Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2017 Bevillinger til Forskernetværk fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, juni 2017

Bevillinger til Forskernetværk fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, juni 2017

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation uddeler syv bevillinger til Forskernetværk for en samlet sum af cirka 5,5 mio. kroner. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.
Kontakt
Lisbeth Eilersgaard Christensen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 17
Email: lec@ufm.dk

Bevillingerne skal bidrage til at styrke geografisk og institutionelt spredte forskningsområder og gives til netværk, der senere kan resultere i større projekter eller tværgående forskergrupper på tværs af institutioner.

Bevillingsmodtagerne fremgår af listen neden for, og alle ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.

Der er givet tre ekstra bevillinger efter første uddeling i juni 2017.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetjusteringer. 


Projekttitel: Didactics and curriculum in complicated dialogue
Bevillingsmodtager: Ane Sundstrup Qvortrup
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 805.680 kr.
Projektbeskrivelse: Igennem de seneste 20 år har reformer og udviklingsinitiativer inspireret af den angelsaksiske curriculum-tradition gennemtrængt det danske uddannelsessystem, som traditionelt har været forankret i den tyske og skandinaviske didaktik-tradition. Centrale manifestationer er skiftet fra indholds- til resultat- eller kompetencebaserede læreplaner, fokuseringen på transparens i læringsmål og den øgede optagethed af læringsdata. Forandringerne har været genstand for videnskabelig interesse, men mens der er store mængder af forskning om de konceptuelle, politiske og systemiske implikationer af den øgede inspiration, er der ikke gjort meget for systematisk at reflektere baggrunden herfor eller de konkrete manifestationer på klasserumsniveau. Indeværende netværks mål er at imødekomme disse mangler ved at kortlægge den eksisterende viden på området og udvikle metodiske og analytiske modeller for at gennemføre klasserumsstudier med særligt fokus på betydningen for læreres valg af mål og indhold i undervisningspraksis og på de vidensbegreber, som disse reflekterer.


Projekttitel: Research Network of Urban Literacy (RUL)
Bevillingsmodtager: Jeppe Büchert Netterstrøm
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 816.506 kr.
Projektbeskrivelse: I vikingetiden var der kun en håndfuld byer i Skandinavien. Da vikingetid blev til middelalder, opstod en række nye byer, der især var knyttet til kristendommens indførelse, og i løbet af middelalderen gennemgik Skandinavien en radikal urbaniseringsproces. Parallelt med urbaniseringen udviklede de skandinaviske samfund sig fra at være baseret på mundtlig kultur til det skrevne ord. En afgørende begivenhed var kristendommens indførelse, da det latinske alfabet gik hånd i hånd med gejstligheden og dens institutioner. Men samtidig blomstrede runealfabetet som aldrig før. Man havde brugt runer tidligere, men nu fik runerne en hidtil uset social udbredelse – især i urbane sammenhænge. Samtidig synes den dynamiske urbaniseringproces at have bidraget til udbredelse af de latinske bogstaver. I RUL samles forskere med baggrund i historie, arkæologi, filologi og runologi for at kaste nyt lys over urbaniseringen i middelalderen og dens betydning for udviklingen af en decideret skriftkultur.


Projekttitel: Mobility creates Masters - a ground-breaking international network
Bevillingsmodtager: Jørgen Wadum
Institution: Statens Museum for Kunst
Bevilget beløb: 747.158 kr.
Projektbeskrivelse: Et stærkt internationalt og interdisciplinært netværk mellem kunsthistorikere, udøvere af teknisk kunsthistorie og konserverings-naturvidenskaberne vil analysere malerkunstens opståen i Skandinavien i det 16. og 17. århundrede og sammenholde dette med en voksende immigration af malere fra Tyskland og Nederlandene til Danmark og Sverige. Disse kunstnere bragte mange fremmede metoder og materialer med sig for at kunne udøve deres malerkunst. Netværket vil gennem en række seminarer undersøge forskellige forhold af betydning for den gryende malerkunst i Skandinavien. Analyse af arkivalier og manualer fra det 16. og 17. århundrede vil danne grundlaget for et seminar, der vil se på, kunstnernes rekommandationer. Et følgende seminar vil præsentere analytisk data fra malerier af Danske, Svenske, Tyske og Nederlandske malere aktive i Skandinavien og sammenholde disse med tilsvarende farvelag i Italiensk og Spansk maleri. Vi ønsker at etablere et big-data netværk, hvor der kan søges på tværs af de involverede institutioner (og andre interessenter). Farveændringer i grunderingerne komposition får udslagsgivende betydning for oplevelsen af værkerne dengang og i dag. Men er farven den samme eller ændret over tid? Disse og flere spørgsmål vil blive adresseret på en international konference, hvor grunderingslag i malerier er temaet for en ny forståelse af, hvordan selv ganske ordinære præparationslag kan have vidtrækkende indflydelse på et værks perception.


Projekttitel: Network for Research on Drones
Bevillingsmodtager: Kathrin Maurer
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 668.160 kr.
Projektbeskrivelse: Droner er ubemandede, fjernstyrede luftfartøjer uden en menneskelig pilot om bord. Der er militære droner, som bruges til overvågning og målrettede angreb, ligesom der er civile droner, der anvendes til eftersøgnings- og redningsopgaver, luftfotografering, overvågning af menneskemasser, transport og fritidsaktiviteter. I disse år får droner stor opmærksomhed både i den offentlige og akademiske debat. Regeringen erklærede for eksempel droneområdet for en national strategi i 2016, og som følge af det har mange forskningsinstitutioner såvel som industrien fokuseret på udvikling, anvendelse og promovering af droner. Disse indsatser prioriterer typisk kommercialisering, ingeniørvirksomhed og anlægning af UAV-testcentre. Imidlertid er spørgsmål som, hvordan droneteknologien påvirker vores menneskelige identitet, hvilke følelser dronerne vækker i os samt deres indvirkning på, hvordan vi forestiller os fremtidens menneskesamfund ofte underbelyste eller helt ladt ude af betragtning i sådanne initiativer. Vores forskningsnetværk ønsker at ændre dette perspektiv. Fra en humanistisk tilgang vil vi belyse droneteknologien ved at udforske dens kulturelle og æstetiske repræsentationer i film, litteratur og visuel kunst. Dette æstetiske ’drone-imaginarium’ former ikke blot vores empiriske materiale, men bliver samtidig et prisme, vi kan betragte dronen såvel som os selv igennem, der kan forsyne os med nye og unikke indsigter i droneteknologiens betydning for det menneskelige samfund.


Projekttitel: Research Network for the Anthropology of Technology: Future technologies, culture and human practices
Bevillingsmodtager: Maja Hojer Bruun
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 864.351 kr.
Projektbeskrivelse: Vi står ved indgangen til Den 4. industrielle revolution, hvor digitale, fysiske og biologiske teknologier smelter sammen gennem datasystemer, kunstig intelligens og Tingenes Internet. Dette kræver nye former for samarbejde mellem humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere og ingeniører, dataloger, læger og naturvidenskabsfolk. Nye teknologier og integrerede systemer kalder på nye former for bæredygtig og social ansvarlig teknologiudvikling og nye tilgange til etik. Antropologi og etnografiske metoder bliver allerede anvendt til at få indsigt i menneske-teknologi-relationer inden for en lang række tværfaglige forskningsområder fra sundheds- og velfærdsteknologi over robotter og automatisering, infrastruktur, energiteknologi og klimaforandringer til telekommunikation og big data. Danmark har nogle af verdens førende antropologiske forskningsgrupper inden for disse områder, men der mangler et forum på tværs af de eksisterende grupper til at videreudvikle og tilpasse antropologiens teorier og metoder og skabe nye forståelser af, hvad teknologi er og kan være i fremtiden. Netværket vil gennem internationale forskningsseminarer og en konference forbinde de stærke, men institutionelt og geografisk spredte forskningsgrupper med førende internationale forskere og udforske tværgående begreber og forskningsmetoder. Derved synliggøres og styrkes den antropologiske forskning i teknologi, og der dannes grundlag for udformningen af fremtidige større internationale forskningsprojekter.


Projekttitel: Consumption and Intergenerational Relationships. Broadening interpretive research on family consumption by focusing on the grandparent-parent-grandchild relationship
Bevillingsmodtager: Malene Gram
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 700.519 kr.
Projektbeskrivelse: Formålet med forskernetværket er at afholde en række workshops for at undersøge betydningen af familie og forbrug i vestlige samfund med fokus på at inddrage relationer mellem flere generationer end blot forældre/barn relationen. Ved at inddrage både bedsteforældre, forældre og børnebørn i studiet af generationer på tværs kan man opnå vigtig viden om forbrug både tidligt og sent i livet, men også om hvordan familie identitet kan forstås, hvordan praksisser, relationer og normer forhandles i sociale netværk. Det er anderledes at være bedsteforælder i dag i den vestlige verden end nogensinde før. Bedsteforældre er typisk ved bedre helbred, har ofte en bedre økonomi og er mere aktive end i tidligere tider. Samtidig er familiemønstrene mere alsidige og dynamiske end tidligere, og endelig betragtes barnet i dag som en mere kompetent aktør i sit eget liv, som også er mere engageret i sociale relationer, normer og forbrug end tidligere antaget. Netværksseminarerne lægger op til at inkludere flere ’stemmer’ på tværs af generationer og nationale kontekster (Danmark, Sverige, Finland, Skotland og New Zealand) og dermed opnå nye indsigter i familien i vores samtid. Det er et mål med netværket at inddrage unge forskere samt søge efter forskningsmidler med udgangspunkt i netværket og de planlagte seminarer.


Projekttitel: Consortium for International Surveys of Congregations
Bevillingsmodtager: Ulla Schmidt
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 864.914 kr.
Projektbeskrivelse: Menigheder – lokale, organiserede religiøse fællesskaber – er vigtige sociale og kollektive udtryk for religion, og de er centrale for at forstå både, hvordan religion og religiøse traditioner formes, og hvilken betydning de har for kultur og samfund. De kan omfatte så forskelligartede fænomener som folkekirkens sogne, frikirkemenigheder, moskeer og buddhistiske grupper. Vores viden om denne side ved religion er imidlertid begrænset. Især mangler der kvantitative studier, som kan gøre det muligt at studere sammenhænge og forskelle mellem forskellige typer af menigheder, og i forskellige lande. Et nyt, internationalt netværk for surveystudier af menigheder skal udvikle og gennemføre store, repræsentative og sammenlignelige undersøgelser af menigheder i en række forskellige lande: hvordan er menigheder formet og organiseret? Hvordan ledes de, og hvilke ressourcer råder de over? Hvilke aktiviteter tilbyder de medlemmerne og det lokalsamfund, de er en del af? Og hvordan forholder de sig til lokalsamfundets andre foreninger, organisationer og institutioner? Til sammen skal dette give viden om en vigtig dimension ved religion i dagens samfund, og hvordan religion indgår i samfundsmæssige og kulturelle forandringsprocesser.



 


Projekttitel: Exploring interconnectedness. Constructions of European and national identities in educational media (EurEd)Exploring interconnectedness. Constructions of European and national identities in educational media (EurEd)
Bevillingsmodtager: Katja Elisabeth Hanna A Gorbahn
Institution: Århus Universitet
Bevilget beløb: 941.916 kr.
Projektbeskrivelse: Netværket "Exploring interconnectedness. Constructions of European and national identities in educational media" interesserer sig indholdsmæssigt for, hvordan de forskellige nationale identiteter og diskursive konstruktioner af andre nationer og af Europa ser ud, som kommer til udtryk i diskursen i undervisningsmedier inden for forskellige fagområder (modersmålsundervisning, samfundsfag, historie) i udvalgte europæiske lande. Fokus er på sammenhænge imellem national identitet og fx måden en europæisk identitet eller en stereotypisk opfattelse af et andet land konstrueres på. Danmark og Tyskland står i centrum pga. deres sammenvævede historie, forskellen i størrelse og magt mellem dem samt Tysklands centrale rolle i EU og i Europa i sin helhed. Vores interesse går især på at undersøge de gensidige relationer imellem identiteter og diskursive konstruktioner. For at få et bredere europæisk billede, inddrages også andre mindre europæiske lande i undersøgelsen såsom Island, Irland, Schweiz og Østrig for at undersøge især indflydelsen fra en national identitets syn på egen størrelse på de diskursive konstruktioner. Metodisk vil fokus være på at teste effektiviteten af forskellige især lingvistisk orienterede analysemetoder, herunder at finde frem til måder at kombinere mere kvalitative og mere kvantitativt-korpusorienterede metoder. Netværket består af danske forskere fra et bredt udsnit af danske universiteter samt førende udenlandske forskere fra især en tysksproget kontekst.

Projekttitel: NEUROETIK: MORALFILOSOFI OG HJERNEFORSKNING: Internationalt Netværk for Neuroetik (INNEET)
Bevillingsmodtager: Thomas Søbirk Petersen
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: 924.795 kr.
Projektbeskrivelse: Bør hjernescanninger indgå i risikovurderinger af voldelige forbryder? Bør det være legalt for læger at udskrive kognitionsfremmende medikamenter, der kan optimere kompetencer som hukommelse og koncentrationsevne, til raske? I hvilken udstrækning bør private virksomheder (eller politiske partier) have lov til at udføre hjernescanninger i bestræbelserne på at forstå forbrugeradfærd (vælgeradfærd)? Der hersker ingen tvivl om at anvendelsen af moderne neurovidenskab og neuroteknologi, som f.eks. hjernescanninger via funktionel magnetisk resonans scanning (fMRI) og interventioner i hjernen ved hjælp af psykofarmakologi, hjernekirurgi og Deep Brain Stimulation (DBS) giver anledning til en række vigtige etiske spørgsmål. Formålet med INNEET er at etablere et tværvidenskabeligt netværk af danske og internationale forskere, der kan bidrage til at kortlægge, præcisere og kritisk analysere centrale etiske udfordringer, som følger i kølvandet på den neurovidenskabelige forskning og dens brug. Formålet med INNEET, er at bidrage med at forbedre beslutningsgrundlaget i forhold til at besvare centrale etiske udfordringer, som den fremstormende neuroteknologi aktualiserer inden for både det sundhedspolitiske, det erhvervspolitiske og det retspolitiske område.

Projekttitel: Religion, Modernity and Cultural Heritage: Inquiries in the Legacy and Sustainabilty of the Moravian Christiansfeld
Bevillingsmodtager: Tine Reeh
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 970.344 kr.
Projektbeskrivelse: Den 4. juli 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Andre historiske brødremenighedsbyer ventede spændt på afgørelsen, da en godkendelse af den danske by ville åbne mulighed for at frede bl.a. Herrnhut i det østlige Tyskland og Bethlehem i Pennsylvania, USA. Den danske brødremenighedsby er således helt i front hvad gælder initiativ, omhyggelighed og rettidig omhu. Noget tilsvarende kan ikke siges at gøre sig gældende i forskningsregi. Det ønsker netværket "Religion, Modernity and Cultural Heritage: Inquiries in the Legacy and Sustainabilty of the Moravian Christiansfeld" at rette op på. Vi vil skabe en platform for forskning angående kulturarven fra Christiansfeld og arbejde målrettet på at skaffe flere midler til udforskningen.Christiansfelds kulturarv rummer et mangefacetteret materiale bestående af fx arkitektur og design, menighedens arkivalier, billeder, musik, inviduelle beretninger og kollektive regler og idealer. Netværkets medlemmer kommer fra en bred vifte af fag og vil arbejde med foreskellige metoder og et forskelligartet stof, som dog alt sammen samler sig om et bestemt sted, nemlig Christitansfeld. Netværkets arbejde kan bidrage til konkret udforskning af stedet men også teoretisk efterprøvelse, synergi og udvikling inden for de berørte fagområder. Endelig vil arbejdet at belyse et omstridt spørgsmål både i forskningen og i den offentlige debat, nemlig forholdet mellem religion og kulturdannelse.

Senest opdateret 15. august 2019