Gå til indhold

Biofactory

Innovationskonsortium skal fremme konkurrencedygtig, miljøeffektiv og sundhedsfremmende produktion af plantebaserede værdistoffer til anvendelse i fødevarer, helsekost, naturmedicin og andre biologiske produkter.

Budget: 31.470.780 kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 13.050.000 kr.

Bred anvendelighed

Planter indeholder en række værdistoffer, der fungerer som en forsvarsmekanisme mod sygdomme og stress. For os mennesker har plantebaserede værdistoffer både en sundhedsmæssig og en kommerciel værdi. Værdistofferne kan anvendes som ingredienser i fødevarer, naturmedicin og kosttilskud. I dag er udbyttet af værdistoffer imidlertid for lille til en rentabel produktion under det danske omkostningsniveau, og derfor importeres en stor del af råvarerne til den biobaserede industri fra udlandet.

I BioFactory skabes industriel synergi mellem primærproduktion og ingrediens- og naturmedicinindustrien til gavn for dansk konkurrenceevne bl.a. på fødevareingrediensområdet, hvor Danmark er verdensførende. Konsortiet vil styrke hele værdikæden for anvendelse af planteværdistoffer fra forskning over primærproduktion til forarbejdning og afsætning.

BioFactory

Visionen er at bidrage til at skabe fremtidens biobaserede grønne økonomi gennem udvikling af en konkurrencedygtig og miljøvenlig produktion af plantebaserede, sundhedsfremmende værdistoffer til anvendelse i fødevarer, helsekost, naturmedicin og andre biologiske produkter.

Konsortiet vil gennemføre målrettet forskning og innovation for at optimere planter og mikroalgers produktion af vigtige værdistoffer. Nye produktionsmetoder skal øge anvendelsen af planter og mikroalger til fremstilling af fødevarer, helsekost, naturmedicin og lægemidler.

Projektet har fokus på planteværdistoffer der lindrer overgangsalder og modvirker stress samt bidrager til sundere fødevarer generelt. Derudover vil projektet arbejde med områderne naturlige farvestoffer til fødevarer, samt finde nye kommercielle værdistoffer.

I forlængelse af projektet vil konsortiet udvikle nye testmuligheder og rådgivningsydelser til bl.a. ingrediensindustrien, naturmedicin og helsekostindustrien og til de danske primærproducenter.

Konsortiets parter

Virksomheder

Chr. Hansen A/S, Knud Jepsen A/S, AdvanSeed ApS, Gartneriet Alfred Pedersen og Søn ApS, Herrens Mark ApS, Landbrug & Fødevarer

Forskningsinstitutioner

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Videnopbygnings- og videnspredningsparter

AgroTech A/S- Institut for jordbrugs- og fødevareinnovation, Biopeople

Kontaktperson

Signe Værbak
AgroTech A/S – Institut for jordbrugs- og fødevareinnovation
Mail: siv@agrotech.dk
Tlf.: 22440176

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. juli 2020