende SAXS-instrument med en helt ny type Røntgenkilde efter et nyt instrumentdesign og med de nyeste komponenter. Det vil give Røntgenstråling af så høj intensitet, at en måling kan gennemføres på en brøkdel af den tid, det tager med eksisterende laboratorieinstrumenter. For systemer, der ændrer sig over tid, betyder dette, at i stedet for blot at bestemme start- og slutstrukturen, kan man foretage gentagne målinger i løbet af ændringsprocessen. Derved opnås ny viden, om hvordan processen forløber. Det nye instrument vil blive anvendt til at undersøge vekselvirkning mellem proteiner og sæbemolekyler, som begge indgår i mange industrielle produkter og som også udnyttes bredt i bioteknologien. Når protein og sæbe blandes i en opløsning, danner de sædvanligvis nye komplekser. Studierne vil give en forståelse for detaljerne i vekselvirkningen mellem sæbe og proteiner, hvilket vil kunne udnyttes i bioteknologien og i industrien til at optimere produkter og processer, hvori protein og sæbe indgår.
Projekttitel: Partitioning forest ecosystem respiration by application of novel isotope laser spectroscopy
Bevillingsmodtager: Kim Pilegaard
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: kr 5.719.988
Projektbeskrivelse: Landjordens økosystemer er essentielle for jordens kulstofbalance. Hvert år udveksler landjordens økosystemer 20 gange mere kulstof end menneskeheden udleder. Planter omdanner CO2 til kulhydrater via fotosyntesen, men frigiver samtidig CO2 ved respiration (Ra), fordi plantevækst kræver energi. Samtidig sker der respiration (Rh) ved nedbrydning af døde plantedele, hvor især mikroorganismer i jorden omdanner kulhydrater til energi og CO2. Økosystemets totale respiration (Re) er summen af Ra og respiration fra nedbrydersamfundet (Rh). I naturen er Ra og Rh blandet sammen, fordi planternes rødder er i tæt kontakt med nedbrydersamfundet i jorden. Nøglen til en bedre forståelse af, hvordan økosystemers samlede kulstofbudget styres, findes ikke mindst i forbedrede metoder til at kunne skelne Ra og Rh fra hinanden. Derfor studeres dette område intenst af forskergrupper verden over. Vores mål er at udvikle en ny metode, som skal give ny viden om de individuelle bidrag fra Ra og Rh til Re i meget højere tidsopløsning end tidligere. Metoden er baseret på måling af stabile isotoper af kulstof- og ilt-atomer kombineret med en ny målemetode for respirationsmålinger i en bøgeskov i Danmark. Resultaterne vil kunne bidrage til øget forståelse af de individuelle processer i økosystemets kulstofomsætning og ultimativt være med til at forbedre vores evne til at forudsige, hvordan kulstofbalancen vil påvirkes under et ændret fremtidigt klima.
Projekttitel: Social Interactions in Microbial Communities - SIMICOM
Bevillingsmodtager: Søren Johannes Sørensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 5.711.904
Projektbeskrivelse: Opfattelsen af bakteriers livsformer og aktiviteter ændres i disse år radikalt; fra at betragtes som ukoordinerede enkeltceller med hurtig reproduktion som altoverskyggende succeskriterium, har beskrivelsen af organiserede, flercellede samfund og koordinerede, sociale aktiviteter resulteret i en ny dimension af mikrobiologi; sociomikrobiologi. Denne disciplin omhandler de sociale aktiviteter, der udføres af bakterier, samt de evolutionære dilemmaer, disse aktiviteter medfører. I dette projekt vil vi belyse centrale aspekter af sociomikrobiologien med udgangspunkt i tre sociale bakterielle aktiviteter; biofilm dannelse, horisontal genoverførsel, og udvikling af antibiotika resistens på populationsplan. Disse medicinsk og industrielt relevante eksempler vil blive anvendt til at belyse og undersøge de molekylære mekanismer, der både fører til, men også er resultater af, bakteriel sameksistens og sociale aktiviteter. De opnåede resultater vil både bidrage til vores fundamentale forståelse af bakteriel evolution, samt øge vores viden om, hvordan bakterier via sociale aktiviteter øger deres modstandsdygtighed overfor antibiotika og deres evne til at forvolde sygdom hos mennesker.
Projekttitel: AlgoDisc - Discrete mathematics, algorithms and data structures
Bevillingsmodtager: Carsten Thomassen
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: kr 6.480.000
Projektbeskrivelse: Diskret matematik er en relativt ny gren af matematikken og fortsat i stærk udvikling, ikke mindst på grund af anvendelser i andre grene af matematikken (topologi, geometri, logik mm) samt anvendelser i ingeniørvidenskab, operationsanalyse og datalogi. På DTU, SDU, KU og AAU har forskergrupper markeret sig internationalt gennem publikationer i diskret matematik og teoretisk datalogi og ved at arrangere internationale møder, redaktionsarbejde (fx chefredaktør) for internationale tidsskrifter, plenumforelæsninger ved internationale konferencer etc. Dybden af forskningen illustreres gennem løsning af hidtil uløste teoretiske problemer. Bredden i forskningen illustreres af de mange samarbejdspartnere fx i de videnskabelige publikationer. Betydningen af forskningen illustreres af resultaternes omtale i lærebøger og videnskabelige artikler samt placering i diverse rangordninger. Et hovedformål med det fremtidige arbejde er at styrke samspillet mellem matematik (grafteori) og teoretisk datalogi (algoritmer, datastrukturer). Samspillet går i begge retninger: grafteorien er et nyttigt værktøj til analyse af datalogiske problemstillinger. Omvendt hjælper disse problemstillinger til formulering af relevante matematiske spørgsmål. Et andet hovedformål er at styrke de danske og internationale forbindelser i arbejdet på løsning af kendte, vanskelige matematiske problemer og at relatere disse til anvendte problemstillinger.
Projekttitel: Mechanisms involved in bacterial biofilm formation and antibiotic tolerance development.
Bevillingsmodtager: Tim Tolker Nielsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 5.256.000
Projektbeskrivelse: Infektioner forårsaget af bakterier som danner biofilm er et stort problem for kritisk syge patienter, og i forbindelse med brug af katetre og implantater. Bakterier i biofilm er beskyttede imod den inficeredes immunforsvar og de udviser tolerance overfor antimikrobiel behandling. Der er et stort behov for viden om de molekylære mekanismer som er involveret i biofilm-dannelse og i biofilm-bakteriers tolerance overfor antimikrobielle stoffer. Forskningsprojektet er fokuseret på at opnå viden om de molekylære mekanismer som er involveret i biofilm-dannelse og antibiotika tolerance for den opportunistiske patogene bakterie Pseudomonas aeruginosa. Denne viden kan bruges til udvikling af stoffer som kan blokere biofilm-dannelse og antibiotika tolerance, og således gøre bakterierne sårbare overfor konventionelle antimikrobielle stoffer.