Du er her: Forside Lovstof Politiske aftaler Aftale om professionshøjskoler for videregående uddannelser

Aftale om professionshøjskoler for videregående uddannelser

02.03.2007: Aftalen reformerer professionshøjskoler for videregående uddannelser og danner otte nye flerfaglige og regionale professionshøjskoler.

Indgået: 2. marts 2007
Varighed: Ingen udløbsdato
Forligspartier: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Kristendemokraterne og Det Radikale Venstre.


Aftaletekst

I forlængelse af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden og aftale af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om at danne nye flerfaglige og regionale professionshøjskoler. Reformen skal træde i kraft den 1. januar 2008.

Professionshøjskolernes opgave og formål

  • En professionshøjskole har til opgave at udbyde og udvikle praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor.
  • En professionshøjskole skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner.
  • En professionshøjskole skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme.
  • Der skal skabes og fastholdes attraktive uddannelsesmiljøer overalt i landet, idet stærkere miljøer kan understøtte svagere udkantsmiljøer. Der kan etableres differentierede løsninger i overensstemmelse med de lokale behov.
  • Professionshøjskolerne skal have pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne og skal samtidig fungere som regionale videninstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder, aftagere, regionale vækstfora m.v.
  • En professionshøjskole skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og profiler.
  • En professionshøjskole skal udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner.
  • En professionshøjskole skal blandt andet gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.
  • En professionshøjskole skal samarbejde strategisk og konkret med universiter. Professionshøjskolen skal endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter sig mod.
  • Det indgår i overvejelserne, om der skal etableres professionsmasteruddannelser som videreuddannelsestilbud på professionshøjskolerne.
  • En professionshøjskole skal i samarbejde med erhvervsakademier/erhvervsskoler bidrage til udviklingen af de tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer.

Professionshøjskolernes styring og organisation

  • Professionshøjskolerne får en enstrenget ledelsesstruktur, og bestyrelsen bliver professionshøjskolens øverste myndighed. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjskolen og sikrer uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af institutionerne.
  • Bestyrelsen kan have 10 - 15 medlemmer.
  • Der skal i bestyrelsen være personer med erfaring og indsigt i professionsbacheloruddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner og med erfaring og indsigt i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for uddannelserne, herunder i det regionale område. Der skal endvidere være personer med indgående erfaring i strategisk ledelse, organisation og økonomi.
  • Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, skal i forening udpege to medlemmer til bestyrelsen.
  • To medlemmer af bestyrelsen skal vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen. To medlemmer af bestyrelsen skal vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen.
  • Bestyrelsen fastlægger organiseringen af professionshøjskolen. Dette skal ske under hensyn til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til at sikre den regionale vækst og udvikling.
  • Det kan i vedtægten bestemmes, at der nedsættes et repræsentantskab med henblik på samarbejde og åben dialog med det omgivende samfund.
  • Bestyrelsen skal nedsætte uddannelsesudvalg med ekstern repræsentation. Bestyrelsen kan nedsætte rådgivende udvalg, herunder interne studieråd.
  • Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere professionshøjskolen med faglige hovedområder, fakulteter eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen af et hovedområde, fakultet eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan eller lignende.
  • Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere professionshøjskolen med interne studieråd for grunduddannelserne, herunder studieråd for særskilte, lokale uddannelses- og studiemiljøer for at sikre det lokale uddannelsessted mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt for at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til eksisterende eller kommende grunduddannelser. Et studieråds opgave vil bestå i at rådgive uddannelsesudvalget, rektor og bestyrelsen om, hvordan en uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges, gennemføres og udvikles. Studierådet udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri.
  • Professionshøjskolens bestyrelse skal, inden den træffer beslutning om at nedlægge et uddannelsessted, indhente en udtalelse fra regionsrådet. Undervisningsministeren kan efter regionsrådets udtalelse pålægge bestyrelsen at undlade at nedlægge uddannelsessteder, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for uddannelsesstedet.

De midlertidige bestyrelser

  • I overgangsperioden frem til 1. januar 2008 dannes der midlertidige bestyrelser, som skal forberede sammenlægningen af de deltagende institutioner og udarbejde en normalsammenlægningsplan, en vedtægt samt en udviklingsplan.
  • De midlertidige bestyrelser sammensættes efter følgende principper:
  • Et antal medlemmer, som ministeren udpeger på grundlag af indstillinger fra bestyrelserne for de nuværende institutioner (CVU'er og enkeltstående institutioner). Disse institutioner kan hver indstille et medlem til den midlertidige bestyrelse. Institutioner med over 1.500 hhv. 3000 studenterårsværk kan indstille to hhv. tre medlemmer til den midlertidige bestyrelse.
  • Ministeren kan derudover udpege op til fire medlemmer uden indstilling. Disse medlemmer udpeges efter åbent opslag, efter drøftelse med de deltagende institutioners bestyrelser og forelæggelse til orientering for velfærdsforligskredsen.
  • Den midlertidige bestyrelse rummer to repræsentanter for medarbejderne og to repræsentanter for de studerende på de institutioner, som indgår i professionshøjskolen.

Oprettelsen og sammensætningen af professionshøjskolerne

  • Der oprettes syv professionshøjskoler pr. 1. januar 2008, dog således at der i en overgangsperiode frem til 2012 oprettes to professionshøjskoler i det syd- og sønderjyske område. Undervisningsministeren opretter følgende professionshøjskoler:
  1. En professionshøjskole i Region Nordjylland, hvori forventes at indgå CVU Nordjylland og Sundheds CVU, Aalborg.
  2. En professionshøjskole i Region Midtjylland, hvori Jysk Center for Videregående Uddannelse, CVU Midt-Vest, CVU Vitus Bering Danmark, CVU Vita og CVU Alpha forventes at indgå. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i Århus - CVU også kunne indgå.
  3. En professionshøjskole i Region Syddanmark, hvori forventes at indgå CVU Lillebælt og Den Sociale Højskole i Odense.
  4. To professionshøjskoler i Region Syddanmark. En, hvori CVU Vest forventes at indgå, og en anden, hvori CVU Sønderjylland og Kolding Pædagogseminarium forventes at indgå. De to professionshøjskoler sammenlægges med virkning senest fra den 1. januar 2012.
  5. En professionshøjskole i Region Sjælland, hvori CVU Syd og CVU Sjælland forventes at indgå.
  6. To professionshøjskoler i Region Hovedstaden. I den ene professionshøjskole forventes CVU København og Nordsjælland og CVU Storkøbenhavn at indgå. I den anden forventes CVU Øresund at indgå. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i København - CVU også kunne indgå. De enkeltstående institutioner i hovedstadsområdet vil indtil den 1. november 2007 frit kunne vælge, hvilken af disse to professionshøjskoler, de vil indgå i.

En særlig ordning for ingeniørområdet

Ingeniørhøjskolerne står over for særlige udfordringer og har dermed et særligt behov for at blive styrket, især fordi uddannelsesområdet har vigende tilgang, navnlig fra erhvervsuddannelserne. Der er derfor enighed om at give dem mulighed for en overgangsperiode på 7 år. Derved forventes der hurtigere at kunne opnås en udvikling af uddannelsernes kvalitet og en øget tilgang til området, inden ingeniørhøjskolerne senest i 2014 skal indgå i professionshøjskolerne.

Ingeniørhøjskolerne i København og Århus tillægges følgende valgmuligheder.

  1. De kan umiddelbart indgå i en professionshøjskole, jf. ovenfor.
  2. De kan forblive selvstændige ingeniørhøjskoler.
  3. De kan danne en ny fælles ingeniørhøjskole ved fusion.

Hvis de ikke vælger umiddelbart at indgå i professionshøjskolerne, er parterne enige om følgende:

  • Bestemmelserne om professionshøjskolers virksomhed finder i det væsentligste anvendelse på ingeniørhøjskolen/erne.
  • Ingeniørhøjskolen/erne får pligt til at udarbejde udviklingsplan/er i lighed med professionshøjskolerne og til at indgå gensidigt forpligtende samarbejdsaftale/er med en eller flere professionshøjskoler om forsknings- og udviklingsarbejde m.v., der kan danne grundlag for udvikling af bl.a. faglige miljøer og nye grunduddannelser på de institutioner, der indgår i samarbejdet. Professionshøjskolerne forpligtes til at indgå sådanne aftaler. Ingeniørhøjskolerne får andel i de midler, der i velfærdsaftalen er afsat til professionshøjskoler, når udviklingsplanen/erne er vedtaget og samarbejdsaftalen/erne er indgået.. Fra 2008 udmøntes disse midler i forbindelse med institutionernes udviklingskontrakter.
  • Der udpeges ny/e bestyrelse/r for ingeniørhøjskolerne, der sammensættes af medlemmer med erfaring og indsigt i uddannelserne og kendskab til arbejdsmarkedets behov.
  • Ordningen er midlertidig. Senest efter 7 år skal ingeniørhøjskolen/erne ved fusion - evt.kombineret med spaltning - indgå i en eller flere professionshøjskoler i den eller de regioner, hvor ingeniørhøjskolerne har uddannelsessteder. De pågældende professionshøjskoler har pligt til at lade ingeniørhøjskolen/erne infusionere.
  • Undervisningsministeriet nedsætter en følgegruppe for diplomingeniøruddannelserne i Danmark. Formålet er at understøtte og overvåge, at søgningen til diplomingeniøruddannelserne øges og at kvaliteten styrkes. Følgegruppens arbejde ledes af Undervisningsministeriet og omfatter alle diplomingeniøruddannelser i Danmark uafhængigt af, om de udbydes af ingeniørhøjskoler, professionshøjskoler eller af universiteterne.

Danmarks Journalisthøjskole, Den Grafiske Højskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup

Det er aftalt at Danmarks Journalisthøjskole, Den Grafiske Højskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup ikke indgår i en professionshøjskole.

Den videre proces

  • Der er med denne aftale enighed om de institutionelle rammer for de professionsbacheloruddannelser.
  • Parterne er enige om, at udkast til forslag til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser kan sendes i offentlig høring, og at forslaget fremsættes parallelt hermed med henblik på vedtagelse i indeværende folketingssamling.
  • Folketingets Uddannelsesudvalg afholder den 13. marts 2007 en høring. Parterne er enige om på baggrund af høringen at drøfte og afklare flg. forhold:
  • Etableringen af det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser i forhold til de tekniske og merkantile områder. Det omfatter også spørgsmålet om, hvorledes erhvervsakademier/erhvervsskoler, der i væsentlig omfang udbyder korte videregående uddannelser, kan indgå i professionshøjskoler eller etablere tæt samarbejde med disse. Aftalepartierne drøfter i den forbindelse, hvorvidt og under hvilke betingelser erhvervsakademier/erhvervsskoler skal have mulighed for at udbyde mellemlange videregående uddannelser i tæt samarbejde med professionshøjskolerne.
  • Styrkelse af erhvervsakademisektoren.
  • Reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser.
  • Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Akkreditering af videregående uddannelser, bestyrelse og repræsentantskab).
  • Drøftelse af udmøntningen af de midler, der er afsat i aftale om globaliseringspuljen af 2. november 2006 (60 mio. kr. i 2007, 60 mio. kr. i 2008 og 80 mio. kr. i 2009 til kvalitetsløft i de mellemlange videregående uddannelser. 55 mio. kr. i 2008 og 70 mio. kr. i 2009 til, at professionshøjskolerne skal skabe mere systematisk viden (forskningstilknytning), jf. dog ovenfor om ingeniørhøjskoler og erhvervsakademier/erhvervsskoler.). Undervisningsministeren kan inden for ministeriets eksisterende rammer yde tilskud på op til 40 mio. kr. til fusionsomkostninger ved etablering af professionshøjskolerne.
Senest opdateret 16. juni 2014