Gå til indhold

Ludomaniprogrammet 2013 er nu udmøntet af Det Frie Forskningsråd for Det Strategiske Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd|Samfund og Erhverv (FSE) har udmøntet midlerne efter indstilling fra et tværrådsligt udvalg ved FSE's uddeling den 19. og 20. september 2013. Det samlede ansøgte beløb var ca. 25 mio. kr., og den samlede pulje til uddeling var 4 mio. kr

Til ansøgningsfristen den 10. juni 2013 blev der modtaget 12 ansøgninger. Nedenfor er listet de bevillinger, som FSE har givet under Ludomaniprogrammet i 2013.

Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din ansøgning. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier.

Såfremt du har spørgsmål til afslaget, bedes du kontakte Det Frie Forskningsråds sekretariat på fse@fi.dk snarest muligt efter modtagelsen af afslaget.


DFF-Forskningsprojekt 2


Projekttitel: Computerspil, hverdag og familie: afhængighed og problematiske spillevaner i kontekst
Bevillingsmodtager: Anne Mette Thorhauge
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 925.230 kr.
Projektbeskrivelse: Formålet med undersøgelsen er at afdække computerspilsafhængighed som fænomen og dets udbredelse i Danmark. På den ene side vil vi gerne kortlægge danske børn og unges computerspilvaner for at afgøre om problematiske spillevaners reelle udbredelse. På den anden side vil vi gerne studere disse spillevaner i forhold de hverdagssammenhænge og familierelationer, som de indgår i, for at få en dybere forståelse af fænomenet og hvordan det opstår.


DFF-Forskningsprojekt 1


Projekttitel: Regulating addictive activities: a comparative analysis of policy evolution
Bevillingsmodtager: Carsten Jensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.554.803 kr.
Projektbeskrivelse: Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan lande vælger at regulere aktiviteter, der kan skabe afhængighed – såsom eksempelvis spil, rygning og alkohol? I nogle lande er reguleringen ganske streng, mens den er langt mere afslappet i andre. Projektet undersøger årsagerne til denne forskellighed i tre lande, der normalt betragtes som meget ens, nemlig Danmark, Holland og Norge. Projektet indsamler et meget stort datasæt baseret på avisartikel for at undersøge om den måde man tale om aktiviteterne har en betydning for den regulering, der sker.


Projekttitel: Investigating the brain mechanisms of incentive salience in pathological gambling
Bevillingsmodtager: Arne Møller
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 598.149 kr.
Projektbeskrivelse: Ludomani er en alvorlig sygdom, som har mange negative konsekvenser for både individ, familie og samfund. Afhængighed og tilhørende misbrug ændrer på hjernen, men det er stadig uklart hvordan og hvorfor. En af de mest anerkendte teorier er den såkaldte "incentive-sensitization" teori, som foreslår at det er skyldes problemer med trang (’wanting’) netværk i hjernen. Misbrug opstår, når trangen helt overskygger alt andet og med tiden kan nydelsen forsvinde fuldstændigt. Denne teori er med succes blevet brugt for at forstå stofmisbrug, men er endnu ikke blevet testet for ludomani. Her foreslår vi at bruge teorien til at ved hjælp af hjerneskanning at undersøge, hvordan ludomaners hjerner er strukturelt og funktionelt anderledes end normale menneskers. På baggrund af vores nylige studium, der viste funktionelle ændringer i den såkaldte gamma-synkronisering, søger vi at undersøge tre underliggende hypoteser: 1) trangen ved gambling-relateret stimuli er signifikant ændret hos gamblere, hvilket giver ændringer i hjernens 2) funktionelle og 3) strukturelle netværk. Vi vil benytte vores eksisterende analysemetoder kombineret med den nye hjerneskanningsmetode magnetoencephalografi, som vi for nylig har fået i Aarhus. Det vil gøre os i stand til at identificere de fundamentale hjernemekanismer og netværk ved den patologisk ændrede trang hos ludomaner.


Projekttitel: GABA regulation of conscious self-control and its deficiency in pathological gambling
Bevillingsmodtager: Hans Lou
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 919.296 kr.
Projektbeskrivelse: I de sidste 12 år har vi i samarbejde med først og fremmest Hammersmith Hospital, London (Prof. David Brooks, som er VIP investigator på det aktuelle projekt og nu ansat ved CFIN), Columbia University, New York, og Glasgow University identifieret et paralimbisk kredsløb for selv-opfattelse medialt i hjernen. Interaktionen mellem de involverede regioner varetages af oscillationer, der reguleres af dopamin og er defekte ved ludomani. Vi søger nu om støtte til undersøgelse af den molekylære mekanisme og mikro-anatomiske lokalisation af de patologiske processer der er ansvarlige for ludomani. Særlig testes hypotesen at interaktion mellem dopamin og GABA transmitter systemet i interneuroner spiller en rolle. Forsøgene udføres primært ved hjælp at PET og en nylig introduceret GABA ligand der er gennemprøvet af Professor David Brooks i London.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019