Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2016 Postdoc-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, februar 2016

Postdoc-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, februar 2016

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation uddeler 10 postdoc-bevillinger til forskertalenter i Danmark for en samlet sum af cirka 20 millioner kr. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2015 og F2016 og har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.

Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetmæssige justeringer.


Projekttitel: An archaeological fingerprint: Isotopes as a key to trace Denmark’s metal supply and routes of transfer in Early Bronze Age (2100-1500 BCE)
Bevillingsmodtager: Heide Wrobel Nørgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 3.947.635 kr.
Projektbeskrivelse: Gennem dybdegående undersøgelser af bronzes fingeraftryk, som viser sig i isotoper i bronzens komponenter kobber og tin, vil dette projekt frembringe afgørende ny viden om den nordiske bronzealders oprindelse og tidligere udvikling. Bronzen kom til Skandinavien langvejsfra og var allerede fra 2100 f.Kr. et centralt råmateriale i Bronzealderens Danmark og Skåne. Dermed var regionen for første gang fuldt afhængig af en udefrakommende ressource. Handel af metallet var nødvendig, og dermed blev der skabt afhængigheder og forbindelser gennem Europa, hvilket rummede muligheder for stor vækst, men også mange risici. Disse fascinerende mekanismer kan kun forstås, hvis vi er i stand til at rekonstruere de handelsruter, der forsynede den tidlige Bronzealder i Skandinavien. I det seneste årti har der været fremsat hypoteser om særligt to transportveje. Dette projekt vil ved hjælp af analyser af bly/tin isotoper fra 600 bronzegenstande fastslå, hvorvidt det danske og skånske bronzemateriale blev transporteret; via en kontinentalrute, der forbinder Alperne og Centraleuropa med Skandinavien (argumenteret af et team tyske forskere); eller om bronzen i stedet blev transporteret via en maritim handelsrute, der forbinder Middelhavet med Nordvesteuropa (senest fremført af et team svenske forskere). Dette projekt vil vi ikke kun ændre vores viden om den tidligere bronzealder og de metaller der nåede Skandinavien, men også muliggøre en rekonstruktion af bronzealderens handelsruter.


Projekttitel: Who watches the watchers? The ethics of police sousveillance
Bevillingsmodtager: Frej Klem Thomsen
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: 1.757.550 kr.
Projektbeskrivelse: Projektet udforsker de etiske udfordringer som anvendelsen af informations- og overvågningsteknologi rettet mod politi og politiets arbejde rejser. Sådanne teknologier bliver i stigende grad tilgængelige i form af for eksempel kropskameraer, identifikations- og sporingssystemer, og mobiltelefoner med videooptagelsesfunktion. Denne form for omvendt overvågning, eller "sousveillance", hvor overvågningen rettes mod staten, herunder centralt politiet, og udføres af eller gøres tilgængelig for borgere, rejser potentielt nye og anderledes etiske udfordringer end traditionel overvågning. Og selvom en del forskning har belyst de etiske udfordringer ved den klassiske brug af overvågningsteknologi, er spørgsmålet om de etiske udfordringer ved sousveillance stort set ikke berørt i forskningen. Det er derfor uklart, i hvilken udstrækning de begrundelser og bekymringer som knytter sig til klassisk overvågning også gør sig gældende, ligesom der ikke er lavet systematiske vurderinger af i hvilken grad sousveillance rejser nye eller anderledes etiske udfordringer.


Projekttitel: Race, Nation, Sprog og Kulturarv i Aztlán grænselandet
Bevillingsmodtager: Magnus Pharao Hansen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.859.417 kr.
Projektbeskrivelse: I USA er der flere og flere mexicansk-amerikanere, der afviser at blive kategoriseret som "latinoer" og i stedet vælger at identificere sig som værende indianere baseret på deres mexicansk-indianske afstamning. Processen, der udfører dette identitetsskifte, indebærer ofte, at personen, som skifter identitet, lærer et indiansk sprog, ofte aztekernes sprog nahuatl, og begynder at praktisere en indiansk-inspireret form for religion. Dette forskningsprojekt er et etnografisk studie af denne bevægelse blandt mexicansk-amerikanere i det sydlige Californien. På grund af denne bevægelse tales sproget nahuatl idag blandt mange chicanoer (amerikanere af mexicansk afstamning) og bruges både af kulturelle aktivister og af mexicanske kriminelle bander i Californiens fængsler. For mange medlemmer af bevægelsen er den nye identitet et svar på det omgivende samfunds ideer om race og etnicitet, og også en måde at opnå en følelse af at høre hjemme i USA og på det amerikanske kontinent. Studiet undersøger, hvorfor nogle personer vælger at identificere sig som medlem en anden etnisk gruppe end den, som både deres forældre og det omgivende samfund anser dem for at være medlem af. Projektet vil give os ny viden om, hvordan radikale identitetsskift motiveres af personers sociale miljø og kan bruges til at forstå, hvordan personer som opvokser i et transnationalt miljø nogle gange vælger en identitet, der er i radikal opposition mod majoritetskulturen, i stedet for at lade sig integrere.


Projekttitel: The Crown of Thorns and its Hunger for Coral – The Anthropocene Landscape of The Great Barrier Reef
Bevillingsmodtager: Maria Louise Bønnelykke Robertson
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.071.829 kr.
Projektbeskrivelse: Det anslås, at The Great Barrier Reef i Australien har mistet halvdelen af sit koraldække siden 1985. Revet kæmper mod klimaforandringer, forurening og en søstjerne ved navn crown of thorns. Antallet af denne art er eksploderet de seneste årtier på grund af forøget udvaskning af næringsstoffer i havet fra landbrug og industri. Problemet med denne søstjerne er, at den lever af vævet fra koraller, og lægger et dødt landskab af koralsten bag sig. Marinebiologer, lokalpolitikere og den civile befolkning spiller alle en aktiv rolle i at komme søstjernen til livs, og i udslettelsen er det ikke den forringede vandkvalitet, der fremhæves, men søstjernens sult efter koralvæv. Søstjernen klippes over, den injiceres med syre, og regeringen bevilliger midler til at udvikle en proteinblanding, der nærer en dødelig bakterie i dyret. På paradoksal vis kræver det stadig større menneskelig indblanding at bevare det vilde og unikke koralrev. Dette projekt vil foretage en kritisk undersøgelse af den systematiske udslettelse af søstjernen som en antropocæn praksis, der har til formål at bringe koralrevet hen til en mere naturlig og vild tilstand. Gennem et 8 måneder langt etnografisk studie i Townsville, Queensland vil jeg undersøge, hvordan videnskabelige aktører definerer søstjernen som et problem, hvorfor og hvordan civile deltager i udslettelsen af søstjernen, og hvilken rolle søstjernen spiller i de politiske aspirationer, der udspiller sig på The Great Barrier Reef.


Projekttitel: The Acquisition of Complex Syntax in Autism
Bevillingsmodtager: Anne Mette Nyvad
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.637.322 kr.
Projektbeskrivelse: Forskningsprojektet har til formål at kaste lys over sprogtilegnelsen af komplekse syntaktiske konstruktioner hos børn med infantil autisme. Selv højfunktionelle autistiske børn oplever markante problemer i forhold til kommunikative færdigheder, men syntaksens rolle specifikt i denne sammenhæng er et forholdsvis underbelyst emne. For at besvare dette spørgsmål indebærer projektet psykolingvistiske eksperimenter, der gransker sprogforståelsen og -produktionen af komplekse sætningskonstruktioner hos autistiske børn i alderen 4-12 år. En del af de sproglige vanskeligheder i infantil autisme er muligvis et resultat af en forlængelse af den syntaktiske strategi i sprogtilegnelsen, der forsimpler sætningsopbygningen, og denne forsinkelse kan bevirke, at de umodne strukturer fastlåses. En dybere indsigt i de underliggende mekanismer kan afhjælpe sprogindlæringsproblemer, og i projektet indgår desuden et studie af, hvorvidt man kan effektivisere sprogtræning af autistiske børn. I den sproglige genoptræning af afatiske patienter med sprogtab har fokuseret træning af komplekse sætningsstrukturer vist sig at have en positiv effekt på ikke-trænede, mere simple konstruktioner af samme grundlæggende type, og projektet vil forsøge at overføre disse erfaringer til autismeforskningsfeltet. Da kommunikation danner grundlag for social interaktion, kan tidlig og fokuseret indsats i forhold til sprogtræningen være afgørende for livskvaliteten hos autister og deres familier.


Projekttitel: Knowing through Participation. A Study in Ordinary Theology.
Bevillingsmodtager: Jette Marie Bendixen Rønkilde
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.674.949 kr.
Projektbeskrivelse: Hvad tror de faste kirkegængere på? Hvad er deres teologi? Hvordan påvirker deltagelsen i de rituelle handlinger deres tro? Danskernes religiøsitet har været genstand for en hel del forskning de senere år og er blevet undersøgt fra mange forskellige vinkler. Men de faste gudstjenestedeltageres tro og betydningen af at deltage i gudstjenesten for at stadfæste og udvikle den tro er ikke blevet undersøgt. Projektet er en kvalitativ undersøgelse af, hvordan regelmæssige kirkegængers tro formes i og i forlængelse af deltagelse i søndagens gudstjeneste. Det undersøger, hvordan den "ordinære" teologi, som gudstjenestedeltagere udtrykker, ser ud - og hvordan den relaterer sig til de teologiske kardinalpunkter i folkekirkens bekendelsesgrundlag. Projektet udføres ved en kombination af deltagerobservationer og fokusgruppeinterviews i 3 forskellige sogne i Aarhus Stift. Tidligere undersøgelser har vist, at der er forskel på by og land, når det gælder religiøs tro, og derfor vil sognene være udvalgt til at sikre, at både by, provinsby og land er repræsenteret. Projektet vil være et vægtigt indspark i en diskurs om, hvordan luthersk kristendom ser ud i det 21. århundrede.


Projekttitel: The acquisition of body image - Exploring the psychological experience of the body in eating disorders
Bevillingsmodtager: Hannah Katznelson
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.702.214 kr.
Projektbeskrivelse: Overoptagethed af og utilfredshed med kroppen er et udbredt fænomen i den vestlige verden, hvilket resulterer i et stigende antal mennesker, især unge kvinder, som udviser tegn på diverse kropsrelaterede forstyrrelser. For nogen kan dette udvikle sig til egentlige spiseforstyrrelser. Dette projekt tager udgangspunkt i, at individets forståelse af kroppen udvikler sig i den tidlige tilknytningsrelation mellem forældre og barn. En tryg tilknytning anses som en beskyttende faktor i forhold til et ydre kulturelt pres på kroppen. Ikke desto mindre er vores viden omkring den subjektive oplevelse af kroppen, og hvordan denne udvikles i en tilknytningsrelation begrænset. I dette projekt undersøges det, hvordan kropsoplevelse og tilknytning hænger sammen i relation til kvinder med en spiseforstyrrelse (anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning) og for kvinder uden en spiseforstyrrelsesdiagnose. Det vil blive undersøgt med udgangspunkt i et nyt interview, som fokuserer på familiehistorie, tidlig udvikling, femininitet og køn, udvikling af krop og seksualitet, og nutidige relationer. Analysen vil tage udgangspunkt i en eksplorativ tilgang, som kan være med til at afdække sammenhængen mellem den subjektive oplevelse af kroppen og udviklingen af kropsbillede.


Projekttitel: Transcultural Memory as a Battlefield of European Identity – The Making of Europe in Contemporary German-Language Migrant Literature
Bevillingsmodtager: Jessica Maren Buchtik Ortner Nielsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.865.076
Projektbeskrivelse: Den seneste tids ophedede diskussion om fordelingen af flygtningestrømmen de europæiske lande imellem afslører et dybereliggende problem i EU-samarbejdet, nemlig det problem at EU-landene er splittede i deres opfattelse af Europas traumatiske fortid. Mens Tysklands flygtningepolitik baserer sig på den historiske erfaring fra Holocaust og en opfattelse af EU som en bastion imod forbrydelser mod menneskeheden, opfatter de ”nye” østeuropæiske lande EU’s fordeling af flygtningene som et diktat, der vækker minder om Sovjetunionens overherredømme. Hvis ikke det europæiske samarbejde skal miste sin legitimitet, er EU nødsaget til at skabe en mere pluralistisk fortælling, der formår at favne både Øst- og Vesteuropas historiske erfaringer. Foreliggende projekt vil undersøge, hvordan litteratur kan bidrage til denne opgave. Søgelyset rettes mod en række forfattere, der har deres herkomst i østeuropæiske lande og siden har migreret til det tysksprogede område. Projektet vil vise, at forfatternes tilhørsforhold i såvel Øst- som Vesteuropa gør dem i stand til at skabe fortællinger, der nedbryder den erindringspolitiske skillelinje, som deler den Europæiske Union. Ved at belyse individuelle skæbner, der rammes af nazismens og kommunismens magtstrukturer, formår litteraturen at åbne op for nye perspektiver på fortiden, vække en bevidsthed om de forbrydelser, der blev begået på den anden side af jerntæppet og dermed skabe en mere mangfoldig version af Europas traumatiske fortid.


Projekttitel: Forms of Mental Illness Representation in Contemporary Literature
Bevillingsmodtager: Lasse Gammelgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.753.629 kr.
Projektbeskrivelse: I det nye årtusinde er der udkommet en lang række litterære tekster i forskellige genrer som har det til fælles, at de ud fra et (selv)biografisk fundament repræsenterer subjektive galskabserfaringer. Disse tekster debatterer normalitetsbegreber og giver stemme til svære erfaringer og patientsynsvinkler som en biomedicinsk diskurs kan være tilbøjelig til at udgrænse. Projektet undersøger fire genrer, der med litterære eksperimenter, vi normalt ikke støder på i biografisk materiale, repræsenterer subjektive erfaringer med sindslidelser: romaner, selvbiografier, grafiske selvbiografier og poesi. Projekter undersøger potentialerne og begrænsningerne ved de fire former samt diskuterer, hvilke forskellige publikummer de henvender sig til. Teoretisk trækker projektet på selvbiografiteori, psykopatologiteori og narrativ teori (herunder unaturlig narratologi). En del af projektet vil blive udført hos ”Faculty of Medicine & Health Sciences” på University of Nottingham samt hos ”Program in Narrative Medicine” på Columbia University, hvor der udvikles metoder til at anvende litteratur i kliniske og uddannelsesmæssige sammenhænge.


Projekttitel: Androids as Significant Others
Bevillingsmodtager: Marco Nørskov
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.002.679 kr.
Projektbeskrivelse: The objective of this project is to explore the potential of fundamental human constraints as design principles for android robotics. Going against engineering intuition, it will be hypothesized that the emulation of human limitations by ultra-realistic humanlike robotic platforms directly augments the vitality of human–robot interaction (HRI). The project will provide a phenomenological analysis of constitutive human constraints (e.g. uniqueness, finitude) and examine their effect on intersubjective interaction. Based on these findings it will derive concrete parameters to be emulated by android robotic applications, empirically test the developed theory in a pilot study, and pursue a design patent application.


Projekttitel: Simulating the Feelings of Reality: Using Virtual Reality to Understand How Emotion Shapes Autobiographical Memory
Bevillingsmodtager: Adam Redman Congleton
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.806.343 kr.
Projektbeskrivelse: Vores personlige erindringer spiller en vital rolle for, hvordan vi interagerer med og danner forestillinger om verden. Disse “selvbiografiske erindringer” tjener en række formål, herunder at støtte problemløsning, vedligeholdelse af vores sociale relationer og etablering af vores personlige identitet. Erindringer er påvirket af en række faktorer, herunder hvor følelsesmæssigt ophidsende vores oplevelse var, og hvorvidt vi opfattede den positivt eller negativt. Udviklingen af teknikker, der mere effektivt fanger emotioners indvirkning, er derfor essentiel for at forstå, hvordan vores personlige erindringer formes. Størstedelen af forskningen har imidlertid ikke været i stand til at undersøge, hvad der sker, mens mennesker oplever personlige begivenheder, da disse sker i personernes privatliv uden for laboratoriet. Studier har i stedet blot bedt forsøgspersonerne om at genkalde sig personlige erindringer, uden kontrol med de oprindelige oplevelser. Dette gør det svært at drage konklusioner ud fra resultaterne. Dette projekt antager, at virtual reality simulation kan levere en ideel løsning til problemet med eksperimentel kontrol. Virtual reality er en computerskabt sanseverden, der simulerer en persons fysiske tilstedeværelse i real-life scener, og brugen af den giver forskere mulighed for at vide på forhånd, hvilken information deres deltagere vil møde. Ved at gøre brug af denne teknologi vil projektet undersøge, nøjagtigt hvordan følelser former vores personlige erindringer.


Projekttitel: Spaces, Borders, Bodies. A Postcolonial Inquiry into Danish Politics on Forced Migration
Bevillingsmodtager: Martin Lemberg-Pedersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.946.503 kr.
Projektbeskrivelse: I dagens Danmark og Europa diskuteres tvungne migrations-kriser oftest som værende uden fortilfælde, og politiske løsninger om eksternaliseringen af flygtningekontrol og -beskyttelse til tidligere koloniale territorier i Nordafrika præsenteres som noget nyt. Med udgangspunkt i at staters politik både kan reagere på, og selv skabe, tvungen migration, undersøger dette projekt ligheder og forskelle mellem EU's eksport af grænsekontrol siden 2000, som Danmark også deltager i, og dansk kolonipolitik angående tvungen migration på Guldkysten (1754-1850) og de Vestindiske Øer (1754-1917). På tværfaglig vis spørger projektet ind til forskelle og ligheder mellem disse danske politikker gennem en genealogisk undersøgelse af diskurser om tvungen migration. Til dette formål foretages der data-indsamling fra arkiver om dansk kolonialisme, samt fra databaser med EU politik dokumenter om eksternaliseringen af grænsekontrol. Analyserne fokuserer på styringslogikkerne bag den koloniale og nutidige reterritorialisering af ikke-europæiske rum, samt de implikationer den har for de kroppe der bevæger sig gennem rummene - før som nu. Endelig foretager projektet også en normativ analyse af diskursernes argumentation for og imod disse praksisser. Dette knyttes til diskussioner af universel liberalisme’s scope, eksklusion af ikke-medlemmer og legitimiteten af tvang udført af liberale demokratier, og leder mod en immanent kritisk stillingstagen til liberal teori og dens historie. 


Projekttitel: Liberty, Monarchy, and Toleration: The Enlightenment in Scandinavia – Scandinavia in the Enlightenment
Bevillingsmodtager: Brian Kjær Olesen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.959.356 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt handler om den skandinaviske Oplysning og dens relation til samtidens politiske og religiøse tænkning. Projektet bidrager til en revurdering af vores historiske forståelse af Oplysningstiden i Skandinavien og Europa. Gennem en idéhistorisk undersøgelse af nøglebegreber i 1700-tallets politiske og religiøse tænkning: frihed, monarki og tolerance har projektet til formål at rehabilitere forholdet mellem Oplysning og religion. Hvor Oplysningen traditionelt er blevet forstået som irreligiøs og sekulær, har nyere forskning i stigende grad fokuseret på Oplysningens tætte bånd til religionen. Den irreligiøse fortolkning trives dog stadigvæk, og har senest fundet genlyd i begrebet om den såkaldte “radikale” Oplysning, der fremhæver Oplysningens forsvar for moderne værdier som frihed, demokrati, tolerance og menneskerettigheder. Dette projekt er kritisk overfor denne fortolkning, og frem for at søge efter radikale og moderne elementer i 1700-tallets tænkning, fokuserer projektet på hvordan fremtrædende politiske og religiøse tænkere i den skandinaviske Oplysning på forskellig vis forsvarede både religionen og monarkiet samt hvordan de søgte at fremme frihed og tolerance indenfor rammerne af en monarkisk statsstruktur. Undersøgelsen af de specifikke forhold omkring religion og Oplysning i Skandinavien bidrager ikke alene med en gentænkning af Oplysningstidens allermest nordiske varianter, men peger også på udfordringer i forhold til analysen af en transnational Oplysning.


Projekttitel: From moral spectatorship to civic engagement: media and the boundaries of transnational solidarity
Bevillingsmodtager: Ancuta-Gabriela Tarta
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.687.899 kr.
Projektbeskrivelse: The project studies solidarity of European citizens as constituted through their engagement with the networked media. New and social media are used to raise issues of global justice and confront us with distant suffering in often shocking ways (as in the case of the recent refugee crisis), and many of us engage in sharing and commenting such content. The question is how does citizens’ involvement in these mediated discourses contribute to defining solidarity beyond the state ? Through the use of digital media, citizens involve in transnational contexts and practices, likely to change the limits of solidarity. The role of the media is largely overlooked in the literature focusing mainly on the role of global actors like international and humanitarian organizations, as a promoter of transnational solidarity. Here, I shift the attention from actors to the media and intermediary networks of solidarity, and discuss the forms of expression and the mechanisms of emergence of transnational solidarity. I argue for the media as a space where the morality of our societies is constructed, due to their capacity to represent the distant others to us, and the way we rely on that capacity in everyday life. To test how media construct solidarity, I focus on two cases in Europe- the Greek bailout, and the refugee crisis-and analyse how users engage with digital media content (Facebook, Twitter) in multiple languages, and how this engagement changes how transnational solidarity is conceived.


Senest opdateret 03. januar 2017