Gå til indhold

Strategier og teknologier til at begrænse madspild i spisekartofler og grønsager

Innovationskonsortium vil reducere madspild og sikre høj råvarekvalitet i hele værdikæden. Reduktion af spildet vil øge produktiviteten og skabe en solid bundlinjeeffekt, en markant bedre økonomi og en større konkurrencekraft.

Budget: 37.464.427 kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 14.260.000 kr.

Stort ressourcespild

Årligt smides der ca. 368.000 ton spisekartofler, frugt og grønt ud. Over halvdelen af spildet – 52% - sker allerede hos primærproducenten. Et så stort spild repræsenterer et enormt værditab for producenten og udgør et massivt ressourcespild.

Årsagen er forkert håndtering og opbevaring i hele værdikæden, men særligt under dyrkning og lagring. Konsortiets vision er derfor at skabe en mere bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig dansk produktion ved at begrænse madspildet i værdikæden frem til detailledet.

Begrænsning af madspild

Konsortiet koncentrerer sig om at hæve kvaliteten på spisekartofler, løg og rodfrugter, så en langt højere andel af produktionen kan nå frem til forbrugerne.

Konsortiets aktiviteter

Aktiviteterne vil omfatte udvikling af teknologier og metoder til optimering og overvågning af kvalitet under dyrkning og høst, lagring, klargøring, pakning og detailsalg.

Aktiviteterne organiseres i to forskningstemaer, tre innovationstemaer og to tværgående temaer. I forskningstemaerne udvikles nye metoder og teknologier til at begrænse madspild i værdikæden. I innovationstemaerne udvikles og testes nye metoder og teknologi hos virksomhederne med henblik på at identificere de mest effektive og brugbare metoder og teknologier i praksis. I de tværgående temaer fokuseres på brugerdreven innovation og forandringsledelse samt på at sprede ny praktisk viden til erhvervet og udvikle nye teknologiske serviceydelser

Konsortiets parter

Virksomheder

SeedCom A/S, Gyldensteen Gods, Axel Månsson Friland ApS, Bøje Skytte Brogaard, Grimme Skandinavien A/S, ASA-Lift A/S, Hallum Trading ApS, Airvention ApS, Danespo Food A/S, GASA Nordgrønt I/S, HortiAdvice Scandinavia A/S, Danske Kartofler, Kold College, DLG Food A/S, Dansk Gartneri, Bejo Zaden BV, Dantech dk.

Forskningsinstitutioner

Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, Wageningen University and Research Centre, Plant Research

Videnopbygnings- og videnspredningsparter

AgroTech A/S – Institut for jordbrugs- og fødevareinnovation

Kontaktperson

Janni Bjerregaard Lund
AgroTech A/S – Institut for jordbrugs- og fødevareinnovation
Mail: jbl@agrotech.dk
Mobil: 2338 0559

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. juli 2020