Platformen
Dansk titel: MADE - Platform for fremtidig produktion
Bevillingsmodtager: Foreningen MADE (Manufacturing Academy of Denmark)
Kontaktperson: Lars R. Enevoldsen, bestyrelsesformand MADE
Bevilget beløb: 64 mio. kr.
Samlet budget: 183,5 mio. kr.
Forskeruddannelse: 22 PhD'ere og 6 postdocs
Projektperiode: 2014-2018
Partnere
Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, FORCE Technology, Grundfos, Danfoss, LEGO, Danish Crown, DMRI (TI), Terma Aerostructures A/S, Haldor Topsoe, Coloplast, Siemens Windpower, Vestas, Aalborg Portland, Altan.dk, Attech A/S, Bila A/S, Blue Ocean Robotics, Haarup Maskinfabrik, Hydrema, Hydrocon, IHFood A/S, InMold Biosystems, NKT Photonics, Qualiware, REAL Aps, Robotool, TRESU Group, Universal Robots, Xcelgo.
Eksterne fonde og foreninger: Industriens fond, Industriens Arbejdsgivere i København, Provinsindustriens Arbejdsgivere
Beskrivelse
Det er afgørende for dansk vækst og beskæftigelse, at Danmark er attraktiv for både udenlandske og danske produktionsvirksomheder. Den danske fremstillingsindustri beskæftiger i dag omkring 300.000 personer. Hertil kommer, at produktion i Danmark er af betydning for at kunne tiltrække og fastholde en række F&U jobs.
Industrien er imidlertid under stort pres fra vækstøkonomier, og de globale rammer for produktion ændrer sig hastigt. I årene der kommer, vil der være øget fokus på produktivitet, integration af it, individuelt designede produkter og hurtigere introduktion af nye produkter. Hvis Danmark skal være attraktivt for produktions-virksomheder kræver det konkurrencedygtige produktionsfaciliteter.
MADE – Platform for Future Production er en strategisk platform forankret hos de stærkeste produktionsfaglige miljøer i Danmark med deltagelse af fem danske universiteter, to GTS institutter, ti store danske produktionsvirksomheder og en lang række SMV’er. I tillæg hertil samarbejder platformen med en række velrenommerede udenlandske universiteter.
Ud fra en holistisk tilgang og med tæt integration af forskning og innovation – med brug af netværksaktiviteter og kobling til uddannelse – vil parterne styrke produktionen i danske virksomheder gennem øget og fleksibel automatisering, udvikling og anvendelse af nye teknologier, nye produktionsprocesser, ny organisering af produktionen og øget inddragelse af produktionsmedarbejdere.