Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2016 Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv til DFF-Forskningsprojekter 1 og 2, juni 2016

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv til DFF-Forskningsprojekter 1 og 2, juni 2016

Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv uddeler 15 bevillinger til DFF-Forskningsprojekter for en samlet sum af ca. 57 mio. kr. Forskere, der har modtaget en bevilling, fremgår af listen nedenfor.
Kontakt
Lisbeth Eilersgaard Christensen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 17
Email: lec@ufm.dk
  • Pressemeddelelse om DFF's hoveduddeling 2016

Bevillingerne er givet inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2015 og F2016. Bevillinger til DFF-Forskningsprojekter gives til en eller flere forskere, der ønsker at undersøge vigtige videnskabelige spørgsmål inden for et velafgrænset område.

Rådet har i alt modtaget 144 ansøgninger om støtte til DFF-Forskningsprojekt 1 og 2. Det samlede ansøgte beløb til ansøgningsfristen i oktober 2016 var på ca. 594 mio. kr.

Ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle nødvendige budgetjusteringer. Enkelte ansøgere er optaget på venteliste og vil modtage direkte besked herom. 

 


DFF-Forskningsprojekt 1 

 


Projekttitel: Mismatch, matching and the allocation of workers to jobs
Bevillingsmodtager: Christian Daniel le Maire
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.375.704 kr.
Projektbeskrivelse: Den danske økonomi består af flere forskellige markeder, hvor sælgere og købere hver dag finder sammen og handler. Et af de vigtigste af disse markeder er arbejdsmarkedet, hvor jobsøgende sælger deres arbejdskraft ved at matche op med en virksomhed og blive ansat i et ledigt job. På arbejdsmarkedet fungerer denne matchning dog ikke altid optimalt: Mange arbejdsløse jobsøgere kan ikke finde et job, samtidigt med at mange virksomheder klager over at måtte fylde ledige stillinger med personer, hvis kvalifikationer passer dårligt. Dette projekt handler om at forstå, hvordan matchningen af jobsøgere og stillinger foregår på arbejdsmarkedet, og hvordan den kan forbedres via arbejdsmarkedspolitik. Kernen i projektet er en række statistiske analyser af data fra det danske CPR-register angående jobsøgere, ansatte og virksomheder kombineret med data for opslåede ledige stillinger. Ud fra disse analyser vil vi besvare spørgsmål som: Hvordan afhænger en given persons mulighed for at finde et job af, hvem der ellers leder efter et job? Hvilken betydning har det, at ledige stillinger, der efterspørger en bestemt type af kvalifikationer, kan være lokaliseret i en del af landet, mens arbejdere med de relevante kvalifikationer er lokaliseret i en anden del af landet? Og, kan vi forbedre det danske arbejdsmarked gennem politiktiltag som aktivering, kørselsfradrag eller ændringer af dagpengeniveauet?


Projekttitel: Should we tax unhealthy food consumption? Evidence using exogenous variation from the Danish “fat tax”.
Bevillingsmodtager: Giovanni Mellace
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 1.905.198 kr.
Projektbeskrivelse: I et forsøg på at begrænse befolkningens forbrug af usunde fødevarer blev Danmark i oktober 2011 det første land til at indføre en afgift på mættet fedt, den såkaldte fedtafgift. I januar 2013 blev afgiften afskaffet igen, kun 15 måneder efter den var blevet introduceret. Det, at fedtafgiften var meget upopulær og hyppigt blev fremstillet som en økonomisk fiasko, har ikke forhindret, at flere europæiske lande overvejer at indføre lignende tiltag. Da der ikke findes undersøgelsesbaserede beviser for hverken de positive og negative konsekvenser af fedtafgiften, kan beslutningstagerne kun støtte sig til anbefalinger baseret på teoretiske modeller, gætterier og ikke-videnskabelige påstande. Indeværende projekt vil udfylde dette tomrum ved at levere en årsagsbaseret vurdering af fedtafgiftens kort- og langvarige indvirkninger på forbrugernes og producenternes adfærd, herunder også utilsigtede effekter. Dette inkluderer betydningen for grænsehandlen i Tyskland og på forbruget af billigere – snarere end sundere – alternativer.


Projekttitel: Intergenerational Income Mobility: A View from Inside the Family
Bevillingsmodtager: Paul Bingley
Institution: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Bevilget beløb: 1.435.810 kr.
Projektbeskrivelse: Formålet med dette forskningsprojekt er at belyse, hvorledes den økonomiske ulighed i en generation er forbundet med den økonomiske ulighed i forældregenerationen, samt betydningen af forskelligheder indenfor familien for denne sammenhæng. Viden om, hvad der fører til økonomisk ulighed, har stor politisk og samfundsvidenskabelig interesse. Den økonomiske ulighed indenfor en generation anses for at være tæt forbundet med uligheden på tværs af generationer, men i hvilken grad er den ulighed, vi observerer i en generation forudbestemt af forældregenerationen, og hvilke mekanismer påvirker sammenhængen? Selvom det er forventeligt, at forældrene til de mest velhavende indenfor en generation også er de mest velhavende indenfor deres egen generation, er det videnskabelige belæg for denne sammenhæng relativt begrænset. Vi vil undersøge, i hvilken grad sammenhængen mellem forældrenes og børnenes økonomiske ressourcer afhænger af, om forældrene kommer fra samme socioøkonomiske baggrund. Vi vil endvidere udnytte viden om tvillinger og deres familier for at belyse, i hvilken grad indkomstsammenhænge på tværs af generationer er påvirket af faktorer, der er bestemt henholdsvis før og efter fødslen. Dette forskningsprojekt vil dermed skabe ny viden om, hvad der skaber den økonomiske ulighed indenfor en generation, og hvor tæt denne ulighed er forbundet med uligheden i forældregeneration, samt hvilke mekanismer der påvirker sammenhængen i økonomisk ulighed på tværs af generationer.

Projekttitel: Intergenerational compacts – rationale and policy implications
Bevillingsmodtager: Torben Magnus Andersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.450.417 kr.
Projektbeskrivelse: Velfærdssamfund af den nordiske type bygger på en intergenerational kontrakt. De unge og ældre er nettomodtagere (uddannelse, pasning, sundhed og pensioner), mens de ”midaldrende” er nettobidragsydere til dette system. Kan denne konstruktion have en direkte og positiv effekt på økonomiens funktionsmåde? Dette projekt analyserer denne problemstilling med fokus på, om den intergenerationelle kontrakt kan skabe velfærdsgevinster ud over niveauet i en hypotetisk verden uden markedsimperfektioner. Det analyseres også, om kontrakten kan designes sådan, at fremtidige velfærdsgevinster kan udløses på en sådan måde, at ingen generationer bliver dårligere stillet (og nogle bedre). Disse spørgsmål analyseres i tre tæt forbundne delprojekter. (I) Uddannelse kræver investeringer og vil på sigt give øget human kapital og velfærd. Kan sådanne investeringer implementeres f.eks. via gældsfinansiering, så ingen generationer stilles dårligere? (II) En væsentlig blokade for miljøpolitik er, at de implicerede fremtidige gevinster kræver investeringer, og dermed hviler finansieringsbyrden på andre generationer, end dem der får glæden af miljøforbedringer. Kan den intergenerationelle kontrakt udnyttes til at implementere sådanne politikker, sådan at ingen generationer bliver dårligere stillet? Pensioner er en væsentlig del af kontrakten, men hvorfor skal staten tage sig af pensioner, og i givet fald, hvordan gøres det bedst?


Projekttitel: A model of childhood risks, brain development and social marginalization
Bevillingsmodtager: Signe Hald Andersen
Institution: Rockwool Fonden
Bevilget beløb: 1.019.118 kr.
Projektbeskrivelse: Projektets ambition er at udvikle en ny teoretisk model for hvordan sociale risikofaktorer i barndommen påvirker ungdoms- og voksenlivet. Udgangspunktet er de eksisterende sociologiske teorier om sociale risici, som forklarer, at barndomsoplevelser af f.eks. mors depression, fattigdom, fars kriminalitet ol., øger risikoen for at et barn havner i udsatte positioner senere i livet. Disse teorier beskriver dog ikke hvilke mekanismer, der skaber denne sammenhæng mellem barndomsoplevelse og senere livsforløb. Med udgangspunkt i den nyeste forskning inden for neurovidenskab, vil min model argumentere for at, at den stress, der udløses, når man udsættes for en social risiko, påvirker hjernens strukturer – og i særlig grad såfremt risikoen optræder i for hjernens udvikling særligt følsomme perioder – og reducerer evnen til at håndtere fremtidig stress. Begge påvirkninger har relativt permanent karakter, og hermed vil barndomsoplevelser præge os resten af livet. Modellen kan øge vores forståelse af resultater fundet i eksisterende empiriske studier, med henvisning til de biologiske konsekvenser af at blive udsat for en risiko, den vil kunne strukturere fremtidig empiriske studier ved at give nogle klare hypoteser for hvornår i barndommen risikoeksponering kan have særligt voldsomme og langvarige konsekvenser, og den vil kunne bruges til at designe interventioner rettet mod sårbare unge, der tager højde for hvornår i barndommen positive tiltage kan have særlig gavnlig effekt. 


DFF-Forskningsprojekt 2


Projekttitel: Global Challenges, Local Solutions? Rethinking Professional Work in a World of Transnational Jurisdictions
Bevillingsmodtager: Anders Blok
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.043.435 kr.
Projektbeskrivelse: Professionernes rolle i en transnational verden er under forandring, og formålet med dette projekt er at forstå og forklare denne forandring i professionelle arbejdsformer og social organisering, lokalt og globalt. Sociologisk forskning har længe vist, at fremkomsten af de klassiske professioner (jurister, læger, ingeniører osv.) følger de moderne nationalstaters historie. Via specialiseret viden har professionerne løst vægtige samfundsopgaver og er til gengæld blevet belønnet med autonomi og monopoler. I dette projekt undersøger vi, hvordan professionsbegrebet udfordres og udvides af nye globale markeds- og styringsmekanismer. Nye professionelle aktører opstår på det transnationale niveau, knyttet til internationale organisationer som OECD og WHO og organiseret i netværk omkring standarder for god praksis. Hypotesen er, at sådanne netværk og standarder har stor betydning for samfundets kapacitet til at adressere grænseoverskridende udfordringer: omkring klimaforandringer, økonomisk lavvækst og truende livsstilssygdomme må nye løsningsmodeller udvikles af – eller i samspil med – den professionelle ekspertise. Modsat eksisterende forskning på området tager vi i dette projekt afsæt i en dansk organisatorisk kontekst, og undersøger her samspillet mellem transnationale og lokale professionelle praksisser og løsningsmodeller på tværs af tre stærkt globaliserede problemfelter: afværgelse af klimaforandringer, fremme af økonomisk innovation samt forebyggelse af livsstilssygdomme.


Projekttitel: Policing at Sea (PolSEA)
Bevillingsmodtager: Birgit Feldtmann
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 4.536.822 kr.
Projektbeskrivelse: Hvem er "politimand" til søs? Dette helt grundlæggende spørgsmål er baggrunden for PolSEA-projektet. I modsætning til landområder er den største del af havområder ikke omfattet af staternes territorium og dermed staternes beføjelse til at udøve "politi-aktiviteter" (dvs. opretholdelse af ro og orden og kriminalitetsbekæmpelse; i dette projekt: "policing-aktiviteter"). Rammen for policing-opgaver sættes i international ret (havretten) med FN's havretskonvention som kerne. Men hvordan bliver denne ramme udfyldt? Og hvem foretager policing-aktiviteter i praksis, for eksempel i forbindelse med pirateribekæmpelse? Og er havretten, som den ser ud i dag, et tilstrækkeligt grundlag for at kunne møde de nye udfordringer, der er? Et eksempel på sådanne nye udfordringer er den øgede trafik og udnyttelse af ressourcer i det arktiske havområde som følge af klimaforandringer; hvordan bliver det håndteret? PolSEA projektet sigter på at besvare disse spørgsmål både fra en teoretisk og en case-baseret synsvinkel.


Projekttitel: Identifying the role of private equity firms in creating value - Macroeconomic risk, information quality problems, and strategic issues
Bevillingsmodtager: Christian Riis Flor
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 3.745.620 kr.
Projektbeskrivelse: Når virksomheder overtages af kapitalfonde, udløser det ofte en livlig debat. Et eksempel herpå er salget af Nets til en gruppe af kapitalfonde. Debatten drejer sig typisk om, hvilken værdiskabelse kapitalfondene udløser. Er kapitalfondene blot ude på at skaffe sig en kortsigtet gevinst på bekostning af reel langsigtet værdiskabelse? Eller skaber kapitalfondene rent faktisk værdi ved at løse en friktion i det finansielle marked på den billigste måde? En sådan friktion kan f.eks. skyldes informationsproblemer, hvor en virksomhed ikke kan signalere potentialet i en vækststrategi. Empirisk er der påvist visse positive effekter ved kapitalfonde, men vores forståelse af resultaterne er hæmmet af et manglende solidt teoretisk grundlag. Dette gælder særligt forståelsen af dynamiske effekter og betydningen af makroøkonomisk risiko, informationskvalitet samt det strategiske spil mellem kapitalfonden, virksomheden, der kan overtages, og andre strategisk interesserede virksomheder. Projektet udfylder dette tomrum. Resultatet af projektet er dermed etableringen af et teoretisk grundlag, der giver en række retningsanvisende betingelser for, hvornår kapitalfonde er værdiskabende. Dette vil nuancere og påvirke den fremtidige debat om kapitalfondenes rolle, samtidig med at det leder til bedre empiriske forudsigelser. Projektet giver således politikere et betydeligt stærkere grundlag for at diskutere, i hvilket omfang og i hvilken form regulering er relevant i forbindelse med kapitalfonde.


Projekttitel: Perceptions of procedural justice among ethnic minority youth
Bevillingsmodtager: Geoffrey Paul Hunt
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 5.431.991 kr.
Projektbeskrivelse: I de senere år har etniske minoritetsunge været genstand for megen medieopmærksomhed, politiske debatter og politiindsatser, og unge med anden etnisk baggrund end dansk er ofte blevet forbundet med illegalt rusmiddelbrug, handel med stoffer og kriminelle grupperinger. I Danmark og internationalt har forskere dog advaret om, at politiets fokus på bestemte etniske og racemæssige profiler og øgede brug af ”stop-og-visitation” kan have negative konsekvenser for etniske minoritetsunges opfattelse af politiets legitimitet og retshåndhævelse, samt forstærke minoritetsunges modstand mod politiet og andre samfundsinstitutioner. På denne baggrund undersøger dette forskningsprojekt etniske minoritetsunges opfattelser af retfærdighed og retssikkerhed i ufrivillige interaktioner med politiet. Projektet undersøger, hvordan fire centrale principper i retfærdig oplevet retshåndhævelse – tillid, respekt, deltagelse og retfærdighed – udfoldes i dagligdagsinteraktioner mellem etniske minoritetsunge og politiet i et boligområde med en høj koncentration af etniske minoriteter, høj arbejdsløshed og et højt niveau af kriminalitet. Studiets fund vil blive anvendt til at informere det politiske lovgivningsarbejde, samt til at skabe et vidensbaseret grundlag for udarbejdelsen af retningslinjer for, hvordan politiet mest konstruktivt kan møde unge i udsatte boligområder med en høj koncentration af etniske minoriteter.


Projekttitel: Human Capital, Education and the Global Economy
Bevillingsmodtager: Jakob Roland Munch
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.170.245 kr.
Projektbeskrivelse: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan værdien af uddannelse påvirkes i den globale økonomi. Vi vil sammensætte det første datasæt for internationale handelsstrømme mellem virksomheder ved at koble registerdata for virksomheder og deres ansatte i to lande. Dermed kan vi observere handelsrelationer mellem virksomheder og karakteristika for ansatte i de involverede virksomheder. Det åbner op for analyser af nye sammenhænge mellem globalisering, human kapital og uddannelse. Kan højtuddannede i forskellige lande være komplementer i stedet for substitutter, fordi de efterspørger hinandens ydelser via handelsrelationerne? Har højtuddannede fordel af globaliseringen, fordi de har kompetencer mht. kommunikation og er i stand til at minimere fejl i produktionsprocessen? I givet fald, hvilke stillingsgrupper og uddannelsesretninger er særligt værdifulde? Denne type spørgsmål er ikke tidligere belyst, fordi data ikke har eksisteret før nu.


Projekttitel: The Core of the Union: The EU Commission and the Regulation of Europe
Bevillingsmodtager: Jens Andreas Blom-Hansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 4.564.840 kr.
Projektbeskrivelse: EU’s regulering omfatter i dag stort set alle områder. Fra markedsregulering af landbrugsproduktion til miljøbeskyttelse. Fra konkurrenceregler til sundheds- og socialpolitik. Fra handelsaftaler med lande uden for EU til regional udviklingspolitik dybt inde i de enkelte medlemsstater. EU’s samlede regelmasse fylder mere end 100,000 sider og har stor daglig betydning for både borgere og virksomheder i alle EU’s medlemslande. Det er derfor afgørende at forstå udformningen af EU’s regulering. Dette projekt søger at øge vores forståelse ved at fokusere på kerneaktøren i EU’s regulering: EU-Kommissionen. Ved både lovgivningsmæssig og administrativ regulering indtager EU-Kommissionen en nøgleposition, idet kun den kan lave forslag til regulering (initiativretten). Men hvilke hensyn indgår i EU-Kommissionens udformning af reguleringsforslag? Hvordan afbalancerer EU-Kommissionen rimelige, men svært forenelige hensyn såsom at drive integrationsprocessen videre, respektere medlemsstaternes og Europa-Parlamentets ønsker, finde effektive løsninger og beskytte sin egen institutionelle position i EU-systemet? Projektet bidrager til en belysning af disse spørgsmål ved en flersidet analyse, der omfatter både kvantitative og kvalitative casestudier samt eksperimenter.


Projekttitel: Normative Foundations and Behavioral Implications of Non-Market Allocation (NORMA)
Bevillingsmodtager: Lars Peter Raahave Østerdal
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 5.781.744 kr.
Projektbeskrivelse: Effektiv og fair allokering af ressourcer er afgørende for stabilitet og udvikling i ethvert samfund. Ressourcer til produktion og forbrug allokeres ofte ved hjælp af markeder, dvs. institutioner hvor aktører med ejendomsrettigheder over forskellige ressourcer, engagerer sig i køb og salg, og hvor priser regulerer udbud og efterspørgsel. Men vigtige allokeringsbeslutninger foretages også på ikke-markedsmæssig basis. Dette er eksempelvis tilfældet for mange former for sundhedsydelser, hvor lighedshensyn er afgørende, og ved tilvejebringelse af fælles goder, hvor markeder generelt er ineffektive. I praksis er sådanne allokeringer ofte baseret på ad hoc-beslutninger, motiveret af politiske hensyn, pres fra interessegrupper, eller hensyn til effektivitet alene. I en tid med øget fokus på ulighed og pres på de offentlige budgetter, er det en central udfordring for analytikere og beslutningstagere at forbedre effektivitet, legitimitet og gennemsigtighed i de fordelinger af goder, som foretages på ikke-markedsmæssig basis. Formålet med projektet er at øge den basale viden om ikke-markedsmæssige ressourcefordelingsmekanismer og derved give input til design af principper og politikker. Med en unik kombination af teoretiske analyser og eksperimentelle studier undersøges det normative og adfærdsmæssige grundlag for sådanne fordelingsmekanismer samt dets konsekvenser for allokering af sundhedsydelser og tilvejebringelse af fælles goder.


Projekttitel: Rewards at the top
Bevillingsmodtager: Lene Holm Pedersen
Institution: Copenhagen Business School - Handelshøjskolen
Bevilget beløb: 6.190.599 kr.
Projektbeskrivelse: 1,8 millioner kroner i eftervederlag efter at have været forsvarsminister i 93 dage. Det er i den grad noget, der trækker medieoverskrifter og vækker offentlig forargelse. Samtidigt tjener en minister mindre end en departementschef, og en borgmester betydeligt mindre end en kommunaldirektør. Med medieopmærksomheden på politikernes lønforhold og Vederlagskommissionen arbejde er den samfundsmæssige aktualitet af at se på politikernes løn og arbejdsforhold åbenlys. Forskningsmæssigt rammer spørgsmålet ned i kernen af politologien, fordi det vedrører samfundskontrakten mellem de folkevalgte og politikerne. Hvor meget og hvordan er befolkningen villig til at honorere politikerne, og hvordan forvalter politikerne det forhold, at de sidder på begge sider af bordet, når der forhandles løn? Har de præferencer for store skjulte løntillæg, der ikke tåler mediernes bevågenhed, eller er den løn deres arbejde bærer, når alt tages i betragtning, på et niveau, hvor politik er i fare for at blive et jobområde, som det vil blive vanskeligt at rekruttere til? Det er temaerne i dette forskningsprojekt. I projektet gennemføres dels en analyse af befolkningen og politikernes præferencer for forskellige typer af belønning, og dels en analyse af hvilke synlige og mindre synlige belønninger, der knytter sig til arbejdet som politiker under og efter ansættelsen som folkevalgt.


Projekttitel: Violence, Bystanders, and...Action!
Bevillingsmodtager: Marie Rosenkrantz Lindegaard
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 4.752.009 kr.
Projektbeskrivelse: Forestil dig at være vidne til en væbnet røveri, mens du er ude at handle, eller at du overværer et voldeligt slagsmål på vej hjem fra byen. Hvad ville du gøre? Ville du gribe ind? Og hvad ville der ske, hvis du gjorde? På trods af et halvt århundredes psykologiske eksperimenter og sociologiske undersøgelser af tilskueres rolle for sikkerheden i det offentlige rum ved vi meget lidt om deres faktiske handlinger i voldelige situationer. Nærværende projekt giver nye svar på disse uafklarede spørgsmål. Det sker på baggrund af et forskningsdesign, der af omfang og originalitet vil sætte nye standarter for forståelsen af tilskueres handlen i voldssituationer. Projektet har en unik adgang til mere end 300 røverier og gadeslagsmål optaget med overvågningskameraer, som vil blive kodet og analyseret med henblik på at identificere årsager til og konsekvenser af de forskellige måder, som tilskuere handler på. Anvendelsen af videomateriale er banebrydende, fordi vi her kan få systematisk indsigt i, hvordan tilskuere faktisk handler i virkelige voldssituationer. Tilskuere spiller en potentielt afgørende rolle i at skabe sikkerhed for sig selv og andre ved at være til stede, når politiet er fraværende i voldelige situationer. Der mangler imidlertid konkrete retningslinjer for, hvordan tilskuere konkret bør handle. Et vigtigt kriminalpræventivt output af projektet er således formulering af evidensbaserede handlingsanvisninger på, hvordan man bør forholde sig, hvis man er vidne til vold.


Projekttitel: Structural Policy Analysis in Economics
Bevillingsmodtager: Rune Majlund Vejlin
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 5.265.999 kr.
Projektbeskrivelse: I kølvandet på den finansielle krise i 2008 og den efterfølgende økonomiske krise har været iværksat en række reformer af kerne velfærdsområder som efterløn, kontanthjælp, dagpenge, SU, aktiv arbejdsmarkedspolitik mm. Formålet med dette projekt er at udvikle økonomiske modeller der kan anvendes til at vurdere konsekvenserne af reformer på arbejdsmarkedet og som kan kobles med empiriske analyser med henblik på at vurdere effekterne af reformtiltag. Oftest er fokus på de direkte effekter af reformer på beskæftigelse og offentlige finanser. Vurderingen af disse effekter foretages oftest uden at undersøge hvad konsekvenserne er for arbejdsmarkedet som helhed. Dvs. uden at tage hensyn til hvordan ligevægten på arbejdsmarkedet påvirkes eller hvordan reformerne påvirkede berørte personers velfærd. Der udestår store metodiske udfordringer i at afdække disse effekter. Med udgangspunkt i såkaldte generelle ligevægtsmodeller og ved brug af unikke danske register data koblet med data fra randomiserede forsøg vil dette projekt bidrage med viden til en bredede analyse af konsekvenserne af arbejdsmarkedsreformer. Viden der udover at bidrage til den akademiske litteratur også ville kunne anvendes i fremtidig politikudvikling.


Projekttitel: Flexible Work and Wealth
Bevillingsmodtager: Søren Leth-Petersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.083.867 kr.
Projektbeskrivelse: En af de vigtigste opgaver i den økonomiske politik er at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og spare mere op. Det er imidlertid en udfordring for dette mål, at folk har en tendens til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de har sparet mere op. Formålet med dette projekt er at forstå, hvordan politikker, som er implementeret for at påvirke beslutninger om opsparing og arbejdsudbud, påvirker opsparing og arbejdsudbud, når folk nærmer sig den traditionelle pensionsalder. For at gøre det vil vi udvikle en model, som beskriver, hvordan folk træffer beslutninger om arbejdsudbud og opsparing. Det er målet, at modellen skal kunne give et realistisk billede af, hvordan folk træffer arbejdsudbuds- og opsparingsbeslutninger. Modellen vil derfor blive konfronteret med data for, hvordan folk faktisk træffer sådanne beslutninger. Dem vil vi indsamle ved at gennemføre en interviewundersøgelse, hvor vi spørger folk om subjektive faktorer, som er vigtige for beslutningen, for eksempel hvilken levestandard de ønsker i fremtiden. De subjektive data vil blive suppleret med objektive data fra administrative registre om, hvordan folk hidtil har arbejdet og sparet op. Det er ambitionen, at projektet vil skabe et nyt og bedre grundlag for at vurdere, hvordan man får folk til både at spare op og til at blive på arbejdsmarkedet længere.



Projekttitel: Commodifying Compassion: Implications of turning people and humanitarian causes into marketable things
Bevillingsmodtager: Lisa Ann Richey
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: 4.151.372 kr.
Projektbeskrivelse: I dag er markedet oversvømmet af produkter, der støtter humanitære sager og herigennem lover at give ikke bare bistand til nødlidende, men også god karma til forbrugere og positiv branding til virksomheder og humanitære NGO’er. Vareliggørelsen af humanitarisme (det at omdanne mennesker og humanitære sager til salgbare ting) er således knyttet til privatiseringen af hjælp (hvorigennem offentlig bistand bliver erstattet af privat filantropi). Det har betydelige konsekvenser, der stadig er ringe belyst og forstået. Commodifying Compassion (Vareliggørelse af medfølelse) vil udforske disse dynamikker i tre lande, hvor forskellige domæner har domineret humanitarisme. Det drejer sig om af 1. staten (Danmark), 2. kirken (Italien) og 3. markedet (USA). Det overordnede formål med Commodifying Compassion er at forstå, hvordan det ”at hjælpe” er blevet en salgbar vare, og hvordan dette påvirker humanitarisme symbolsk og materielt. 

 

Senest opdateret 04. januar 2017