Gå til indhold

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom til skolarstipendier – Januar 2014

Hermed offentliggøres resultatet af Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdoms uddeling af Skolarstipendier 2014. I alt er der givet 23 bevillinger til skolarstipendier.

Ved ansøgningsfristen den 7. november 2013 havde rådet modtaget 92 ansøgninger til FSS-Skolarstipendier med et samlet ansøgt beløb på godt 15 mio. kr.

Nedenfor angives de ansøgninger, som rådet har besluttet at yde hel eller delvis støtte til.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis den ansøgte overheadtakst er forkert. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt i løbet af januar 2013. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som er angivet i den elektroniske ansøgning. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentlige faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier.


Projekttitel: GABAC receptors, a novel therapeutic target in retinal degenerative disorders
Bevillingsmodtager: Bente Frølund
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 208.800


Projektbeskrivelse: Sygdomme i øjets nethinde udgør de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed i den vestlige verden, og for alle disse tilstandes vedkommende er forstyrrelser i nethindens signaloverføring og/eller blodgennemstrømning involveret i sygdomspatogenesen. Den inhibitoriske kontrol i nethinden er medieret af GABA-C receptorer, en subtype af de ionotropiske GABA receptorer. Det er vist at celler indeholdende denne specifikke receptor subtype er intakte i ovennævnte sygdomstilstande, samt at disse er involveret i reguleringen af nethindens blodgennemstrømningen. Disse observationer gør GABA-C receptorerne til potentielle mål for behandling af lidelser i øjet. Da GABA-C receptorerne strukturelt er tæt relateret til GABA-A receptorerne, som medierer andre effekter, har det vist sig vanskeligt at opnå stoffer der selektivt og effektivt interagere med GABA-C receptorerne. Det overordnede mål for projektet er derfor, gennem systematisk strukturelle ændringer i stoffer vi ved har effekt på GABA-C receptorerne, at udvikle stoffer med optimerede farmakologiske egenskaber for ovennævnte formål. Nye stoffer udviklet i dette projekt vil, i samarbejde med forskere med den medicinske tilgang til øjensygdomme, blive anvendt til studier af de ovennævnte tilstande, hvilket vil øge vores forståelse for mekanismen bag forstyrrelserne i nethinden og på sigt føre til en potentielt ny medicinsk behandlingsmulighed.


 

Projekttitel: Ketamin udløst øget kortikal glutamataktivitet og blodgennemstrømning: En model for sammenhængende multimodale forstyrrelser ved skizofreni?
Bevillingsmodtager: Birte Yding Glenthøj
Institution: Psykiatrisk Center Glostrup
Bevilget beløb: 123.720

Projektbeskrivelse: Ændringer i hjernens glutamatsystemet menes at være af afgørende betydning for såvel udvikling af skizofreni som for det fremadskridende tab af hjernevæv, der ses hos mange af patienterne. Litteraturen peger endvidere på en sammenhæng mellem øget glutamaterg aktivitet og øget blodgennemstrømning i visse hjerneområder, og på, at en normalisering af den øgede blodgennemstrømning evt. vil kunne forhindre både den skrumpningen af hjernen, der ses ved skizofreni, og normalisere de forstyrrelser, der fører til de kliniske symptomer. Vi ønsker i dette studie dels at undersøge hvorvidt stoffet ketamin, der vides at påvirke en af glutamat receptorerne, NMDA receptoren, vil føre til øget tilgængelighed af glutamat i et bestemt område af hjernebarken, og dels at undersøge hvorvidt stigningen i glutamat vil resultere i en øget blodgennemstrømning i samme region. Data vil være af stor betydning for forståelsen af sammenhængende ændringer i hjernens kemi og funktion ved skizofrenisygdommene - og disse forstyrrelsers betydning for udvikling af de kliniske symptomer. Hvis forsøgsdesignet giver valide resultater er planen, at det skal bruges til at teste om specifikke præparater har effekt på glutamaterg overaktivitet og øget blodgennemstrømning i hjernen – og om stofferne hermed har potentiale til at forhindre tab af hjernevæv hos patienter lidende af skizofreni. På længere sigt vil data således kunne bidrage til en mere individualiseret behandling af skizofreni.


 

Projekttitel: Prognostiske biomarkører hos patienter med planocellulære mundhulecancer
Bevillingsmodtager: Christian von Buchwald
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 134.030

Projektbeskrivelse: Vi vil i dette projekt kortlægge specifikke cellulære markører, der kan fortælle noget om hvor stor risiko patienter med mundhulekræft har for at få tilbagefald efter tilsyneladende total kirurgisk fjernelse af kræften. Mundhulekræft hører ind under hoved-halskræft-gruppen, der er den 6. hyppigste form for kræft på verdensplan, og denne form for kræft rammer cirka 1.200 danskere og cirka 500.000 personer globalt om året. Når man rammes af kræft i mundhulen, er den overordnede sandsynlighed for at være i live efter 5 år kun ca. 60%. I tilfælde af at patienten har uopdagede metastaser eller får tilbagefald i form af en ny tumor på samme sted efter kirurgisk fjernelse, reduceres 5-års-overlevelseschancen med 50 %. Vores gener oversættes først til messengerRNA (mRNA) og senere til proteiner, der indgår og styrer alle cellens funktioner. I cellerne findes nogle molekyler kaldet microRNA, som er med til at regulere niveauet af specifikke mRNA i cellen, og har derfor bl.a. indflydelse på cellens evne til at dele sig – eller metastasering i forbindelse med kræft. Forskningsgruppen har i tidligere projekter vist, at kræftcellernes miRNA-profil skiller sig særligt ud i forhold til raske celler. Ud fra udvalgte tumorers microRNA-profil vil vi med dette projekt bestemme hvilke microRNA der har betydning for kræftens evne til at metastasere. Herved vil vi blive bedre til at kunne målrette et behandlingsprogram, der passer til den enkelte patient for at undgå over- eller underbehandling.


Projekttitel: Association between reporting of three respiratory symptoms; cough, dyspnea and hemoptysis, lifestyle factors and health care seeking: a population based cross-sectional study
Bevillingsmodtager: Dorte Ejg
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 187.200

Projektbeskrivelse: Formålet med studiet er i et populationsbaseret design at analysere forekomsten af tre respiratoriske symptomer; hoste, åndenød og blodig opspyt i befolkningen. Endvidere at analysere sammenhængen mellem symptomoplevelserne og lægesøgningsadfærd blandt personer med forskellig livsstil. Danmark har en af Europas laveste overlevelsesrater når det drejer sig om lungekræft. Forskning har vist at dette blandt andet skyldes, at befolkningen ikke går til læge med symptomer, der senere viser sig at være udløst af lungekræft. Anden forskning har desuden vist at mange faktorer har betydning for om befolkningen vælger at gå til læge eller ej, det gælder både alder, køn, sygdom og livsstil. Det er derfor væsentligt at undersøge både hvor mange, der har disse symptomer, samt hvor mange og hvem der går til læge, og hvilken rolle livsstil spiller for både forekomsten af symptomerne og lægesøgningsadfærden. Viden om dette vil kunne skabe grundlag for bedre og mere målrettet vejledning af befolkningen med hensyn lægesøgningsadfærd og symptomer på lungekræft.


 

Projekttitel: Functional characterization of Na+,HCO3- cotransport in the mouse medullary thick ascending limb
Bevillingsmodtager: Ebbe Bødtkjer
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Syre-base forstyrrelser indgår som komponent i bl.a. lungesygdomme og stofskiftesygdomme. For at mindske graden af forsuring, kan nyrerne udskille syre i form af ammonium. Dette studie søger at undersøge de transportprocesser, som bidrager til ammonium-udskillelsen. NBCn1 er et transportmolekyle, der formidler transport af natrium og bikarbonat ind i en række forskellige celler. Dette kan lade sig gøre, fordi natrium findes i en lavere koncentration inden i end uden for cellerne og dermed kan ”trække” bikarbonat med ind. I tilstande med for lavt pH i kroppen øges mængden af NBCn1 i de dele af nyren, som bidrager til transport af ammonium. Det er imidlertid ukendt, hvorvidt denne opregulering af NBCn1 er vigtig for transporten og udskillelsen af ammonium. Vores forsøg vil søge at afklare betydningen af NBCn1 for regulering af intracellulært pH og for transport af ammonium i nyrens rørsystem. Dette vil vi gøre baseret på nyrer fra almindelige mus og mus, der mangler genet for NBCn1. Vores forskning vil bidrage med vigtig viden om, hvordan nyren håndterer tilstande, hvor kroppens syre-base balance er forstyrret.


 

Projekttitel: The neuroendocrinology of aggression - associations between aggression, serotonergic neurotransmission and sex hormone levels
Bevillingsmodtager: Gitte Moos Knudsen
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 144.340

Projektbeskrivelse: Voldelig adfærd har store omkostninger, både på det personlige og på det samfundsmæssige plan. Men man må kende årsagerne til, hvorfor aggressioner og vold opstår, før man kan forebygge. Serotonin er et kemisk signalstof, der er involveret i en række hjernefunktioner. Såvel hos dyr som hos mennesker er der godt holdepunkt for, at serotoninsystemet er ændret ved abnorm impulsiv-aggressiv adfærd. Det er bla. påvist, at nedsat serotonin i hjernen øger aggressivitet. Vi vil i dette skolarstipendie-projekt anvende allerede indsamlede data af raske forsøgspersoner for at belyse sammenhængen mellem kønshormon-niveauer og psykologiske karakteristika, herunder selvrapporteret grad af aggression. Dette vil blive sammenholdt med hjerneskanninger af serotonin 4-receptoren, da vi netop har påvist, at denne er en biomarkør for hjernens 5-HT niveau. Vi forventer at finde, at hjernens 5-HT4 receptor er øget hos personer med høj grad af selvrapporteret aggression. Den studerende vil gennem projektet lære statistisk bearbejdning af allerede indsamlede data. Han vil endvidere stifte bekendskab med rekruttering af forsøgsperoner og gennemførelse af hjerneskanninger samt analyse af disse.


Projekttitel: Familial clustering of syncope - a nationwide linkage study
Bevillingsmodtager: Gunnar Hilmar Gislason
Institution: Gentofte Hospital
Bevilget beløb: 123.720

Projektbeskrivelse: Familiær ophobning af besvimelsesanfald – et nationalt registerbaseret studie. Besvimelsesanfald (synkope) er et hyppigt tilstand som medfører over 10.000 indlæggelser på sygehuse i Danmark hvert år.  Besvimelse er udløst af midlertidig tab af bevidsthed som regel på bagrund af blodtryksfald og deraf følgende nedsat blodtilførsel til hjernen. Generelt er besvimelsesanfald associeret med god prognose, men gentagne besvimelsesanfald reducerer livskvalitet og øger risiko for at pådrage sig skade i forbindelse med fald. Årsager til besvimelse kan være mange og nye undersøgelser har vist at besvimelse kan være første symptom på mere alvorlig sygdom i eks. hjerte- og kredsløbssystemet. Besvimelsesanfald af især reflex typen har været rapporteret at være hyppigere i bestemte familier og en arvelig komponent har været mistænkt. Dette har dog aldrig været belyst i større populationer og derfor er brug for større undersøgelser på uselekterede kohorter. I det nærværende projekt vil vi anvende nationale registre i Danmark til at undersøge om besvimelsesanfald har en arvelig komponent. Projektet kan være med til at være med til at belyse om der forefindes familiær ophobning af besvimelsesanfald og sikre bedre risikostratificering og forebyggelse af besvimelsesanfald.


 

Projekttitel: Farmakologisk karakterisering af potente og selektive agonister på den G protein-koblede receptor GPR32
Bevillingsmodtager: Hans Bräuner-Osborne
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 129.600

Projektbeskrivelse: G protein-koblede receptorer sidder i cellemembranen og aktiveres af signalstoffer på ydersiden af cellerne og aktiverer herefter signalveje inde i cellerne. Man har identificeret en række G protein-koblede receptorer i den menneskelige arvemasse som man endnu ikke har fundet de endogene signalstoffer til som kaldes 'forældreløse' (orphan) receptorer. En af disse orphan receptorer kaldes GPR32. Vi har for nyligt screenet et bibliotek på 1000 kemiske stoffer på denne receptor og fundet fire agonister som aktiverer receptoren med EC50 værdier på 95 - 650 nM. Disse stoffer er selektive for GPR32 i forhold til den tættest beslægtede receptor kaldt FPR2. Disse agonister er de mest GPR32 selektive stoffer der endnu er identificeret og de er derfor ideelle udgangspunkter for design af høj-potente og selektive GPR32 agonister. I indeværende projekt vil vi således syntetisere analoger af vores fire agonister og teste dem farmakologisk på GPR32 receptoren med det mål at udvikle høj-potente og selektive GPR32 agonister. Vi vil anvende disse agonister til at undersøge hvilke signalveje som GPR32 receptoren aktiverer inde i cellerne, hvilket p.t også er stort set ukendt. GPR32 er udtrykt i hvide blodlegemer og formodes at spille en fysiologisk rolle i immunsystemet. På sigt vil vores nye agonister gøre det muligt at undersøge dette og dermed afdække receptorens funktion og potentiale som mål for nye lægemidler.


Projekttitel: Effect of Paroxetine Treatment on Left Ventricular Remodeling in an In-vivo Rat Model of Myocardial Infarction
Bevillingsmodtager: Hans Erik Bøtker
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 154.650

Projektbeskrivelse: Hjertekarsygdomme, herunder hjertesvigt, er en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan. Hjertesvigt ses ofte efter en blodprop i hjertet, der forårsages af en aflukning af en kranspulsåre. Dette medfører forandringer i hjertets funktion og arkitektur, kaldet remodellering og inkluderer blandt andet dannelsen af arvæv samt fortykkelse af de overlevende hjertemuskelceller. Remodellering nedsætter hjertets pumpefunktion og kan være årsag til dødelige hjerterytmeforstyrrelser. Remodellering af hjertemuskulaturen igangsættes af frie iltmolekyler, som dannes efter genåbningen af den lukkede kranspulsåre. Paroxetin er et lægemiddel, der nyligt er vist at hæmme dannelsen af frie iltmolekyler, og derfor potentielt vil kunne hæmme remodelleringen. Vi vil undersøge denne effekt på udviklingen af hjertesvigt efter aflukning og genåbning af en kranspulsåre i hjertet, i en rottemodel. Hjertets pumpefunktion og arkitektur vil løbende blive undersøgt med ultralyds- og MR-skanninger og de molekylære processer vil blive undersøgt henholdsvis syv og 28 dage efter aflukningen af kranspulsåren, hvor påvirkningen af henholdsvis frie iltmolekyler og hjertets remodellering forventes at være tilendebragt. Slutteligt vil dyrene blive undersøgt for deres tendens til at udvikle farlige hjerterytmeforstyrrelser. Studiet vil belyse betydningen af frie iltmolekylers rolle i udviklingen af hjertesvigt efter en blodprop i hjertet og Paroxetins mulige hæmning heraf.


Projekttitel: Radioisotope-Based Elimination of Cancer Stem Cells in Small Cell Lung Cancer
Bevillingsmodtager: Jan Mollenhauer
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 172.800

Projektbeskrivelse: På nuværende tidspunkt findes ingen effektiv behandling mod småcellet lungecancer (SCLC) på grund af udvikling af behandlingsresistent tilbagefald. Tilbagefaldet menes at skyldes en lille population af såkaldte cancer-stamceller (CSC) i tumoren. CSC er resistente overfor kemo- og stråleterapi og er i stand til at re-etablere en tumor, efter at de har overlevet behandling. Auger-elektron emittere (AEE) har stort potentiale med hensyn til at eliminere både normale cancerceller og CSC, da de introducerer meget kompleks DNA skade. Dog kræver AEE passende targetering, og her vil vi udnytte at SCLC overudtrykker somatostatin receptoren, hvortil der allerede eksisterer targeterings-peptider. Formålet med dette projekt er at evaluere den terapeutiske effekt af targeteret AEEs for eliminering af cancer-stamceller i SCLC.


 

Projekttitel: The Physiological Correlate of New Non-invasive Neuromodulating Treatment of Chronic Neuropathic Pain. A PET imaging Study
Bevillingsmodtager: Jens Christian Hedemann Sørensen
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 154.650

Projektbeskrivelse: Kroniske neuropatisk smerte påvirker millioner af mennesker verden over. Smertetilstande nedsætter livskvalitet og sundhed og udgør stor samfundsøkonomisk belastning grundet tab af arbejdsevne og store behandlingsudgifter. En stor andel af kroniske smertepatienter oplever utilfredsstillinde lindring med tilgængelige behandlingsmetoder. Formplet med dette projekt er at afdække de fysiologiske mekanismer der ligger til grund for smerteoplevelsen hos netop disse særligt nødlidende patienter. Vi vil anvende nye hjerneskanningsmetoder til at visualisere blodgennemstrømning og egenfrisætning af smertestillende stoffer i smertecentre i hjernen imens patienten oplever smerte. Dernæst vil vi teste den smertestillende effekt af ny noninvasiv fokuseret magnetisk hjernestimulation og karakterisere behandlingens fysiologiske effekt på hjernens smertecentre. Resultaterne kan potentielt anvendes til at identificere patienter, som vil have gavn af behandling med kirurgisk dyb hjernestimulation og endvidere skræddersy sådan behandling til hver enkelt patient, således at behandlingens sikkerhed og effekt optimeres.


 

Projekttitel: The ligand-gated P2X ion channels as regulators of renal tubular transport
Bevillingsmodtager: Jens Georg Leipziger
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Nyrerne kontrollerer kroppens vand- og saltbalance. Hvis nyrerne svigter, ophobes der vand og salte i kroppen, som så udløser forhøjet blodtryk. Alt afhængig af hvor meget vi drikker og spiser, sender kroppen i form af forskellige hormoner signaler til nyrerne, som så tilpasser udskillelsesfunktionen lige efter behovet. Vi har fundet ud af, at nyrerne ikke kun ”lytter” til hormonerne, som stammer langt væk fra blodbanen. Inde i nyreceller gemmer der sig en mekanisme, som via en meget lokal frisættelse af ATP er i stand til at regulære nyrecellernes funktion. Alt tyder på, at ATP løbende bliver frisat, og at ATP binder sig til bestemte receptorer, også kaldt ATP receptorer. Bliver disse receptorer aktiveret, udløser dette en hæmning af nyrercellernes transportfunktion. Det betyder at der bliver mindre vand og færre salte absorberet. Mangler dette lokale signaleringssystem, absorberer nyren for meget vand og salt, som så udløser et forhøjet blodtryk i forsøgsdyrene. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan dette lokale signaleringssystem arbejder helt nøjagtigt. Vi mener at være helt grundlæggende på sporet af et ukendt fænomen, som har stor betydning for reguleringen af blodtrykket.


 

Projekttitel: Neuroinflammation in Diabetes - a possible link to Alzheimer's Disease? A microPET study in the GK-rat, an animal model of type 2 Diabetes
Bevillingsmodtager: Jørgen Rungby
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Hyppigheden af Alzheimers sygdom stiger på verdensplan sammen med stigende levealder. Alzheimers sygdom giver sig udslag i hukommelsesbesvær og personlighedsændring som kraftigt forringer livskvaliteten for de ramte patienter og deres pårørende. Man kan i dag ikke behandle sygdommen, der forkorter den forventede levetid med 8 år. Befolkningsundersøgelser har vist at type 2 sukkersyge er en risikofaktor for udvikling af Alzheimers sygdom. Type 2 sukkersyge er kendetegnet ved insulin resistens og forhøjet blodglukose. Desuden fremkalder sukkersyge en kronisk inflammation dvs. en unormal aktivering af immunsystemet rundt om i kroppen. Hypotesen bag dette projekt er, at sukkersyge også udløser inflammation i hjernen og dermed påvirker denne, så risikoen for udvikling af demens og specielt Alzheimers sygdom øges.  Viden om inflammation kan findes ved brug af en PET scanner, der er en non-invasiv skanningsmetode. Der er endnu ikke udviklet en passende model til scanning af inflammation i hjernen på rotter og vi vil med dette projekt gerne udvikle en sådan model. Med denne vil vi gerne 1) vise at man har inflammation i hjernen når man har diabetes, 2) lokalisere, hvor denne inflammation sidder og 3) undersøge om den kan påvirkes med gængse medikamenter mod sukkersyge.  Modellen kan bruges til yderligere undersøgelse  af sammenhængen mellem diabetes og Alzheimers.


 

Projekttitel: Interstitial Cajal-Like cells in the human uterus and Fallopian tube
Bevillingsmodtager: Karl-Erik Andersson
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 172.800

Projektbeskrivelse: Funktionen af livmoderen er afgørende for, om det befrugtede æg kan sætte sig fast og har også stor betydning for udviklingen af sygdomme som endometriose, der medfører barnløshed og underlivssmerter. Det inderste muskellag i livmoderen er af særlig stor betydning, og styres formentlig i et samspil mellem slimhinde, nerver og muskulatur. I tarmen og blæren spiller de såkaldt Cajal-lignende celler i bindevævet en stor rolle herfor. Cajal-lignende celler findes formentlig også i livmoderen, men vi ved ikke meget om, hvor de findes, eller hvilke kontakter de danner mellem muskelceller, slimhinde og nerver. I studiet vil vi se nærmere på disse forhold, og vi forventer at få helt nye og vigtige oplysninger omkring hvad der styrer det befrugtede ægs mulighed for at sætte sig fast. Vi regner også med at få ny viden omkring endometriose, og med tiden kan dette medføre helt nye behandlingsmetoder. Endelig vil resultaterne med stor sandsynlighed åbne op for funktionelle studier af Cajal-lignende celler i livmoderen hos mennesket.

 


 

Projekttitel: Genetic influence on risk of childhood obesity
Bevillingsmodtager: Klaus Bønnelykke
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 145.800

Projektbeskrivelse: Fedme er et fortsat stigende problem på verdensplan, primært tilskrevet ændret livstil med højere kalorieindtag og nedsat fysisk aktivitet. Specielt stigningen i børnefedme har været epidemisk over de sidste årtier. Ny forskning har fundet en sammenhæng mellem specifikke genvariationer og fedme i barndommen. Vi ønsker at understøtte fundet af denne effekt og undersøge hvornår og hvordan i barndommen disse gener slår igennem. Vi vil dermed belyse om det kun er fedtvæv der leder til øget Body Mass Index (BMI)eller om det kan tilskrives en generel vækst af kroppen, herunder vækst i andre væv, såsom muskler og knogler. Studiet er baseret på to velbeskrevne børnekohorter, COPSAC2000 og COPSAC2010, der omfatter 1100 børn, fulgt tæt fra fødslen på Dansk BørneAstma Centers kliniske forskningsenhed. Børnenes BMI bliver målt på halvårlig basis, og der bliver foretaget helkrops-skanninger, der kan bestemme børnenes kropssammensætningen ved 3 og 7 års alderen. Målet er således at kortlægge hvordan og hvornår variationerne i generne påvirker børnenes vækst. Indvirkningen af de specifikke genvarianter på kropssammensætningen og dens udvikling vil på sigt kunne bidrage til en præventiv indsat mod børnefedme fra en tidlig alder.


Projekttitel: Pathophysiological Mechanisms of Migraine with Aura in Humans
Bevillingsmodtager: Messoud Ashina
Institution: Glostrup Hospital
Bevilget beløb: 61.860

Projektbeskrivelse: Migræne er en kronisk neurologisk sygdom, som rammer mange danskere; helt op til 16 % af danskerne har oplevet et migræneanfald i løbet af det seneste år. Sygdommen er stærkt invaliderende: Global Burden of Disease Survey 2010 slår således fast, at migræne er den 7. mest invaliderende sygdom i verden, og alene i Danmark anslås det, at sygdommen er skyld i mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året.   En tredjedel af alle migrænepatienter har migræne med aura, hvor de har forbigående forstyrrelser af syns- og/eller følesansen. Det er endnu ukendt, hvad der fremprovokerer anfald af migræne med aura, men forskning indikerer, at forbigående iltmangel (hypoksi) kan være en hidtil ukendt udløsende årsag. Projektet vil med avanceret magnetisk resonans (MR) billedteknik udforske hjernens blodkar og blodgennemstrømning, samt aktiviteten og stofskiftet i hjernebarkens synsområder under migræneanfald fremkaldt af hypoksi. Sigtet med projektet er at udvikle en valid hypoksi model, hvormed vi under kontrollerede forhold kan undersøge de patofysiologiske mekanismer bag migræne med aura. Dette er aldrig gjort før – og vil derfor have yderst stor betydning indenfor migræne både som led i grundforskning og klinisk forskning såsom afprøvning af ny migrænemedicin. 


Projekttitel: Effekt af remote iskæmisk konditionering på dekompressionssyge
Bevillingsmodtager: Michael Pedersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Dekompressionssyge (DS), også kaldet trykfaldssyge eller dykkersyge, er en akut opstående poten-tielt livstruende situation. Ved DS dannes bobler i kroppens væv, der kan blokere vitale blodkar i bl.a. hjernen, og således fungere som blodpropper! Det er derfor attraktivt at udvikle en præhospital behandling af DS. Forsøg har vist, at DS reduceres ved fysisk træning. Vores hypotese er, at dette kan sidestilles med korte perioder af iltmangel i dele af kroppen: kaldet iskæmisk konditionering. Denne teknik har vist sig at frigive beskyttende stoffer og har vist sig at have en gavnlig effekt efter blodpropper i hjertet. Vi vil afprøve denne teknik på dykkersyge grise. Selve proceduren foregår ved, at grisenes ben på-sættes en blodtryksmanchet, der så pustes op i cykler. Såfremt denne simple terapiform viser sig at have en gavnlig effekt i forhold til DS, vil den nemt kunne implementeres i klinisk regi! De hæmo-dynamiske forandringer i hjertet undersøges med/uden iskæmisk konditionering med MRI-scanning, og ultralyd benyttes til kvantitering af gasbobler i blodet, der virker som mål for DS. Dette studium er godkendt (august 2013) af Forskningsuddannelsen, Faculty of Health, Aarhus Universitet.


Projekttitel: The use of the ex vivo placental perfusion model to study placental malaria vaccine efficacy and the biology of parasite sequestration
Bevillingsmodtager: Morten Agertoug Nielsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 111.600

Projektbeskrivelse: Malaria under graviditeten forårsager komplikationer i hundrede tusindevis især i Afrika syd for Sahara. Sygdommen har alvorlige konsekvenser, såsom svangerskabsforgiftelse og blodmangel hos moderen, og dødfødsel, lav fødselsvægt, og for tidlig fødsel, for den nyfødte. Vi har adapteret en såkaldt ex vivo model af en moderkage, hvilket giver en enestående mulighed for at studere biologien omkring malaria parasitten (Plasmodium falciparum) og dens vedhæftning i moderkagen. Parasitten invader røde blodlegemer og udtrykker antigener på overfladen af det røde blodlegeme, hvilket gør at den kan binde sig fast til sukker-strukturer i moderkagen. ”Ex vivo” modellen gør at vi i et fysiologisk naturligt miljø både kan måle akkumulering af parasitter under perfusionen, og kan visualisere morfologien omkring parasit-vedhæftningen ved mikroskopi af biopsier af moderkage sektioner. Den naturligt erhvervede immunitet er forbundet med dannelse af antistoffer, der hæmmer bindingen af parasitter i moderkagen. Som et led i projektet vil vi undersøge om antistoffer i plasmaprøver fra afrikanske kvinder, der har været udsat for graviditets-associeret malaria, kan hæmme parasit bindingen i ex vivo model. Endvidere vil vi sammenligne med vaccine-inducerede antistoffer fra den prækliniske udvikling. Dette vil give svar på, hvordan parasitten inficerer moderkagen under graviditeten og danne grundlag for at teste, hvordan vores vaccine virker i Fase Ia og Fase Ib kliniske forsøg i mennesker.


Projekttitel: Ghrelin - et modregulatorisk hormon ved hypoglykæmi?
Bevillingsmodtager: Niels Møller
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Type I diabetes mellitus (DM1) er kendetegnet ved utilstrækkelig eller total mangel på egensyntese af insulin, og patienter med DM1 er derfor afhængige af insulin tilført udefra, for at have en funktionel omsætning af energiholdige molekyler i kroppen. Det hænder, at tilførslen af insulin er for stor. Det kan i bedste fald håndteres af patienten selv, men i værste fald medfører det, at patienten går i hypoglykæmisk insulinshock (for lavt blodsukker på grund af for stor dosis insulin). Dette følgelig til stor gene for patienten. Hypoglykæmi medfører årligt mange indlæggelser på verdensplan. Forståelsen af normale fysiologiske modregulatoriske mekanismer under hypoglykæmiske episoder kan derfor være til stor gavn for patientgruppen af type I diabetikere. Vi vil i dette studie undersøge sulthormnet ghrelins eventuelle protektive mekanismer ved hypoglykæmi i en rask patientgruppe, idet tidligere studier heromkring har været inkonklusive. Vi vil gøre det ved at inducere hypoglykæmi hos raske forsøgsdeltagere ved infusion af insulin. Herefter vil vi ved hjælp af blodprøver måle om koncentrationen af ghrelin stiger i blodet. Findes en sådan stigning af ghrelin, åbner det muligheden for nye behandlingsformer af både type I og II diabetes, idet ghrelin da formentlig fungerer som et modregulatorisk hormon. 


Projekttitel: Interactions between renal sympathetic nerve activity and EDHF
Bevillingsmodtager: Niels-Henrik Holstein-Rathlou
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Omkring 20 % af Danmarks befolkning udvikler forhøjet blodtryk. I ca. 90 % af tilfældene er årsagen ukendt. Kontrol af nyrens mikrocirkulation spiller en stor rolle i langtidsregulering af blodtrykket idet den bestemmer nyrens blodgennemstrømning og filtrationshastighed. Begge parametre styres ved ændringer af diameteren af små kar i nyren. Diameterændringerne kontrolleres af karrets glatte muskel celler og endothelceller. Ved forhøjet blodtryk mister endothelcellerne en stor del af deres kardilaterende funktion. Den dilaterende funktion skyldes til dels nitrogen oxid (NO) og endothel deriveret hyperpolariserende faktor (EDHF). EDHF menes at blive opreguleret ved forhøjet blodtryk mens NO nedreguleres. I nyrens kar afhænger vasodilatationen i respons til EDHF af, hvorvidt karret i forvejen er kontraheret. Dermed kunne nyrens EDHF respons være reduceret ved forhøjet blodtryk da denne sygdom netop medfører at nyrens kar kontraherer for et opretholde en normal filtration. Derudover findes en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem ved forhøjet blodtryk. Den øgede sympatiske aktivitet kan i sig selv øge nyrens karkontraktion. Hypotesen i projektet er, at EDHF spiller en betydelig rolle i reguleringen af nyrens microcirkulationen ved forhøjet blodtryk. EDHF responset kan være påvirket af a) øget kartonus induceret af det forhøjede blodtryk eller b) øget kartonus induceret af øget sympatisk aktivitet. Denne hypotese undersøges i isolerede kar samt i hele dyr.


Projekttitel: Interventionsstudie rettet mod mundhuleinfektioner ved kronisk nyresygdom
Bevillingsmodtager: Siri Beier Jensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: De hyppigste medicinske komplikationer til kronisk nyresygdom er forhøjet blodtryk, fejlernæring, betændelsestilstande/infektioner og hjerte-karsygdom, og den hyppigste dødsårsag hos nyrepatienter i dialyse er hjerte-karsygdomme efterfulgt af infektionssygdomme (15-20%), og 10-20% af alle indlæggelser skyldes infektioner. Hos mange måles let forhøjet C-reaktivt protein (CRP) ved gentagne undersøgelser, uden at efterfølgende udredning afslører hvor der er infektion. Prævalensen af mundhuleinfektioner udgående fra mundslimhinde, tænder og de omgivende støttevæv (tandkød og knogle) er fundet højere hos svenske patienter med kronisk nyresygdom. I en hypotesegenererende pilotundersøgelse gennemført på Nefrologisk Klinik, Rigshospitalet, i samarbejde med tandlæger fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet i 2012 fandtes udtalt ringe mundhygiejne, kronisk bakteriel infektion og svampeinfektion i mundslimhinden hos 7 tilfældigt udvalgte patienter i dialyse. Projektets formål er at undersøge omfanget af betændelsestilstande i mundhulen hos kronisk nyresyge patienter, og undersøge hvorvidt intervention i form af en fokuseret indsats for forbedret tand- og mundhygiejne kan reducere oral infektion og systemiske inflammationsparametre hos kroniske nyrepatienter i dialyse, patienter der står på nyretransplantationsventeliste, og nyretransplanterede. Dette vil blive undersøgt i et prospektivt, randomiseret, enkeltblindet (investigator/scholarstipendiat), kontrolleret studiedesign.


Projekttitel: Role of renal sympathetic nerve activity in the development of hypertension in diet induced obesity in rats
Bevillingsmodtager: Thomas Engelbrecht Nordkild Jonassen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Fedme er forbundet med forhøjet blodtryk hvor en ændring i nyrefunktion, primært associeret med en nedsat evne til at udskille salt sansynligvis spiller en central rolle for udviklingen af og vedligeholdelse af det forhøjede blodtryk. Da forhøjet blodtryk er associeret med øget risiko for hjertekarsygdomme, apopleksier og udvikling af kronisk nyresvigt er en tilbundsgående forståelse for sygdomsmekanismerne der fører til forhøjet blodtryk nødvendig. Det aktuelle projekt, som er tænkt som gennemført over et år og vil blive gennemført at en dediceret lægestuderende, vil nærmere studere ændringer i nyrefunktion hos rotter med diæt induceret fedme og deraf induceret forhøjet blodtryk. Der vil dels blive gennemført detaljerede nyrefunktions undersøgelser, dels detaljerede undersøgelser af ændringer i mængden af Na transporterende proteiner i nyrerne, som vides at være involverede i nyrernes evne til at skille sig af med salt. Studierne vil yderligere fokusere på betydningen af det sympatiske nervesystems rolle for disse forandringer. Dette ved at grupper af rotter vil blive renalt denerveret og således vil fremstå som en eksperimentel model for en ny behandlingsmodalitet i den kliniske verden, hvor ellers behandlings resistente patienter med forhøjet blodtryk tilbydes renal denervering. Formålet med studierne er derfor ikke mindst at få en dybere forståelse for mekanismerne bag behandlingseffekten af renal denervering.


Projekttitel: The role of a putative Ca(2+)-activated Cl(-)channel, TMEM16A, in regulation of vascular function in vitro and in vivo
Bevillingsmodtager: Vladimir Matchkov
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000

Projektbeskrivelse: Diameteren af de blodkar, der bestemmer blodforsyningen til kroppes organer, reguleres ved åbning og lukning af forskellige kanaler for salte som sidder i cellemembranen af de muskelceller, som sidder i blodkarvæggen. Den molekylære struktur af de kanaler, som lader Na(+), K(+) og Ca(2+) passere er kendte, og derfor har vi mange lægemidler som påvirker disse kanaler, f.eks. behandles forhøjet blodtryk med Ca(2+)-kanal hæmmere. De kalcium aktiverede klorid kanaler (CaCC) har levet i skyggen af de andre kanaler i mange år, og deres molekylære struktur er usikker. Man har dog vidst, at de har en stor betydning for regulationen af blodkar diameteren og kan spille en rolle ved nogle sygdomme, f.eks. forhøjet blodtryk eller dårlig blodgennemstrømning. Mangel på viden om deres molekylære struktur gør det meget vanskeligt at forstå betydningen af CaCC i en integreret endsige klinisk sammenhæng. Man har foreslået et protein, som kaldes TMEM16A er en CaCC. Der findes dog ikke, på nuværende tidspunkt, en sammenhæng mellem TMEM16A proteinet og en fysiologisk funktion, f.eks. en ændring af blodkar diameteren. Det aktuelle projekt vil nærmere undersøge TMEM16A med henblik på dens rolle for blodkarrenes funktion. Projektet baseres på en kombination af fysiologiske og molekylærbiologiske metoder. Vi vil ophæve udtryk af TMEM16A i blodkar og undersøge den funktionelle betydning for blodtryks regulering og blodkar funktion.

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 12. januar 2014